TEMA: Uforglemmelige togrejser - De Berejstes Klub

Med slowtrain gennem
Bangladesh - 1983
­ Yes, it´s a big river, Jamuna River...
Min matematiske ven (en ung mand,
der ­ efter at jeg har indrømmet at
være matematiklærer ­ ustandselig har
plaget mig med tredjegradsligninger
og andre indviklede opgaver, som han
åbenbart selv behersker) bekræfter min
forbløffelse over, hvor lang tid det tager
at komme over floden.
Jeg har sejlet på næsten alle de store
floder i verden, men aldrig før har jeg
været hele tre timer om bare at krydse
en flod. Og hvem kender egentlig
Jamunafloden? Der er næppe mange,
som overhovedet har hørt om dens eksistens!
Forklaringen er dog den simple, at navnet
Jamuna kun betegner et bestemt
stykke af den pågældende vandvej. Helt
Tag med på en rejse over land og vand med
gamle tog og en gammel færge gennem et af
verdens mest katastrofehærgede lande.
TeksT og FoTo: bJaRne lund-Jensen
præcist er der tale om hovedåren i det
vældige Ganges­brahmaputra delta.
og når det tog hele tre timer at sejle
over, skyldes det også, at man ikke
kunne sejle lige over, men var nødt til
at sejle uden om en mængde øer i floden.
Desuden var færgen ikke specielt
moderne, den var blot ­ som alle andre
transportmidler i bangladesh ­ utrolig
overfyldt. Ikke noget under, at ca. halvdelen
af de alvorligste skibskatastrofer i
verden sker netop i bangladesh.
Tog frem for bus
Jeg havde startet min rejse i hovedstaden
Dhaka, og det var mit mål at rejse
fra bangladesh over landjorden gennem
Indien til Karachi i Pakistan.
Jeg kunne have rejst videre med bus
til Jessore tæt ved den indiske grænse.
Det ville have kunnet gøres på 7­8 timer,
men jeg synes det var mere spændende
at tage med toget, også selv om
man skulle køre en lang omvej nordover,
skifte til færgen, og så køre sydpå igen
med et tog, som ventede på den anden
side af Jamunafloden. Alt i alt en rejse,
der efter planen ville tage ca.18­20 timer,
men som af uforudsete årsager
kom til at tage mere end et døgn!
Jeg var taget af sted fra Dhaka aftenen
før og havde tilsyneladende en kupé
med tilhørende toilet helt for mig selv.
Til gengæld var toget indrettet så der
ikke var nogen gennemgang til de andre
vogne eller blot til de andre kupéer. Man
kunne således ikke komme til andre
dele af toget uden at stige helt ud. Der
var dog udgang i begge sider af kupéen.
Indretningen var meget kunstfærdig
og stammede helt tydeligt fra kolonitiden,
og der var næppe gjort noget som
helst for at ændre det siden da. Hvilket
i sagens natur betød, at alt var utrolig
nedslidt.
en brat opvågnen
Jeg lagde mig på sengen i håb om at
få en god nats søvn. Men pludselig blev
jeg vækket. Tre små bengalere indhyllet
i store tæpper stirrede på mig. De
ville også godt have plads. Så var det
slut med at kunne ligge ned, men efter
nogen tid lykkedes det mig dog at falde
i søvne igen.
Da jeg vågnede, holdt toget stille. Det
var så småt ved at blive lyst. Jeg var
noget omtumlet og blev helt forvirret.
Spurgte de tre lokale, om vi var
nået frem til floden. De nikkede, og jeg
2 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007