Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

4 og her melder lærere og ledere, at der er skabt en sikker nedadgående spiral for skoler, der én gang er kommet ud på glat is. Og indholdet – undervisningen ude i klasselokalerne – er slet ikke blevet bedre. Det er erkendt i en grad, så da eksamensresultaterne sidst var blevet klart bedre, troede regeringen selv ikke på, at der var tale om en realitet, og karaktererne blev administrativt sat ned. VI SER MEGET GERNE flere tests i folkeskolen, og vi lægger gerne op til en målrettet efteruddannelsesindsats til lærerne på det område. Men de flere tests skal være integrerede i undervisningen. Så de skal falde på det tidspunkt, hvor lærere og elever (og forældre) i hvert enkelt forløb er parate til dem. De skal have et klart formål. De skal være diagnosticerende og fremadrettede, d.v.s. der skal være ressourcer klare, så der kan sættes ind for at hjælpe de elever, som testen viser har behov for det. Og som anden evaluering er det en sag mellem skole og elev/forældre og skal ikke ud til offentligheden. Af Marianne Jelved AFSLUTNINGSDEBATTEN i Folketinget kan aflæses som et billede af her-ognu-regeringens svagheder. Hver gang statsministeren har haft lejlighed til at holde en tale, uanset om det har været på Venstres landsmøder, afslutningstaler i Folketinget eller andre offentlige eller halvoffentlige møder, så er talen sat over den samme læst. Venstres formand bruger det meste af sin taletid på at nævne de løfter, der er blevet holdt. Og det er så det. Venstre skal kendes på de holdbare løfter. Det er der principielt ikke noget galt i. Men det bliver et problem, hvis de løfter bare er snævre uimodsigeligt gode budskaber, som dybest set er midler til at ændre samfundet i en retning og med et formål, som ikke er gennemskueligt, og som ikke kommer til debat. „Frit valg“. „Noget for noget“. „Borgeren i centrum“. Man skal ud på de længere filosofiske udredninger for at problematisere slagordene. De lyder så rigtige, at det er næsten umuligt at problematisere dem. Hvem kan være imod Frit valg? Eller imod Borgeren i centrum? Men hvis frit valg bruges til at indføre markedskræfterne i velfærdssamfundets kerneydelser, så overlades den politiske afvejning af og stillingta- At bruge karakterer som evalueringsredskab giver en evaluering på en landsdækkende skala, og det kan være en fordel for elever og forældre. Så det er positivt. Men offentliggørelse/videresendelse af gennemsnit eller den enkelte elevs resultater bør ikke finde sted. Evaluering af institutioner skal selvfølgelig ske, men det må ikke virke negativt tilbage på indholdet på skolerne. MARIANNES KLUMME Der er fremtiden til forskel Uddannelsesudvalget planlægger om kort tid at være klar med et helt udspil om „den radikale folkeskole“. Og udvalget vil sikkert sørge for, at afsnittet om evaluering og tests bliver både klarere. præcisere og mere velformuleret, end ovenstående. Og allerede i efteråret håber vi at barsle med noget på ungdomsuddannelsesområdet. Gymnasier m.v. er i spil med både indholdsreform og strukturreform, og det følger vi løbende. Det højst prioriterede tema er aktuelt ungdomsuddannelse til alle. Hvordan kan restgruppen gøres mindre? Regeringen afskaffede Den Fri Ungdomsuddannelse, og lige nu bliver restgruppen åbenbart større igen. Kan vi i den situation finde en anden formel for en individualiseret uddannelse for de 16-19-årige? gen til f.eks. institutionernes placering i landet til markedskræfterne. Så behøver man ingen politikere. Hvis Borgeren i centrum bruges som forklaring på en ændret kommunalstruktur, der svækker det folkevalgte bidrag i landet, så er det de konsekvenser, der skal til diskussion. Derfor er det nødvendigt at presse partierne til at fortælle, hvad deres løfter skal tjene til. Hvilke formål tjener de? De nævnte eksempler kan jo ikke være mål i sig selv. De er i bund og grund midler til at opnå noget, men hvad? Hørup stillede det afgørende spørgsmål i sin tid: „Hvad skal det nytte?“ Det spørgsmål vil vi gerne have svar på. Det skal vise sig, at der er fremtiden til forskel. Den efterfølgende debat i Folketinget viste en anden del af strategien. Der skabes myter om bl.a. Det Radikale Venstre. Denne gang afslørede spørgsmålene fra Venstres medlemmer til mig, at der bruges meget energi i det parti på at formidle følgende profeti: Hvis Det Radikale Venstre kommer til magten igen, så vil alle stramningerne i udlændingelovgivningen blive „rullet tilbage“, og så vil der komme en strøm af asylansøgere ind over landets grænser, og udgifterne vil stige med omkring fire mia. kroner. Baggrunden er, at der før regerings- skiftet øjensynligt blev brugt i størrelsesordenen fire mia. kroner mere til flygtninge og integration, end der bliver brugt nu. Og Det Radikale Venstre vil jo afskaffe alle stramningerne. Det er rigtig grov manipulation med kendsgerningerne. Det Radikale Venstre vil ændre starthjælpen. Det koster ca. 230 mio. kr. Vi vil ændre 7års-reglen for permanent opholdstilladelse. Det koster ikke noget. Vi vil ændre tilknytningskravet for statsborgere og have EU-regler på området. Det koster heller ikke noget, for vi stiller krav om, at den sammenførte ægtefælle skal kunne forsørges af sin danske statsborger-ægtefælle. Sagen er, at de fire mia. kroner i mindre forbrug viser, at flygtningestrømmen til Europa er faldet dramatisk. Selv med SR-regeringens regler ville antallet af asylansøgere være faldet. Ifølge UNHCR´s hjemmeside modtog Danmark i 2002 og 2003 stadig i størrelsesordenen to procent af asylansøgerne i EU. Det er det gennemsnit, Danmark har modtaget fra 1990 til 2003. Venstre vil åbenbart fortsat bruge kræfter på at skabe frygt. Koste hvad det vil. Ja, der er sandelig fremtiden til forskel.
Forsvarsforlig: En radikal tolver Af Hans-Jacob Randskov DEN RADIKALE FORSVARSORDFØRER Morten Helveg Petersen har svært ved at få armene ned af bar begejstring over det nye brede forsvarsforlig, der blev indgået d. 10. juni. Forliget betyder, at forsvaret nu bliver bedre i stand til at løse en række vanskelige internationale opgaver, ikke mindst i forhold til konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende og humanitære opgaver. „Vi havde vores forsvarsudspil fra januar måned med i baglommen, og regeringen lyttede. Man kan faktisk sige, at vi har vundet en tolver på tipskuponen for ca. 92,3 pct. af de radikale ønsker er opfyldt, hvis man betragter Hjemmeværnets overlevelse som en uafgjort kamp“, siger Morten Helveg Petersen. „Vi prioriterede blandt andet en omlægning af forsvarets kapacitet til at kunne gennemføre flere og større internationale opgaver, nedlæggelse af værnepligten, markant reduktion af Hjemmeværnet, større transportkapacitet og færre jagerfly, stop for nye ubåde, bedre materiel og færre kampvogne, bedre grundlag for samarbejde mellem hær, flyvevåben og søværnet om internationale opgaver, bedre muligheder for samarbejdet mellem forsvaret og de humanitære organisationer, mere effektivitet og mindre bureaukrati“. Det er Morten Helveg Petersen og gruppeformand Marianne Jelved, der har repræsenteret Det Radikale Venstre i forhandlingerne i Forsvarsministeriet, som han betegner som „hårde og vanskelige“. „Men jeg vil gerne rose forsvarsminister Søren Gade for en meget konstruktiv linie i forhandlingerne. Han har lagt stor vægt på at få et bredt forlig – og et godt forlig. Man må håbe, at hans ministerkolleger tager ved lære og forstår, at brede forlig også giver forlig af højere kvalitet“, tilføjer Morten Helveg Petersen. Ministeren måtte bøje sig for den radikale skepsis over for anskaffelse af nye ubåde. Pengene bliver i stedet anvendt til at indkøbe et ekstra Hercules-transportfly og nye helikoptere til søværnets nye patruljeskibe. Morten Helveg Petersen mener, at der er tale om en god „byttehandel“: „Både NATO og det danske forsvar mangler transportkapacitet, så det var for os et indlysende valg“. Forliget indeholder også markante ændringer for Hjemmeværnet, som fremover bliver opdelt i en aktiv og en passiv styrke. Som medlem af Hjemmeværnets aktive struktur vil man opleve skærpede krav om uddannelse for at kunne forblive aktiv. De passive medlemmer skal aflevere både våben og udrustning. Samtidig skal officerer og befalingsmænd fra reserven i høj grad overtage føringsopgaverne. Som Morten Helveg Petersen udtrykker det: „Vi kan nu se afslutningen på det traditionelle Hjemmeværn. Det nye Hjemmeværn vil udgøre en fortsat ramme for den stærke forsvarsvilje i befolkningen og et godt grundlag for et fornuftigt samarbejde mellem de stående styrker i forsvaret, Hjemmeværnet og totalforsvaret“. Forliget betyder, at Danmark nu skal arbejde for at udvide beføjelserne til den særlige FNudrykningststyrke til også at omfatte fredsskabende operationer mod nu kun fredsbevarende operationer. Desuden lægger forliget op til en bedre koordinering af civile og militære indsatser i konfliktområder, f.eks. om humanitær hjælp til flygtninge. Dette samarbejde skal koordineres af Udenrigsministeriet. Morten Helveg Petersen roser det store arbejde i partiets udvalg i de seneste år med Radikale prioriteter i forhold til regeringens udspil til forlig en høj grad af nytænkning og kreativitet på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område. „Det Radikale Venstre var det første parti, som spillede ud med et markant kursskifte med vægt på internationale opgaver, krav om nedlæggelse af værnepligt og Hjemmeværnet, samt et større fokus på specialisering inden for NATO. Disse overordnede målsætninger er nu opfyldt“, mener Morten Helveg Petersen. Han noterer, at admiral Tim Sloth Jørgensen, der er chef for generalstaben, ifølge Berlingske Tidende vurderer, at Danmark nu er det førende NATO-land, når det gælder indretningen af fremtidens forsvar. Fakta: Forliget om forsvarets opgaver og økonomi indeholder en årlig økonomisk ramme på i gennemsnit 19,1 mia. kr. i årene 2005-2009. Størrelsen af den økonomiske ramme svarer til niveauet i 2004. Men der skabes plads til nye investeringer ved besparelser på forskellige områder. De 12 radikale sejre og uafgjort på Hjemmeværnet Regeringen havde i dens udspil til forsvarsforlig fra marts 2004 allerede kraftigt imødekommet det radikale udspil fra januar. Men der var stadig udeståender. Her følger det radikale scorecard efter 3 måneders forhandlinger. 1 Ny formålsparagraf og præambel, vægt på FN 2 Forsvaret skal indrettes, så Danmark umiddelbart efter ophævelse af EU-forsvarsforbeholdet vil kunne indgå i EU’s udrykningsstyrke. 3 Suspension af værnepligten: Suspension hvis tilstrækkeligt antal frivillige til ny 4 mdr. basisuddannelse med markant højere løn (radikal ‘opfyldningsmodel’ gennemført). 4 Danmark skal arbejde for at udvide mandatet for FN-udrykningsstyrken SHIRBRIG til også at kunne anvendes til fredsskabende operationer. 5 Styrkelse af forsvarets humanitære kapacitet. Styrket samordning af civile og militære indsatser under ledelse af Udenrigsministeriet. 6 Nye Viking-ubåde droppes og ubådsvæsenet nedlægges. I stedet et patruljeskib til Søværnet. 7 Lufttransport-kapaciteten udvides (1-2 nye Hercules-fly). 8 Hjemmeværnet afvikles i dets nuværende form og relevante dele videreføres under Forsvarskommandoen. 9 Sammenlægning af de operative kommandoer forberedes. 10 Årlig redegørelse fra forsvarsministeren til Folketinget om forsvarets virke, økonomi og status for forligets implementering. 11 Forsvaret skal indføre større åbenhed og en moderne informationspolitik. 12 Formulering om, at forsvaret skal være en moderne, dynamisk og attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække både mænd og kvinder. 13 Den sikkerheds- og forsvarspolitiske forskning styrkes. Resultat ✓ ✓ ✓ ✓ ✓ ✓ ✓ – ✓ ✓ ✓ ✓ 5
Page 1 and 2: RADIKAL POLITIK 524. Ja tak til fle
Page 3: R: flere tests i folkeskolen Af Eri
Page 7 and 8: LONE DYBKJÆR: Der er nok at tage f
Page 9 and 10: ➜ ➜ forsat fra side 8 set udefr
Page 11 and 12: Lørdag den 11. september 2004 Kl.
Page 13 and 14: Grib chancen, køb TDC tilbage af P
Page 15 and 16: LANDET RUNDT • LANDET RUNDT • L

Radikale Venstre

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?