BAM-forurening af drikkevandet - Skal vi rense? - De Økonomiske Råd

16
Institut for Miljøvurdering BAM-forurening af drikkevandet December 2003
5.1.3 Fund af pesticider i drikkevandsboringer
Inden for de sidste 10 år er der fundet i alt 44 forskellige pesticider eller nedbrydningspro-
dukter heraf. I 2001 blev der fundet pesticider i hele 31 % af vandværkernes boringer. I 7,5 %
af alle boringerne var grænseværdien overskredet (GEUS 2002).
Tabel 1. De 15 hyppigst fundne pesticider (inkl. nedbrydningsprodukter) i vandværksboringer, 1993-2001.
Stofnavn
Boringer Analyser Boringer med fund Boringer med fund
over grænseværdien
antal antal antal % antal %
BAM (2,6-Dichlorbenzamid) 9.105 4.771 1.049 22,0 344 7,2
Atrazin 9.352 4.975 145 2,9 14 0,3
Atrazin, desethyl- 6.701 4.523 122 2,7 12 0,3
Mechlorprop 9.555 5.053 107 2,1 12 0,2
Atrazin, desisopropyl 6.549 4.461 99 2,2 3 0,1
Dichlorprop 9.591 5.053 90 1,8 13 0,3
Bentazon 6.659 4.516 80 1,8 16 0,4
Hexazinon 6.865 4.571 75 1,6 10 0,2
Simazin 9.418 5.038 75 1,5 5 0,1
Atrazin, hydroxy- 5.108 3.667 27 0,7 2 0,1
Pendimethalin 6.353 4.452 26 0,6 1 0,0
MCPA 9.415 5.046 25 0,5 6 0,1
4CCP 1.286 816 23 2,8 2 0,2
Isoproturon 6.485 4.480 19 0,4 1 0,0
Dichlobenil 5.547 3.807 17 0,4 2 0,1
Kilde: GEUS (2002).
Som det ses af Tabel 1 er det nedbrydningsproduktet BAM, der står for langt den største del
af problemet. BAM er over de sidste 10 år fundet i 22 % af vandværksboringerne. I 7,2 % af
vandværksboringerne gav BAM anledning til overskridelse af grænseværdien (GEUS 2002).
BAM stammer fra dichlobenil og chlorthiamid, som er aktivstofferne i pesticiderne Prefix og
Casoron. Disse pesticider har frem til 1997 været brugt til ukrudtsbekæmpelse på udyrkede
arealer, i frugtplantager og under pryd-træer og -buske (Se Ludvigsen 2002). BAM-
forureningerne skyldes således ikke ukrudtsbekæmpelse i landbrugets afgrøder, og hyppig-
heden af BAM-fund er da også højere i byerne end i landzoner. Hyppigheden af BAM-fund i
Københavns-området er derfor markant højere end i provinsen (se Figur 1).