Link til publikation - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv

6.2 Det moderne individ og arbejdsmarked hos Richard Sennett
I modsætning til Giddens’ perspektiv, hvor den tilsyneladende fleksibilitet og frihed til at vælge
betragtes som en fordel for individet, ser den amerikanske sociolog Richard Sennett langt mere
negativt på denne øgede fleksibilitet. Sennett udtrykker sin uenighed overfor tanken om, at man ved
at nedbryde de faste rammer, skaber en større frihed hos individerne, og at dette giver større
mulighed for, at individerne kan skabe det liv, de ønsker. Sennett mener således, at man ved at
fjerne klare magtstrukturer blot skaber nogle nye og mere skjulte (Sennett 1998:8).
Sennett ser især de moderne ansættelsesforhold som noget, der påvirker strukturerne i samfundet og
som noget , der burde give frihed, men blot skaber nye begrænsninger. Han nævner bl.a., at en
nyuddannet amerikaner, med en to års collegeuddannelse, skal forvente at skifte job elleve gange i
sin karriere og ændre kvalifikationsgrundlag tre gange i løbet af de 40 år, dette individ vil befinde
sig på arbejdsmarkedet (Sennett 1998:19). Sennett mener dog ikke, at det kun er på
arbejdsmarkedet, der eksisterer en høj grad af uvished og en nødvendighed for at følge med en
hurtigt skiftende tid. Dette gør sig også gældende for andre markeder som eksempelvis
aktiemarkedet og handelsmarkedet (Sennett 1998:20).
Arbejdsmarkedsrelationer og mulige konsekvenser heraf
Fleksible, mobile og kortvarige arbejdsmarkedsrelationer, vurderer Sennett som værende en
risikofaktor og som noget uroskabende hos det enkelte individ. Sennetts bekymring er dog ikke
begrænset til arbejdsmarkedet, da han har en ide om, at arbejdsmarkedets logikker og uroen, der
opstår som følge heraf, nødvendigvis må smitte af på andre sfærer i det moderne liv. Sennett sætter
nemlig spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er muligt at sætte langsigtede mål for noget i et samfund,
hvor de korte relationer er blevet den bærende kraft. Dermed bliver det en udfordring at få f.eks.
familielivet til at fungere optimalt i en postmodernistisk kontekst, netop fordi familielivets
grundpræmisser er stabilitet og længerevarende relationer (Sennett 1998:24).
Sennett beskriver også, hvordan individer og familier bliver ofre for den flygtige kapitalisme og
jagten på hurtige penge. Sennett nævner empiriske eksempler på individer, som søger et varigt job
velvidende, at de må flytte sig selv og deres familie til nye steder for, at dette kan indfries. Disse
individer gør det imidlertid ikke i jagten på en bedre karriere, men blot for at bevare et job i det hele
taget. Ifølge Sennett trives individerne ikke med at skulle være så mobile og konstant beredt på at
flytte mod noget nyt, men de oplever ikke, at der findes et alternativ. Sennett ser dette som et klart
28