Forskere krydser lande - Aarhus Universitetshospital

Danske forskere går
glip af EU millioner
Af Maria Evald Foto Ole Hein Pedersen
Hans Stødkilde­Jørgensen er formand
for en EU­komité, der hvert år uddeler 28
mio. kroner til op mod 2000 medicinske
forskere inden­ og udenfor EU. Men mærkeligt
nok er der kun ganske få danske
forskere blandt disse pengemodtagere.
– Ud af de cirka 70 projektforslag,
vi hvert halve år modtager, kommer kun
meget sjældent nogle fra danske initiativtagere.
Hvorfor er der ikke flere danskere,
som springer på vognen, spørger Hans
Stødkilde­Jørgensen og bladrer i bunken
af nyligt ankomne forskningsansøgninger
til den biomedicinske del af EU
støtteprogrammet COST. Et hurtigt kig
i bunken viser, at italienske, engelske,
franske, polske og tyske navne er stærkt
repræsenteret.
– Der er nogle lande, som er meget
gode til at skaffe penge til deres forskere
via EU­systemerne. Danmark kunne godt
være langt bedre repræsenteret, siger
COST­formanden.
et nåleøje
De seneste år er forskningsansøgninger
til EU­støtteprogrammet COST vokset
voldsomt. Bevillingsprocenten er under
ti, og på trods af en række velbeskrevne
retningslinjer og kriterier, som skal
opfyldes, før projektet kan godkendes og
dermed finansieres, falder mange ansøgninger
uden for kriterierne og må derfor
frasorteres.
– Jeg kan hurtigt se hvilke projekter, der
er gode og hvilke, der ikke har gang på
jord, fortæller COST­formanden gennem
de seneste fire år, Hans Stødkilde­
Jørgensen, der også er lægelig forsker ved
MR­Centret på Århus Universitetshospital,
Skejby.
Han oplever tit, at forskerne ikke har
sat sig ordentligt ind i kriterierne for at
få støtte, inden de søger, og derfor må
frasorteres.
– Det virker som om, at mange kunne
få langt mere ud af deres indsats ved
først at kontakte rådgivere i Forsknings­
og Innovationsstyrelsen, som kan yde
værdifuld hjælp i at lave en god ansøgning.
ikke gårdsdagens forskning
Forskning i infektionssygdomme, arvelige
sygdomme, livsstilssygdomme, kræft,
hjernesygdomme og forsøgsdyrs­velfærd
er nogle af de emner, som COST­programmet
gennem årene har kastet EU­millioner
efter. For at komme i betragtning skal
forskerne have en klar defineret videnskabelig
problemstilling og overbevise
den 34 mand store støttekomité i, at de
er i stand til at gennemføre projektet.
Samtidig skal projektet involvere unge
forskere, og typisk foregår projektet som
et samarbejde mellem forskere fra ti til 20
forskellige lande.
– Sammenlignet med EU­rammepro­
grammerne er det ikke mange penge,
vi har at dele ud af, men vi kan betale
for forskernes rejse­ og opholdsudgifter
i forbindelse med deltagelse i møder
eller udvekslingsophold, oplyser Hans
Stødkilde­Jørgensen.
COST – penge til koordinering
Forkortelsen COST står for European
Cooperation in the field of Scientific and
Technical Research, på dansk betyder det
Europæisk samarbejde indenfor videnskabelig
og teknologisk forskning. COST er et
af de ældste støtteprogrammer finansieret
af EU. Via COST kan forskere fra hele verden
dele arbejdsresultater, visioner og
arbejdsmetoder med hinanden. COST giver
ikke penge til forskning, men finansierer
alene udgifterne ved koordinering
af forskningsaktiviteter. Det drejer sig
primært om at dække rejse- og opholdsudgifter
i forbindelse med deltagelse i
møder eller udvekslingsophold for yngre
forskere. COST giver altså ikke penge til
køb af nyt apparatur, lønninger eller
arbejde i videnskabelige selskaber.
Læs mere på www.cost.esf.org
udforsk · 29