BAM-forurening af drikkevandet - Skal vi rense? - De Økonomiske Råd

84
Institut for Miljøvurdering BAM-forurening af drikkevandet December 2003
( 1.5 mio. m 3 /år). Før 2001 var kravene
til analyser imidlertid mindre faste, idet der på daværende tidspunkt kun var krav om supple-
rende analyser (udover den såkaldte forenklede kontrol af bl.a. bakterier, nitrat og pH), så-
fremt tilsynsmyndigheden var bekendt med en risiko for, at nærtliggende forureningskilder
kunne have påvirket drikkevandskvaliteten (Miljøstyrelsen 1990). Selvom dataudtrækket fra
GEUS indeholder analysedata fra 5 år, er der altså mulighed for at visse, specielt mindre
anlæg, ikke har analyseret for BAM i perioden.
En anden væsentlig forklaring på, at der for 35 % af anlæggene ikke er registreret BAM-
analyser er manglende eller fejlagtig indrapportering. 59
Det kan ikke udelukkes, at der i visse tilfælde er foretaget ekstra analyser for BAM, som følge
af en mistanke om at boringen er forurenet. Fundhyppigheden i de boringer, der er analyse-
ret, kan derfor være højere, end det vil forventes i de boringer, der ikke er analyseret.
Sammenfattende vurderes det, at den relativt lave andel af boringer med analyser for BAM vil
føre til en væsentlig underestimering af antallet af vandforsyningsanlæg, der har boringer
forurenet med BAM. For hver størrelseskategori er det derfor rimeligt at korrigere for de
manglende BAM-analyser. Under antagelse af, at de anlæg, hvor der er foretaget BAM-
analyser, er repræsentative også for de anlæg, der ikke har foretaget BAM-analyser, multipli-
ceres estimaterne i Tabel 5 og Tabel 6 med forholdet mellem det totale antal registrerede
anlæg og antallet af anlæg, der har analyseret for BAM i en af deres boringer (Tabel 25).
Tabel 25. Forholdet mellem det totale antal anlæg og antallet af anlæg, der har analyseret for BAM i
mindst én af deres boringer.
Anlægsstørrelse
Forhold mellem antallet af anlæg i alt og anlæg
med BAM-analyser i mindst én boring
> 1 mio. m 3 /år 1,1
0.1-1 mio. m 3 /år 1,3
10.000-100.000 m 3 /år 1,7
Kilde: Beregnet på basis af dataudtræk fra GEUS.
registrerede antal anlæg i denne størrelseskategori ikke dækkende (der eksisterer ca. 90.000 små vandforsyningsanlæg
i Danmark).
59 GEUS modtager en liste fra amterne over hvilke boringer der er aktive, og kun disse boringer kan komme
med i dataudtrækket. Desuden skal kemidata, som modtages fra laboratorierne, være forsynet med den
rigtige formåls- og årsagskode. Hvis der yderligere ikke er registreret en vandindvinding i de sidste 5 år,
trækkes data heller ikke ud, da GEUS så antager at boringen er overgået til andet formål (pejleboring,
afværgeboring osv). Desuden kan der være andre mangler i de indrapporterede data, som gør at data ikke
kommer med i det dataudtræk som ligger til grund for den årlige afrapportering om grundvandet (Per
Nyegaard, E-mail af 31.07.03.)