Link til publikation - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv

fleksible menneske, men understreger dog, at det er hans håb, at samtlige betydninger er gengivet så
nøjagtigt som muligt til trods for, at den omgivende situation er camoufleret i større eller mindre
omfang (Sennett 1999:9-10).
Argumentation for valg af teoretiske modpoler
Til trods for, at man, som det allerede er gjort, kan kritisere såvel Anthony Giddens’ tilsyneladende
”jubeloptimisme” som Richard Sennetts ditto pessimisme, argumenterer vi for relevansen af at
inddrage netop de to teoretikeres perspektiver i projektets analyse. Ved at inddrage såvel Giddens’
som Sennetts modernitetsperspektiv og syn på det moderne individ gives vi således mulighed for at
forholde os til to vidt forskellige syn på samfundets muligheder og begrænsninger. Analytisk er vi
af den overbevisning, at dette kan bidrage til at skabe et nuanceret syn på det moderne samfund, og
sikre muligheden for at anlægge et ”både/og”-perspektiv på det moderne arbejdslivs fordele og
ulemper frem for et ensidigt ”enten/eller”-perspektiv. På baggrund heraf finder vi såvel Giddens’
som Sennetts teorier anvendelige i en projektsammenhæng.
6.3 Værdiernes transformation hos Ronald Inglehart
Politolog og værdiforsker Ronald Inglehart påpeger, at der er sket en udvikling fra én historisk
epoke til en anden, og et samtidigt skifte i værdier. I 1997 udgiver han bogen Modernization and
Postmodernization, som bygger på et komparativt studie over 30 år af udviklingen i
befolkningernes værdiorienteringer i 43 lande (Inglehart 1997:81). Inglehart beskriver her den
udvikling, vestlige samfund har undergået, og hvilket stadie diverse samfund befinder sig i, i en
nutidig kontekst. Inglehart beskriver således tre epoker i den historiske udvikling; henholdsvis den
traditionelle, den moderne og den postmoderne epoke (Inglehart 1997:74).
Hvad der grundlæggende adskiller disse tre epoker, er et skifte i værdier. Det traditionelle samfunds
overordnede mål for befolkningen er overlevelse, og i et sådan samfund er individets værdier i
overvejende grad prædikteret af religiøse normer. Det moderne samfunds overordnede mål er ikke
længere overlevelse, da denne er sikret. I stedet higes efter konstant økonomisk vækst, og netop
jagten på økonomisk vinding bliver også individets grundlæggende værdi. Dette samfund betegner
Inglehart som havende en materiel værdiorientering. Overlevelsen er altså sikret, og individerne
søger nu at få dækket mere komplekse behov. Den sidste epoke er den postmoderne, og i denne er
samfundets hovedmål hverken overlevelse eller øget økonomisk fortjeneste og materielle goder.
Disse er allerede sikret og i stedet sættes fokus på subjektiv velstand. Inglehart definerer denne
30