Download og læs artiklen (pdf 400 KB) - Statens Museum for Kunst

More documents

Recommendations

Info

10). I modsætning til akvarellerne, som Marin arbejder med uanset lokaliteten, bliver grafikken fra denne periode udelukkende brugt til at skildre arkitekturen. 31 Uanset bevæggrunden kan man i dag konstatere, at der findes en sammenhæng mellem New Yorks skylines visuelle udtryk og Marins brug af raderinger. Det sort/hvide medie var tilsyneladende mere velegnet til at skildre byens silhuet end til at gengive naturens farvepragt. Det urbane landskab ses i raderingen Lower Manhattan from the Bridge, fra 1931 (fig. 11), der er et typisk eksempel på Marins syn på New York og dens arkitektur. Her to årtier efter hjemkomsten fra Europa skildrer Marin, hvordan byen er blevet præget af det skalaspring, den arkitektoniske udvikling bragte med sig. Fra det lave traditionelle byggeri ved Hudson-floden til abrupt at stige til højhusene længere inde på Manhattan. Synsvinklen fra broen giver et skråt fugleperspektiv på det urbane landskab, med dets topografi skabt af infrastruktur og tæt bebyggelse. Fra denne distance forsvinder Marins typiske skildringer af menneskemylderet på gadeplan. Som en form for kompensation for dette liv i den menneskelige skala animeres bygningerne i forgrunden. De tætpakkede masser bliver fremhævet gennem de fler- 39 inger krog dobbelte optrukne, men uafsluttede rammer. Med en anderledes spinkel konturlinje rejser højhusene sig bagved mod den neutraliserede baggrund. Den bratte afskæring af motivet både i forgrunden og baggrunden giver en centraliseret komposition, der er med til at samle motivet til en helhed. Marin gav ikke kun udtryk for sin opfattelse af byens topografi rent visuelt, men beskrev det også i en kort tekst til en soloudstilling på 291 i 1913: „I see great forces at work; great movements; the large buildings and the small buildings; the warring of the great and the small; influences of one mass on another greater or smaller mass. Feelings are aroused which give me the desire to express the reaction of these „pull forces“, those influences which play with one another; great masses pulling smaller masses, each subject in some degree to the other’s power. […] While these powers are at work pushing, pulling, sideways, downwards, upwards, I can hear the sound of their strife and there is great music being played. And so I try to express graphically what a great city (Fig. 10) John Marin: Sejlbåden. 1923 The Sailboat Akvarel, 311 x 395 mm Statens Museum for Kunst
(Fig. 11) John Marin: Lower Manhattan set fra broen. 1931 Lower Manhattan from the Bridge Radering, 171 x 245 mm Statens Museum for Kunst is doing. Within the frames there must be a balance, a controlling of these warring, pushing, pulling forces. This is what I am trying to realize.“ 32 Man ser foran sig i Lower Manhattan from the Bridge de kontraster og spændinger mellem volumener, som han beskriver. Den kompositionsmæssige opbygning af sammenstød og stridende kræfter kan være en abstrakt visualisering af den musik, Marin synes at høre ved mødet med den nye arkitektur. Arkitekturens kræfter skubber og hiver til siden, ned og op, og bliver omsat til de heftige bevægelser, Marins radernål foretager sig, når den kradser konturlinjerne op. Det synes, som om Marins gestik giver udtryk for den dynamik, han ser er på spil mellem bygningernes masser. Hans syn på arkitekturen omtaler han i samme citat: „Shall we consider the life of a great city as confined simply to the people and animals on its streets and in its buildings? Are the buildings themselves dead? We have been told somewhere that a work of art is a thing alive. You cannot create a work of art unless the things you behold respond to something within you. Therefore if these buildings move me they too must have life.“ 33 Slægtskabet mellem John Marins brug af radernålen og hans opfattelse af den animerede arkitektur viser hans styrke som moderne grafiker. Han bruger mediets ekspressive potentiale fuldt ud til at skildre det pulserende storbyliv, hvilket særligt stærkt kommer til udtryk i hovedværket Brooklyn Bridge, No. 6 (Swaying). Værket markerer en frigørelse i Marins kunstneriske produktion, der både blev hjulpet på vej af Stieglitz og 291, men også af de formalistiske eksperimenter, der samtidig fandt sted inden for fotografiet. Marins grafiske produktion fra de blødt tonede raderinger til de hårdt afsatte staccatorytmer i hans urbane landskaber kan således ses i forlængelse af den udvikling, der fandt sted fra det piktorialistiske stemningsfotografi til det kontrastfyldte modernistiske fotografi. inger krog 40
Page 2 and 3: Brooklyn Bridge John Marins grafisk
Page 4 and 5: kommentar til dette falder prompte:
Page 6 and 7: spektivet på halvmuren fremhæver
Page 8 and 9: 35 inger krog
Page 10 and 11: Haviland, Steichen and Carles saw t
Page 14: 1 I 1936 blev Marin hædret ved at

Download og læs artiklen (pdf 400 KB) - Statens Museum for Kunst

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?