Link til publikation - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv

More documents

Recommendations

Info

1. Indledning Working nine to five what a way to make a living Barely getting by it's all taking and no giving They just use your mind and they never give you credit It's enough to drive you crazy if you let it Nine to five for service and devotion You would think that I would deserve a fair promotion Want to move ahead but the boss won't seem to let me I swear sometimes that man is out to get me (“Nine to five”, Dolly Parton, 1980) Selvom arbejde, med indirekte henvisning til ovenstående Dolly Parton-hit og som direkte gengivelse af et kendt Oscar Wilde-citat, af nogen betragtes som et ”tilflugtssted for dem, som ikke har noget bedre at give sig til”, er det ikke desto mindre oplagt at betragte arbejde som andet og mere end det. Arbejdet udfylder mange funktioner, og som sådan udfyldes en mængde menneskelige og samfundsmæssige behov på grund af netop arbejde. Det være sig selvfølgelig økonomiske behov på såvel samfunds- og individniveau, men tilsyneladende også mere individuelt forankrede behov, hvor arbejdet udfylder en funktion som væsentlig ”identitetsskaber” og som kilde til kreativ udfoldelse. Men hvor efterlader det så det tilsyneladende udbredte ønske om mere tid med familien? Eller er mantraet om mere familietid snarere udtryk for et forsøg på at efterleve et normativt forventningspres, mens sandheden er, at arbejdet opprioriteres på bekostning af blandt andet familien? Det er nogle af de spørgsmål, vi vil søge at besvare i indeværende projekt. Men først præsenteres udvalgte perspektiver på henholdsvis arbejde og familie. 4
En tour de force gennem udvalgte arbejdsteoretiske bidrag Arbejde som fænomen og den ændrede betydning, som arbejdsbegrebet er blevet tillagt gennem årene, er en kilde til fascination hos flere af sociologiens markante teoretiske bidragydere. Interessen findes hos sociologiske klassikere som Karl Marx (arbejdsværditeorien og arbejdets fremmedgørelse), Emilie Durkheim (mekanisk henholdsvis organisk solidaritet i relation til arbejdsdeling) og Max Weber (den protestantiske etik og kapitalismens ånd). Men også repræsentanter for nyere sociologi har gjort sig betragtninger og udformet teorier om arbejdets tilsyneladende forandrede status og betydning Det drejer sig bl.a. om Zygmunt Bauman, Ulrik Beck, Richard Sennett og til en vis grad Anthony Giddens, og i nedenstående følger en kort introduktion til deres respektive arbejdsteoretiske bidrag. Det skal nævnes, at gennemgangen af henholdsvis Sennett og Giddens’ teorier uddybes væsentligt senere, da disse teoretikeres (arbejds)sociologiske bidrag specifikt anvendes som teori i projektets analyse. Såvel Bauman og Beck som Sennett og Giddens har bidraget med makrosociologiske teorier, som beskæftiger sig med samfundsforandringer på et relativt overordnet niveau, og i den henseende er det særligt interessant, at de alle – i forskelligt omfang – vier opmærksomhed til disse forandringers indvirkning på arbejdslivet (Jacobsen & Tonboe 2004:74). For Bauman, Beck og Sennett er det karakteristisk, at de forandringer, som arbejdslivet har undergået og fortsat undergår, ikke er til det bedre. Hos de tre slås en mere eller mindre dyster og pessimistisk tone an, og hovedtrækkene i deres teoretiske bidrag er centreret omkring konsekvenserne af et stadigt mere gennemgribende fleksibilitetsmantra og det ”forladte” individ, som overlades til sin egen personlige skæbne uden mulighed for at søge vejledning og hjælp hos det omgivende samfund, hvis medlemmer i stigende grad er holdt op med at være solidariske med hinanden (Jacobsen & Tonboe 2004:106). Som kontrast hertil står Giddens, som, i hvert fald ved en umiddelbar læsning, anlægger et generelt mere positivt syn på det moderne menneskes udfoldelsespotentialer (mere herom i det følgende). Det flydende arbejdsliv og frygten for arbejdsløshed Bauman beskriver en udvikling fra moderne samfund præget af kontinuitet, stabilitet og forudsigelighed i uddannelses- og karriereforløb til et flydende eller postmoderne samfund gennemsyret af en fragmentarisme, der på arbejdsmarkedet kommer til udtryk ved f.eks. projektansættelser og stadigt kortere ansættelsesperioder. Konsekvensen heraf er, at individerne mister evnen til at orientere sig, bliver forvirrede og føler en stigende grad af utilstrækkelighed (Jacobsen & Tonboe 2004:84). Bauman fokuserer endvidere på den lidelse, der efter hans vurdering 5
Page 1 and 2: Forord I indeværende kvantitative
Page 3: 10.1.4 Analyse af hypotese 4 ......
Page 7 and 8: i høj grad er præget af reorganis
Page 9 and 10: taget er en bedre arbejdskraft (cba
Page 11 and 12: Figur 1. Udvikling i den gennemsnit
Page 13 and 14: højkonjunktur, der herskede i Danm
Page 15 and 16: 3. Projektstruktur Metode: Indledni
Page 17 and 18: observeres, og at jo større en del
Page 19 and 20: ISSP 1 -undersøgelsen ”Arbejdsli
Page 21 and 22: mens en mindre del af spørgeskemau
Page 23 and 24: Alle disse svarkategorier henviser
Page 25 and 26: 6.1 Modernitetsforståelse hos Anth
Page 27 and 28: proces, hvor individet konstant ska
Page 29 and 30: illede på, hvorledes den moderne a
Page 31 and 32: værdiorientering som postmateriali
Page 33 and 34: Virksomheden er et såkaldt ”Fort
Page 35 and 36: netop på arbejdet. For mellemgrupp
Page 37 and 38: Projektets afhængige variable Med
Page 39 and 40: arbejdssociologiske bidrag. Ikke mi
Page 41 and 42: fanges i ”tidsfælden” end andr
Page 43 and 44: Hvortil respondenterne kan svare: (
Page 45 and 46: 8. Analytiske værktøjer og statis
Page 47 and 48: Elaborering Når der elaboreres ind
Page 49 and 50: indenfor en bestemt kategori af z-
Page 51 and 52: Med henblik på at sammenligne fors
Page 53 and 54: Med henblik på at kunne slå fast,
Page 55 and 56:
10. Analyse I det følgende analyse
Page 57 and 58:
for køn (z1), alder (z2) og hjemme
Page 59 and 60:
Herved opnås et interval, hvori nu
Page 61 and 62:
procentuelle fordeling i de tre kat
Page 63 and 64:
fremgår af ovenstående analyse, e
Page 65 and 66:
skal træffe valg for tilværelsen
Page 67 and 68:
espondenter med høj indkomst. Lige
Page 69 and 70:
des mere udtalt er ønsket om mindr
Page 71 and 72:
økonomiske mål og materiel stabil
Page 73 and 74:
Betydning af hjemmeboende børn I e
Page 75 and 76:
imidlertid interessant, at man unde
Page 77 and 78:
eregning af forskelle mellem lokale
Page 79 and 80:
arbejde, hvorfor der muligvis er ta
Page 81 and 82:
uafhængigt af faktisk arbejdstid -
Page 83 and 84:
at de netop med denne arbejdstid ka
Page 85 and 86:
livsudfoldelse, men i lige så høj
Page 87 and 88:
Tabel 7: Krydstabulering mellem y1
Page 89 and 90:
10.1.6 Analyse af hypotese 5, del 2
Page 91 and 92:
visse grænser. Teoretiske forklari
Page 93 and 94:
hensigtsmæssig balance mellem fami
Page 95 and 96:
Tabel 9: Binær logistisk regressio
Page 97 and 98:
I det følgende udgør ønske om ik
Page 99 and 100:
afdække, om denne gruppes ønsker
Page 101 and 102:
2) Ønske om tid på arbejde Tabel
Page 103 and 104:
med hjemmeboende børn er talstærk
Page 105 and 106:
hjemmeboende børn - ligesom det i
Page 107 and 108:
udtalte forventning om, at man skal
Page 109 and 110:
etydningsfulde variable, og at der
Page 111 and 112:
mulighed for subjektiv livsudfoldel
Page 113 and 114:
af 24 timer (f.eks. er det ikke mul
Page 115 and 116:
Køn (1) Mand (2) Kvinde Alder __
Page 117 and 118:
Den ideelle prioritering: Hvis du k
Page 119 and 120:
Antal hjemmeboende børn under 18
Page 121 and 122:
den måde sikres et bedre overblik
Page 123 and 124:
- Bryman, Alan (2004): Social resea
Page 125 and 126:
15. Bilag 1: Elaboreringer for udva
Page 127 and 128:
Kvinde Ordinal by Ordinal Gamma -,0
Page 129 and 130:
% within indkomstniveau 52,6% 40,4%
Page 131 and 132:
% within Arbejdstid 58,3% 46,1% 30,
Page 133 and 134:
Symmetric Measures Børn i husstand
show all

Link til publikation - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?