Link til publikation - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv

opstår, når arbejde pludselig bliver en mangelvare, og hvordan samfund, der har været vant til fuld
beskæftigelse, pludselig må forholde sig til stigende arbejdsløshed. I den forbindelse taler Bauman,
i øvrigt ligesom Beck om, at individet i den flydende modernitet forventes at finde individuelle
løsninger på strukturelle problemer. Det er så at sige individets eget problem, at det står uden
arbejde – og arbejdsløshed er derfor i dag at betragte som et altovervejende personligt nederlag og
problem (Jacobsen & Tonboe 2004:86).
Fagre nye arbejdsverden?
Beck vedkender sig, i modsætning til Bauman, ikke, at det moderne samfund er afviklet, men
derimod, at det er under forandring. Derfor anvender Beck betegnelsen ”det andet moderne”, når
han skal navngive den modernitetsfase, som det nuværende samfund befinder sig i. For Beck
implicerer denne fase fremkomsten af et såkaldt ”risikosamfund” (Christiansen & Sørensen
2009:669). I Becks optik er arbejdssamfundet også at betragte som et risikosamfund, fordi den
konstante deregulering og ”fleksibilisering” af arbejdsforholdene umuliggør, at noget kan betragtes
som kalkulerbart, og det gælder i forhold til såvel den enkeltes livsførelse som for stat og politik.
Endemisk usikkerhed er således det, der nu og fremover vil være fremherskende for langt de fleste
individer (Beck 2002:9). Individet det andet moderne er i stort omfang tvunget til at være næsten
umenneskeligt fleksible og ”McJobbe” – det vil sige stykke et karriereforløb sammen ud fra små,
tilbageværende fragmenter (Jacobsen & Tonboe 2004:90-91). Tvangsdimensionen opstår, fordi
arbejde i dag, ifølge Beck, er blevet et ”almægtigt begreb” i den forstand, at alene det, som lader sig
godtgøre, erkende og anerkende som arbejde, betragtes som værdifuldt. Derfor er individet tvunget
til at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, hvis det vil kunne hævde sin menneskeværen og sine
rettigheder (Beck 2002:17, 19-20). Dog bør man hæfte sig ved, at Beck ikke er entydig i sin
fleksibilitetskritik. Han beskriver på den baggrund, hvordan gennemførte samfundsvidenskabelige
studier ikke har kunnet påvise, at ”’fleksible mennesker’ overalt suser gennem byen på rulleskøjter,
vender foreningslivet ryggen, eller at fire-dags-ugen til sidst endda fungerer som ’ægteskabs-
killer’” (Beck 2002:91).
Det fleksible menneske
Udgangspunktet for Sennetts teoridannelse er en samtidsdiagnose, der tager afsæt i den såkaldte
”fleksible kapitalisme”. Begrebet dækker over, at produktionsbetingelserne under nutidens
kapitalisme har undergået drastiske forandringer, som har manifesteret sig ved, at arbejdslivet i dag
6