Malerier - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

12 • nr. 02/2012
Krig i kunsten
Vi aftaler at mødes en dag i hendes beskedne atelier i et
baghus i Nyhavn, hvor hun også bor privat.
Jeg har redaktionens fotograf med. Jeg kan mærke på ham,
at der er lagt op til mange gode „skud“. I atelieret står et par
camouflagefarvede tasker og de støvler, Mathilde brugte i
Afghanistan. Blid musik - jazzrytmer - flyder ud af de små
højtalere i det hvidmalede rum.
Vigtig historisk begivenhed
Mathilde Fenger fortæller om sin idé med at ville male billederne
fra Afghanistan og tanken bag projektet:
- I min familie har vi altid diskuteret meget om samfund og
politik. Det undrede mig, at der havde været dansk militær
tilstedeværelse i Afghanistan gennem 10 år, uden at nogen
havde malet noget derfra. Krigen har jo berørt rigtig mange
danske familier. Ikke siden 1864 har Danmark haft en maler
sendt med i felten. Lande som Frankrig og England har en
lang tradition for at male det, man kalder bataljemalerier.
Min idé var, at jeg ville skildre krigen og de udsendte soldaters
hverdag fra en kunstnerisk synsvinkel. Jeg mener, at
krig er en vigtig historisk begivenhed, der skal skildres bredest
muligt, siger hun.
Mathildes malerier fra Afghanistan viser ingen krudt og
kugler. Det er bevidst, at hun ikke har fokuseret på skyde-
riet. - Der er ikke noget bestemt, jeg vil have frem. Det er
mere en dokumentarisk vinkel. I min dialog med mine malerkolleger
har jeg også måttet forklare, hvorfor jeg ikke har
gengivet personernes ansigtsudtryk, siger hun.
- Ved at vise ansigtsudtryk ville man med eventuelle smil
eller Dannebrog bølgende i vinden kunne foranlediges til at
udlede, hvilken politisk observans jeg personligt har - eller
ikke har - til det at deltage i missionen i Afghanistan. Det
ville være for enkelt. Jeg ønsker ikke, at mine billeder skal
signalere udpræget fædrelandskærlighed eller nationalisme
gennem smilende soldater eller flag. I så fald ville man tabe
den dialog, som malerierne er med til at være springbræt
for. Jeg ønsker at bevare en neutralitet over for emnet ved
ikke at signalere et „for“ eller „imod“, forklarer Mathilde.
Fotografen har pakket sit udstyr ud, og han bliver lidt utålmodig,
men sætter sig ned ved bordet og drikker kaffe sammen
med os andre. Han lytter.
Mathilde taler med store bølgende armbevægelser. Her er
ingen nonsens. Hun siger, at hun ønsker at ruske op i den
danske kunstverden.
- Hvad enten det drejer sig om krigen i Afghanistan eller
om andre alvorlige emner i samfundet, så synes jeg, at det
er vigtigt for en kunstner som mig at gengive de ting, der