35 inger kr<strong>og</strong>
(Fig. 1) John Marin: Brooklyn Bridge, nr. 6 (I bevægelse).1913 Brooklyn Bridge, No. 6 (Swaying) Radering, 275 x 225 mm <strong>Statens</strong> <strong>Museum</strong> <strong>for</strong> <strong>Kunst</strong> første skridt til en mere fri tilgang til mediet. Fra 1909 finder man således ansatser til det ekspressive udtryk i Marins raderinger, som senere skulle blive fuldt integreret i behandlingen af hele motivet. Gensynet med New York <strong>og</strong> Brooklyn Bridge Allerede i årene umiddelbart efter sin hjemkomst til New York skete det stilistiske gennembrud, der fik afgørende betydning <strong>for</strong> Marins udvikling som grafiker. En af årsagerne til det endelige fuldt udbasunerede stilskifte kan have været konfrontationen med den amerikanske metropol. Efter flere år i Europa må New York med dens højhuse, der markant ændrede byens silhuet, have været som at rejse fra det bagudskuende <strong>og</strong> traditionsbundne til det fremadstormende <strong>og</strong> moderne. Fra det gamle kontinent til det nye. Byggerier som Woolworth-bygningen fra 1911-13 skød op med ambitionen om at være verdens højeste bygning med sine 59 etager på i alt 241 meter. 25 Og Brooklyn Bridge, indviet i 1883, blev et symbol på de nye landvindinger inden <strong>for</strong> konstruktionsteknikker, hvor jernet blev den altafgørende faktor som et nyt byggemateriale. I 1911 <strong>og</strong> igen i 1913 udførte Marin en række raderinger med Brooklyn Bridge som motiv. Her syntetiseres den radikale udvikling i Marins grafiske produktion, som var under optræk de sidste år i Paris. Brooklyn Bridge, No. 6 (Swaying), 1913 (fig. 1), er et eksempel på. hvordan Marin fuldfører de rytmiske anslag, der kan sammenlignes med hans skriftspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> dets karakter af stream-ofconsciousness, som det fx findes i hans beskrivelse af, hvordan kunstneren tuner ind på modernitetens frekvens: „The life of today so keyed up, so seen, so seeming unreal yet so real and the eye with so much to see and the ear to hear. Things happening most weirdly upside down, that it’s all – what is it? But the seeing eye and the hearing ear become attuned. Then comes expression: taut, taut loose and taut electric staccato.“ Staccatorytmen i spr<strong>og</strong>et kan genkendes i de hårdt opridsede linjer, der fører ud fra Brooklyn Bridge med dens karakteristiske gotiske spidsbuer. De skrå linjer er afsat i et zigzag-mønster ned langs venstre side <strong>og</strong> skaber sammen med krydsene på begge sider af broen en dynamik, der aktiverer broens arkitektur. Krydsene er en markering af de udspændte kablers træk, der en vigtig del af broens bærende struktur. Det stærkt <strong>for</strong>kortede perspektiv set fra venstre del af broen understreger bevægelsen i de buede linjer, der <strong>for</strong>svinder igennem spidsbuerne. Storbyens tempo <strong>og</strong> fart <strong>og</strong> det deraf afledte flygtige i motivet af trafikken over broen er antydet gennem åbne konturstreger samt en figur fanget i hastig bevægelse på vej over broen. Gengivelsen af broens tektonik er opfattet fra en arkitekts perspektiv. D<strong>og</strong> gengivet i et modernistisk abstraheret <strong>og</strong> stærkt gestikulerende <strong>for</strong>mspr<strong>og</strong>, der har et andet fragmentarisk syn på arkitekturen end det, der gjorde sig gældende i de store traditionelle facadeopstalter fra Paris. Denne <strong>for</strong>andring kan som nævnt delvis <strong>for</strong>klares ud fra mødet med det pulserende New York, men en anden vigtig årsag kan have været påvirkningen fra de fot<strong>og</strong>rafer, Marin mødte efter sin hjemkomst til New York. I et brev til Stieglitz dateret New York den 11. oktober 1910 skriver Marin således: „As you have no doubt been told by Haviland, the skyscrapers struck a snag, <strong>for</strong> the present at least; so we had to push in a new direction. inger kr<strong>og</strong> 36
Change language