Hele bladet i pdf-format - Gamma - Niels Bohr Institutet

Gamma 150 Peter Bjødstrup Jensen
Figur 1: Et ca. to dage gammelt kyllingefoster. Den senere hovedregion ses til højre,
den somitiske region er i midten og PSM-regionen udgør den posterior ende af fostret.
Længst til venstre findes en population af stamceller, den s˚akaldte tailbud, der ved
celledeling forlænger fostret og PSM i posterior retning
Somitogenese
Et godt eksempel p˚a de omtalte problemstillinger er somitogenesen (dannelsen
af somiter), som har været emnet for mit speciale. Somitter er
sm˚a celleklumper, der dannes parvis, langs med den primære Anterior-
Posterior (hoved-hale) akse i fostret, og derved udstikker placeringen af
den senere rygrad. Somitterne er forstadier til ryghvirvler og ribben, samt
den muskulatur der udspænder det aksiale skelet, og det er altafgørende,
at de dannes korrekt. Somitogenese foreg˚ar i alle hvirveldyr, hvilket bl.a.
involverer pattedyrene.
Figur 1 viser et kyllingefoster undervejs i somitogenesen. Den fremtidige
hovedregion ses længst til højre, efterfulgt af en region med dannede
somitter og længst til venstre det s˚akaldt præ-somitiske-mesoderm væv
(PSM), der ligger bi-lateralt langs den senere rygrad. Somiterne udstykkes
gradvist i par fra den forreste ende af PSM. Samtidig, og i ca. samme
tempo, vokser bagenden af fostret, ved celledeling i den posteriore retning,
hvilket medfører en forlængelse af PSM bagtil. Resultatet er at PSM
bevarer en nogenlunde konstant længde til trods for, at den udstykkes til
somiter fortil.
Par af Somitter dannes med en fast frekvens, som for musens vedkommende
er ca. to timer. PSM i mus har ca. samme længde som seks
somitter, hvilket betyder, at fra en nydannet celle bliver en del af PSM
i posterior enden, til den bliver del af en somit i anterior enden, g˚ar der
31