difoet-nyt 59.vp - heerfordt.dk

More documents

Recommendations

Info

Testatika: I begyndelsen af juni måned lykkedes det for en gruppe på 34 ingeniører at få tilladelse til at besøge det kristne samfund ‘Methernitha’. Her fik deltagerne et indblik i samfundets arbejde med at videreudvikle ‘Testatika’, måske den mest overbevisende konstruktion til udnyttelse af den fri energi, verden endnu har set. Det er ikke hverdagskost, at vi hører nyt fra Methernitha, og redaktøren er derfor glad for at kunne bringe et interview med nogle af gruppens medlemmer, formidlet af det særdeles aktive redaktørpar bag ‘NET-Journal’, Adolf og Inge Schneider. I dag skal der mere end almindelig nysgerrighed og gode ord til for at opnå en tilladelse til at besigtige de selvkørende energimaskiner Testatika ved det religiøse produktionskollektiv Methernitha i det emmentalske Linden, Schweiz. Som bekendt har folkene i Methernitha deres grundregler: de lever fri for alkohol og 8 Methernitha genbesøgt nikotin. Derfor har det måske virket befordrende, at de ærværdige herrer fra Burgdorf Teknikum – der gennem flere år har forsøgt at få en besøgsaftale i stand – selv er afholdende. Det lykkedes for redaktionen (af NET-Journal) at få lejlighed til at spørge nogle af deltagerne om deres indtryk. De fleste af dem var overbevist om, at maskinerne virkede, og at der ved præsentationen af dem var tale om den ægte vare. Kun få var stadig i tvivl og fyldt med skepsis. Nogle mente, at hvis det de havde set var rigtigt, så måtte lærebøgerne skrives om. I det følgende bliver svarene gengivet i interview-form, hvor de interviewede – da det drejer sig om sagen, ikke personer – bliver omtalt uden navn. Det skal bemærkes, at opfinderen, Paul Baumann, ikke henvendte sig til plenum, men talte med enkeltpersoner, hvorfor svarene falder forskelligt ud.
Redaktionen.: Hvem fra Methernitha var til stede ved præsentationen? Deltager 1: Paul Baumann og Francis Bosshard. Red.: Hvor mange modeller har De set? Delt. 1: Seks, hvoraf to med en diameter på 1 m var under bygning. En kollega så den samme dag en model på 2,5 m. Red.: Hvilken ydelse kunne modellerne præstere? Delt. 1: En maskine med diameteren 50 cm afgiver ved 250 V 10-13 A jævnstrøm, altså ca. 3 kW. Spændingen ved en af modellerne (skive på ca. 12 cm) androg 130 V, stømstyrke ukendt. Red.: Var alle maskiner i drift? Delt. 1: Paul Baumann fremviste to små modeller, som han først satte i gang, mens vi var tilstede. Maskinen med en diameter på 50 cm kørte allerede, da vi ankom, og blev ikke standset. Men der var ingen vedvarende belastning af den. Delt. 2: På 50 cm maskinen blev der tilsluttet en 1.000 W pære i omkring 10 sekunder. Red.: Blev der også sat en belastning på den lille maskine? Delt. 1: Ja, enkelte 100 W pærer, der lyste noget længere end ved 1.000 W pæren. Baumann opfordrede alle til at kortslutte den lille maskine ved hjælp af en lille metalstang i hver hånd. Det forårsagede et hørligt, elektrisk stød. Red.: Hvordan blev den lille maskine sat i gang? Delt. 1: Paul Baumann drejede med pegefingrene begge skiver rundt ca. 15-25 diføt nyt 59.4 gange i hver sin retning. Ind imellem justerede han afstanden hhv. retningen på en elektrode ved den forreste skive. Efter ca. den 20. omdrejning erklærede han, at nu var den der. Delt. 2: Det forbløffende var, at skiverne efter at være sat i drift af hånden uden videre og af sig selv fortsatte med en regelmæssig rotation. Red.: Man har forsøgt sig med en sammenligning med en influensmaskine, hvor der bliver frembragt en høj spænding. Men den kan ikke udnyttes til noget. Hvordan forholder det sig med Testatika? Delt. 3: Influensmaskinen kræver en mekanisk energiimpuls. Den skal drives mekanisk, for at den kan opsamle ladningerne, og virkningsgraden er meget ringe, fordi maskinen har en enorm gnidningsmodstand. Dertil kommer, at der anvendes børster til aftasting af ladningerne på lamellerne. Disse børster er i berøring med lamellerne, hvorved der går energi tabt i form af gnidning. Paul Baumann har løst dette problem på en anden måde. Han anvender såkaldte taster i stedet for børster, dvs. små stykker metal, der aftager kapacitiv ladning. Det er en slags rist, der kommer ganske tæt på uden dog at berøre skiverne. Red.: Hvad skete der, når der blev sat en belastning på – kørte hjulene da langsommere? Delt. 3: Nej, de kørte videre i det samme tempo. Dertil skal siges, at også en influensmaskine kører, hvis man påfører den ladning udefra, og der ikke forekommer nogen videre gnidning. Men de sædvanlige influensmaskiner har for megen gnidning, så at man ikke kan få dem til at 9
Page 1 and 2: diføtnyt Arthur C. Clarke: Fremtid
Page 3 and 4: Fremtiden: Bedre naboskab Det komme
Page 5 and 6: Astrofysik: Om stjernetåger Hubble
Page 7: Timeglasset Billedet viser MyCn18,
Page 11 and 12: 10 kW ‘Testatika’ under bygning
Page 13 and 14: magneten og vindingerne (se fig. 1)
Page 15 and 16: konkludere, at ferro-magnetisme var
Page 17 and 18: Fænomen: Det elektroniske stemmef
Page 19 and 20: stemmer, optaget af andre, har jeg
Page 21 and 22: et personligt spørgsmål. Indslage
Page 23 and 24: en varmeveksler, der befinder sig v
Page 25 and 26: NASA Glenn Research Center meddeler
Page 27 and 28: Besøg: 2 Oesterle Med 1 times for
Page 29 and 30: Æterstrøm til stof Gravitationsfe
Page 31 and 32: Tønder Museum Den 10. november inv
Page 33 and 34: videnskabelige undersøgelser. At g
Page 35 and 36: På dette stikord rakte min sideman

difoet-nyt 59.vp - heerfordt.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?