Link til publikation - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv

samfunds manglende pejlemærker virker det grundlæggende som om, de hos ham nærmere
betragtes som en kilde til frihed frem for som faretruende faldgruber. I forlængelse heraf fremgår
det også hos Giddens, at spørgsmålet om risici, i modsætning til f.eks. Ulrik Bech, ikke betragtes
som mere presserende i dag end i traditionelle samfund. På den baggrund anlægger Giddens det
syn, at risici i dag ikke nødvendigvis er flere, selvom de oplagt er nogle andre (Giddens 1996:46).
Efter denne korte tour de force gennem udvalgte teoretiske bidrag til forståelsen af arbejdets
funktion i det nuværende samfund (hvad enten det betegnes som sen-, flydende-, post- eller noget
andet moderne!) kan man spørge, hvilken teoretisk anskuelse, der i virkeligheden er mest relevant,
når det kommer til at beskrive det moderne arbejdsliv? Svaret kan og skal ikke gives endeligt her,
men spørgsmålet er, om det ikke – som med så meget andet – drejer sig om et ”både-og” frem for et
”enten-eller”-perspektiv. Oplagt har det moderne arbejdsliv såvel positive som negative
konsekvenser for mennesket. Arbejdet som en mulig kilde til personlig udvikling og selvrealisering
overfor arbejdet som en potentiel ”beslaglægger” af tid, fokus og energi, som individet gerne ville
investere andetsteds – f.eks. i familien. Familie- og arbejdsliv har i forlængelse heraf tilsyneladende
undergået en forandring i de senere år, hvilket har medført, at de to institutioners indbyrdes forhold
i stigende grad er blevet omdrejningspunkt for såvel diskussioner og debatter i det offentlige rum
som for diverse forskningsprojekter (her henvises blot til en serie af OECD-rapporter, rapporter fra
Familie og Arbejdslivskommisionen og flere udgivelser fra det Nationale Center for Velfærd (SFI).
I den ”lettere” genre findes populærprogrammer som f.eks. ”Helt ærligt, mor og far!”). Det er ofte
balancen – eller måske snarere manglen på balance – mellem disse, der er udgangspunkt for
debatten. Det diskuteres på den baggrund blandt andet, om danskerne arbejder så meget, at det går
ud over familielivet, og i forlængelse heraf, om det overhovedet er muligt at forene arbejde og
familieliv på en hensigtsmæssig måde, hvis arbejdet, faglig udvikling og det sociale liv med
kollegaerne prioriteres højt?
Work-life-balance
I forlængelse af ovenstående er begrebet ”work-life-balance” interessant. Begrebet er amerikansk
og opstod i midt-firserne som reaktion på, at mange amerikanere tilsyneladende favoriserede
arbejdspladsen frem for familie, venner og det sociale liv. Helt grundlæggende dækker begrebet
over et syn på mennesket, som implicerer, at et individ i balance (forstået som balance mellem
arbejde og ”liv herudover”) er mere produktivt, positivt, kreativt, har færre sygedage og i det hele
8