Historiebevidsthed og handlekompetence - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012
Christian Juhl Frost VIA University College Studienr.: 280296
Læreruddannelsen i Århus -2012
Med den seneste regeringsudskiftning er historiefagets læseplan igen taget op til revidering. Det første
tiltag der er iværksat, er et forsøg på at ændre kanonen fra at være bindende for undervisningen til at være
vejledende. Dog er det med henblik på de sidste 50 års læseplanshistorie sandsynligt, at faget står overfor
mere gennemgribende ændringer.
De to dannelsessyn der kæmper om historiefaget i dag, er altså på den ene side et nationalorienteret
dannelsessyn, der centrerer sig om fagets kundskaber og færdigheder. Overfor det står et elevorienteret
dannelsessyn, der har fokus på kompetencer gennem udvikling af historiebevidsthed. Senere i opgaven vil
jeg diskutere de to historiefaglige dannelsessyn op mod hinanden, men først vil jeg komme ind på en almen
dannelsesteori i forhold til det samfund skolen fungerer i.
Almendannelse
I dette afsnit vil jeg med udgangspunkt i den tyske didaktiker Wolfgang Klafkis teorier redegøre for et
kritisk-konstruktivt dannelsessyn, jeg mener, er foreneligt med det pædagogiske mål, der ligger i
folkeskolens formålsparagraf stk. 3. Begrundelsen herfor vil jeg finde i en beskrivelse af det postmoderne
samfunds vilkår. Endvidere vil jeg komme ind på nogle konsekvenser, et sådant dannelsessyn har for
undervisningen.
Kritisk-konstruktiv dannelse
I bogen Dannelsesteori og didaktik – Nye studier argumenterer den tyske didaktiker Wolfgang Klafki (2001)
for at almendannelse bør have til mål at udvikle børns selvbestemmelses-, medbestemmelses- og
solidaritetsevne.
Med udvikling af selvbestemmelsesevnen, mener Klafki (ibid.:68), at børn skal udvikle evnen til at kunne
varetage ”[…]sine individuelle levevilkår og medmenneskelige, erhvervsmæssige, etiske og religiøse
meninger[…]” på en kompetent og reflekteret vis. Hertil kommer, at børn også skal lære at forstå de
muligheder og det ansvar, de har for aktivt deltagelse i udformningen af samfundet. Dette betegner Klafki
som medbestemmelsesevnen. Endelig fremhæver Klafki solidaritetsevnen som en afgørende del af børns
dannelse. Med solidaritetsevne mener Klafki, at børn skal tilegne sig forståelse for, at de ikke kun selv har
ret til den frihed og de muligheder, demokratiet tilbyder, men at det er afgørende, at de arbejder for, at
alle mennesker kan tage lige del i demokratiet.
Det er for Klafki (ibid.:80) indlysende, at både respekten for fællesskabet samt hensyntagen til eventuelle
modstridende synspunkter, det enkelte individ måtte have, er den logiske konsekvens af dannelse til
selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. For at opnå dette mener Klafki (ibid.:81), at det er
9