BAM-forurening af drikkevandet - Skal vi rense? - De Økonomiske Råd

Institut for Miljøvurdering BAM-forurening af drikkevandet December 2003
3 Indledning
3.1 Baggrund
Af regeringens strategi for miljø og sundhed fremgår det, at det er regeringens overordnede
målsætning ”… at der også i fremtiden er tilstrækkeligt med rent grundvand, så der ikke er
behov for at rense vandet for forurenende stoffer, inden det indgår i drikkevandsforsyningen”
(Regeringen 2003 s. 50).
I dag kan vandværkerne langt de fleste steder stadig nøjes med at underkaste grundvandet
en normal vandbehandling bestående af iltning og sandfiltrering, inden vandet ledes ud til
forbrugerne.
Men den seneste opgørelse af størrelsen af den udnyttelige grundvandsressource viser næ-
sten en halvering i forhold til den forrige landsdækkende opgørelse fra 1992 (Henriksen &
Sonnenborg 2003). En situation som ophavsmændene til den nye opgørelse betegner som
”alvorlig”. At grundvandsressourcen er mindre end tidligere antaget skyldes dog primært, at
der i den nye opgørelse tages hensyn til, at påvirkningen af vandløb og natur begrænser den
mængde grundvand, der kan indvindes. Dette kan dog ikke alene forklare halveringen. En
anden væsentlig årsag er, at det øvre grundvand i dag er forurenet med bl.a. pesticider og
kvælstof. En betydelig del af grundvandsressourcen er altså afskrevet pga. forurening, idet
man i opgørelsen ikke inddrager muligheden for at supplere den normale vandbehandling
med f.eks. et kulfilter. En sådan videregående vandbehandling kan ellers i mange tilfælde
betyde, at grundvandet trods forurening kan anvendes til produktion af drikkevand.
Men hvad er årsagen til, at man ikke renser? Er det fordi rensning er dyrt?
I en rapport fra 1997 om udviklingen i den danske vandforsyningsstruktur, blev der på basis
af en 10 års fremtidsprognose for udviklingen i grundvandsforurening foretaget en beregning
af vandværkernes udgifter til afværgetiltag nødvendiggjort af forureningerne. Hvis man så
bort fra muligheden for at indføre videregående vandbehandling (f.eks. rensning med aktivt
kul), blev de samlede udgifter over en 10-års periode estimeret til omtrent kr. 5,4 mia. Hvis
der derimod blev givet mulighed for et ekstra rensningstrin, ville omkostningerne falde til
omtrent kr. 3,4 mia. En øget anvendelse af videregående vandbehandling ville således kunne
9