Download og læs artiklen (pdf 400 KB) - Statens Museum for Kunst

(Fig. 1) John Marin:
Brooklyn Bridge, nr. 6
(I bevægelse).1913
Brooklyn Bridge, No. 6
(Swaying)
Radering, 275 x 225 mm
Statens Museum
for Kunst
første skridt til en mere fri tilgang til mediet. Fra 1909
finder man således ansatser til det ekspressive udtryk i
Marins raderinger, som senere skulle blive fuldt integreret
i behandlingen af hele motivet.
Gensynet med New York og Brooklyn Bridge
Allerede i årene umiddelbart efter sin hjemkomst til
New York skete det stilistiske gennembrud, der fik afgørende
betydning for Marins udvikling som grafiker. En af
årsagerne til det endelige fuldt udbasunerede stilskifte
kan have været konfrontationen med den amerikanske
metropol. Efter flere år i Europa må New York med dens
højhuse, der markant ændrede byens silhuet, have været
som at rejse fra det bagudskuende og traditionsbundne
til det fremadstormende og moderne. Fra det gamle kontinent
til det nye. Byggerier som Woolworth-bygningen
fra 1911-13 skød op med ambitionen om at være verdens
højeste bygning med sine 59 etager på i alt 241 meter. 25
Og Brooklyn Bridge, indviet i 1883, blev et symbol på
de nye landvindinger inden for konstruktionsteknikker,
hvor jernet blev den altafgørende faktor som et nyt
byggemateriale.
I 1911 og igen i 1913 udførte Marin en række raderinger
med Brooklyn Bridge som motiv. Her syntetiseres
den radikale udvikling i Marins grafiske produktion, som
var under optræk de sidste år i Paris. Brooklyn Bridge,
No. 6 (Swaying), 1913 (fig. 1), er et eksempel på. hvordan
Marin fuldfører de rytmiske anslag, der kan sammenlignes
med hans skriftsprog og dets karakter af stream-ofconsciousness,
som det fx findes i hans beskrivelse af,
hvordan kunstneren tuner ind på modernitetens frekvens:
„The life of today so keyed up, so seen, so seeming unreal
yet so real and the eye with so much to see and the ear
to hear. Things happening most weirdly upside down,
that it’s all – what is it? But the seeing eye and the hearing
ear become attuned. Then comes expression:
taut, taut
loose and taut
electric
staccato.“
Staccatorytmen i sproget kan genkendes i de hårdt opridsede
linjer, der fører ud fra Brooklyn Bridge med dens
karakteristiske gotiske spidsbuer. De skrå linjer er afsat
i et zigzag-mønster ned langs venstre side og skaber
sammen med krydsene på begge sider af broen en dynamik,
der aktiverer broens arkitektur. Krydsene er en markering
af de udspændte kablers træk, der en vigtig del
af broens bærende struktur. Det stærkt forkortede perspektiv
set fra venstre del af broen understreger bevægelsen
i de buede linjer, der forsvinder igennem spidsbuerne.
Storbyens tempo og fart og det deraf afledte
flygtige i motivet af trafikken over broen er antydet gennem
åbne konturstreger samt en figur fanget i hastig
bevægelse på vej over broen.
Gengivelsen af broens tektonik er opfattet fra en arkitekts
perspektiv. Dog gengivet i et modernistisk abstraheret
og stærkt gestikulerende formsprog, der har et andet
fragmentarisk syn på arkitekturen end det, der gjorde sig
gældende i de store traditionelle facadeopstalter fra Paris.
Denne forandring kan som nævnt delvis forklares ud fra
mødet med det pulserende New York, men en anden vigtig
årsag kan have været påvirkningen fra de fotografer,
Marin mødte efter sin hjemkomst til New York.
I et brev til Stieglitz dateret New York den 11. oktober
1910 skriver Marin således: „As you have no doubt been
told by Haviland, the skyscrapers struck a snag, for the
present at least; so we had to push in a new direction.
inger krog 36