Malerier - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Af journalist Steen Cadan, DJ
8 • nr. 02/2012
Internationalt
til de udfordringer og muligheder, der er, og her tænker jeg
særligt på det danske forsvar og det danske søværn?
– Hvorvidt forsvaret/søværnet er rustet til opgaven, er
et fantastisk godt spørgsmål. Som militær embedsmand
kunne jeg være fristet til at sige, at det er vi overhovedet
ikke, men det ville nok være for let. Vi taler jo om et havområde,
som er kolossalt stort, og hvis man skulle dække
det 100 procent, ville det indebære en ganske alvorlig investering
i rigtig mange skibe. Derfor bliver overvågning ved
hjælp af satellitter, overvågningsfly, identifikationssystemer
og lignende fuldstændig centralt, så man har styr på, hvor
skibene skal indsættes. Det er forudsætningen for, at man
med bare nogenlunde sikkerhed kan være til stede på rette
tidspunkt med de rigtige ressourcer.
- Er de danske skibsressourcer så tilstrækkelige?
Om dette sagde kontreadmiral Nils Wang:
12 danske officerer i Sydsudan
Danmark har lovet FN at stille med 12 officerer, primært til staben
ved FN-hovedkvarteret i hovedstaden Juba i den nye, ikke en gang et
år gamle stat, Sydsudan
Danmark har samtidig lovet at besætte en J9-stilling
ved FN’s hovedkvarter i Juba i Sydsudan; det vil sige, at
vedkommende er chef for CIMIC-sektionen, siger oberst-
løjtnant Kern Oddershede, som Danske Officerer har været
så heldig at tale med, netop inden han rejste til hovedkvarteret
- en måned efter de 11 andre officerer. Om sit og de
andres arbejde fortæller han gerne:
- De 11 andre arbejder flere steder i staben, to af dem skal
arbejde sammen med mig i CIMIC-elementet, der består af
fem mand, hvor vi er tre danskere, en amerikaner og en canadier.
To officerer arbejder som observatører i forbindelse
med de syv underhovedkvarterer, der findes rundt om i staten,
som omtrent er på størrelse med Frankrig og dækker
et areal, der er ca. 22 gange Danmarks størrelse.
- Arbejdet drejer sig helt klart om at forsøge at få lavet en
plan og nogle anbefalinger for, hvordan militære interaktioner
kan ske med de humanitære organisationer i området.
Som noget af det første skal vi prøve at komme ud til underhovedkvartererne
ude i landet, få et møde med dem, få
deres lokale vurdering og anbefaling af, hvad der skal gøres
i deres område, hvad de har af ressourcer, og hvad deres
muligheder er, samt hvad handlemulighederne så er. Vi skal
også mødes med nogle af NGO’erne i området for at få et
overblik over, hvad der er deres engagement, hvor ressource-stærk
går den enkelte organisation ind i netop Sydsudan
for så at se, hvad handlemulighederne derefter er.
Beskyttelse af befolkningen
- Det er min opfattelse, når jeg læser FN-resolutionen om
- Det siger sig selv, at hvis det område, man skal operere i,
hele tiden bliver større, fordi isen forsvinder, så kommer der
et tidspunkt, hvor der kræves en højere grad af tilstedeværelse.
Men der er også forskellige muligheder for at øge et
skibs rækkevidde, bl.a. ved at have helikoptere ombord.
Og til spørgsmålet om at være en ansvarlig kyststat:
- Det, der kan blive et dansk problem, er, at hvis vi står
som founding fathers til Ilulissat-deklarationen og dermed
til den del, der handler om at være en ansvarlig kyststat, og
vi så ikke følger det op i handling, kommer der et tidspunkt,
hvor vi vil blive beskyldt for at være upålidelige i vores argumentation.
Så man skal være lidt forsigtig med at stille
sig op som den dygtigste dreng i klassen, hvis man ikke har
til hensigt at følge det op med de nødvendige ressourcer.
Det tror jeg er den mest diplomatiske måde, jeg kan besvare
det på. |||||
Sydsudan, at det drejer sig om et kapitel 7-mandat, og det
vil sige, at det blandt andet er FN’s opgave at passe på civilbefolkningen
i landet. Det betyder, at de bataljonsværdier
af FN-styrker, som er ude ved de enkelte underhovedkvarterer,
har en helt konkret opgave dér – nemlig aktiv beskyttelse
af den sydsudanesiske befolkning, hjælpeorganisationerne
og FN’s eget personel.
- Det kunne typisk være opgaver som at sikre en transport
eller at skabe en form for beskyttelse i kortere tid, for at en
hjælpeorganisation kan komme ind. Eller at de militære ressourcer,
som FN har, kunne anvendes til at facilitere nødhjælpsorganisationerne
til at bringe deres hjælperessourcer
i spil.
- CIMIC er også til stede for at lave planer for at skabe
en god interaktion med de humanitære aktører i området.
Ligesom man sikrer, at det overhovedet er muligt at bringe
de ressourcer, som FN’s kapaciteter har, i spil sammen
med dem, som NGO’erne kommer med, hvad enten det er
Dansk Flygtningehjælp, Mellemfolkeligt Samvirke eller andre
tilsvarende udenlandske hjælpeorganisationer.
Mulighed for at bygge og istandsætte
- Min fornemmelse er ud fra noget billedmateriale, at der er
nogle få produktionskapaciteter til stede, så måske kunne
nogle bygge en bro, grave noget, der svarer til et dræn, en
kloakering, eller man kunne bygge en mindre skole – altså
sætte noget i stand nu og her.
- Jeg har forstået - men det skal jeg så ned og blive klogere
på - at FN decideret også har materiel til de bataljo-