Download og læs artiklen (pdf 400 KB) - Statens Museum for Kunst

(Fig. 9): John Marin
Dallandskab. 1918
Valley Landscape
Akvarel, 396 x 480 mm
Statens Museum
for Kunst
kant i disse år med bybilleder fra New York præget af
snapshot-æstetikken, hvor abrupte afskæringer af forbipasserende
i gadebilledet peger på motivets flygtighed.
Kompositorisk bliver arkitekturens linjer og skygger
brugt til at fremhæve en dynamik i billedfladen, hvilket
specielt kan ses i hans kendte fotografier Wall Street,
1915, og From the Viaduct, 125th Street, New York,
1916. 28 En artikel fra 1922 viser, at Marin var dybt involveret
i diskussionen om fotografi som kunstart eller
ej og påpeger, at han naturligvis i kraft af Stieglitz og
kredsen omkring ham var fuldt opdateret omkring udviklingen
af det modernistiske fotografi. Artiklen bar titlen
„Can a Photograph Have the Significance of Art?“ 29 Og
med et bekræftende svar på spørgsmålet henviser
Marin helt generelt til Stieglitz’ fotografier. Stieglitz
havde allerede i 1907 med sin velkendte fotogravure
The Steerage (fig. 8), publiceret i Camera Work oktober
1911, været med til at udvikle det, han senere skulle
kalde „pure photography“ - en opfattelse af fotografiet,
der fremhævede det umanipulerede „rene“ fotografi. 30 I
The Steerage eksemplificeres de formelle karakteristika,
der ligeledes gør sig gældende i fotografernes tilgang til
storbymiljøet. Den abrupte afskæring af motivet med de
to passagerdæk på en Atlanterhavsdamper giver billedkompositionen
en dynamik via to diagonaler, der trækker
i hver sin retning: skorstenen til højre og stigen til
venstre. Gangbroen centralt i motivet fremhæver det
fragmentariske i billedet og tilfører samtidig kompositionen
dybde. Linjernes dramatisering af den todimensionelle
billedflade har en vis lighed med Marins eksperimentering
med linjernes ekspressive kraft i sine grafiske
værker. Ligesom i det modernistiske fotografi mister
Marin dog ikke forbindelsen til den sansede virkelighed,
på trods af sit abstraherede formsprog.
Det urbane landskab
Efter at Marin vender tilbage til USA, bliver New York og
dens skyskrabere hans foretrukne motiv i raderingerne
resten af livet. Her finder han det urbane landskab, der
fungerer som et modspil til det naturlige landskab, som
han skildrer i akvarellerne specielt fra Maine. Akvarellerne
er en vigtig side af Marins produktion, hvor han udforsker
farvens ekspressive karakter, hvilket kan ses i
Valley Landscape, 1918 (fig. 9), og Sailboat, 1923 (fig.
inger krog 38