Historiebevidsthed og handlekompetence - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012
Christian Juhl Frost VIA University College Studienr.: 280296
Læreruddannelsen i Århus -2012
Historiefiktion har heller ikke plads i historietimerne, da Thomsen mener, at skolefaget bør bygge på
videnskabsfagets erkendelser. Derfor bør den historiske fortælling og kontrafaktisk historieskrivning ikke
inddrages i undervisningen, da disse ikke har nogen tilknytning til videnskabsfaget. Thomsen medgiver dog i
en sidebemærkning, at på 3.-5. klassetrin kan historiefiktionen have en vis berettigelse af
motivationsmæssige grunde. Deslige har undervisning i kildekritik heller ikke plads i skolefaget, da
folkeskolen ikke skal uddanne historikere, men derimod videreformidle historikernes viden. (ibid:88 f.)
National- og kundskabsorienteret didaktik vs. historiebevidsthedsdidaktik
Vi har tidligere set, at det nuværende fagformål for historie er delt mellem to fagdidaktiske retninger. Det
er dog et tydeligt paradoks, at disse to didaktikker er forsøgt sammenskrevet i den seneste læseplan. Den
national- og kundskabsorienterede didaktik søger at overlevere en dansk kulturarv samt at forberede
eleverne til videre uddannelse gennem indlæring af fastlagte kundskaber og færdigheder.
Historiebevidsthedsdidaktikken søger derimod at udvikle handlekompetencer med udgangspunkt i
elevernes livsverden. Jeg vil her diskutere de to didaktiske retninger med udgangspunkt i Thomsens kritik af
historiebevidsthedsbegrebet.
Historiefagets indhold
For Thomsen er det afgørende at skolefaget holder sig til at formidle videnskabsfagets konstante kerne af
viden, og når historiebevidsthedsdidaktikeren ønsker at diskutere holdbarheden af denne viden med
eleverne, så ender det i bedste fald med, at eleverne bliver vildledt, og i værste fald med indoktrinering.
Thomsen begrunder sit standpunkt med, at der stort set er enighed blandt historikere om historiens
hovedtræk, i hvert fald om den historie, Thomsen mener, har hjemme i folkeskolen. Det er givetvis fordi,
Thomsen lægger vægt på, at historiefaget skal nøjes med at formidle viden at kundskaber. Thomsen kan
have ret i, at der i videnskabsfaget normalt er enighed om, hvad der skete, hvornår det skete og hvordan
det skete. Uenigheden opstår som regel først med spørgsmålet: Hvorfor skete det? At anden verdenskrig
brød ud i 1939, da England erklærede krig mod Tyskland som reaktion på det tyske angreb på Polen, er der
givetvis faglig enighed om. Men hvorfor krigen brød ud, kan der gives mange grunde til. Det mener
Thomsen imidlertid ikke, vi skal. I hvert fald ikke i folkeskolen. Men hvad nytte er faget så til?
Historiefagets mål
I Thomsens optik skal faget overlevere en national kulturarv, da et sådan fælles værdigrundlag kan sikre
sammenhængskræften i samfundet. Men med en national kulturarv følger også svaret på et hvorfor.
Hvorfor har vi indrettet samfundet sådan? Fordi vi har en fælles dansk historie, lyder det enkle svar. Der er
selvfølgeligt ikke noget principielt i vejen med at fundere sin identitet i sin nationale kulturarv, men som
24