difoet-nyt 59.vp - heerfordt.dk

More documents

Recommendations

Info

diføt nyt 59.4 faringer. Lad mig nøjes med ganske kort at nævne nogle af hovedpunkterne for så at springe frem til slutresultatet, som det forelå omkring midten af 1996. Jeg har allerede omtalt, at det var et rent matematisk problem, hvor og kun hvor i apparaturet stemmer kunne opstå. Det, der var tale om, var jo at omforme nogle givne frekvenser til noget, der afveg fra det ude fra indkomne. Og en sådan omformning kan kun finde sted i et ulineart element. Matematisk kan det udtrykkes ved, at der skal finde en multiplikation og ikke bare en addition af nogle frekvenser sted. Et godt exempel finder man i en almindelig musik-mixerpult – her må netop ikke opstå nye klange og derfor adderes de forskellige kanaler. Et ulineart led findes i enhver AM-radiomodtager på det sted, der ensretter (detekterer) det indkomne radiosignal og omformer det til tale eller musik. Det er på det sted, stemmerne opstår. Den omvendte proces finder i øvrigt sted i en radiosender, her påmoduleres, også gennem et ulineart element, tale og musik til en højfrekvent radiobølge. (For kort at vende tilbage til de gamle mikrofon-indspilninger: En dårlig, billig mikrofon, en tilsvarende båndoptager har en relativ stor forvrængning d.v.s. er ulineare – og giver bedre stemmer. Et paradoks, som altså har en forklaring.) Dette var det ene punkt, mine experimenter var rettet imod. Det andet, noget vanskeligere problem, var at tilføre det udstrålede materiale mest mulig dynamik. Jeg må her lige indskyde, at jeg på det tidspunkt arbejdede med en lille specialbygget sender med tilhørende modtager og det på frekvensområder, hvor ingen andre radiosendere kunne genere – nærmere beteg- 20 net mellem 90 og 100 kHz. Der stod hermed to muligheder til rådighed for dannelse af stemmer, en i senderen og en i modtageren. Der var også mulighed for frit at vælge det udstrålede materiale – men hvad er egentlig et højdynamisk, lavfrekvent materiale? Efter adskillige, til dels særdeles mærkværdige, forsøg på at udvikle et brugbart »dynamisk« materiale, blev slutresultatet af mine overvejelser den ret matematiske konstatering: Den største dynamik ligger i et pludseligt spring – teoretisk fra nul til en uendelig amplitude og på nul tid. Rent praktisk foregik det ved, at et tilført materiale (her to forskellige sprogudsendelser på serbokroatisk) blev optaget på to treminutters endeløse kassettebånd. Disse bånd blev afspillet af to små båndoptagere, der kørte vilkårligt forskudt for hinanden og med en ubetydelig forskel i hastighed. Ud fra disse to bånd blev der, ad rent elektronisk vej, »plukket« skiftevis to småbider med en varighed på ca. 80-100 ms (ms = et millisekund, er en tusindedel sekund) og denne blanding blev tilført senderen, udstrålet og modtaget på en speciel radiomodtager. Da båndene kørte forskudt for hinanden, med forskelligt startsted og lidt forskellig hastighed, var det sikret, at de samme to udpluk aldrig kom til at følge efter hinanden. Ser man tilbage på Jürgensons forsøg er der vist ikke blevet ret meget tilbage af hans oprindelige, primitive og lunefulde udstyr. Til gengæld er resultaterne forbedret tilsvarende og langt over forventning. Apparaturet er blevet demonstreret for nogle få personer, deriblandt en journalist fra TV-Avisen som overværede en optagelse og også fik besvaret
et personligt spørgsmål. Indslaget blev ganske vist bragt nogen tid efter – men så beskåret, at det blev totalt ligegyldigt. Selve apparaturet blev ikke omtalt og iøvrigt er sagen som sædvanlig ved at blive tiet ihjel. Min sidste optagelse blev foretaget i november 98. På det tidspunkt flyttede min kone og jeg til et mindre hus og al mit elektronik-materiel havnede på loftet. Der står det p.t. endnu. Trist? Nej – et held! For min eneste mulighed blev nu at prøve på at simulere hele sagen på min computer. Og her viste det sig, at hvad man hidtil har betragtet som stemmefænomenet i virkeligheden »kun« er et særtilfælde af et langt mere almindeligt, men også langt mere uforklarligt fænomen. Og som så ofte ved den slags undersøgelser blev det opdaget ved en ren tilfældighed. Da jeg havde lagt en del af mit lydmateriale (jeg bruger stadig indvandrer-radioens serbokroatiske udsendelser som udgangspunkt) på computeren, ville jeg først undersøge, hvor stort et frekvensomfang, der i det hele taget var brug for. Måske var de helt lave eller helt høje frekvenser i virkeligheden ganske overflødige. Jeg rådede over et computerprogram, der kunne filtrere vilkårligt brede frekvensafsnit ud af et lydprogram, så jeg filtrerede et antal ret snævre udsnit af mit lydmateriale og placerede dem i selvstændige filer med tanke på en senere sammenstilling af et til brug ved stemmeoptagelser bedre og samtidig i omfang også mindre lydmateriale. Nærmest af nysgerrighed aflyttede jeg hvert enkelt afsnit, og ved et af dem skete det helt uventede, ja utrolige. I eet ganske snævert interval af den rent serbokroatiske optagelse lå spredt en række danske diføt nyt 59.4 og tyske stemmer, mens den oprindelige, fremmedsprogede del var forsvundet, rettere sagt lå udenfor det meget smalle lydudsnit. Selvfølgelig gentog jeg forsøget med andre fremmedsprogede lydfiler. Resultatet var det samme. Til sidst prøvede jeg med et rent dansksproget materiale. Resultatet blev nogle få tysksprogede stemmer. At det blev til kun få kom ikke overraskende for mig, da denne optagelse var indspillet med langt større styrke. Uanset optagelsesmetoden giver dette altid ringere resultater. Åbenbart drejer det sig om meget små energimængder, der står til rådighed for at omdanne eller påtrykke et materiale disse stemmer. Jeg har i denne, nødvendigvis korte, redegørelse forsøgt at give et indblik i blot een, nødvendigvis meget lille, del af mit mangeårige arbejde med dette besynderlige og – for mig i hvert fald – fascinerende »elektroniske stemmefænomen«, som det vel efterhånden retteligt burde kaldes på dansk. Meget vil efter læsningen sikkert stå uafklaret, især den sidste del, hvor jeg omtaler mine sære computermanipulationer, vil givetvis fremkalde en del hovedrysten hos læserne. Det er der bare ikke noget at gøre ved. Men jeg skal da også gerne indrømme, at det var med nogen betænkelighed, jeg medtog dette så usandsynlige afsnit. Imidlertid har jeg nu i mere end et halvt år arbejdet udelukkende med denne metode og opnår stadig de samme resultater. Jeg kan derfor kun tilbyde at demonstrere mit arbejde, men må samtidig begrænse mit tilbud til virkelig interesserede fagfolk, som måske selv kunne tænke sig at arbejde med sagen – og som er lidt mere end bare nysgerrige. En 21
Page 1 and 2: diføtnyt Arthur C. Clarke: Fremtid
Page 3 and 4: Fremtiden: Bedre naboskab Det komme
Page 5 and 6: Astrofysik: Om stjernetåger Hubble
Page 7 and 8: Timeglasset Billedet viser MyCn18,
Page 9 and 10: Redaktionen.: Hvem fra Methernitha
Page 11 and 12: 10 kW ‘Testatika’ under bygning
Page 13 and 14: magneten og vindingerne (se fig. 1)
Page 15 and 16: konkludere, at ferro-magnetisme var
Page 17 and 18: Fænomen: Det elektroniske stemmef
Page 19: stemmer, optaget af andre, har jeg
Page 23 and 24: en varmeveksler, der befinder sig v
Page 25 and 26: NASA Glenn Research Center meddeler
Page 27 and 28: Besøg: 2 Oesterle Med 1 times for
Page 29 and 30: Æterstrøm til stof Gravitationsfe
Page 31 and 32: Tønder Museum Den 10. november inv
Page 33 and 34: videnskabelige undersøgelser. At g
Page 35 and 36: På dette stikord rakte min sideman

difoet-nyt 59.vp - heerfordt.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?