Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

INDHOLD „Det mener jeg“ 2 Prøver i folkeskolen 3 Mariannes klumme 4 Radikalt forsvarsforlig 5 Samuelsen til EU 6 EU iflg. Lone Dybkjær 7 Ny og forhenværende leder 8 Landsmøde 2004 10 – 11 RUs side 12 Debat 13 Landet Rundt 14 – 15 Ny radikal MF'er 16 REDAKTION: Johannes Sørensen (ansvarshavende), Hans-Jacob Randskov, Lars Nielsen, Mikkel Balskilde Hansen, Anders Koed Madsen og Birgit Voigt. ABONNEMENT: Kr. 200 (10 numre). Gratis for Det Radikale Venstres medlemmer. LAYOUT: Janus Bonde. FORSIDEFOTO: Erik Luntang/Scanpix ARKIVFOTO: Janus Bonde TRYK: Skive Folkeblad. OPLAG: 10.500. ISSN: 0107-279X Det Radikale Venstre Christiansborg 1240 København K tlf. 33 37 47 47 • fax 33 13 72 51 girokontonr. 200 32 01 www.radikale.dk radikale@radikale.dk redaktion: redaktion@radikale.dk DET MENER JEG • Af landsformand Søren Bald, Det Radikale Venstre • DET MENER JEG Synd for bødkerne! HVEM ER BEDST til at repræsentere fru Jensen? Måske fru Jensen selv, selv om hendes synspunkter om græsslåningen på fællesarealerne blev stemt ned i grundejerforeningen. Måske havde det været bedre, om andre havde talt græsslåningens og dermed fru Jensens sag? Hvem skal repræsentere det danske folk, hvor 4.014.995 har stemmeret. Hvem skal repræsentere dem? De fleste af os har opgivet forestillingen om alles medvirken til alt. Vi vælger 179, der får mulighederne, ansvaret og risikoen for balladen, men også pligten til at se på helhedens tarv. Det repræsentative demokrati er så indarbejdet i den danske demokratikultur, at der næsten aldrig sættes spørgsmål ved dets berettigelse. Der kan komme nedladende betragtninger om Christiansborgs tykke mure og afstanden til fru Jensen, men i bund og grund er tilslutningen til det partibårne, repræsentative demokrati stor. Derfor er begreberne direkte og repræsentativt demokrati velkendte, men begrebet „afspejlingsteori“ er det ikke. Det er en gammel traver, hvis ide er, at parlamentet skal afspejle befolkningens sociale, erhvervsmæssige og kønsmæssige sammensætning. Der skal være overensstemmelse mellem forskellige vælgerkategorier og parlamentsmedlemmerne. F. eks. er det „slemt“, at den allerstørste vælgergruppe (= pensionisterne!) er voldsomt underrepræsenteret! Men ellers er der frit slag for afspejlingsteorien: Uddannelsessøgende, bilejere, arbejdere, kvinder/ mænd, jyder, andre danske etniciteter o.s.v. Demokratiet er dårligt, hvis vælgerne ikke vælger dem, der ligner dem selv! Kvinder er bedst til at repræsentere kvinder. Københavnere til københavnere. Arbejdere til arbejdere. Det er synd for bødkerne! Hvis danskerne havde fulgt afspejlingsteorien, ville det danske demokrati aldrig have bevæget sig ud over standskampen, men afspejlingsteorien er alligevel sejlivet. Også radikale kan have symptomer. Op til EU-parlamentsvalget blev det f. eks. påstået, at den radikale liste var svag, fordi den led af kønsskævhed. Har alle glemt landsmødets opstillinger: Der skulles opstilles 5. Der meldte sig 3! Alle mænd! Sagt for at undgå tilløb til ren kønsmytologi! Og Camilla Hersom var vel ikke nr. 2 på listen på grund af sit køn? Blev hun ikke nr. 2, fordi hun er dygtig og viste det fra opstillingen og gennem hele valgkampen? Ingen har i øvrigt anfægtet kvaliteten hos de 3 herrer efter hende. Var de dårligere, fordi de tilhørte mande-kønnet? Listens spidskandidat hjemførte i dette forår en af sine – og vores – største politiske sejre siden sidste valg: Barselsfonden! Var det ikke et tiltrængt initiativ for især kvindetunge fag? Var det ikke ligestillingspolitik, der ville noget? Når afspejlings-fiktionen griber folk, kobles den politiske kvalitetsvurdering fra. Så bliver repræsentation til snæver mekanik. Så droppes det repræsentative demokratis vigtigste relation. Vi skal nemlig dele os efter anskuelser og stemme på dem, som vi har tillid til. Tillid er en langt vigtigere relation end alder, køn, erhverv og uddannelse. Griber tvivlen jer, så tænk blot tilbage til den 22. september 1880, hvor de grundtvigianske bønder i Rudkøbing-kredsen valgte den akademiske jøde fra Køben- havn, Edvard Brandes. Og ikke en af deres egne standsfæller! Og for at dokumentere, at de mente deres kvalitetssans alvorligt, så valgte de den 25. maj 1909 dr. phil. Peter Munch. Begge blev i øvrigt genvalgt adskillige gange i Rudkøbing. Men langelænderne havde sikkert heller ikke hørt om afspejlingsteorien, så de foretrak politisk kvalitet i valget af deres repræsentanter!
R: flere tests i folkeskolen Af Erik Stengaard, formand for det radikale uddannelsesudvalg Til de radikale reflekser hører, at karakterer er et minusord, evaluering er plus, og tests er noget vi skal være på vagt overfor – særligt når en venstreminister bliver ved med at tale om flere, landsdækkende tests i folkeskoleforløbet. Gudskelov er de radikale også gode til at komme ud over refleksstadiet og nå frem til et overvejet og argumenteret standpunkt. Så vi mener, at der børe være flere tests i folkeskolen. Og vi er ikke enige med ministeren. I PARTIETS UDDANNELSESUDVALG havde vi en AHA-oplevelse. Ja, egentlig to. For da den berømte læseundersøgelse i sin tid kom fra OECD, havde vi den danske repræsentant fra undersøgelsen med i et udvalgsmøde, og trods manges forventninger måtte vi erkende, at undersøgelsen ikke lod sig skyde ned; teknisk set var den solid. Det var den ene oplevelse – som jo ikke forhindrede os i at diskutere undersøgelsen politisk. Et par år efter hørte vi, at et par danske nabokommuner havde haft en meget positiv udvikling i elevers læsefærdigheder, og vi fik de to kommuners læsekonsulent med til et møde. Ud over ham havde kommunerne ansat lærere med særlig viden om læsetræning på hver skole. Grundlaget for deres arbejde var tests. Ved at teste flere gange og ved at starte testningen meget tidligt i skoleforløbet lykkedes det dem at diagnosticere individuelle svagheder hos elever – for så derefter at give de elever individuelt tilrettet læsetræning. Det var beregnet, at systemet var udgiftsneutralt, for færre elever blev henvist til specialundervisning! Og positivsiden var jo imponerende: på hver skole var der nogle enkelte elever, som nu fik et normalt skoleforløb, og som nu tidligt havde nogle forudsætninger for at følge med i fagene, som de ellers ikke ville have haft. Oplevelsen gav os den selvfølgelig- hed, at hvis elever skal behandles rigtigt ud fra hver deres egne forudsætninger, så skal man kende deres individuelle styrker og svagheder. Og her er tests en af mulighederne. En positiv mulighed, for det virkede åbenbart, og det fremgik klart, at testresultaterne blev kendt (og brugt) af skolen samt af elever og forældre, men ikke af andre. MINISTERENS FORSLAG til nye tests er i en hel anden verden. Her er der tale om landsdækkende tests, standardiserede tests til nogle fastlagte alderstrin. Det kan selvfølgelig også give oplysninger om den enkelte elev, som kunne bruges senere i undervisningen, men det er slet ikke elevperspektivet, der er i fokus. Prioriteringen er lagt på at få en vurdering af undervisningen og i sidste ende af den enkelte skoles kvalitet. Derfor lægges der også op til, at testgennemsnit fra hver enkelt skole offentliggøres, så skole, elever, forældre og lokalsamfund kan følge med og lægge et pres, hvor resultatet er under gennemsnittet. Jeg kan allerede nu røbe, at ca. halvdelen af skolerne vil ligge under gennemsnittet – så de må til at oppe sig. Det vil de også gøre. Det er næsten en selvopfyldende garanti, at der på landsplan fra år til år vil blive bedre og bedre resultater i test’ene. Undervisningen vil nemlig stille og fredeligt blive drejet i retning af at forberede eleverne til deres tests. Så der vil blive mindre tid til fordybelse, til analyse og vurdering. Der vil blive mere paratviden og færdigheder her og nu. Bliver undervisningen så bedre af det? Nej! Der vil komme større vægt på den faglighed, der ligger i viden og færdigheder (og der er vi nok relativt svage). Men vores andre styrkeområder er så positive, at det vil være et direkte tilbageskridt, hvis vi lægger op til en så kraftig incitamentstyring over mod snæver indlæring. Og så er der endelig det, at selv når vi så har fået forbedrede testresultater og offentliggør dem, så vil ca. halvdelen af skolerne ligge under gennemsnittet – og de skal så til at oppe sig. Det samme gælder, når vi offentliggør karaktergennemsnit. Det er hverken lykkeligt eller konstruktivt på den måde bevidst at lægge op til at stresse systemet. I England er skolerne blevet kørt gennem den type stress nu i mange år, 3
Page 1: RADIKAL POLITIK 524. Ja tak til fle
Page 5 and 6: Forsvarsforlig: En radikal tolver A
Page 7 and 8: LONE DYBKJÆR: Der er nok at tage f
Page 9 and 10: ➜ ➜ forsat fra side 8 set udefr
Page 11 and 12: Lørdag den 11. september 2004 Kl.
Page 13 and 14: Grib chancen, køb TDC tilbage af P
Page 15 and 16: LANDET RUNDT • LANDET RUNDT • L

Radikale Venstre

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?