Hele bladet i pdf-format - Gamma - Niels Bohr Institutet

More documents

Recommendations

Info

Superkontinuum - et glimt fra en eksperimentel ph.d. <strong>Gamma</strong> 150 forskellige farver lys, og man derfor gerne vil benytte mange forskellige farver. Samtidig kan man ikke nøjes med en almindelig hvid lyskilde - den giver simpelthen ikke effekt nok i de enkelte farver. Derfor er man nu begyndt at benytte en superkontinuum-kilde plus et indstilleligt filter, som udvælger de farver, man har brug for. Men filtret betyder, at det meste af lyset g˚ar tabt, og man spilder en masse energi. Man er nemlig nødt til at have meget energi i hele superkontinuumet, for at kunne levere nok energi i hver enkelt farve til at de fluorescerende markører bliver synlige. Det ville derfor være en stor fordel, hvis man løbende kunne styre, hvilke farver der primært bliver dannet i spektret. Da de fluorescerende markører typisk ligger i det synlige spektrum og altid skal eksiteres med lys med kortere bølgelænge end det de udsender (dvs. mere bl˚at lys), er der ogs˚a stort fokus p˚a at udvikle lyskilder med mere bl˚at lys til disse anvendelser. Det, Peter har undersøgt, er om det er muligt at forstærke enkelte dele af superkontinuumet ved hjælp af filtre og spejle. H˚abet var, at det ville være muligt udvælge præcis hvilke dele blot ved skrue p˚a enkelte gitre [5]. Kan man indstille spektret? Udgangspunktet for forsøget var en picosekundpulset laser. Den laver et bredt superkontinuum efter nogenlunde den proces, som er beskrevet ovenfor for lasere med lange pulser. Man mener dog, at der er flere ulineære effekter involveret end dem beskrevet her. Nu er kernen i forsøget at prøve at selvforstærke bestemte dele af spektret ved at reflektere dem tilbage i fiberen. Nogle ulineære effekter i fiberen virker nemlig forstærkende i bestemte bølgelængdeomr˚ader. Se diagram for den del af opstillingen hvor forstærkningen finder sted i figur 2. Virker det? Forstærkningen lykkes! Se figur 3 - her kan man se, at der er kommet en skarp top ved høje bølgelængder i spektret og en del mindre toppe p˚a ved 24
<strong>Gamma</strong> 150 Rebecca B. Ettlinger og Peter M. Moselund Figur 2: Pumpelyset kommer ind i systemet som en kollimeret str˚ale øverst til højre, hvorfra det reflekteres hen til fiberen af et spejl (2), som kun reflekterer pumpens bølgelængder og lader andre bølgelængder passere frit. Derefter fokuseres lyset ind i fiberen (4) med en linse (5). En anden linse (5) sørger for at opsamle lyset, som kommer ud af fiberen, og kollimerer det til en str˚ale. En reflektor (6) med en reflektion p˚a 10 % over hele spektret sorterer lidt af fiberens output-lys fra, s˚aledes at det kan blive m˚alt med et spektrometer. Derefter sørger endnu et 45 graders spejl for at sortere overskydende pumpelys fra. Det overskydende pumpelys sorteres fra fordi det ellers kan ødelægge pumpesystemet, hvis det reflekteres direkte tilbage. Endelig benyttes et sølvspejl (3) og et bølgelængde-selektivt spejl (7) til at reflektere det lys, som skal sendes tilbage i fiberen for at give forstærkning. Det bølgelængde-selektive spejl kan flyttes frem og tilbage for at justere, hvor lang tid lyset er om at løbe gennem systemet. S˚aledes kan man sørge for, at det lys, der bliver reflekteret, kommer til at være tilstede i fiberen samtidig med en pumpepuls. kort bølgelængde. Den skarpe top blev genereret præcis ved den kraftigste bølgelængde i refleksionen. Det var derfor et h˚ab, at hvis man varierede den bølgelængde, der blev reflekteret, s˚a ville man ogs˚a kunne variere, hvor man genererede en top i spektret. Dermed kunne man m˚aske indstille forstærkningsomr˚adet blot med indstillelige reflektorer. Om det var muligt, afhang af præcis hvilke effekter, der skabte forstærkningen. Teori vs. praksis Teorien for de effekter, som skaber superkontinuum er ikke særligt veludforsket endnu, og der er derfor usikkerhed om, hvilke effekter der præcis 25
Page 1 and 2: Gamma Γ Tidsskrift for fysik • S
Page 3 and 4: Fortale Kære læser Sommeren har s
Page 5 and 6: Gamma 150 Nyheder og meddelelser Ud
Page 7 and 8: Gamma 150 Nyheder og meddelelser de
Page 9 and 10: Gamma 150 Stephan Schwarz Figur 1:
Page 11 and 12: Gamma 150 Stephan Schwarz from the
Page 13 and 14: Gamma 150 Stephan Schwarz ment, alt
Page 15 and 16: Gamma 150 NOTES helpful comments on
Page 17 and 18: Gamma 150 NOTES [5] George de Heves
Page 19 and 20: Gamma 150 Rebecca B. Ettlinger og P
Page 23: Gamma 150 Rebecca B. Ettlinger og P
Page 31 and 32: Gamma 150 Peter Bjødstrup Jensen F
Page 33 and 34: Gamma 150 Peter Bjødstrup Jensen d
Page 35 and 36: Gamma 150 Peter Bjødstrup Jensen W
Page 37 and 38: Gamma 150 Peter Bjødstrup Jensen A
Page 39 and 40: Gamma 150 Peter Bjødstrup Jensen A
Page 41 and 42: Gamma 150 Peter Bjødstrup Jensen (
Page 43 and 44: —Paradokser og Opgaver Katrine Ru
Page 45 and 46: Gamma 150 Paradokser og opgaver n +
Page 48: Afsender: Returneres ved varig adre

Hele bladet i pdf-format - Gamma - Niels Bohr Institutet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?