28.07.2013 Views

Forskere krydser lande - Aarhus Universitetshospital

Forskere krydser lande - Aarhus Universitetshospital

Forskere krydser lande - Aarhus Universitetshospital

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

til en rask baby<br />

– Edward G. Neilan har gerne villet hjælpe familien, fortæller<br />

John Østergaard om udleveringen af genbeskrivelsen.<br />

– For ham er arbejdet med Cockayne Syndrom også noget<br />

con amore. Han ringede selv og snakkede med familien, da han<br />

i sin tid verificerede diagnosen. Han føler noget særligt for dem.<br />

Følelsen er gensidig; da fosterdiagnostikken afslørede et<br />

sundt barn, blev der fluks sendt et scanningsbillede og en stor<br />

tak fra familien Rossing til den amerikanske læge.<br />

Moderkagebiopsien blev taget på Århus <strong>Universitetshospital</strong>,<br />

Skejby og derefter sendt til Klinisk Genetisk Afdeling. Med<br />

den genetiske mutation kortlagt var selve analysen ikke kompliceret,<br />

men resultatet var unikt. Det er nemlig første gang, at der<br />

bliver født et barn, der har været gennem fosterdiagnostik for<br />

Cockayne Syndrome type 2B.<br />

Viden om aldring<br />

Familien blev hjulpet af forskerne, men har valgt også selv at<br />

hjælpe forskerne.<br />

Det gør de blandt andet ved at stille hele familiens genmateriale<br />

til rådighed for forskningen. Det er de glade for på Dansk<br />

Center for Molekylær Gerontologi på <strong>Aarhus</strong> Universitet. Her<br />

forsker molekylærbiolog lektor Tinna Stevnsner i Cockayne Syndrom,<br />

fordi syndromet kan bidrage til vores viden om aldring.<br />

Hun stødte på familien Rossing første gang, mens John Østergaard<br />

var i færd med at stille diagnosen på de to drenge. Han<br />

havde mistanke om, at de led af Cockayne Syndrom, og brugte<br />

Tinna Stevnsners ekspertise til at få bekræftet mistanken.<br />

Familien Rossing har ladet forskerne få adgang til en hudbiopsi<br />

fra de to syge drenge og blodprøver fra hele familien.<br />

– Det er helt unikt materiale, fordi vi har to brødre med sygdommen<br />

og en rask lillesøster, samt to forældre, der er bærere<br />

af sygdommen. De er alle tæt forbundne genetisk, og det gør,<br />

at vi kan se på den øvrige genetiske baggrund ved at sammenligne<br />

drengenes gener med resten af familien. Det giver et bedre<br />

materiale i forhold til at se, hvad ændringerne i det defekte gen<br />

fører med sig, siger Tinna Stevnser.<br />

det sjældne bidrager til os alle<br />

Tinna Stevnsner arbejder på at karakterisere det protein og den<br />

gendefekt, der er årsag til Cockayne Syndrom. Det gør hun af<br />

grundvidenskabelige årsager for at forstå, hvordan vi ældes.<br />

Hos Cockayne­patienter går aldringsprocessen hurtigt, og<br />

derfor kan det meget sjældne være med til at fortælle noget om<br />

det generelle:<br />

– For os er sygdommen også et redskab til at forstå noget<br />

generelt, siger Tinna Stevnsner.<br />

Hun og verdens øvrige aldringsforskere trækker på cellebanker<br />

med genmateriale, men da Cockayne Syndrom er meget<br />

sjældent, og da mutationen i genet kan være lidt forskellig, er<br />

donationer af genmateriale af stor værdi.<br />

– Jo flere prøver vi har, jo mere totalt billede af sygdommen<br />

kan vi danne os, siger Tinna Stevnsner.<br />

– Det er vigtigt, for at forskningen kan komme videre, at der<br />

er nogen, der vil donere prøver til os. Så vi er dybt taknemmelige.<br />

Familiens åbenhed om sygdommen er også en hjælp for<br />

forskerne.<br />

– En familie, der så beredvilligt fortæller om sygdommen,<br />

er jo med til at understrege vigtigheden af at forske i den, siger<br />

Tinna Stevnsner. Jo mere opmærksomhed, jo lettere bliver det<br />

også at få midler til forskningen.<br />

Hjælp til selVHjælp<br />

For familien Rossing har det været helt naturligt at kunne<br />

hjælpe forskerne til større viden om sygdommen.<br />

– Jeg synes, vi har et ansvar for at gøre det, fordi det er så<br />

sjældent, siger Henrik Rossing. – Hvis vi ikke bidrager, hvem<br />

gør så. Det kan være, at mit genmateriale kan være med til at<br />

fortælle noget om aldring i fremtiden. På den måde er vi noget<br />

lidt specielt, og det er jo ikke skidt, siger han.<br />

For nylig deltog familien Rossing i et international aldringssymposium<br />

på <strong>Aarhus</strong> Universitet, som Tinna Stevnsner var<br />

med til at arrangere. Det blev til et sjældent møde mellem lægmænd<br />

og fagfolk, da Henrik Rossing holdt oplæg om familiens<br />

liv med drengene.<br />

Her gik forskerne pludseligt fra mikro til makro.<br />

– I dagligdagen beskæftiger vi os med de molekylærbiologiske<br />

aspekter. Det er fjernt fra patienterne. Så er det godt at blive<br />

mindet om, at det handler om mennesker og at høre og se fra de<br />

folk, vores forskning drejer sig om, siger Tinna Stevnsner.<br />

– Det er hjælp til selvhjælp for begge parter, siger Henrik<br />

Rossing.<br />

– Både vi og forskerne er interesserede i, at der genereres<br />

mest mulig viden om aldring.<br />

udforsk · 7

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!