Historiebevidsthed og handlekompetence - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012
Christian Juhl Frost VIA University College Studienr.: 280296
Læreruddannelsen i Århus -2012
tankegang blev videreført i Historie 1977 i og med, at eleverne skulle vurdere de historiske skildringer de
blev introduceret til (ibid.:59).
Historie 1981 bibeholdt fagformålet fra Historie 1977, men en væsentlig forskel lå i, at ” […] indhold og form
var bl.a. inspireret af dialektiske-materialistiske historieopfattelser og lagde vægt på analyse af historiesyn,
samfundstyper og politisk dannelse.” (ibid.:59) Denne ændring medførte, at Historie 1981 blandt andet blev
kritiseret for at have en klar politisk hensigt ved at promovere en marxistisk historieopfattelse.
Danmarkshistorien vedblev i øvrigt med at have den centrale rolle i fagformålet.
Året efter kom en borgerlig regering til magten, og Bertel Haarder blev udnævnt til undervisningsminister.
Han satte straks gang i arbejdet med en ny læreplan. Resultatet blev Historie 1984, som opdelte faget
således, at undervisningen på 3.-5. klassetrin skulle lægge ” […] vægt på elevernes fantasi, oplevelse, indlevelse
og understregede fortællingens betydning med afsæt i sagn, myter og personskildringer i de valgte emner
og temaer.” (ibid.:60) På 6.-9. klassetrin skulle der stort set kun formidles danmarkshistorie, og vægten blev
lagt på kronologi.
Det kunne se ud til, der var fundet en løsning på skismaet mellem det Sthyr'ske Cirkulæres
nationalorienterede dannelsessyn og skolebogskommissionens videnskabs- og kronologiskfokuserede
undervisningstilgang. Endvidere var 74-udkastets forsøg på at placere den historiske metode som
omdrejningspunkt for undervisningen ikke slået igennem. Med Sovjetunionens snarlige kollaps og dermed
den kolde krigs afslutning, var der ikke længere nogen fremtid for den marxistisk inspirerede tankegang i
Historie 1981. Der skulle altså findes et helt nyt alternativ, hvis pædagogikken fra Historie 1984 skulle
udfordres, et sådant alternativ blev præsenteret af Nyrup-regeringen i 1900’erne.
Fagcentrering vs. elevcentrering
I 1993 fik folkeskolen et nyt lovgrundlag. I stk. 1 af den nye formålsparagraf hed det:
Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af
kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte
elevs alsidige personlige udvikling. (Lov om folkeskolen 1993).
I forhold til formålsparagraffen fra 1975 var ordet personlige tilføjet et i ” […] den enkelte elevs alsidige
personlige udvikling.” Ifølge Pietras & Poulsen (2011:63), var hensigten, at fokusset for undervisningen ikke
længere skulle ligge på faget, men derimod eleven. Den nye pædagogiske tilgang til skolen, udmøntede sig
for historiefagets vedkommende i et fagformål, der introducerede historibevidsthed som bærende princip.
Blandt andet kunne man læse i formålet for faget:
6