retsbeskyttelse af møbeldesign i danmark og andre udvalgte lande

2. INDLEDNING – PRODUKTEFTERLIGNINGER
Dansk møbelindustri har en stor tradition at se tilbage på. Ikke blot fordi
den i årene efter anden verdenskrig har udviklet møbler i en kvalitet og
et prisniveau, der tilfredsstiller kundernes forventninger, men også fordi
branchen på verdensplan har været førende inden for industriel formgivning
og design. Her tænkes ikke blot på de møbler, der er udviklet af betydende
danske designere, men også på den formgivning og brugskvalitet,
der i almindelighed præger danske møbler til den brede gruppe af kunder.
Dansk møbelindustri hævder sig her utvivlsomt generelt på et niveau, der
ligger over det, man finder i udlandet. Konsekvensen er da også, at der i
dansk møbelproduktion er et betydeligt eksportpotentiale. »Danish design«
er således ikke kun enerne, men lige så meget den kombination af kvalitet
og brugsrigtig formgivning, der præger danske møbler.
Overvejer man nærmere, om der er generelle designmæssige karakteristika
knyttet til dansk møbelproduktion, falder det umiddelbart for, at denne i
vid udstrækning er præget af funktionalismen, eller i hvert fald en »nøgterisme«,
hvor møblet fremtræder uden overflødig udsmykning og i så tæt
samklang med dets funktion som muligt. Det enkle og afklarede får således
en overvægt frem for det anmassende og svulstige. Entydig er udviklingen
naturligvis ikke, da ikke mindst traditionel forventning på en række
eksportmarkeder og også holdningen til, hvorledes f.eks. polstermøbler
skal fremtræde, fører til møbler med kraftigere udtryksformer.
Den store bredde af dansk møbelproduktion er naturligt baseret på et produktions-
og fremtoningsmæssigt fælleseje, der gør, at de pågældende møbler
frit kan produceres af alle. Når traditionen over en længere periode har
været at fremstille et møbel på en bestemt måde eller med en vis fremtoning,
der med variationer følges af alle i branchen, savner det mening at
tale om, at det ene produkt er en ulovlig efterligning af det andet. Sø- og
Handelsretten har i en afgørelse fra 1996 (V 3.95), der vedrørte en polstersofa,
udtrykt holdningen meget præcist, når man i den frifindende dom
siger: Det må »lægges til grund, at møbelproducenterne generelt orienterer sig
gennem messebesøg og på anden måde om, hvad der er trenden på markedet,
og indretter deres produktion herefter. Der vil derfor ofte være en lang række
sammenfaldende elementer, såvel nye som gamle, på de produkter, der samtidig
er på markedet.
Sofamodellen med skråt afskårne armlæn og løse armpuder må betragtes som en
model, der gennem de adskillige år på markedet har udviklet sig til en klassisk
sofamodel. De to sofaer vil derfor kunne blive forvekslet, dels indbyrdes, men
også med en lang række andre sofaer i samme stil. Uanset at sagsøger selv har
udviklet og derefter i mindst ti år har solgt sin model, inden sagsøgte kom på
markedet med sin nye model, findes de elementer, der alle er almindeligt anvendte,
eller sammenstillingen af dem, ikke at give sagsøgers model et særpræg
i forhold til sagsøgtes sofa.«
Der er imidlertid grund til at advare mod ukritisk at anse almindelige
brugsmøbler for frit tilgængelige for efterligninger. Udviklingen i dansk
retspraksis viser, at er det pågældende møbel i sin fremtoning udtryk for
en selvstændig udviklingsproces, og har møblet et passende særpræg, der
adskiller det fra andre møbler, foreligger der også mulighed for, at møblet
har en beskyttelse mod efterligninger, især når markedsføringsloven
bringes i anvendelse. I 1994 (U.1995.1H) fastslog Højesteret således, at
en enkel ungdomsreol udført i spånplader og med rørvanger i metal nød
markedsføringsretlig beskyttelse. På samme måde Sø- og Handelsrettens
dom fra 1996 (V 23.94), hvor en TV-ophængningsanordning (til væg)
6 © 2007-2009 KROMANN REUMERT & MØBEL+INTERIØR BRANCHEFORENINGEN