Dokumentationsrapport for Bacheloruddannelsen i ... - ACE Denmark

Prøvernes placering i uddannelsesforløbet svarer nøje til uddannelsens læringskurve og progressionen i
læringsmålene.
Således har de første prøver en formativ karakter, så de i særlig grad tjener til at udvikle de studerendes
grundlæggende færdigheder og kompetencer, samtidig med at de giver underviserne mulighed for at
give målrettet feedback og vejlede de studerende med hensyn til indsatsområder for deres videre læring.
Senere prøver har i højere grad en summativ funktion og udprøver således også opfyldelsen af kravene
til viden. De mere selvstændige prøver sidst på bacheloruddannelsen og på kandidatuddannelsen både
fremmer kompetencerne og udprøver kompetencekravene, idet de studerende her skal demonstrere at
de evner at anvende deres viden til at løse forskellige typer af opgaver, og gør det i en længere vejlederstøttet,
men selvstændig arbejdsproces.
Et udvalg under Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier har i 2008 udarbejdet en rapport,
bilag 28, med forslag til ændringer af prøveformer; samtlige udvalgets forslag er taget til efterretning af
studienævnet og indgår i den studieordningsændring der blev vedtaget december 2008, se bilag 11. Dette
er motiveret dels af universitetets Delpolitik for: Evaluering, dels af lokale erfaringer og drøftelser i
studienævnet og blandt underviserne, dels af de nyeste forskningsresultater vedrørende hensigtsmæssigheden
af forskellige prøveformer.
Ændringerne består bl.a. i at der indføres flere mindre skriftlige prøver undervejs i kursusforløbene. De
skal tjene til at afdramatisere den afsluttende eksamen og sikre at de studerende løbende arbejder aktivt
med at udvikle deres kompetencer, lige som underviserne gives bedre mulighed for løbende at udprøve
opfyldelsen af kravene til viden, færdigheder og kompetencer og tilpasse undervisningen herefter.
De 3- eller 5-timers bundne skriftlige opgaver udprøver særligt evnen til at demonstrere grundlæggende
kendskab til filosofiens historie, metoder og synspunkter. De skriftlige opgaver i Filosofiske grundbegreber
og Argumentationsteori udprøver evnen til at identificere argumentationsstrukturer og fejlslutninger
samt begrebsanvendelsens præcision. De mundtlige prøver og de længere skriftlige opgaver udprøver
i højere grad evnen til at formulere og formidle filosofiske synspunkter, til at analysere, diskutere
og videreføre ræsonnementer, indgå i faglig dialog og til at se tingene i større kulturelle og historiske
sammenhænge. De bundne hjemmeopgaver i Filosofihistorie 1, de nyindførte mindre skriftlige prøver
og BA-projektet udprøver kompetencer vedrørende akademisk arbejdsform, formalia, brug af kilder og
informationssøgning. De mindre skriftlige prøver udprøver endvidere på formativ vis evnen til selvreguleret
læring og den gradvise udvikling af en større filosofisk forståelse.
Prøverne på kandidatuddannelsen er mere specialiserede, jf. kravet om større specialistforståelse og indgående
kendskab til bestemte velafgrænsede emneområder, og lægger større vægt på evnen til at diskutere,
vurdere og videreudvikle synspunkter.
De enkelte prøver er forholdsvis omfattende og udprøver både viden (kendskab til synspunkter og
sammenhænge), færdigheder (informationssøgning, formalia, formidling etc.) og kompetencer (analyse,
diskussion, perspektivering). Specielt synopsiseksamen, de dertil knyttede områdeopgaver samt specialet
har en formativ og læringsunderstøttende funktion, men alle prøver er understøttet af individuel vejledning
og udprøver således ikke blot, men fremmer også udviklingen af de relevante kompetencer.
Målepunkt 7.3.1:
36