Hele bladet i pdf-format - Gamma - Niels Bohr Institutet
Hele bladet i pdf-format - Gamma - Niels Bohr Institutet
Hele bladet i pdf-format - Gamma - Niels Bohr Institutet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Superkontinuum - et glimt fra en eksperimentel ph.d. <strong>Gamma</strong> 150<br />
Modulationsinstabilitet forklares som regel af teoretikere ved at vise<br />
ligningen for udbredelsen af laserlys ved konstant intensitet og vise, at den<br />
tilhørende løsning ikke er stabil ved pertubationer, hvis dispersionen er<br />
anormal. Jævnt sagt er det de samme effekter, som vi tidligere forklarede<br />
kunne give stabile solitoner, der gør, at de sm˚a lokale fluktuationer, som<br />
altid er i intensiteten (nærmest sm˚a pulser), vil forstærkes og derfor lede<br />
til at lyset bryder op i solitoner. Modulationsinstabilitet findes i mange<br />
fysiske systemer og forekommer fx ogs˚a i fluidmekanik og plasmafysik.<br />
Der kan være mange andre ulineære effekter involveret i at brede lyset<br />
ud end dem nævnt ovenfor. Blandt andet dispersive bølger (Cerenkov<br />
str˚aling), som har en del af ansvaret for den bl˚a del af superkontinuumet,<br />
og firebølgeblanding, som opst˚ar, n˚ar to fotoner udveksler energi og skaber<br />
to nye, én ved højere energi og én ved lavere energi. Firebølgeblanding<br />
forklares mere indg˚aende til slut i denne artikel. Man kan ogs˚a læse mere<br />
om disse og andre effekter i [3] og i bogen Nonlinear Fiber Optics[2].<br />
Findes solitoner ogs˚a p˚a verdenshavene?<br />
Nature bragte i december 2007 en artikel om s˚akaldte “rogue waves,“<br />
kæmpebølger, der ind i mellem opst˚ar p˚a havet som ud af ingenting.<br />
Artiklen udforsker, om disse kæmpebølger m˚aske opst˚ar p˚a samme m˚ade<br />
som solitoner i optiske bølgeledere [4].<br />
Forfatterne har m˚alt sjældne solitoner, som de kalder “optical rogue<br />
waves,“ der somme tider kan findes i optiske fibre, selvom intensiteten i<br />
det laserlys, man bruger, egentlig ikke burde være stærkt nok til at skabe<br />
dem. De foresl˚ar, at mekanismen er den samme som den, der pludselig<br />
skaber en kæmpebølge p˚a et ellers roligt hav. Den bølge, man observerer<br />
i fiberen, har nemlig mange ligheder med kæmpe-havbølgerne: De opst˚ar<br />
ud fra sm˚a tilfældige fluktuationer og er meget brede spektralt, men til<br />
gengæld ogs˚a meget korte. Kæmpebølgerne til havs sammenlignes med<br />
vægge af vand, mens de optiske “kæmpebølger“ minder meget om solitoner.<br />
Forfatterne har bekræftet den direkte observation af de optiske kæmpebølger<br />
ved simuleringer og har fundet flere paralleller til vandbølger.<br />
Man ved endnu ikke ret meget om, hvordan kæmpebølgerne opst˚ar i<br />
vand, og hvordan de evt. kan forudsiges, men meget tyder p˚a, at viden<br />
22