- oplæg om årsager og løsninger - Cabi

KORT
SYGEFRAVÆR
- oplæg om årsager og løsninger
Derfor skal vi se på kort sygefravær /
Ny indsigt i årsagerne til sygemeldinger /
Fokus på trivsel forebygger fravær /
Veldokumenterede tiltag med store gevinster /
Hvordan sætter vi det korte sygefravær på dagsordenen

Indhold
Derfor skal vi se på kort sygefravær 3
En investering, der betaler sig 4
Den målrettede indsats kræver mere viden 5
Ny indsigt i årsagerne til sygemeldinger 6
Årsagerne hænger sammen 7
Fokus på trivsel forebygger fravær 8
Ledelse er nøglen 8
Start nedefra – inddragelse af medarbejderne 9
Guldkorn, der forebygger stress 10
Veldokumenterede tiltag med store gevinster 11
Start med barnet 12
Renlighed sparer milliarder 12
Tunge problemer kræver fleksible løsninger 12
Hvordan sætter vi det korte sygefravær på dagsordenen 13

Derfor skal vi se på
kort sygefravær
Kort sygefravær dækker 90 pct. af alle sygemeldinger. Alligevel er de korte sygemeldinger underbelyste. Kan det
korte sygefravær nedbringes, kan arbejdsgivere og samfund spare mange penge, arbejdsmarkedet kan få flere
hænder, og medarbejderne kan få øget sundhed og arbejdsglæde. Med dette oplæg vil Mandag Morgen sætte fokus
på det korte sygefravær. De vigtigste årsager til korttidssygefravær og mulige løsninger bliver præsenteret, og vi
sætter løsningerne til debat.
Langtidssygefravær har i flere år været i samfundets søgelys,
og indsatsen synes nu at have båret frugt: Sidste år faldt
det langvarige sygefravær i Danmark markant. 1 Derimod
har der været mindre fokus på en målrettet indsats over for
det korte sygefravær.
Der er store gevinster at hente ved at forebygge korttidssygefravær
– både menneskelige, samfundsøkonomiske og
på den enkelte virksomheds bundlinje. I dette oplæg fortæller
vi om arbejdspladser, der med held har bekæmpet
korttidssygefraværet med positive økonomiske resultater
til følge. De viser, at der samfundsøkonomisk er mange
penge at hente ved et lavere sygefravær. Fokus på forebyggelse
kommer også medarbejderne til gode i form af bedre
helbred, øget velvære og større jobtilfredshed. Forebyggelse
af korttidssygefravær handler i høj grad om at skabe en
attraktiv arbejdsplads med stor medarbejdertrivsel og tillid
mellem ledelse og medarbejdere.
Øget viden er en forudsætning for at forebygge korttidssygefravær,
men årsagerne til medarbejdernes sygemeldinger
er underbelyste. Oplæggets analyser af unikke
data viser, at infektionssygdomme og sygdomme i muskler
og skelet er de hyppigste årsager til de korte sygemeldinger
– tilsammen ligger de bag mere end to tredjedele af al korttidssygefravær.
Det er altså i høj grad her, det vil kunne
svare sig at sætte ind med forebyggelse. I oplægget præsenteres
eksempler på forskellige konkrete tiltag og løsninger,
der vil kunne forebygge disse lidelser. Det er f.eks. brug af
vacciner, bedre hygiejne og øget fokus på ergonomi. Disse
tiltag kan dog ikke stå alene. Medarbejdernes fysiske
modstandskraft mod infektionssygdomme og muskel- og
skeletlidelser går hånd i hånd med deres psykiske velbefin-
1 Samspil.info, Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om beskæftigelse, nr. 21, 4. november 2009.
Hvad er kort sygefravær
Der er ikke nogen fast definition på kort sygefravær. Det
varierer fra arbejdsplads til arbejdsplads. Ifølge Dansk
Industri udgør 90 pct. af alle sygemeldinger et forløb,
der varer under seks dage. I denne rapport har vi valgt
at definere kort sygefravær ud fra det lovmæssige skel,
hvor tre ugers sygefravær er arbejdsgiverens ansvar.
dende. Succes i forebyggelsen af korttidssygefravær kræver
derfor, at indsatsen kombinerer konkrete forebyggelsestiltag,
såsom forbedret hygiejne, ergonomi og øget brug af
vacciner, med et langsigtet arbejde for at bekæmpe stress
og øge medarbejdernes trivsel. Det forudsætter, at der arbejdes
aktivt med medarbejderinddragelse og med at udvikle
en tillidsfuld dialog mellem ledelse og medarbejdere.
Indsatsen kan altså betale sig på mange planer – men
er også kompleks. Et vigtigt formål med dette oplæg er at
indbyde til en diskussion af, hvordan vi bedst forebygger
sygefravær. Mandag Morgen og styregruppen vil gerne
starte en fremadrettet debat om, hvordan vi bedst bevæger
os fremad for at forebygge kortidssygefravær.
Projektets styregruppe består af virksomhederne Sanofi
Pasteur MSD og MedHelp samt arbejdspladserne Lyngby-
Taarbæk Kommune og Kræftens Bekæmpelse.
Mandag Morgen bærer det fulde ansvar for den foreliggende
tekst.
Kort sygefravær – debatoplæg om årsager og løsninger 3

En investering, der betaler sig
Hver dag melder 150.000 medarbejdere sig syge. Kort sygefravær
har meget store og ofte oversete omkostninger.
De samlede udgifter kendes ikke, men går man ud fra de
isolerede områder, hvor der er lavet udregninger, står det
klart, at både samfundet, arbejdsgiverne og medarbejderne
betaler en høj pris. Beskæftigelsesministeriet estimerer,
at alene arbejdsgivernes udgifter til løn i forbindelse med
korttidssygefravær i 2006 beløb sig til knap 21 mia. kr. 2
Korttidssygefravær udgør langt hovedparten af sygemeldinger
på det danske arbejdsmarked – en opgørelse
fra Dansk Industri anslog i 2007, at sygefravær på op til
fem dage på det private område udgjorde 90 pct. af sygefraværsforløbene.
3 Det betyder, at der ikke alene ligger
en stor økonomisk gevinst, men også en kæmpe uudnyttet
arbejdskraft, der kan aktiveres, hvis sygefraværet kan
nedbringes.
Der vil i de kommende år være stigende efterspørgsel
på kvalificeret arbejdskraft både i den private og den
offentlige sektor. Derfor ligger der et stort potentiale i at
finde ekstra ressourcer i de nuværende medarbejdere.
Virksomheden TDC har vist, hvor mange ekstra hænder
et reduceret sygefravær kan give. Virksomheden har reduceret
sygedage pr. medarbejder med over 4 pct. Det har givet
TDC, hvad der svarer til 100 ekstra medarbejdere hver
eneste arbejdsdag året rundt. Samtidig har virksomheden
høstet en årlig besparelse på over 30 millioner. 4 Det viser
tydeligt, at en forebyggende indsats over for sygefravær er
en investering med solidt afkast.
Ud over at skaffe mere arbejdskraft giver det klare resultater
på bundlinjen at investere i initiativer, der reducerer
sygefraværet. Besparelserne dækker over både det korte og
det lange sygefravær, men tallene taler et tydeligt sprog om,
at det kan betale sig – både for den enkelte arbejdsplads og
for den generelle samfundsøkonomi – at gøre en indsats.
På mindre end tre år sparede virksomheden Micro Matic
mere end 3 millioner kroner på lønninger, alene ved at skære
sygefraværet ned fra 6 til 3,5 pct. 5 Micro Matic opnåede
de markante resultater ved at indføre tiltag som åben dialog
med medarbejderne om sygefravær og opfølgende tilbud
om hjælp, oprettelse af skånejob, gratis fysioterapi, massage,
kiropraktik og zoneterapi til ansatte og ved at få en erhvervspsykolog
tilknyttet.
Bispebjerg Hospital vil gerne kunne kalde sig landets
sundeste hospital og har målrettet arbejdet med at nedbringe
også det korte sygefravær. Med et kombineret fokus
på trivsel og sundhed fik hospitalet reduceret sygefraværet
fra 6,2 pct. i 2002 til 5,5 pct. i 2005. Det svarer til 20 årsværks
arbejde, eller en besparelse på 5,8 mio. kr. 6 Bispebjerg
Hospital skabte en flerstrenget indsats, der fokuserede på
motion, men som også satte fokus på kulturen i afdelingerne,
omgangstonen og arbejdsmiljøet. Hospitalsansatte
er en udsat gruppe i forhold til muskel- og skeletbesvær, og
2 Analyse af sygefraværet, Beskæftigelsesministeriet, 2008.
3 Fakta om sygefravær, Dansk Industri, 23. juni 2009.
4 Flere raske medarbejdere, TDC, 10. juni 2010.
5 Store besparelser på kort tid, sund-virksomhed.dk, 2007.
6 Landets sundeste hospital, Arbejdsmiljø nr. 5, 2008.
4 Mandagmorgen
Succes igennem overblik
It-virksomheden KMD skal registrere deres medarbejderes
sygefravær i systemerne SAP og Outlook. I SAP bruges
registreringen til at holde øje med almentilstanden
i KMD. Virksomheden bruger sygefraværsregistreringen
til at sikre, at KMD modtager sygedagpengerefusion fra
medarbejderens kommune. I Outlook er registreringen
af sygefravær vigtig, fordi kolleger og samarbejdspartnere
da ved, at man er fraværende.
“Vi laver f.eks. udtræk af hver enkelt medarbejders fraværsmønster,
som gives til medarbejdernes nærmeste
leder sammen med nogle anvisninger på og kriterier
for, at lederen skal tage sygefraværssamtaler med sine
medarbejdere. Det er lederens pligt at finde ud af, om
fraværet har årsag i jobbet og opgaverne eller manglende
trivsel, og om der kan gøres noget for at ændre på
forholdene,” siger HR-projektleder Lone Dax Heide, der
varetager Projekt Sundhed.
KMD har inddraget HR-konsulenter, eksterne konsulenter,
tilbud om psykologsamtaler, alkoholbehandling
og rygeafvænning i indsatsen, der allerede har givet
effekt: ”Arbejdet kan betale sig, og det er også godt for
de historier, vi fortæller i organisationen. Den enkelte
medarbejder ved, at vi tager hensyn til alle og ser på
medarbejderne som mennesker og ikke bare en del af
produktionsapparatet. Det viser vores høje anciennitet
også. Branchens personaleomsætning ligger i gennemsnit
på 15 procent, mens vores kun er på 8,” siger Lone
Dax Heide.
Kilde: Stor indsats imod sygefravær betaler sig, Velfærd i fremtiden, 2007.
for at forebygge sygefravær på dette område har Bispebjerg
Hospital en fysioterapeut ansat, der udelukkende fokuserer
på hospitalets egne ansatte.
Samfundsøkonomisk er en nedbringelse af korttidssygefraværet
umiddelbart en god forretning på grund af øget
produktivitet og deraf øgede skatteindtægter. Men også i et
længere forebyggelsesperspektiv kan det betale sig for samfundet,
at der sættes ind over for også korte sygeforløb. En
undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
viser, at en medarbejder, der har været sygemeldt
seks dage eller mere på et år, har to en halv gang større risiko
for at blive førtidspensionist end andre ansatte uden sygefravær.
7 Indsatsen mod kort sygefravær er derfor også en
indsats, der kan være med til at forebygge dyre langtidssygemeldinger
eller i værste fald førtidspensioneringer.
7 Kort sygefravær tegn på problemer, DR Nyheder, 20. aug. 2007.

Den målrettede indsats kræver mere
viden
Når det gælder kort sygefravær, er det lettere at stille diagnosen
end at give et entydigt bud på den rette ’kur’. Der er
behov for mere viden, hvis virksomheder og institutioner
skal have mulighed for at vide, hvilke årsager der er til det
korte sygefravær, og hvilke midler der skal i brug for at nedbringe
sygefraværet.
Årsagerne til korte sygemeldinger er underbelyste. Erfaringer
fra andre lande viser, at der er stor gevinst at hente i
en øget indsigt i årsagerne til sygefraværet. I Tyskland er der
meget omfattende data på årsagerne til det korte sygefravær.
Efter tredje sygedag skal sygemeldte tyskere søge læge, og
den diagnose, som lægen stiller, bliver givet videre til forsikringsselskaberne.
Det gør, at man her har en langt større
indsigt i omfang, længde og diagnosen af sygemeldingerne.
”Forsikringsselskabernes indsigt i diagnoserne kan bruges
til målrettede indsatser i virksomhederne. Hvis virksomhederne
ønsker det, kan forsikringsselskaberne lave en
detaljeret rapport om fordeling af diagnoserne i forskellige
afdelinger og dermed pege på bestemte belastninger. Denne
viden kan så bruges for målrettede indsatser. På denne måde
har forskellige virksomheder været i stand til at nedbringe
sygefravær” siger Birgit Aust, der er seniorforsker på Det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Viden om sygefravær er en forudsætning for at lave den
strategiske, målrettede indsats. Tilgangen er forskellig fra
arbejdsplads til arbejdsplads. Nogle bruger arbejdspladsvurderingen
eller medarbejderudviklingssamtaler, mens
andre arbejdspladser har faste politikker om samtaler ved et
vist antal sygedage. En lægelig mulighedserklæring er også
et redskab, der kan tages i brug, men det er oftest i forhold
til det lange sygefravær. I andre tilfælde benyttes en neutral
tredjepart som f.eks MedHelp (se boks s. 6), der lovligt kan
gå ind og spørge til årsagerne til sygemeldingen. For at have
fokus på det korte sygefravær og kunne måle, om en indsats
virker, er det vigtigt at have et overblik over medarbejdernes
sygefravær, og hvordan det udvikler sig.
Kort sygefravær – debatoplæg om årsager og løsninger 5

Ny indsigt i årsagerne
til sygemeldinger
Det korte sygefravær har ikke været højt på den danske
dagsorden, og der er begrænset viden og forskning på området.
Lovgivningen på området forbyder arbejdsgivere at
spørge medarbejderne om årsagerne til deres sygefravær,
hvilket har begrænset mulighederne for systematisk at
indsamle og registrere de bagvedliggende årsager til sygemeldingerne.
Derfor har der indtil nu ikke været tilgængelige
data indeholdende registreringer af medarbejdernes
begrundelser for sygemeldinger.
Undersøgelsen
Undersøgelsen er baseret på en andel af MedHelps indsamlede
statistik, og data indeholder således mere end
13.000 sygemeldinger fra i alt 6.403 personer. Sygemeldingerne
er registeret henover et år.
Data er indsamlet af MedHelp. MedHelp er en virksomhed,
der som tredjepart håndterer sygemeldinger på vegne
af arbejdsgivere inden for både stat, kommune og den
private sektor. MedHelp registrerer, med den sygemeldtes
samtykke, årsagen til sygefraværet i en anonym statistik,
som anvendes i rådgivningen til virksomheden om mulige
indsatser for reduktion af sygefraværet.
Årsagen til sygemeldingen defineres af en sygeplejerske
fra MedHelp ud fra det symptombillede, som den
sygemeldte beskriver, samt en række skriftlige procedurer
baseret på Danske Regioners Lægehåndbog samt supplerende
informationer fra bl.a. Sundhedsstyrelsen og
Statens Seruminstitut.
Det er dette data, Mandag Morgen har fået adgang til
i forbindelse med dette projekt. Mandag Morgen har
udelukkende haft adgang til data i anonymiseret form - på
intet tidspunkt har Mandag Morgen kunnet se navne på
medarbejdere eller på konkrete virksomheder.
6 Mandagmorgen
Mandag Morgen kan nu på baggrund af data fra firmaet
MedHelp (se boks) for første gang kaste mere lys over årsagerne
til kort sygefravær. Nye tal baseret på en andel af
MedHelps kundebase giver et indblik i årsagerne til 6.403
medarbejderes 13.000 sygemeldinger hen over et år. Databasen
indeholder data for medarbejdere fra både stat,
kommune og det private erhvervsliv.
Ved at øge kendskabet til årsagerne bag sygemeldingerne
kan der stilles skarpt på de konkrete områder, hvor
en forebyggende indsats vil have størst mulig betydning i
forhold til at nedbringe korttidssygefraværet.
Mandag Morgens analyser af MedHelps data viser, at tre
kategorier af årsager til kort sygefravær står øverst på listen:
• Forskellige infektionssygdomme
• Sygdomme i muskler og/eller skelet
• Personlige kriser, stress, psykiske lidelser og problemer
med det psykiske arbejdsmiljø.
Disse tre kategorier udgør ifølge MedHelps data mere end
to tredjedele, nærmere bestemt 68,1 pct., af al korttidssygefravær.
En øget indsats for at forebygge disse tre grupper
af lidelser må altså forventes at have stor betydning
i forhold til at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked.
Analyserne af MedHelps data viser, at den absolut hyppigste
årsag til kortidssygefravær er forskellige infektionssygdomme.
Infektionssygdomme som forkølelse, influenza,
skoldkopper, maveproblemer, diarré og halsbetændelse ligger
bag 44,7 pct. af alt korttidssygefravær.
Infektionssygdomme dækker over en lang række sygdomme,
der forårsages af sygdomsfremkaldende smitstoffer
(virus, bakterier, parasitter og prioner), der invaderer
et eller flere af kroppens organer. 1 Influenza er f.eks.
forårsaget af en virus. Der er tale om en så bred vifte af
sygdomme, at der ikke er én løsning til forebyggelse. Der
er veldokumenterede gevinster at hente ved at sætte mere
1 Statens Institut for Folkesundhed, Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007.

De 10 vigtigste årsager til korttidssygefravær
Figur 1: MedHelps nye data opgør de hyppigst angivne årsager til sygefravær.
Kilde: MedHelp
Forskellige infektionssygdomme
Sygdomme i muskler og/eller skelet
Mave- og leversygdomme
Personlige kriser, stress, psykiske lidelser og
problemer med det psykiske arbejdsmiljø
Sygdomme i nervesystemet
Sygdomme i luftveje og/eller lunger
Gynækologiske sygdomme
Hudsygdomme og hudproblemer
Hjerte/karsygdomme
Nyrer/urin
Øvrige
9,5%
4,9%
4,2%
3,6%
2,4%
1,5%
1,4%
0,5%
8,9%
fokus på hygiejne og vaccinationer, ligesom mange initiativer
med fokus på trivsel og dialog mellem ledelse og
medarbejdere tyder på, at der også derigennem kan skabes
gode resultater 2 .
Den næsthyppigste årsag til korttidssygefravær er sygdomme
og/eller smerter i muskler og skelet. Lidelser i
muskler og skelet ligger bag næsten en femtedel, 18,5 pct.,
af al korttidssygefravær. Det handler om en lang række
forskellige sygdomme og smerter i bevægeapparatet – typisk
forårsaget af belastende løft og arbejdsstillinger. Også
her er der flere forskellige løsninger til forebyggelse afhængigt
af den konkrete arbejdssituation. Typisk vil det
handle om at fokusere på at arbejde ergonomisk, men
medarbejdernes oplevede jobtilfredshed og trivsel er også
vigtige faktorer, når man vil forebygge sygefravær forårsaget
af sygdomme og smerter i muskler og skelet.
Årsagerne hænger sammen
Korttidssygefravær og dialogen mellem arbejdsplads og
medarbejder hænger sammen. Men det er svært at afdække,
hvordan psykiske og fysiske faktorer spiller sammen.
Én diagnose står ofte ikke alene, og psykiske problemer,
stress og lignende er tæt forbundet med medarbejdernes
fysiske modstandsdygtighed.
Selvom infektionssygdomme ifølge analysen tegner sig
for 44,7 pct. af korttidssygefraværet, og smerter og sygdomme
i muskler og skelet for 18, 5 pct., mens de psykiske
faktorer blot tegner sig for 5 pct. af fraværet, så er billedet
sandsynligvis mere nuanceret end som så.
Det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes trivsel
er en del af et større billede, som hænger sammen med
infektionssygdomme og sygdomme i muskler og skelet.
2 Vaccine som forebyggelse mod smitsomme sygdomme” Mandag Morgen December 2009
18,5%
44,7%
Andel af samlede fravær
Derfor har vi valgt at behandle de psykiske faktorer i dette
oplæg sammen med infektionssygdomme og muskel- og
skeletbesvær.
Forskningen viser, at der er sammenhæng mellem det
psykiske og det fysiske helbred. Bl.a. er det dokumenteret,
at stress kan påvirke immunforsvaret og forårsage smerter
i muskler, sener og led. 3 I 2008 udgav det Nationale Forskningscenter
for Arbejdsmiljø en hvidbog om muskel- og
skeletbesvær. Her konkluderes, at der samlet i den nyere
litteratur er belæg for, at såvel fysiske som psykosociale arbejdsforhold
spiller en selvstændig og væsentlig rolle for
sygefraværet blandt beskæftigede, der har bevægeapparatbesvær.
4 Nye undersøgelser viser endvidere, at stress har
en effekt på immunforsvaret 5 og at stress bl.a. kan svække
vaccination imod influenza. 6 Derfor er det psykiske arbejdsmiljø
en underliggende faktor, der i høj grad er relevant
i forhold til de andre årsager til kort sygefravær. En
ny ph.d.-afhandling viser, at en tredjedel af fraværsdagene
på danske arbejdspladser skyldes psykosociale arbejdsmiljøfaktorer,
og at der derfor er et stort potentiale i at sætte
ind på den front. 7
Derfor er det helt afgørende at fokusere på både det fysiske
og psykiske arbejdsmiljø, når man vil arbejde med
at forebygge og nedbringe korttidssygefraværet på en arbejdsplads.
En helhedsorienteret tilgang er nødvendig. En
indsats for at forbedre trivslen og det psykiske arbejdsmiljø
skal gå hånd i hånd med tiltag for at forbedre medarbejdernes
fysiske modstandskraft mod sygdomme.
3 Videncenter for Arbejdsmiljø, Stress, 18/12 2009.
4 Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær, Det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2008.
5 Pedersen et al, Influence of Psychological Stress on Upper Respiratory Infection—A Meta-
Analysis of Prospective Studies, Brain behavior and medicine and immunity, Elsevier (2009)
6 Pedersen et al, Psychological stress and antibody response to influenza vaccination: A
meta-analysis, Psychosomatic Medicine 72:000–000 (2010.
7 Psykisk arbejdsmiljø sætter sig på sygefraværet, Videncenter for Arbejdsmiljø, 21. september 2010.
Kort sygefravær – debatoplæg om årsager og løsninger 7

Fokus på trivsel
forebygger fravær
Mange af de succesfulde tiltag har arbejdsmiljø og generel
trivsel som omdrejningspunkt. Socialpolitisk konsulent i
HK Carsten Riis peger på en faktor, han kalder den nærværende
arbejdsplads, og kalder den nøglen til et lavt sygefravær.
”Det vigtigste er, at man gør virksomheden til en nærværende
arbejdsplads. At det er et sted, hvor man trives.
Det er det, der gør, at man vælger arbejdspladsen til, i stedet
for at vælge den fra. Hvis man ikke er glad for at gå på
arbejde, er man også mere tilbøjelig til at tage en ekstra dag
derhjemme,” siger han.
Daginstitutionen Radisen i Københavns Kommune er
en af de historier, der vidner om, at øget trivsel fører til fald
af fravær. Da Henrik Steen-Knudsen tiltrådte som leder,
valgte han at fokusere på trivsel frem for fravær. Indsatsen
reducerede sygefraværet fra 18 til 3 pct. 1
Da Henrik Steen-Knudsen tiltrådte i 2005, var institutionen
præget af højt sygefravær, lav arbejdsglæde og mange
lederskift. Lederen tog først en snak med samtlige medarbejdere
og iværksatte herefter en række offensive initiativer.
Medarbejderne fik øget indflydelse på egne vagtplaner,
store skolebørn blev ansat til at aflaste medarbejdere med
praktiske opgaver i de hektiske eftermiddagstimer, og selv
påtog han sig opgaven med at udfylde skemaer og andre
administrative opgaver. På den måde fik medarbejderne
mere tid til at tage sig af børnene.
“Mit udgangspunkt er slet ikke at fokusere på sygefraværet.
Mit udgangspunkt er at fokusere på den gode arbejdsplads.
Når vi kan banke sygefraværet ned fra 18 til
under 3 pct., er det, fordi vi meget hellere vil tale om høj
trivsel, personalegoder, fleksible arbejdstider og andre
muligheder for medarbejderne. Hvis du ikke trives på din
arbejdsplads, kan du snakke nok så meget om sygefravær.
1 Virksomheder gør syge medarbejder raske, Mandag Morgen, 31. marts 2008
8 Mandagmorgen
”Det vigtigste er, at man gør virksomheden
til en nærværende arbejdsplads. At det er
et sted, hvor man trives. Det er det, der gør,
at man vælger arbejdspladsen til, i stedet
for at vælge den fra. Hvis man ikke er glad
for at gå på arbejde, er man også mere tilbøjelig
til at tage en ekstra dag derhjemme,”
Carsten Riis, socialpolitisk konsulent i HK
Det batter ikke noget overhovedet,” siger Henrik Steen-
Knudsen.
Ikke al fravær skyldes sygdom, og ikke al sygdom fører
til fravær. Det er en erkendelse, der de sidste par år har
lagt grunden for et paradigmeskift på mange arbejdspladser,
hvor man er gået fra at tale om sygefravær til fravær.
Fravær er en central del af helhedstilgangen, mener HRvicedirektør
i TDC, Peter Schaumburg-Müller.
”Vores resultater er ikke skabt ved én enkelt trylleformular,
men gennem en lang række delindsatser rundt i
koncernen. Den samme helhedstanke gælder i forhold til
medarbejderne. Her er vi gået over til at tale om fravær,
ikke kun sygefravær. Det giver et mere dækkende billede af
udfordringen, for der jo kan være meget andet end fysisk
sygdom," fortæller Peter Schaumburg-Müller.
TDC er en af de virksomheder, der igennem en mere
åben dialog og fokus på medarbejdernes behov har formået
at knække kurven for sygefraværet, med store gevinster
for medarbejderne og bundlinjen.

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og sygefravær.
Spørgsmål
Jeg har gode muligheder for personlig
udvikling på mit arbejde
Jeg har et godt forhold til mine kolleger
Jeg har et godt forhold til min leder
Arbejdet er psykisk og følelsesmæssigt
belastende
Arbejdsopgaverne er monotone
Figur 1: En ny undersøgelse fra FOA viser at det psykiske arbejdsmiljø har stor indflydelse på sygefraværet. Forholdet til kollegaer,
personlig udvikling og relationen til lederen er tre områder, der spiller en særlig stor rolle.
Kilde: FOA, Det siger FOAs medlemmer om sygefravær, 30. september 2010.
Ledelse er nøglen
De hidtidige erfaringer tyder altså på, at tidlig indsats og
helhedsorientering kan være med til at nedbringe sygefraværet.
Men den helhedsorienterede indsats er ofte en krævende
proces, som kræver en høj motivation og dedikation
fra både medarbejdere og ledelse, mener Birgit Aust, som
er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø.
”En effektiv indsats for et forbedret arbejdsmiljø kræver
en indsats på mange fronter. Det er ofte en ret krævende
proces, der kræver en høj motivation fra ledelsen og medarbejderne.
Der tager også lang tid. Man kan som regel
ikke forvente at se resultater før efter første år, og oftest går
der op til flere år,” siger Birgit Aust.
De succesfulde indsatser er ofte karakteriseret ved, at
ledelsen både engagerer sig og afsætter ressourcer til processen.
Det er ikke helt ligetil, og mange initiativer slår da
også fejl. Det ses bl.a. i projektet Rask i Job, som foregik i
11 kommuner fra 2008 til 2010. Et af hovedinitiativerne var
at uddanne medarbejdere som ’helsepiloter’, der efterfølgende
skulle udbrede det sunde liv blandt de andre medarbejdere.
På trods af en investering på ca. 30 millioner har
der i nogle kommuner ligefrem været et øget fravær. Projektleder
Jeanette Eggertsen peger bl.a. på, at lederne ikke
blev inddraget tilstrækkeligt i projektet. 2
Chefkonsulent fra DI Thomas Qvortrup Christensen
mener også, at ledelse er nøglen til succes: ”Den succesfulde
indsats starter med den engagerede ledelse. Mange virksomhedsledere
har fået øjnene op for, at det korte sygefravær
hænger sammen med trivsel, og at det kan betale sig at
sætte ind på det felt,” siger Thomas Qvortrup Christensen.
2 Sundhedsprojekt gjorde folk mere syge, dknyt, 26. september 2010.
Det gennemsnitlige antal
sygedage det sidste år
Enige/helt enige
9,7 15,0
10,5 22,7
9,9 16,0
12,1 9,0
11,8 10,3
Det gennemsnitlige antal
sygedage det sidste år
Uenige/helt uenige
Inddrag medarbejderne
Inddragelse af medarbejderne giver gode resultater, påpeger
Birgit Aust fra det Nationale Center for Arbejdsmiljø.
Hun peger på tyske studier, der har vist klare resultater ved
oprettelsen af såkaldte ”arbejdsmiljøsundhedscirkler”. Her
samles en gruppe af medarbejdere og stiller forslag til forbedring
af arbejdsmiljøet og sundheden på arbejdspladsen.
I et omfattende studie kunne det påvises, at sygefraværet
i fem virksomheder faldt med op til 5 pct. 3
Carsten Riis, socialpolitisk konsulent i HK, understreger
også vigtigheden af dialogen med medarbejderne: ”En
sygefraværspolitik skal komme nedefra. Det nytter ikke, at
det er et diktat fra ledelsen eller HR-afdelingen. Sygefraværspolitikken
skal udarbejdes i dialog med medarbejderne
og skal hele tiden opdateres i forhold til arbejdspladsvurderingen,”
siger Carsten Riis.
Arbejdsmarkedets parter er enige om vigtigheden af
dialog, men lægger ikke overraskende forskellig vægt på,
hvor i dialogen, åbenheden skal lægges.
”Der skal være en åben dialog med medarbejderne og
et større tillidsforhold. Derfor skal arbejdsgiveren også
have lov til at spørge ind til, hvad medarbejderne fejler. På
den måde kan de lave en målrettet indsats for at forbedre
forholdene,” siger Thomas Christensen fra DI.
Et øget fokus på dialog om fravær kan i det hele taget
være med til at forbedre arbejdsmiljøet. Selvom der kan
være bekymring for, om motivet bag opfølgning er overvågning
eller omsorg, mener konsulent i HK Carsten Riis,
at det i langt de fleste tilfælde er positivt, at arbejdsgiveren
spørger ind til medarbejdernes trivsel og fravær.
3 Aust & Ducki, Comprehensive Health Promotion Interventions at the Workplace: Experiences
With Health Circles in Germany, Journal of Occupational Health Psychology, 2004,
Vol. 9, No. 3, 258–270
Kort sygefravær – debatoplæg om årsager og løsninger 9

I renovationsvirksomheden R98 har dialog om fravær for
eksempel ført til en reduktion af sygefraværet med en fjerdedel.
4 Det skete ved at åbne for en dialog mellem ledelse
og medarbejderne, og midlet var i første omgang den første
svære samtale.
“Samtalerne var i starten svære og fulde af skepsis, fordi
vi slet ikke har tradition for at snakke højt om fravær.
Hvis vi gjorde det tidligere, var det sandsynligvis, fordi
medarbejderen stod over for en reel fyring,” siger Ronny
Schandorph, HR-udviklingskonsulent i R98.
R98 udformede en politik for sygefravær, etablerede et
netværk af kontaktpersoner, som bestod af medarbejdere på
tværs af virksomheden, fik tilknyttet en ekstern psykolog og
efteruddannede lederne til at håndtere den svære samtale.
4 R98 reducerede sygefraværet med en fjerdedel, Sund virksomhed, 2007.
10 Mandagmorgen
Guldkorn, der forebygger stress
Der er ikke nogen entydig definition af stress, og der er også
en stadig debat om konsekvenserne af at være stresset. 1 Det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø definerer stress
som en kombination af høj anspændthed og ulyst med negativ
forventning til at løse opgaven/udfordringen. De forebyggende
tiltag og anbefalinger omkring stress fokuserer især på
en generel forbedring af det psykiske arbejdsmiljø.
Videncenter for Arbejdsmiljø har seks anbefalinger, som de
populært kalder guldkorn, til at reducere stress. De handler
overordnet om et godt psykisk arbejdsmiljø:
1. Indflydelse – Indflydelse på eget arbejde spiller en stor
rolle i forhold til trivsel. Her tænkes der på indhold af
arbejdet, tilrettelæggelse af arbejdet, hvem man arbejder
sammen med, arbejdsrytme, pauser, arbejdstider osv.
2. Mening – At kunne se, hvordan ens egen indsats giver et
meningsfuldt bidrag til det samlede produkt, og at man
kan se et overordnet formål med det, man laver. At det er
noget, man kan være stolt af.
3. Forudsigelighed – Forudsigelighed handler ikke om
at kunne forudse den enkelte arbejdsdag i detaljer –
nærmest tværtimod. Det handler om at kunne se de store
linjer og perspektiverne i det, man laver.
4. Social støtte – Den sociale støtte kan komme fra såvel
ledere som kolleger og kan være både praktisk og psykologisk.
5. Belønning – Belønning forekommer oftest i form af:
1) Løn og frynsegoder. 2) Anerkendelse og påskønnelse.
3) Karriere og forfremmelse.
6. Krav – Det er vigtigt at føle sig udfordret uden at føle sig
overbelastet. Håndgribelige og realiserbare krav er med
til at give arbejdet værdi. 2
En undersøgelse fra FOA viser, at der hos deres medlemmer
er en tydelig sammenhæng mellem stress og sygefravær. Undersøgelsen
viser, at de medarbejdere, der har følt sig stresset,
i gennemsnit har haft 10 sygedage mere end dem, der ikke
har følt sig stresset. 3 Muligheder for personlig udvikling og
forholdet til kolleger og leder er især faktorer, der viser sig at
have en tydelig effekt på sygefraværet.
1 Debatten om stress bliver tit forplumret, Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø, 30. august 2007.
2 Tage Kristensen: Fakta og myter omkring stress, Videnscenter for Arbejdsmiljøviden,
2007.
3 Det siger FOAs medlemmer om sygefravær, 30. september 2010.

Veldokumenterede tiltag
med store gevinster
Ud af de 21 milliarder, som arbejdsgiverne hvert år betaler
til sygedage, går en stor del tabt på pga. infektionssygdomme.
Infektionssygdomme er ifølge Mandag Morgens
analyser uden sidestykke den største årsag til korttidssygefravær,
der tegner sig for 44,7pct. af alle korttidssygemeldinger.
Derfor ligger der en stor gevinst at hente, hvis man
kan slå til mod infektionssygdommene. Bedre hygiejne og
udvalgte vacciner er to oplagte bud med dokumenteret effekt
i forhold til at forebygge infektionssygdomme.
Start med barnet
Når et barn bliver sygt, følger der en voksen med. Ifølge
data fra MedHelp er 16,9 pct. af alle sygemeldinger begrundet
med børns sygdom. Hos børnene er infektionssygdomme
klart den vigtigste årsag til sygdom. Faktisk endnu mere
end blandt de voksne. I 64 pct. af de tilfælde, hvor en medarbejder
melder sig syg til sin arbejdsgiver på grund af et
sygt barn, skyldes det, at barnet har en infektionssygdom.
Skoldkopper og rotavirus er to af de helt store syndere,
da stort set alle børn rammes af disse to sygdomme i løbet
af deres opvækst. De to vacciner mod rotavirus, der
kan købes i dag, vurderes at kunne forebygge 68-79 pct.
af alle tilfælde af rotavirus og 90-98 pct. af de alvorligste
tilfælde. WHO og Dansk Pædiatrisk Selskab har anbefalet,
at den ene vaccine mod rotavirus indføres i det danske
børnevaccineprogram. Ud over at spare børn og forældre
for et ubehageligt sygdomsforløb, ville vaccinen mod rotavirus
også kunne tjene sig hjem samfundsøkonomisk.
Ved at vaccinere mod rotavirus vil samfundet spare udgifter
til læge- og hospitalsbesøg og forhindre det sygefravær,
der er forbundet med at forældrene skal passe deres syge
børn. Sundhedsstyrelsen er i øjeblikket ved at overveje, om
rotavaccinen skal være en del af børnevaccinationsprogrammet.
Men det er en grundig og lang proces, påpeger
Barnets sygdom
Oversigten over årsager til sygemeldinger indeholder
også barnets første sygedag og fravær, der er forårsaget
af barnets sygdom. Barnets sygdom står for 15,9 pct. af
alle sygemeldinger og spiller derfor en væsentlig rolle.
Det er særligt i forhold til de kvindelige medarbejdere,
da det i 62 pct. af tilfældene er kvinderne, der bliver
hjemme hos barnet. Den hyppigste årsag til børns sygdom
er, ligesom hos de voksne, infektionssygdomme,
der tegner sig for 64 pct. af alle sygedagene.
Rotavirus
Rotavirus er en infektionssygdom og en vigtig årsag til
kraftig diarré blandt 0-3-årige børn. Alle børn forventes at
blive ramt af sygdommen mindst én gang i løbet af deres
opvækst. Det vurderes, at ca. 1.000 børn indlægges på
hospitalet hvert år som følge af rotavirus, 10.000 besøger
deres praktiserende læge, og 40.000 børn er hjemme,
fordi de er syge med diarré.
Et studie af et udbrud af rotavirus i en dansk daginstitution
viste, at syv ud af tolv børn (58 pct.) i den afdeling af
børnehaven, hvor sygdommen brød ud, blev smittede i løbet
af tre uger. Dertil kom tre børn fra en anden afdeling,
der også blev smittet og syge med rotavirus. I løbet af en
måned forårsagede de ti børns sygdom i alt 68 fraværsdage
for deres forældre. Ud over at være ubehageligt for
børn og forældre, er rotavirus altså også en vigtig kilde til
fravær blandt småbørnsforældre.
Kilde: Vaccine mod rotavirus vil give store gevinster,
Dagens medicin, 27-08-2010
Kort sygefravær – debatoplæg om årsager og løsninger 11

konstitueret direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith. ”Rotavaccinen
har vist nogle lovende resultater, men der er en
vis skepsis i befolkningen, når det kommer til at vaccinere
børn. Også selvom det er en god idé for deres sundhed,”
siger Else Smith.
Renlighed sparer milliarder
Samlet vurderes mangelfuld hygiejne at koste samfundet
op mod 4 mia. kroner om året. 1 At øget hygiejne fører til
mindre sygefravær, er ikke en overraskende konklusion,
men det er stadig et område, hvor simple tiltag kan give
store effekter. Odense Kommune har f.eks. reduceret antallet
af sygefraværsdage blandt kommunens 3-6-årige med
34 pct. ved at fokusere på børnenes håndhygiejne. 2
Børns fravær har en stor effekt på voksnes fravær, og
der ligger således en betydelig økonomisk gevinst at hente
gennem en meget enkel indsats. Professor i sundhedsøkonomi
ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen
estimerer, at mellem 275.000 og 300.000 fraværsdage ville
kunne spares for forældrene ved enkle indsatser, hvilket
for samfundet ville betyde en gevinst på 445 mio. kr. 3
Mange infektionssygdomme, såsom forkølelse, opkast,
diarré, halssygdomme osv., kan forebygges med bedre
hygiejne på arbejdspladser, skoler og daginstitutioner.
Det handler om at sætte fokus på hygiejnen ved f.eks. at
opfordre til at vaske hænder jævnligt og ved at arbejde
med renlighed i kantinerne på arbejdspladserne. Relativt
simple indgreb kan gøre en stor forskel i forhold til at løfte
hygiejneniveauet på en arbejdsplads, en skole eller en daginstitution.
1 Dårlig hygiejne koster sygedage, Magasinet Arbejdsmiljø, 2009
2 Sygefravær reduceret med 34 pct, Magasinet Arbejdsmiljø, 2009
3 Bedre (hånd)hygiejne og økonomiske konsekvenser, Kjeld Møller Pedersen, 2007.
12 Mandagmorgen
Tunge problemer kræver fleksible
løsninger
Muskel- og skeletsygdomme står for cirka 25 pct. af det
fravær, der berettiger til sygedagpenge; de er årsag til omkring
20 pct. af førtidspensionerne, og ifølge Mandag Morgens
analyse ligger muskel- og skeletbesvær bag 18 pct. af
de korte sygemeldinger. 4
Indsatsen imod muskel- og skeletbesvær har stået højt
på regeringens dagsorden siden 2007 og har været en del
af regeringens handlingsplan for arbejdsmiljø. Et udvalg
bestående af arbejdsmarkedets parter gav i juni 2010 deres
anbefalinger om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær
videre til Arbejdstilsynet.
Muskel- og skeletbesvær skyldes risikofaktorer som løft
og arbejdsstillinger, men også psykiske og sociale faktorer
som for eksempel kulturen på arbejdspladsen. 5 Derfor er
der behov for at sætte ind på de rent fysiske belastninger,
men også på de psykiske. En ekspertgruppe, der stod bag
rapporten ”Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til
arbejdet”, kom med tre generelle anbefalinger, der kan bruges
til at forebygge muskel- og skeletproblemer. Gruppen
pegede på:
• At der bør sikres arbejdspladser, hvor de ansatte oplever
tilfredshed med arbejdspladsens indretning, snarere end
specifikke ergonomiske indsatser.
• At det er vigtigt, at patienter med muskel- og skeletbesvær
holder sig fysisk i gang, og at arbejdet i mange tilfælde kan
anses for terapeutisk.
• At arbejdspladsen og arbejdsforholdene tilpasses med
henblik på, at mennesker med muskel- og skeletbesvær
kan arbejde i størst muligt omfang, også selvom det ikke
kan lade sig gøre med 100 procents effektivitet. 6
Ny forskning har sat fokus på at den ergonomiske indsats,
skal gå hånd i hånd med den fokus på arbejdsmiljøet. Psykiatrisk
Center Sct. Hans lavede i 2005 en revision af deres
arbejdspladsvurderingssystem, den såkaldte APV. APV’en
skulle bruges mere målrettet som et redskab til at skabe
bedre trivsel blandt medarbejderne og få færre arbejdsskader.
Ved at udarbejde 52 forskellige APV’er til centrets cirka
1.000 medarbejdere fik centret indblik i, præcis hvor man
skulle sætte ind. Der blev på den baggrund iværksat to forebyggelsesprojekter.
Det ene fokuserede på medarbejdernes
muskel- og skeletproblemer, og det andet fokuserede på at
udvikle et sundt psykosocialt arbejdsmiljø. Resultatet har
været, at antallet af arbejdsskader er faldet med 20 pct. årligt,
hvilket svarer til en besparelse på 2 millioner kroner. 7
4 Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær, Det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2008.
5 Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær, Det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2008.
6 Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær, Det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2008.
7 Skræddersyet problemløsning, Magasinet arbejdsmiljø, juni 2009.

Hvordan sætter vi det
korte sygefravær på
dagsordenen
Der er store gevinster forbundet med at forebygge korttidssygefravær
– både for samfundet, virksomhederne og
medarbejderne. Det forudsætter dog en fokuseret indsats,
hvor man kombinerer konkrete indsatser for at øge medarbejdernes
modstandskraft mod infektionssygdomme og
muskel- og skeletlidelser med en mere langvarig indsats
for at øge medarbejdernes psykiske velbefindende, jobglæde
og trivsel på arbejdspladsen. Det lyder umiddelbart
besnærende let, men det rejser også en række spørgsmål:
• Hvilke rammer skal samfundet skabe for at forebygge
korttidssygefravær? Den enkelte virksomhed og medarbejder
kan gøre meget for at nedbringe sygefraværet. Men
kan samfundet, i form af lovgiverne og arbejdsmarkedets
parter, stille endnu bedre rammer til rådighed for
indsatsen?
• Er virksomhederne og de offentlige arbejdspladser gode
nok til at sikre medarbejdernes tillid og jobglæde? Arbejdsgiverne
har over en bred kam iværksat en lang række
tiltag for at holde medarbejderne sunde og raske – og i
arbejde. Men har der været nok opmærksomhed på, hvor
vigtig dialog og gensidig tillid er for at forebygge også det
korte sygefravær?
• Hvordan får man en øget viden om årsagerne til det
korte sygefravær? Viden er fundamentet for en strategisk
indsats. Der er mange forskellige tilgange til at få
mere viden, og hvordan den skal sættes i spil. Skal arbejdsgiveren
have lov til at spørge ind til årsagerne til
det korte sygefravær, eller er det et fundamentalt brud
på privatsfæren? Skal APV’en i højere grad bruges som
et strategisk værktøj? Skal en tredje aktør registrere årsager?
Skal pensionskasserne spille en større rolle?
• Hvilket ansvar har den enkelte medarbejder? Den enkelte
medarbejder og medarbejdernes organisationer
har ret til at kræve ordentlige arbejdsvilkår. Men hvilket
ansvar har medarbejderne for at gøre opmærksom på,
hvordan problemer kan løses tidligt, så også kort sygefravær
forebygges? Hvad kan medarbejderne gøre for at
passe på både sig selv og hinanden, så sygefraværet nedbringes?
Oplægget har i kort form præsenteret tilgængelig viden og
nye tal om årsagerne til kort sygefravær, samt en række løsningsforslag.
Det er hermed stillet til rådighed for den videre
debat og de bredspektrede indsatser, der skal være med til
at sikre både gode arbejdsliv og hænder på arbejdsmarkedet
gennem nedbringelse af det korte sygefravær.
Kort sygefravær – debatoplæg om årsager og løsninger 13

Mandag Morgen, Valkendorfsgade 13, Postboks 1127, DK-1009 København K, Tlf +45 3393 9323