Forskere krydser lande - Aarhus Universitetshospital

More documents

Recommendations

Info

$(Instruktion I19-105/1: Pr\370vefor)$

$(Microsoft PowerPoint - Sansernes hospital \305rhus 110610)$

8 · udforsk flimrende hjerter Anja Andersen, Ronaldo, Bent Bendtsen og Bill Clinton er blandt de mange mennesker, som har fået konstateret sygdommen atrieflimren. Nu vil et forskerhold ved Aalborg Sygehus belyse sygdommen fra stort set alle tænkelige vinkler – for blandt andet at komme nærmere en forklaring på, hvorfor den opstår. Af Peter Friis Jeppesen Foto Helene Bagger Mere end 13.000 danskere må hvert år en tur på hospitalet, fordi hjertet slår uregelmæssigt, og op imod 100.000 lever med generne. Atrieflimren eller hjerteflimmer er en rytmeforstyrrelse af hjertet, som ofte giver sig til kende i form af hjertebanken, åndenød og træthed, og som øger risikoen for invaliderende slagtilfælde markant. Med godt 20 millioner kroner i ryggen fra det Strategiske Forskningsråd er forskere ved Århus Universitetshospital, Aalborg Sygehus gået i gang med et projekt, der ikke blot skal søge at kortlægge årsagerne til sygdommen, men også skal undersøge dens konsekvenser nærmere. – Det er målet, at vi får en bedre forståelse af årsagerne til atrieflimren, hvordan det kan undgås og bedst behandles, fortæller leder af projektet, professor ved Kardiologisk Afdeling, Erik Berg Schmidt. – Dermed kan vi bidrage til at reducere de meget store personlige og samfundsøkonomiske omkostninger, der er forbundet med sygdommen. Det er vigtigt – ikke mindst fordi risikoen for atrieflimren stiger med alderen, og der bliver flere og flere ældre. Projektets styrke ligger ifølge projektlederen i, at det samler dygtige forskere fra forskellige afdelinger og faggrupper. Det gør det muligt at belyse sygdommen fra langt flere vinkler: – Med kapaciteter fra sygehusets kardiologiske, biokemiske og hjertelungekirurgiske afdelinger har vi gode forudsætninger for f.eks. at undersøge, hvilken betydning samspillet af gener, Tværfagligt fokus på kost og livsstil har for udvikling af sygdommen. Vi kan desuden belyse blodets størkningsforhold, effekten af fiskeolie, nye operationstyper og behandlingsformer, statistiske modeller samt patienternes tilfredshed med de forskellige behandlingstyper. samarbejde med internationale sVærVægtere Projektet er bygget op omkring syv ph.d.forløb, som skal gennemføres af fem læger, en sygeplejerske og en biostatistiker. Hovedparten af de syv har fået mulighed for at tilbringe en del af forløbet i stærke forskningsmiljøer på Birmingham University, Boston University og Harvard Medical School. – Vi er stolte over, at det er lykkedes os at etablere et tæt samarbejde med nogle af de internationale sværvægtere inden for hjerteområdet. Det er et kvalitetsstempel på den forskning, vi bedriver hos os, fortæller Erik Berg Schmidt, der tilføjer, at samarbejdet også giver forskerne adgang til værdifulde data fra udenlandske forskningsregistre. Projektet, der begyndte ved årsskiftet, er i første omgang planlagt til at strække sig over de næste fem år. – Det her er kun begyndelsen. Vi kan allerede nu se, at der vil udspringe nye projekter, efterhånden som vores forskning skrider frem, og det lover derfor godt for vores ambition om at gøre Aalborg Sygehus til et center for forskning i atrieflimren, mener Erik Berg Schmidt.
Den grænseløse forskning Aarhus Universitet er i gang med den mest omfattende reorganisering i universitetets historie. Fakultets- og institutstrukturer brydes op, administrative funktioner gentænkes, og fysiske omflytninger finder sted. Og det sker alt sammen for at styrke Aarhus Universitets position på et globalt marked, hvor adgangen til den nyeste viden og tilstedeværelsen af de dygtigste forskere er forudsætningen for at være et universitet i den europæiske top. For forskningen er grænseløs. Både i tid og rum. Grænserne for den menneskelige erkendelse sprænges konstant, og forskningen krydser uhindret landegrænser. Vores aktuelle udfordring er at skabe de bedste rammer for en forskning, som på de indre linjer er grænseløs. Det er nødvendigt, fordi de stærkeste forskningsmiljøer udvikles i grænsefelterne mellem flere forskellige forskningsområder. Derfor har Aarhus Universitet behov for at skabe brede og smidige strukturer, hvor ny viden skabes frit på tværs af traditionelle faggrupper. Set i et internationalt perspektiv har vi en national styrkeposition, når det gælder tværfagligt forskningssamarbejde. Det gælder ikke mindst samarbejdet omkring sundhedsforskning, hvor Århus Universitetshospital og Aarhus Universitet har et udbredt samarbejde på tværs af mange fagområder. Hjerneforskningen og nanoforskningen ved Aarhus Universitet er blot et par eksempler udtrykt af rektor Lauritz B. Holm-Nielsen, Aarhus Universitet på, at vi har internationalt førende forskningsmiljøer, som spænder over mange forskningsfelter, og som formår at tiltrække topforskere fra hele verden. Mange udlændinge misunder os vores evne til at samle forskere fra vidt forskellige fagområder og lande om store, fælles forskningsprojekter, hvor grundforskning og anvendt forskning smelter sammen og bryder nye grænser for vores viden. Og vi står over for en kolossal udfordring med at skabe forskningsområder, som har international tyngde. For kraftcentrene for forskning flytter sig i disse år. Vi ser et Kina, som gennemfører investeringer i forskning og udvikling uden sidestykke i historien. Og mange andre lande i Fjernøsten og i Latinamerika følger trop. De gamle kraftcentre i USA og Europa er sat under pres, og der er behov for, at Europa sætter nye målsætninger for forskning og udvikling. Alvoren i dette scenarie er senest kommet til udtryk gennem de nye målsætninger, som EU lancerede i rapporten fra The European Research Area’s Board (2009). Her præsenteres målsætningerne om, at Europa i 2030 skal afsætte 3,3% af bruttonationalproduktet til uddannelse og 5 % af bruttonationalproduktet til forskning og udvikling. Det er scenariet, hvis Europa fortsat skal være et globalt kraftcenter for forskning og udvikling. Derfor er det internationale samarbejde højt prioriteret ved Aarhus Universitet. Vi har ca. 2.400 internationale studerende på hele uddannelser på Aarhus Universitet, hvortil kommer godt 1.100 udvekslingsstuderende, der typisk er her i et eller to semestre. På forskersiden er der ansat 260 udenlandske forskere, og hvert år er der desuden ca. 600 gæsteforskere, som er her i kortere perioder. Disse tal vil vokse markant i de kommende år, og vi skal gøre vores bedste for at inspirere både forskere og studerende til at flytte sig og krydse grænser. Og det handler ikke blot om at tiltrække udenlandske studerende og forskere. Mobiliteten skal også gå den anden vej. For der sker noget, når vi flytter os til nye og uvante omgivelser. Vore vaner og tankesæt bliver udfordret. Pludselig bliver der sat spørgsmålstegn ved det, som vi ellers betragtede som givet. Vore sanser skærpes, og nysgerrigt fokuserer vi på det, som vi endnu ikke helt forstår. Vi ser det gang på gang med mange af vore udenlandske ph.d.studerende, hvor vi undrer os over, hvordan de både formår at tilpasse sig de nye omgivelser og samtidig have overskud til at yde en formidabel forskningsindsats. Men det kommer af at flytte sig. Det lægger beslag på vores fulde koncentration og skaber et fokus. Det er i mødet med det nye og ukendte, at overskuddet bobler, og kreativiteten sætter os fri. Derfor skal vi inspirere både forskere og studerende til at flytte sig og krydse grænser – fysiske såvel som faglige grænser. Kun derved kan vi sprænge nye grænser for den menneskelige erkendelse. udforsk · 9
Page 1 and 2: dforsk OM fOrskning på århus univ
Page 3 and 4: 4 En ualmindelig almindelig baby Fa
Page 5 and 6: Diagnosen blev stillet af professor
Page 7: til en rask baby - Edward G. Neilan
Page 11 and 12: Det er tvingende nødvendigt at sam
Page 13 and 14: „Det kan tage årevis, før man h
Page 15 and 16: Kræftsyge Ingrid Lange på otte å
Page 17 and 18: Sidney... Af Maria Wind Retoft Foto
Page 19 and 20: Det er tvingende nødvendigt at sam
Page 21 and 22: på danske data nale på alle nivea
Page 23 and 24: fra Kina Jingbo arbejder på en ræ
Page 25 and 26: Attraktive Danmark yi cHing lynn Ho
Page 27 and 28: giver millioner Skejby for at fort
Page 29 and 30: Danske forskere går glip af EU mil
Page 31 and 32: tarm ben for almindelig berøring u
Page 33 and 34: Af Stud. Cand. Scient. i biologi He
Page 35 and 36: Nye forskningsresultater Hjerteoper
Page 37 and 38: IVF-børn bliver oftere født for t
Page 39 and 40: loddyrkede patienter, og i forhold
Page 41 and 42: Forskning i gang Diagnostik og beha
Page 43 and 44: Erling Falk modtager Marie og Augus

Forskere krydser lande - Aarhus Universitetshospital

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?