Helle Bøhl Møller.pptx - ATV Jord og Grundvand

Banedanmarks indsats for reduktion af kemi
Præsenteret for ATV Grundvand af Helle Bøhl-Møller d. 14. september 2011.

Banedanmark
Ejer og vedligeholder hele jernbaneinfrastrukturen
– Ca. 2.200 km. Jernbane
– Ca. 330 stationer (perroner)

Kemisk vegetationskontrol i sporets overbygning
Uren ballast

Kemisk vegetationskontrol
Hvorfor sporsprøjtning
Sporets overbygning skal renholdes for planteproduktion aht:
– Hindre opbygning af organisk materiale i skærvelag
– Sikre afvanding
– Stabilitet
– Farbarhed, signaler
– Sikkerhed og arbejdsmiljø

Miljøstrategi
Uddrag af Banedanmarks miljøstrategi 2008
2.3.1. Målsætning
– Banedanmark vil reducere brugen af pesticider til
ukrudtsbekæmpelsen i sporene med henblik på at
mindske belastningen af grundvand og vandløb

Ballastskuldre dækket

Skærvelaget mister dræningseffekten
Den grønne trussel udefra !

Sporsprøjtning
Hvordan udføres sporsprøjtningen
– En gang årligt i perioden juni – august
– To udenlandske leverandører til strækningssprøjtningen:
– Weed Free fra England.
– Bayer fra Tyskland.
Fotooptisk udstyr
GPS udstyr

Sporsprøjtningen
Dokumentation for
sprøjtning på
Strækningerne
Der sprøjtes dels forebyggende,
og dels efter
behov

Prioritering af strækninger
Hvilke strækninger sprøjtes
– Tilstandsprioriterede strækninger udvælges hvert år til
behandling på baggrund af følgende kriterier:
– Sporets tilgroning
– Sporombygninger
– Ballastrensninger
– Resultat af sidste behandling
– Udvalgte stationer behandles af intern entreprenør, manuelt

Miljøstrategi
Sprøjtefrie zoner
– Der indgås løbende frivillige aftaler med kommuner og
vandværker om sprøjtefrie zoner.
– Banedanmark opretter på egen foranledning sprøjtefrie zoner.

Midler
Hvilke midler anvendes
Systemiske midler:
– Round Up (glyphosat 360g v.s. pr l handelsvare)
– 4 l handlesvare pr hektar
– MCPA (metaxon 0,8 l v.s. pr l handelsvare)
– 0,8 l handelsvare pr hektar

Reduktion i kg aktivt stof:
Fra ca. 2.500 kg til 900 kg

Glatførebekæmpelse på perroner
Tilsyn af signaler vinteren 2010/2011

Nyt glatføremiddel
Fra UREA til Leca
– UREA har i en række år været et anvendt glatføre
bekæmpelsesmiddel i Bdk. Salt og saltholdige midler kan ikke
anvendes pga. sporets tilstand.
– Vinteren 2009/2010 udledte Bdk samlet set 826 ton ren kvælstof
sfa anvendelse af UREA.
– Det løber relativt uhindret ned fra perronen, igennem skærverne,
ned i den tekniske afvanding og videre ud i det åbne vand.
– Banedanmark besluttede sig for at det ikke skulle ske igen!
– På det tyske marked fik en kvik medarbejder kendskab til Leca…

Leca
Produkt og anvendelse
– Leca er brændt ler i mini-granulat kugler, med skarpe kanter.
Det anvendes på steder, hvor der er ryddet så der ligger 0,5
cm. sne.
– Leca fordeles med en almindelig udlægger/saltspreder.
– Ved tø – frost, vil Leca stadig ligge i overfladen, da det flyder
ovenpå. Der skal derfor ikke genudlægges efter en frostnat
uden sne.

Leca
Fordele og ulemper
Fordele:
– Miljøneutralt, Svanemærket
– Det virker meget skridsikkert
– Det suger ikke vand og er derfor let at opbevare
– Det vejer ikke meget og er let at transportere/håndtere
– Det har en genbrugs-virkning efter udlægning, det kan genbruges
– Prisen:
Leca: 2,76 kr. / 50 m2 giver en pris på 0,055 kr. / m2 Urea: 10,00 kr. /27,7 m2 giver en pris på 0,361 kr. / m2 Ulemperne:
– Kan falde ned i afløb, hvor det flyder ovenpå.
– Det griser mere i togene og støver ved rengøring (fejning)
– Kan ikke anvendes ved isslag (brænder + Leca)

Baggrund og nøgletal
Effekt:
Der har været lidt færre faldskader i den seneste vinter, hvor Leca har været anvendt.
Miljø:
– På en gennemsnitsvinter, udledes der årligt 500 tons rent kvælstof til vandmiljøet på et
tidspunkt, hvor det ikke er muligt for planter at optage kvælstof.
– Fjernelse af denne udvaskning svarer til reduktionen ved udlæg af 40.000 ha randzone ved
landbrugsarealer (10 % af målsætningen i vandmiljøplan II)
Økonomi:
Vinter 2009-2010 (Urea)
Urea virker nedsmeltende, og der må køres flere gange før sne og is er nedsmeltet. Dette
medfører flere udkald på en dag.
– 91 vinterdage - 63 mio. kr. anvendt til vintertjeneste
Vinter 2010-2011 (Leca)
Leca virker ikke nedsmeltende, og har en langtidseffekt. I perioder med frost forankres Leca
perronernes sne, og fungerer som glatførebekæmpelsesmiddel. Dette resulterer i færre
udkald.
– 102 vinterdage - 43 mio. kr. anvendt til vintertjeneste, inkl. 10 MIO DKR afsat til sugning af spor pga. megen
Leca i sporkassen
De to vintersæsoner er umiddelbart sammenlignelige pga. de store snemængder og de mange frostdage.

Nøgletal for Urea og Leca
Urea (2009/2010)
91 vinterdage (DMI)
Leca (2010/2011)
102 vinterdage (DMI)
Effekt Miljø Økonomi
Tø-effekt. Kræver flere
udkald . Virker effektivt
som glatførebekæmpelsesmiddel.
Ingen tø-effekt. Kan
derfor genanvendes og
kræver færre udkald. Kan
ikke anvendes ved isslag.
Virker meget effektivt
som glatførebekæmpelsesmiddel
Udledning af gns. 500
tons ren kvælstof, direkte
til grundvandet.
2009/2010 var det ca. 880
tons. Svarer til 10 % af
målet i vandmiljøplan II
Miljøneutral,
svanemærket. Kan
genanvendes, let at
udbringe og opbevare.
Vinteren 2009/2010
kostede 63 mio. kr.
Vinteren 2010/2011
kostede 43 mio. kr. INKL.
ca. 10 mio. kr. til
støvsugning af sporet

Tak for opmærksomheden