Helle Bøhl Møller.pptx - ATV Jord og Grundvand

atv.jord.grundvand.dk

Helle Bøhl Møller.pptx - ATV Jord og Grundvand

Banedanmarks indsats for reduktion af kemi

Præsenteret for ATV Grundvand af Helle Bøhl-Møller d. 14. september 2011.


Banedanmark

Ejer og vedligeholder hele jernbaneinfrastrukturen

– Ca. 2.200 km. Jernbane

– Ca. 330 stationer (perroner)


Kemisk vegetationskontrol i sporets overbygning

Uren ballast


Kemisk vegetationskontrol

Hvorfor sporsprøjtning

Sporets overbygning skal renholdes for planteproduktion aht:

– Hindre opbygning af organisk materiale i skærvelag

– Sikre afvanding

– Stabilitet

– Farbarhed, signaler

– Sikkerhed og arbejdsmiljø


Miljøstrategi

Uddrag af Banedanmarks miljøstrategi 2008

2.3.1. Målsætning

– Banedanmark vil reducere brugen af pesticider til

ukrudtsbekæmpelsen i sporene med henblik på at

mindske belastningen af grundvand og vandløb


Ballastskuldre dækket


Skærvelaget mister dræningseffekten

Den grønne trussel udefra !


Sporsprøjtning

Hvordan udføres sporsprøjtningen

– En gang årligt i perioden juni – august

– To udenlandske leverandører til strækningssprøjtningen:

– Weed Free fra England.

– Bayer fra Tyskland.

Fotooptisk udstyr

GPS udstyr


Sporsprøjtningen

Dokumentation for

sprøjtning på

Strækningerne

Der sprøjtes dels forebyggende,

og dels efter

behov


Prioritering af strækninger

Hvilke strækninger sprøjtes

– Tilstandsprioriterede strækninger udvælges hvert år til

behandling på baggrund af følgende kriterier:

– Sporets tilgroning

– Sporombygninger

– Ballastrensninger

– Resultat af sidste behandling

– Udvalgte stationer behandles af intern entreprenør, manuelt


Miljøstrategi

Sprøjtefrie zoner

– Der indgås løbende frivillige aftaler med kommuner og

vandværker om sprøjtefrie zoner.

– Banedanmark opretter på egen foranledning sprøjtefrie zoner.


Midler

Hvilke midler anvendes

Systemiske midler:

– Round Up (glyphosat 360g v.s. pr l handelsvare)

– 4 l handlesvare pr hektar

– MCPA (metaxon 0,8 l v.s. pr l handelsvare)

– 0,8 l handelsvare pr hektar


Reduktion i kg aktivt stof:

Fra ca. 2.500 kg til 900 kg


Glatførebekæmpelse på perroner

Tilsyn af signaler vinteren 2010/2011


Nyt glatføremiddel

Fra UREA til Leca

– UREA har i en række år været et anvendt glatføre

bekæmpelsesmiddel i Bdk. Salt og saltholdige midler kan ikke

anvendes pga. sporets tilstand.

– Vinteren 2009/2010 udledte Bdk samlet set 826 ton ren kvælstof

sfa anvendelse af UREA.

– Det løber relativt uhindret ned fra perronen, igennem skærverne,

ned i den tekniske afvanding og videre ud i det åbne vand.

– Banedanmark besluttede sig for at det ikke skulle ske igen!

– På det tyske marked fik en kvik medarbejder kendskab til Leca…


Leca

Produkt og anvendelse

– Leca er brændt ler i mini-granulat kugler, med skarpe kanter.

Det anvendes på steder, hvor der er ryddet så der ligger 0,5

cm. sne.

– Leca fordeles med en almindelig udlægger/saltspreder.

– Ved tø – frost, vil Leca stadig ligge i overfladen, da det flyder

ovenpå. Der skal derfor ikke genudlægges efter en frostnat

uden sne.


Leca

Fordele og ulemper

Fordele:

– Miljøneutralt, Svanemærket

– Det virker meget skridsikkert

– Det suger ikke vand og er derfor let at opbevare

– Det vejer ikke meget og er let at transportere/håndtere

– Det har en genbrugs-virkning efter udlægning, det kan genbruges

– Prisen:

Leca: 2,76 kr. / 50 m2 giver en pris på 0,055 kr. / m2 Urea: 10,00 kr. /27,7 m2 giver en pris på 0,361 kr. / m2 Ulemperne:

– Kan falde ned i afløb, hvor det flyder ovenpå.

– Det griser mere i togene og støver ved rengøring (fejning)

– Kan ikke anvendes ved isslag (brænder + Leca)


Baggrund og nøgletal

Effekt:

Der har været lidt færre faldskader i den seneste vinter, hvor Leca har været anvendt.

Miljø:

– På en gennemsnitsvinter, udledes der årligt 500 tons rent kvælstof til vandmiljøet på et

tidspunkt, hvor det ikke er muligt for planter at optage kvælstof.

– Fjernelse af denne udvaskning svarer til reduktionen ved udlæg af 40.000 ha randzone ved

landbrugsarealer (10 % af målsætningen i vandmiljøplan II)

Økonomi:

Vinter 2009-2010 (Urea)

Urea virker nedsmeltende, og der må køres flere gange før sne og is er nedsmeltet. Dette

medfører flere udkald på en dag.

– 91 vinterdage - 63 mio. kr. anvendt til vintertjeneste

Vinter 2010-2011 (Leca)

Leca virker ikke nedsmeltende, og har en langtidseffekt. I perioder med frost forankres Leca

perronernes sne, og fungerer som glatførebekæmpelsesmiddel. Dette resulterer i færre

udkald.

– 102 vinterdage - 43 mio. kr. anvendt til vintertjeneste, inkl. 10 MIO DKR afsat til sugning af spor pga. megen

Leca i sporkassen

De to vintersæsoner er umiddelbart sammenlignelige pga. de store snemængder og de mange frostdage.


Nøgletal for Urea og Leca

Urea (2009/2010)

91 vinterdage (DMI)

Leca (2010/2011)

102 vinterdage (DMI)

Effekt Miljø Økonomi

Tø-effekt. Kræver flere

udkald . Virker effektivt

som glatførebekæmpelsesmiddel.

Ingen tø-effekt. Kan

derfor genanvendes og

kræver færre udkald. Kan

ikke anvendes ved isslag.

Virker meget effektivt

som glatførebekæmpelsesmiddel

Udledning af gns. 500

tons ren kvælstof, direkte

til grundvandet.

2009/2010 var det ca. 880

tons. Svarer til 10 % af

målet i vandmiljøplan II

Miljøneutral,

svanemærket. Kan

genanvendes, let at

udbringe og opbevare.

Vinteren 2009/2010

kostede 63 mio. kr.

Vinteren 2010/2011

kostede 43 mio. kr. INKL.

ca. 10 mio. kr. til

støvsugning af sporet


Tak for opmærksomheden

More magazines by this user
Similar magazines