Akkreditering af bacheloruddannelsen i design ved Designskolen i ...

vinkle de obligatoriske kurser i forhold til egne interesser, og at dette er positivt. Derudover fremhævede
de studerede kurserne af en uges varighed som der er et af pr. semester, og hvor de studerende
kan vælge værkstedskurser fra de andre linjer som noget positivt.
Ekspertpanelet vurderer at bacheloruddannelsens tilrettelæggelse, det faglige indhold og vægtningen
af uddannelsens elementer er med til at sikre de studerendes faglige progression, blandt
andet gennem den tværgående undervisning. Placeringen og vægtningen af de enkelte fagelementer
og den pædagogiske ramme understøtter de studerendes progression. Af designskolens
redegørelse fremgår det at der i løbet af bacheloruddannelsen er en udvikling fra det generelle til
det specifikke som betyder at de studerende efterhånden kan sætte flere kompetencer i spil.
Gælder kun for kandidatuddannelsen
Ekspertpanelet vurderer at der er en god sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte
og de læringsmål der er beskrevet for hvert af uddannelsens fagelementer i fagbeskrivelserne.
Ekspertpanelet bemærker at læringsmålene for de overordnede fagelementer er tydelige og
præcise og giver et klart billede af den viden og de færdigheder og kompetencer som de studerende
skal opnå. Sammenhængen er blandt andet sikret ved at de overordnede mål for læringsudbytte
er et sammendrag af læringsmålene fra de enkelte fagbeskrivelser.
Kandidatuddannelsen består af 120 ECTS-point fordelt på tre overordnede fagelementer hvor eksamensprojektet
udgør 30 ECTS-point specialisering udgør 83 ECTS-point og designteori og -
metode udgør 7 ECTS-point. Der er et obligatorisk praktikelement på 15 ECTS-point, men størstedelen
af de studerende vælger et praktikophold på 30 ECTS-point. Den studerende sammensætter
sin specialisering sammen med en vejleder. Specialiseringen er ramme for både obligatoriske
og valgfrie fagelementer, og forud for hvert semester indgås en semesteraftale om specialiseringens
indhold for den enkelte studerende. Med det afsluttende eksamensprojekt demonstreres
det samlede læringsudbytte fra kandidatuddannelsen. Der er ingen krav om bindinger mellem de
enkelte elementer på kandidatuddannelsen.
På kandidatuddannelsen er der en høj grad af valgfrihed, og den faglige progression bliver dermed
individuel. Ekspertpanelet vurderer at de studerendes faglige progression er sikret ved at
kandidatuddannelsens semestre planlægges af de studerende under faglig vejledning.
Dokumentation:
Institutionens redegørelse for kriterium 4, interview med studerende under institutionsbesøg,
supplerende dokumentation og følgende bilag:
• Bilag 0.0.1: Studieordning Kommunikation Grunduddannelse
• Bilag 0.0.2: Studieordning Industrielt Design Grunduddannelse
• Bilag 0.0.3: Studieordning Mode & Tekstil Grunduddannelse
• Bilag 0.0.4: Studieordning Overbygningsuddannelse
• Bilag 3.1.1: Læringsudbytte Kommunikation GU
• Bilag 3.1.2: Læringsudbytte Industrielt Design GU
• Bilag 3.1.3: Læringsudbytte Mode & Tekstil GU
• Bilag 3.1.4: Læringsudbytte Overbygningsuddannelsen
• Bilag 4.0.1: Skema 2009_2010 DK
• Bilag 4.0.1.1: Kommunikation Skema 2009_2010
• Bilag 4.0.1.2: Industrielt Design Skema 2009_2010
• Bilag 4.0.1.3: Mode & Tekstil Skema 2009_2010
• Bilag 4.0.2: Uddannelseselementer Begrebsafklaring
• Bilag 4.1.1: Fagelement og Læringsmål Mode & Tekstil
• Bilag 4.1.2: Fagelement og Læringsmål Industrielt Design
• Bilag 4.1.3: Fagelement og Læringsmål Kommunikation
• Bilag 4.1.4: Fagelement og Læringsmål Overbygning
• Bilag 4.2.1: Særlig Aftale
• Bilag 4.4.1: Generelle Teknikker & Redskaber – Farveforløb
• Bilag 4.4.2: Designprojekt - Virksomhedssamarbejde ECCO
• Bilag 4.4.3: Romersk Kapital & Grunduddannelsens Eksamensprojekt.
Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Designskolen Kolding 27