BAM-forurening af drikkevandet - Skal vi rense? - De Økonomiske Råd
BAM-forurening af drikkevandet - Skal vi rense? - De Økonomiske Råd
BAM-forurening af drikkevandet - Skal vi rense? - De Økonomiske Råd
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
30<br />
Institut for Miljøvurdering <strong>BAM</strong>-<strong>forurening</strong> <strong>af</strong> <strong>drikkevandet</strong> <strong>De</strong>cember 2003<br />
<strong>De</strong>t skal bemærkes, at der ikke er lukket boringer pga. pesticider før 1993. Opgørelsen dæk-<br />
ker således de første fem år, hvor der er lukket boringer pga. pesticider. På anlæg med en<br />
årlig ind<strong>vi</strong>nding på mere end 10.000 m 3 er der i denne periode altså lukket i alt 118 boringer<br />
pga. pesticider.<br />
I opgørelsen er der ikke indhentet specifikke oplysninger om, h<strong>vi</strong>lke stoffer der har været<br />
årsag til lukning <strong>af</strong> boringerne. <strong>De</strong>t er derfor ikke muligt at specificere antallet <strong>af</strong> boringer<br />
lukket pga. <strong>BAM</strong>-<strong>forurening</strong>er.<br />
Pesticid<strong>forurening</strong>erne tilskrives i spørgeskemaundersøgelsens besvarelser overvejende<br />
flade<strong>forurening</strong>, især fra land- og skovbrug. Kun hver fjerde besvarelse specificerer dog en<br />
årsag. Da <strong>BAM</strong> allerede på daværende tidspunkt var langt det hyppigst fundne sprøjtemiddel<br />
eller nedbrydningsprodukt (GEUS 1998), vurderes det dog, at punktkilder med <strong>BAM</strong>-<br />
<strong>forurening</strong>er står for den væsentligste del <strong>af</strong> de lukkede boringer.<br />
<strong>De</strong>t er ikke muligt angive antal ramte anlæg eller antal gennemførte <strong>af</strong>værgetiltag på bag-<br />
grund <strong>af</strong> undersøgelsen, da dens oplysninger er på boringsniveau.<br />
6.3 Forureningstilstanden på de små private vandværker<br />
Opgørelsen <strong>af</strong> vandforsyningsanlæg med <strong>BAM</strong>-problemer (se Tabel 7 og Tabel 8) omfatter<br />
alene almene vandforsyningsanlæg, som er omfattet <strong>af</strong> boringskontrollen og har en årlig<br />
vandind<strong>vi</strong>ndingsmængde på mere end 10.000 m 3 . <strong>De</strong>r eksisterer imidlertid ca. 90.000 priva-<br />
te ind<strong>vi</strong>ndingsboringer og vandforsyningsbrønde, hvor<strong>af</strong> langt størstedelen udgøres <strong>af</strong> brøn-<br />
de og boringer, som kun forsyner 1-9 husstande.<br />
GEUS er i samarbejde med Miljøstyrelsen og fire amter (Sønderjyllands Amt, Storstrøms Amt,<br />
Viborg Amt og Københavns Amt) i færd med at kortlægge <strong>forurening</strong>stilstanden for bl.a. de<br />
private boringer og brønde. Foreløbige resultater fra undersøgelsen, som på daværende tids-<br />
punkt omfattede 568 drikkevandsprøver fra små vandforsyningsanlæg, <strong>vi</strong>ser fund <strong>af</strong> pestici-<br />
der i hele 52,8 % <strong>af</strong> de analyserede prøver. Grænseværdien var overskredet i 32 % <strong>af</strong> det<br />
samlede antal boringer. Ligesom det er tilfældet på de almene vandforsyningsanlæg, er det<br />
<strong>BAM</strong>, der er det hyppigst fundne stof. <strong>BAM</strong> er fundet i koncentrationer over detektionsgræn-<br />
sen i 34-38% <strong>af</strong> de undersøgte boringer. I 21,5-27,6 % <strong>af</strong> boringerne i koncentrationer over<br />
grænseværdien (Brüsch 2002).