Vejleder-forældre-samarbejde - Videncenter for uddannelses- og ...

16
Bevægelse 1
Problem- og succesbestemmelsen er første bevægelse i planlægningen. Mørch understreger, at man
skal tage udgangspunkt i problemet – set fra de unges perspektiv. De er målgruppen, det er dem forældreinddragelsen
i vejledningen skal komme til gavn.
Når problemet er nærmere bestemt, må man overveje, hvad det er for resultater, man ønsker sig skal
komme ud af projektet. Hvad vil være succesmål?
For at kvalificere denne bevægelse inddrages hjælperedskabet ”kontekstteori”, dvs. teori og viden om
problemfeltet og den sammenhæng, der arbejdes i. Det betyder, at inddragelse af kontekstteorien kan
ændre den måde, man forstår problemet på, og de resultater, man forestiller sig skal komme ud af indsatsen
– inden man formulerer selve indsatsen.
Bevægelse 2
Anden bevægelse er at lægge en plan for indsatsen i forhold til succesbestemmelsen. Opgaven er at bestemme
indsatser, der fremmer succesopnåelsen. Hjælperedskabet i denne bevægelse er ”indsatsteori”,
dvs. viden om og erfaringer med, ”hvad der virker”, set i relation til den kontekst indsatsen indgår i, de
ressourcer og potentialer, der er.
Bevægelse 3
Tredje bevægelse er at finde måder, der sikrer, at det, man har forestillet sig, reelt bliver sat i værk og
fastholdes gennem projektforløbet, og at det er muligt at undersøge/evaluere om og hvordan, indsatsen
virker.
Projektmodellen kan bruges som afsæt for formuleringen af konkrete projekter om forældreinddragelse.
I vores projekt blev der formuleret to delprojekter:
’Forældresamarbejde – med et demokratiseringsperspektiv’
I det ene projekt var afsættet, at de aktiviteter, der for nuværende iværksættes, ikke er tilfredsstillende.
Vejlederne ved dog ikke nok om, hvordan forældre ønsker sig inddraget, og hvordan forældre og vejledere
får udvekslet den information, de hver især sidder inde med af betydning for vejledningen af den
unge.