Link til publikation - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv

abstrakte systemer. Det ene er symbolske tegn, der forstås som udvekslingsmedier, der tillægges en
standardværdi, og som ikke umiddelbart ændrer sig på tværs af tid og rum. Som eksempel på dette
nævner Giddens penge. Det andet abstrakte system er ekspertsystemer, som ligeledes strækker sig
gennem tid og rum. Det gør disse systemer, fordi de indeholder en viden, der accepteres som gyldig
af alle, der benytter dem, netop fordi ophavsmanden anerkendes som ekspert (Giddens 1996:30). At
individer stoler på ekspertsystemerne hænger sammen med tillid. Det moderne individ er nødt til at
stole på ekspertsystemer, hvis det ønsker at være løsrevet fra tid og sted, men samtidig hænger
tillidens nødvendighed dog også sammen med uvidenhed, idet det er umuligt for samtlige individer
at være eksperter på alt. Som sådan er tillid derfor nødvendig for det modernes effektivitet (Giddens
1996:31).
Refleksivitet
Det tredje karaktertræk for det moderne samfund er, ifølge Giddens, refleksivitet. Med refleksivitet
menes, at individer kontinuerligt bruger deres viden om det sociale og vilkårene herfor som
grundlag for videre handling (Giddens 1996:32). Refleksivitet betragtes i forlængelse heraf som en
eksistensbetingelse for det senmoderne individ, og individet er som sådan tvunget til at
(gen)overveje sociale situationer, og på den baggrund træffe valg for sig selv og sin tilværelse
(Giddens 1996:33). Det skal dog nævnes, at individers valg i en given situation ikke kan forventes
at afhænge af en objektiv fornuft, da dette, ifølge Giddens, i højere grad hørte det traditionelle
samfund til. I det moderne samfund er det væsentligst individets egen fornuft, der er styrende og
som følge heraf er det accepteret, at individet sætter spørgsmålstegn ved det, der tilsyneladende er
sandheden (Giddens 1996:33). Individerne i senmoderniteten er altså ikke bundet af at træffe de
mest fornuftige beslutninger, men kan i vid udstrækning selv vurdere, hvordan de ønsker at handle i
forskellige situationer, og hvilke valg de ønsker at træffe for deres liv. Selvet er således ikke
længere noget, der skabes ud fra en opskrift og en fast kulturel formel for hvilke valg man, som
individ, skal træffe, men er i stedet blevet et refleksivt projekt (Giddens 1996:46).
Livsstil
Som antydet ovenfor, er senmoderniteten, ifølge Giddens, karakteriseret ved, at der er sket et
sammenbrud af normer og traditioner. Individet kan således ikke længere læne sig op af
traditionerne, som i det præmoderne samfund, hvor individer i højere grad blev født til en bestemt
identitet på baggrund af familiens sociale status. Identitetsskabelsen er derfor blevet en individuel
26