Malerier - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

More documents

Recommendations

Info

Af Jørgen Jelstrup, oberst og ledelseskonsulent Af redaktør Henning Lahrmann 30 • nr. 02/2012 Debat Er vi i krig med Pakistan? Pakistans tradition med at uddanne, bevæbne og anvende muslimske stammer som stedfortrædere til at bekæmpe landets fjender stammer tilbage fra krigene med Indien 1947-48 og 1965 om Kashmir. Traditionen fortsatte bl.a. under den russiske besættelse af Afghanistan - her finansieret af CIA og Saudiarabien - og fortsætter op til i dag med støtten til bl.a. Taleban og Haggani-klanen til deres indsatser mod den siddende regering i Afghanistan, som Pakistan ikke er tilfreds med bl.a. på grund af dens kontakter til Indien, der opleves som hovedtruslen mod Pakistan. Pengene hertil kommer stadig i vid udstrækning fra Saudiarabien og USA, der alene til den pakistanske hær har betalt mere end 20 mia. dollars siden 2001! Talebans mord på den tidligere præsident og ledende fredsforhandler med Talebanerne - Burhanuddin Rabbani - foretaget af en udsending fra Talebans ledelse i Quetta også i Pakistan sætter ligeledes Pakistans rolle i fokus. Senest har Pakistan, der officielt støtter kampen mod Taleban og terror, lukket NATO’s forsyningsveje gennem Pakistan til Afghanistan og bedt USA om at rømme en base i landet, samtidig med at NATO-forsyninger i Pakistan udsættes for angreb. NATO-operationen i Afghanistan er som bekendt ved at ændre karakter, men det bliver svært at kunne overdrage sikkerhedsansvaret til afghanerne i 2014 som planlagt, da indsatsen desværre fortsat lider under mangel på soldater, politifolk og materiel fra bl.a. Europa, der aldrig samlet har stillet med det, der kræves. Samtidig har Taleban og al- Qaeda m.fl. fortsat ”helle” i bl.a. Nordwaziristan i Pakistan. Herfra - og fra de mange tusinde koranskoler, der i stor udstrækning også finansieres fra Saudiarabien - tilføres der løbende friske styrker til kamp i Afghanistan, mens Pakistan, der får massiv støtte fra USA og i øvrigt ulandsbistand fra Danmark, ikke synes at ville gribe effektivt ind. Vi er ganske til grin - og det for vore egne penge, der ses at støtte vore modstandere! Betaler selv for krigen mod Pakistan På intet tidspunkt har NATO med maksimalt 150.000 mand haft styrker nok til at løse opgaven, herunder at kunne sikre befolkningen i de områder, der renses for Taleban - og slet ikke til at kunne foretage den nødvendige sikring af den porøse grænse til Pakistan med dette lands manglende samarbejde og udtalte støtte til Taleban m.fl., primært formidlet af landets efterretningstjeneste (ISI). Alle kan søge FC-stillingen Så kom den længe ventede offentlige stillingsannonce fra Forsvarsministeriet (FMN), hvor man søger en ny forsvarschef. I stillingsannoncen nævnes en række krav til ansøgerne: - Den kommende forsvarschef skal have en militær baggrund, stor indsigt i især forsvarets operative virksomhed, Indsatsen har derfor været for svag til at kunne løse opgaven, inden den politiske tålmodighed og befolkningens opbakning forsvandt. Hertil kommer, at USA nu reducerer sine styrker med 33.000 mand frem til september 2012 - og vi vil desværre se Europa følge trop! Pakistan har været hovedkilden til de fleste terrorangreb og forsøg herpå inden for de seneste 7-8 år. Ingen angreb udsprang i denne periode fra Afghanistan, så NATO må vel siges at have løst den del af opgaven indtil videre. al-Qaeda fortæller løbende om at have taget udenlandske gidsler i Pakistan, og Talebans leder, Mullah Omar, og hans hird lever ugeneret i byen Quetta i Pakistan, ligesom Osama bin Laden levede i en særligt bygget villa i Abottabad længere nordpå i Pakistan indtil 2. maj sidste år. Det kan være, at regeringen ikke vidste dette, men hæren og ISI – landets egentlige magthavere - kan ikke have været uvidende herom! Samtidig er der er ingen rigtig vilje til at rydde op i bl.a. Nordwaziristan i Pakistan, der huser de største Taleban-grupperinger til indsats i Afghanistan samt al-Qaeda-elementer. Pakistans hær på ca. 700.000 mand, der er fokuseret mod Indien, har efter eget udsagn ikke kræfter til opgaven, der så søges løst på distancen af USA med missiler fra førerløse fly (droner). Pakistan søger afgørende indflydelse i Afghanistan gennem Taleban m.fl. og synes mest interesseret i, at konflikten fortsætter – også så man fortsat kan få bl.a. de ca. to mia. dollars årligt af USA som uopfyldt opfordring til at ”rydde op” i grænseområderne, hvor Taleban har sit rodnet. Vi synes at være i en uofficiel krig med Pakistan, som Vesten selv delvis betaler! Pakistans uofficielle støtte til Taleban m.fl. er således konfliktens hovedproblem! Hvis problemet med Pakistans dobbeltspil ikke løses, og der ikke sættes massivt ind mod fundamentalisternes tilholdssteder i Quetta og i grænseområderne i Pakistan, er der ingen varig løsning i Afghanistan; det vil være som at prøve at fælde et træ ved at slå på dets blade i Afghanistan, mens roden står trygt i Pakistan, hvor i øvrigt 75 pct. af befolkningen anser USA for fjenden. Løses problemet ikke, må man desværre forudse, at vi overlader afghanerne til mere, end de kan klare efter 2014 - herunder et Pakistan, der fortsat ønsker en anden regering i Afghanistan og er rede til at kaste flere Talebanere m.fl. ind i kampen i Afghanistan for at sikre sig strategisk dybde i forhold til Indien og en stærkt muslimsk lydregering i Kabul. HOD er uenig i ministerens ønske om en medarbejderrepræsentant i ansættelsesudvalget ledelseserfaring på højt niveau samt erfaring i at indgå i internationale fora. - Den kommende forsvarschef skal tillige være en person, der er parat til at indgå i løsningen af forsvarets udfordringer i de kommende år og konstruktivt bidrage til den ud- |||||
vikling og omstilling, som forsvaret og ledelsen heraf i den sammenhæng vil komme til at undergå. - Den kommende forsvarschef forventes at besidde særdeles gode og klare kommunikationsevner. I et interview i Politiken siger forsvarsminister Nick Hækkerup (S), at ministeriet kræver, at vedkommende har stor operativ indsigt og ledelseserfaring. - Der er bevidst ikke sat grad og rang på, hvem der kan søge. Vi laver en konkurrence, så vi er sikre på, at det er den bedste, som får stillingen. Det skal være lyst og motivation, som skal være drivkraften for at søge stillingen. Ifølge Politiken skal en arbejdsgruppe tage stilling til, om Forsvarskommandoen (FKO) skal nedlægges, mens forsvarschefen og hans stab flytter ind i ministeriet og underlægges departementschefen. Hertil kommer, at ministeren tidligere har givet udtryk for, at der skal ses på, hvordan en sammenlægning kan føre til færre årsværk. Et tidligere avancementsspring Politiken Søndag skriver, at avisen har erfaret, at det offentlige stillingsopslag har mødt stor modstand blandt ministeriets embedsmænd. Flere eksperter i såvel ledelse og kommunikation som forsvars- og sikkerhedspolitik har udtalt sig både for og imod fremgangsmåden. Professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet tvivler på, at det bliver en officer uden en generaltitel, der får stillingen som ny forsvarschef. Men det er set før, at en forsvarsminister er gået længere ned i rækkerne for at finde en chef. Da der i 1977 var behov for at presse besparelser igennem i forsvaret, valgte forsvarsminister Orla Møller (S) at indsætte oberstløjtnant G.K. Kristensen fra en stilling som kontorchef i Forsvarsministeriet til posten som forsvarsstabschef i Forsvarskommandoen. G.K. Kristensen blev i den forbindelse udnævnt til generalløjtnant. Nick Hækkerup ønsker en forsvarschef, der kan skabe udvikling og omstilling: - Det er vigtigt, at man i den position er god til at kommunikere både eksternt og internt: Det er en meget vigtig del af jobbet at få folk til at trække den rigtige vej, siger han til Politiken. Ifølge avisen vil forsvarsministeren udpege et ansættelsesudvalg med „en repræsentant for soldaternes fagforeninger“, mens et konsulentfirma skal teste ansøgerne med blandt andet psykologiske tests. - I min borgmestertid i Hillerød ville det være utænkeligt,hvis man ikke gjorde sådan. Der er en stor værdi i, at man har personalesiden med i ansættelsesproceduren. Det er nyt i forsvaret, men jeg synes, at repræsentanter for dem, der skal beordres og kommanderes med og ledes af vedkommende, også har et ord at sige, fremhæver Nick Hækkerup. Skriv til Danske Officerer: Indlæg til Danske Officerer, der fremkommer under navn eller mærke, udtrykker forfatterens mening og kan ikke tages som udtryk for organisationens eller bladets opfattelse. Se deadlines på side 3. Debat nr. 02/2012 • 31 En medarbejderrepræsentant? HOD‘s formand, kommandør Bent Fabricius, er enig i forsvarsministerens bestræbelser på at gå bort fra beordringssystemet - også på dette niveau. Han bemærker, at organisationen er positiv over for, at stillingen opslås inden resultatet af overvejelserne omkring en sammenlægning af FMN og FKO er kendt. - Derved får den nye forsvarschef medindflydelse, men den ansøger, der bliver valgt til stillingen, må erkende, at det, vedkommende søgte, meget vel kan blive et helt andet job, siger han. - Ligesom ministeren er vi i HOD interesseret i, at bedste mand eller kvinde får stillingen. Hvad der forstås ved den bedste til stillingen kan der derimod være forskellige holdninger til, idet forsvarschefen skal være i stand til både at please det politiske niveau og lede sine ansatte i forsvaret. Den rolle, hvor en chef skal varetage modstridende interesser (ofte betegnet som „organisatorisk hykleri“), kan ikke altid realiseres, hvorfor enten den ene eller den anden part bliver skuffet. Som oftest bliver det forsvarets personale, da forsvarschefens arbejdsgiver nu engang er ministeren, siger Bent Fabricius, som fremhæver, at HOD ikke har indvendinger imod, at der søges bredt blandt det militære personale, og at der som et led heri anvendes et konsulentbureau. - Derimod er HOD ikke enig i ministerens ønske om at lade en medarbejderrepræsentant deltage i ansættelsesudvalget. Vores uenighed med ministeren bunder i det forhold, at ansøgere til militære chefstillinger traditionelt vil være interne ansøgere. Bent Fabricius spørger, om det er hensigtsmæssigt for personelorganisationerne, at de i det ene øjeblik skal sidde i et ansættelsesudvalg og medvirke til et valg af én blandt flere kvalificerede kandidater for i næste øjeblik at sidde i en forhandlingssituation med én af ansøgerne til stillingen? Dernæst kan man spørge om, hvorledes én medarbejderrepræsentant reelt kan repræsentere samtlige medarbejdere, idet denne jo ikke kan rådføre sig med øvrige personelorganisationer. - HOD ser hellere, at der i ansættelsesudvalget placeres en tillidsrepræsentant, som ikke skal medvirke ved selve udvælgelsen af kandidater, men alene være personellets observatør i udvalget og påse, at processen bliver regulær. Selve valget af en ny forsvarschef er en ledelsesmæssig beslutning, som ledelsen selv må stå på mål for. HOD værdsætter, at ministeren tænker på personelsiden, omend HOD ikke kan støtte den valgte løsning. Det kan dog undre, at ministeren ikke ønsker generelt at inddrage personelsiden ved forfremmelser eller stillingsbesættelser, men alene i denne enkeltstående situation, slutter Bent Fabricius. |||||
Page 1 and 2: www.hod.dk Malerier dokumenterer kr
Page 3 and 4: Officerernes Fagblad En resultatori
Page 5 and 6: Så til søs Søværnet har fået d
Page 7 and 8: Inspektionsskibet ”Hvidbjørnen
Page 9 and 10: Internationalt nr. 02/2012 • 9 Ob
Page 11 and 12: Af redaktør Henning Lahrmann Fotos
Page 13 and 14: Af redaktør Henning Lahrmann Fotos
Page 15 and 16: 20% rabat på alle vore advokatydel
Page 17 and 18: „Retfærdig Krig“ Fra mandag de
Page 19 and 20: ygget i LEGO var helt samlet. Hun h
Page 21 and 22: Tekst: Journalist Leif O. Nørgaard
Page 23 and 24: Tidligere rakte piraterne bare hæn
Page 25 and 26: Vi gør klar til at presse dem og h
Page 27 and 28: Af redaktør Henning Lahrmann Fagli
Page 29: Den græske tragedie Officerens fri

Malerier - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?