Nyhedsbrev 11/2009 - Kromann Reumert

Kromann Reumert 

Udbud 

Nyhedsbrev 11/2009 

KLAGENÆVNET FOR UDBUD 

KLAGENÆVNET LEMPER 

PRAKSIS OM INHABILITET 

- Klagenævnets kendelse af 14. september 2009, 

Konsortiet Vision Area mod Københavns Bymuseum 

Af advokatfuldmægtig Tobias Hjelm Andersen 

En tilbudsgiver havde anvendt firmaet ”Spild af Tid ApS” 

som underleverandør, selvom firmaet havde bistået med 

at udarbejde udbudsmaterialet. Klagenævnet fandt, at 

dette var i overensstemmelse med udbudsreglerne. 

Baggrund for sagen 

Udgravningerne til Cityring Metroen i København er 

de hidtil største i Nordeuropa. I den anledning ønskede 

Københavns Bymuseum at opføre en udendørs multimedie 

installation, hvor borgere kunne få indblik i hovedstadens 

1000-årige historie. Firmaet ”Spild af Tid ApS” 

havde udarbejdet den grafiske del af idéoplægget, som 

efterfølgende blev en del af udbudsmaterialet. Under 

selve udbuddet fungerede firmaet som underleverandør 

for én af tilbudsgiverne, og spørgsmålet var, om dette var 

i strid med udbudsreglerne.


Udbud 


Restriktiv praksis 

I den tidligere sag ”Hedeselskabet Miljø og Energi 

A/S mod Sønderjyllands Amt” fra 2006 havde klagenævnet 

fundet, at en tilbudsgiver havde fået en utilbørlig 

konkurrencefordel, fordi tilbudsgiveren havde 

udarbejdet skitser, der indgik i udbudsmaterialet. I 

den nævnte sag udgjorde konkurrencefordelen kun 

18.000 kr., men dette var tilstrækkeligt. Da ”Spild 

af Tid ApS” havde lavet arbejde for 39.900 kr., talte 

dette således for, at der også i denne sag var sket 

brud på udbudsreglerne. 

Ny kurs fra klagenævnet 

Klagenævnet kom frem til, at der ikke forelå en utilbørlig 

konkurrencefordel. Man lagde vægt på, at 

opgaven havde været begrænset, og at idéoplægget 

havde været tilgængeligt for alle tilbudsgivere i en 

længere periode. Klagenævnet har hermed fastsat 

en ny, mere lempelig praksis på området. 

Flyvefærdig: Forsvarskommandoens 

udbud af flykapacitet godkendt 

- Klagenævnets kendelse af 1. oktober 2009, 

Cimber Air A/S mod Forsvarskommandoen 

Af advokat Malene Lystoft Zabel 

Forsvarskommandoen havde ikke begået evalueringsfejl 

ved vurderingen af de indkomne tilbud på 

flykapacitet. 

Sagens baggrund 

Forsvarskommandoen udbød i juni 2008 to 

kontrakter. Den ene vedrørte køb af flykapacitet til 

transport af forsvarets personel, materiale og forsyninger 

(”Air Lift Capacity”), og den anden salg af 

eventuel overskydende kapacitet i flyene samt flyvetimer, 

som Forsvarskommandoen ikke selv kunne 

udnytte (”Broker Services”). Kendelsen vedrører 

overvejende kontrakten om Air Lift Capacity. 

Kontrakten om Air Lift Capacity blev udbudt som 

begrænset udbud, og tre tilbudsgivere blev prækvalificeret 

og afgav efterfølgende tilbud. Forsvarskommandoen 

vurderede, at ingen af de indkomne tilbud 

var konditionsmæssige, og valgte herefter at udbyde 

kontrakten efter reglerne om udbud efter forhandling. 

Efter at have modtaget tre nye tilbud, meddelte 

Forsvarskommandoen den 25. november 2008, at 

alene et af de tre indkomne tilbud var konditionsmæssige. 

Kontrakten ville derfor blive tildelt konsortiet 

Adagold-Inversija. 

Efter korrespondance med Cimber Air A/S, som 

påstod, at afvisningen af selskabets tilbud var uberettiget, 

valgte Forsvarskommandoen alligevel at tage 

tilbuddet fra Cimber Air A/S i betragtning. 

Den 19. december 2008 besluttede Forsvarskommandoen 

imidlertid at tildele kontrakten om Air Lift 

Capacity til Adagold-Inversija. Cimber Air A/S indgav 

herefter en klage til Klagenævnet for Udbud. 

Udbuddet er tidligere omtalt i et af vores nyhedsbreve, 

idet klagenævnet udskilte spørgsmålet om afvisning 

af Cimber Air A/S’ klage til separat behandling. I en 

kendelse fra 7. maj 2009 besluttede klagenævnet, at 

Cimber Air A/S’ klage ikke skulle afvises. 

Klage over Forsvarskommandoens evaluering 

Cimber Air A/S’ klagepunkter vedrørte næsten alle 

evalueringen af de indkomne tilbud. Cimber Air A/S 

klagede bl.a. over, at Forsvarskommandoen efter 

Cimber Air A/S’ opfattelse lagde et forkert antal 

flyvetimer til grund ved evalueringen af de indkomne 

tilbud, samt at Forsvarskommandoen havde sammenblandet 

tildelingskriterier og udvælgelseskriterier ved 

at vurdere de tilbudte flys egnethed til opgaven. 

Klagenævnet afviste begge påstande.


Udbud 


Ordregiver har ikke pligt til 

at kontrollere oplysningerne i tilbuddene 

Forsvarskommandoen havde desuden ikke handlet 

i strid med udbudsreglerne ved ikke at kontrollere 

rigtigheden af en række oplysninger fra den vindende 

tilbudsgiver. 

• 

• 

Klagenævnet gav derudover Forsvarskommandoen 

medhold i, at Forsvarskommandoen havde anvendt 

den vægtning, som fremgik af udbudsbetingelserne. 

Tildelingsbeslutning tilbagekaldt, 

uden at udbuddet blev annulleret 

Det var derimod i strid med udbudsreglerne, 

at Forsvarskommandoen, efter at have tildelt 

kontrakten til Adagold-Inversija, besluttede at tilbagekalde 

denne beslutning og herefter gennemføre 

en evaluering af Adagold-Inversija’s og Cimber Air 

A/S’ tilbud. Klagenævnet henviste i den forbindelse 

til sin kendelse fra 4. august 2009 (Mölnlycke Health 

Care ApS mod Region Hovedstaden), som er omtalt 

i et tidligere nyhedsbrev. 

Da klagenævnet vurderede, at Cimber Air A/S’ første 

tilbud var ukonditionsmæssigt, gav klagenævnet ikke 

Cimber Air A/S medhold i, at Forsvarskommandoen 

havde været uberettiget til at overgå til udbud efter 

forhandling. 

Klagenævnet har i flere kendelser slået fast, at en 

ordregiver som udgangspunkt ikke har pligt til at 

kontrollere rigtigheden af oplysninger, som fremgår 

af et tilbud. 

Dette udgangspunkt kan dog fraviges, hvis det er 

åbenbart, at oplysningerne fra en tilbudsgiver er 

forkerte. 

Fakta 

Udbud ikke annulleret 

Cimber Air A/S fik alene medhold i, at Forsvarskommandoen 

havde sammenblandet et tildelingskriterium 

og et udvælgelseskriterium vedrørende 

kontrakten om Broker Services. Klagenævnet valgte 

derfor at afvise Cimber Air A/S’ påstand om, at 

Forsvarskommandoens tildelingsbeslutninger skulle 

annulleres. 

Ventetidspukkel nedbragt effektivt 

i Region Nordjylland 


Dansk Erhverv mod Region Nordjylland 

Af advokatfuldmægtig Jacob Ølgaard 

Et mindstekrav om, at tjenesteydelser skulle udføres 

i regionsområdet eller inden for en bestemt afstand 

heraf, var fastsat ud fra saglige hensyn og derfor ikke 

i strid med ligebehandlingsprincippet. 

Region Nordjylland offentliggjorde i februar to 

annoncer på sin hjemmeside med henblik på at 

indhente tilbud på tre rammeaftaler om forskellige 

operationer og undersøgelser. Rammeaftalerne var 

omfattet af Udbudsdirektivets bilag om B-ydelser. 

Regionen havde derfor ikke iværksat et egentligt 

EU-udbud, men alene offentliggjort annoncerne i 

henhold til tilbudslovens afsnit II. 

Efter udløbet af tilbudsfristen modtog klagenævnet 

en klage fra Dansk Erhverv, der var af den opfattelse, 

at et mindstekrav i udbudsbetingelserne var i 

strid med ligebehandlingsprincippet, og at regionens 

tilbudsindhentning derfor skulle annulleres. 

Geografisk afstandskrav som mindstekrav 

Sagens stridspunkt var et mindstekrav, hvoraf det 

fremgik, at tilbudsgiverne skulle kunne udføre de 

pågældende operationer, behandlinger og undersø-


Udbud 


gelser i regionens område eller inden for en nærmere 

angivet afstand fra dette område. For nogle af 

tjenesteydelserne var den maksimale afstand fra 

regionsområdet 60 km, mens den for andre af tjenesteydelserne 

var 100 km. 

Dansk Erhverv mente, at disse afstandskrav gjorde 

rammeaftalerne uattraktive for tilbudsgivere uden 

for de geografiske grænser, og at kravene var usaglige 

og diskriminerende. Mindstekravet var derfor i 

strid med ligebehandlingsprincippet. 

Region Nordjylland var derimod af den opfattelse, at 

afstandskravene var begrundet i såvel saglige som 

tvingende almene hensyn. Regionen tænkte her 

specielt på, at rammeaftalerne var en del af bestræbelserne 

på at nedbringe den ventetidspukkel, der 

opstod i kølvandet på den store overenskomstkonflikt 

på sundhedsområdet. Afstandskravene skulle 

sikre den mest effektive udnyttelse af ventetidspunkter. 

Erfaringsmæssigt havde det således vist sig, 

at patienter ikke var villige til at rejse særlig langt 

uden for regionens grænser for at blive behandlet. 

Uden afstandskravene ville regionen derfor ikke 

være sikker på, at patienterne ville benytte sig af 

aftalerne. 

behandling. Klagen fra Dansk Erhverv blev derfor 

ikke taget til følge. 

Minimumskrav ikke i strid med 

ligebehandlingsprincippet 


Lekolar A/S mod Sydjysk Kommuneindkøb 

Af advokatfuldmægtig Jacob Ølgaard 

Et krav om, at tilbud som minimum skulle omfatte 

90 % af produkterne på tilbudslisten, var ikke i strid 

med det udbudsretlige ligebehandlingsprincip. 

Fire sønderjyske kommuner iværksatte i marts 

gennem den fælleskommunale indkøbscentral 

”Sydjysk Kommuneindkøb” et EU-udbud for en 

rammekontrakt om indkøb af formnings- og beskæftigelsesmaterialer 

til brug for bl.a. daginstitutioner, 

skoler og SFO’er i de fire kommuner. 

Tre virksomheder afgav tilbud på kontrakten, mens 

en fjerde i stedet valgte at klage til klagenævnet. 

Klagen blev ikke tillagt opsættende virkning, og 

Sydjysk Kommuneindkøb indgik derfor kontrakt med 

den vindende tilbudsgiver. 

Klagenævnets afgørelse 

Klagenævnet gav regionen medhold og henviste 

til, at regionen ikke geografisk havde begrænset 

adgangen til at afgive tilbud på rammeaftalerne, 

men alene stillet krav om, at operationer, behandling 

og forundersøgelser skulle ske inden for et bestemt 

område. Og dette var sket ud fra et sagligt hensyn, 

nemlig hensynet til regionens patienter og den effektive 

udnyttelse af rammeaftalen. 

Klagesagen 

Klager i sagen, Lekolar A/S, nedlagde påstand om, at 

indkøbscentralen havde overtrådt ligebehandlingsprincippet 

ved at fastsætte et krav om, at der skulle 

afgives tilbud på minimum 90 % af tilbudslistens 

produkter. Tilbudslisten var efter klagers opfattelse 

så lang, at kun en enkelt leverandør på det danske 

marked ville kunne afgive et tilbud, der opfyldte 

dette krav. 

Klagenævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte 

regionens konkrete skøn over den afstand, 

som patienter var villige til at rejse for at modtage 

Indkøbscentralen gjorde på den anden side 

gældende, at 90-%-kravet var begrundet i ønsket 

om at få en leverandør med et bredt varesortiment,


Udbud 


og at målgruppen for udbuddet ikke kun var det 

danske marked, men også det europæiske marked. 

Klagenævnet gav uden nærmere begrundelse Sydjysk 

Kommuneindkøb medhold og afviste derfor klagen 

fra Lekolar A/S, hvis argumentation da også faldt en 

smule i værdi, ved at alle de tre tilbud, indkøbscentralen 

modtog, opfyldte 90-%-kravet. 

UNDTAGELSE FRA ANNONCERINGSPLIGTEN 

KRÆVER GODE GRUNDE 


Almenbo a.m.b.a. mod Den selvejende almene boligorganisation 

Boligorganisationen Nygårdsparken 

Af advokatfuldmægtig Nina Petri 

Almen boligorganisation kunne ikke undgå annonceringspligt, 

da det havde været muligt at planlægge 

og gennemføre det ønskede samarbejde på en sådan 

måde, at annonceringspligten blev overholdt. 

Klagesagens baggrund 

Den selvejende almene boligorganisation Boligorganisationen 

Nygårdsparken (”Nygårdsparken”) 

opsagde – samtidig med sin udtræden af andelsselskabet 

Almenbo (”Almenbo”) – parternes aftale om 

andelsselskabets administration af Nygårdsparkens 

lejligheder. 

Nygårdsparkens udtræden af Almenbo skete med 

henblik på fusion med den selvejende almene boligorganisation 

Brøndby Boligselskab. Fusionen blev 

imidlertid ikke vedtaget, og de to almene boligorganisationer 

indgik i stedet en samarbejdsaftale. 

Samtidig hermed indgik Nygårdsparken en 1-årig 

administrationsaftale med foreningen Lejerbo, som 

tillige administrerede Brøndby Boligselskab lejligheder. 

Almenbo klagede herefter til klagenævnet over 

manglende forudgående annoncering af aftalen om 

administration af Nygårdsparkens 504 lejligheder. 

Klagenævnets afgørelse 

Efter det oplyste om aftalens værdi lagde klagenævnet 

til grund, at administrationsaftalen var omfattet af 

tilbudsloven. Aftalen var derfor som udgangspunkt 

underlagt annonceringspligt. 

Klagenævnet fandt det ikke godtgjort, at forholdene 

omkring fusionsplanerne og samarbejdsaftalen 

samt administrationsaftalens karakter kunne føre til, 

at undtagelserne i tilbudsloven fandt anvendelse. 

Nygårdsparken havde haft mulighed for at planlægge 

og gennemføre samarbejdet på en sådan 

måde, at annonceringspligten blev overholdt, og 

derfor havde Nygårdsparken været forpligtet til at 

foretage annoncering. 

Klagenævnet udtalte, at Nygårdsparken ved sin tilsidesættelse 

af annonceringspligten havde handlet 

groft i strid med udbudsreglerne. 

Undtagelser til 

annonceringspligten 

Det fremgår udtrykkeligt af tilbudsloven, at annonceringspligten 

ikke gælder i de særlige tilfælde, der fremgår af 

udbudsdirektivets artikel 31. Annonceringspligten kan 

desuden fraviges, i det omfang det er nødvendigt til 

beskyttelse af væsentlige hensyn til offentlige interesser, 

hvor fortrolighed efter kontraktens særlige karakter er 

påkrævet. 

Fakta 

Almenbo havde desuden nedlagt påstand om annullation 

af administrationsaftalen. Henset til at klagen 

først var indgivet, mere end ½ år efter at Almenbo 

blev bekendt med forholdet, samt at aftalen alene var 

indgået for 1 år, fandt klagenævnet ikke grundlag for


Udbud 


at annullere Nygårdsparkens aftale med foreningen 

Lejerbo. 

SKAL BEGRUNDELSEN VÆRE 

PÅ DANSK ELLER ENGELSK? 

- Klagenævnets kendelse af 11. september 2009, 

Mecanoo Architecten b.v. mod Århus Kommune 

Af advokat Jacob Fenger 

Tilbuddenes karakter og omfang har betydning for 

forhandlingsomfanget. Klagenævnet evaluerer ikke 

tilbud. Krav om engelsksproget underretning og 

begrundelse. 

Århus Kommune iværksatte udbud af totalrådgivningskontrakt 

for et multimediehus på havnen i 

Århus med en økonomisk ramme på mere end 1,3 

mia. kr. En forbigået hollandsk tilbudsgiver klagede 

over en række påståede overtrædelser af principperne 

om ligebehandling og gennemsigtighed. 

Et forhandlingsforløb kan ikke omfatte alt 

Klageren var bl.a. utilfreds med, at klageren under 

forhandlingerne med kommunen ikke var blevet 

oplyst om nogen specifikke tekniske forhold – bl.a. 

indkørselsforhold til p-arealer - som ordregiver ville 

tillægge vægt under tilbudsvurderingen. 

forhold, der indgik som underkriterier til tildelingskriteriet 

”det økonomisk mest fordelagtige tilbud”, 

var i strid med udbudsreglerne. Klageren anførte, at 

kommunen ikke kunne anse tilbuddene for ligestillede 

på nogle konkrete punkter, når de ikke samtidig 

indeholdt de samme løsningsforslag. 

Klagenævnet afviste klagerens synspunkter, med 

henvisning til at det er fast praksis i klagenævnet, at 

nævnet ikke foretager en relativ bedømmelse af de 

forskellige tilbud. Eller med klagenævnets egne ord, 

så erstatter klagenævnet ikke ordregivers skøn med 

sit eget. 

Underretning og begrundelse 

skulle være givet på engelsk 

Klageren havde i overensstemmelse med udbudsbetingelser 

affattet sit tilbud på engelsk, ligesom 

forhandlingerne mellem kommunen og klageren var 

foregået på engelsk. 

Kommunen havde på dansk underrettet klageren 

om tildelingsbeslutningen og efterfølgende afgivet 

en dansksproget begrundelse. Underretningen var 

givet til en dansksproget person, der havde været 

kontaktperson for klageren i forbindelse med 

forhandlingerne og tilbudsafgivelsen. Begrundelsen 

var fremsendt til alle tilbudsgivere på dansk. 

Klagenævnet udtalte, at der ikke af direktivets ligebehandlingsprincip 

kan udledes et krav om, at alle 

forhold i teknisk komplicerede og omfattende tilbud 

skal belyses under forhandlingen. Ordregiver har i 

sådanne tilfælde ret til at fokusere på de væsentligste 

elementer i tilbuddene. Klagenævnet tog således 

ikke klagepunktet til følge. 

Klageren gjorde imidlertid gældende, at kommunens 

undladelse af tillige at underrette klageren, 

herunder fremsende begrundelse, på engelsk var 

en overtrædelse af direktivets regler om ligebehandling 

og gennemsigtighed samt en overtrædelse af 

begrundelsesreglerne i ”stand still”-bekendtgørelsen 

(2006/588). 

Klagenævnet evaluerer ikke tilbuddene 

Klageren gjorde herudover gældende, at ordregivers 

vurdering af nogle arkitektoniske og tekniske 

Klagenævnet gav klageren medhold i dette forhold. 

Nævnet lagde vægt på, at tilbuddene efter udbudsbetingelserne 

kunne afgives på enten dansk og


Udbud 


engelsk, og at disse sprog tillige ville være kontrakt- 

og forhandlingssprog, ligesom forhandlingerne 

med klageren var foregået på engelsk. Under disse 

omstændigheder skulle ordregiver dels have underrettet 

om tildelingsbeslutning, dels givet en summarisk 

begrundelse på engelsk. 

Overtrædelsen førte dog ikke til annullation af tildelingsbeslutningen. 

Kendelserne kan læses på 

klagenævnets hjemmeside www.klfu.dk. 

KONKURRENCESTYRELSEN 

Ordregivers henvisninger til 

europæiske standarder 

i udbudsmateriale skal tilføjes 

”eller tilsvarende” 

- Konkurrencestyrelsens udtalelse af 25. august 

2009, Klage over EU-udbud af hjælpemidler. 

Af advokatfuldmægtig Niels Ibsen 

Konkurrencestyrelsen udtalte i en sag om en række 

kommuners udbud af genbrugsmidler, at en ordregivers 

henvisning til europæiske standarder skulle 

tilføjes ”eller tilsvarende” for at leve op til udbudsdirektivets 

regler om kravspecifikation. 

Sagens faktiske omstændigheder 

Egedal Kommune m.fl. udbød i februar 2009 en 

rammeaftale om genbrugshjælpemidler. Rammeaftalen 

var opdelt i delaftaler, hvorefter hver kommune 

indgik separate aftaler om den enkelte delaftale med 

den valgte leverandør. Konkurrencestyrelsen (KS) 

modtog i april 2009 en klage fra Wel-Med/Scanbio 

ApS over udbuddet. 

Klagen vedrørte en række punkter, herunder at 

ordregiver havde handlet i strid med udbudsdirektivets 

artikel 23, stk. 3, ved ikke at tilføje ”eller tilsvarende” 

i forbindelse med henvisninger til tekniske 

standarder. Klager fik medhold heri, da udbudsdirektivets 

artikel 23, stk. 3, litra a, sidste pkt. udtrykkeligt 

foreskriver, at henvisninger til standarder skal efterfølges 

af udtrykket” eller tilsvarende”. 

Ikke praksis på området – og ikke annullation 

KS udtalte, at der ikke sås at være praksis på området, 

og fandt i den konkrete sag, at det ville være uproportionalt 

at anbefale at annullere udbuddet alene 

på grund af denne overtrædelse. Dette underbyggede 

KS bl.a. med, at ordregiver efter udbudsdirektivets 

artikel 23, stk. 4, ikke kan afvise et tilbud, der 

på passende måde godtgør, at det lever op til de 

krav, der er fastsat i de pågældende standarder, som 

ordregiver har henvist til. 

KS opfordrede dog i sin udtalelse direkte til, at ordregiver 

i fremtidige udbud i forbindelse med henvisning 

til standarder tilføjer ”eller tilsvarende”. 

KS fandt desuden, at ordregiver konkret ikke havde 

handlet i strid med udbudsdirektivets artikel 23, stk. 

2, om ”ubegrundede hindringer for konkurrence 

med hensyn til offentlige kontrakter” og de EU-retlige 

principper ved at kræve, at én tilbudsgiver skulle 

kunne levere alle typer madrasser i en delaftale, idet 

kravet var sagligt begrundet. 

Ny ordregiver kunne ikke tilslutte sig 

en indgået rammeaftale 

Det fremgik af udbudsmaterialet, at Fredensborg 

Kommune overvejede kommunens løsning på hjælpemiddelområdet, 

og at Fredensborg Kommune 

derfor skulle kunne tilslutte sig rammeaftalen. 

KS påpegede af egen drift, at det ville være en 

overtrædelse af udbudsdirektivets artikel 32, stk. 2,


Udbud 


2. afsnit, såfremt Fredensborg Kommune efterfølgende 

tilsluttede sig rammeaftalen, som de andre 

kommuner havde indgået. Det var således alene de 

kommuner, der oprindeligt havde indgået rammeaftaler 

med leverandørerne, der kunne trække på disse 

aftaler. 

Det fremgår af udbudsdirektivets art. 23, stk. 2, at: ”De 

tekniske specifikationer skal give tilbudsgiverne lige 

muligheder, og de må ikke bevirke, at der skabes ubegrundede 

hindringer for konkurrence med hensyn til offentlige 

kontrakter.” 

Udtalelserne kan læses på Konkurrencestyrelsens 

hjemmeside www.ks.dk. 

EF-DOMSTOLEN 

ITALIENSK AFFALDSSAG om undtagelse 

til reglen om udbudspligt 

- EF-Domstolens dom af 10. september 2009, 

Sea Srl mod Comune di Ponte Nossa 


EF-Domstolen har igennem sin retspraksis udviklet en 

undtagelse til reglerne om udbudspligt. Undtagelsen 

gælder visse offentligt ejede selskaber, og sagen 

vedrørte rækkevidden af denne undtagelse. 

Sagens baggrund 

Fakta 

En italiensk kommune – Comune di Ponte Nossa - 

var minoritetsaktionær i aktieselskabet Setco, der 

beskæftigede sig med indsamling, transport og bortskaffelse 

af byaffald. De øvrige aktionærer var alle 

kommuner i samme geografiske område. Comune 

di Ponte Nossa havde tildelt Setco en kontrakt uden 

at afholde udbud, og spørgsmålet var, om dette var i 

overensstemmelse med EU-reglerne. 

Undtagelsen til udbudspligt 

EU-udbudsdirektiver medfører i mange tilfælde en 

pligt til at afholde udbud, og selv uden for direktivernes 

anvendelsesområde gælder principperne 

om ligebehandling, gennemsigtighed og forbud 

mod diskrimination i et vist omfang. EF-Domstolen 

har imidlertid undtaget visse kontrakter helt fra 

udbudspligt. Dette gælder de tilfælde, hvor en juridisk 

enhed – for eksempel et aktieselskab – er ejet 

og kontrolleret af offentlige myndigheder, og hvor 

hovedparten af erhvervsaktiviteterne udføres for 

selvsamme offentlige myndigheder. Det er imidlertid 

et krav, at kontrollen svarer til den kontrol, som 

myndighederne fører med deres egne tjenestegrene. 

Sagen om Setco angik derfor primært spørgsmålet 

om, hvornår der forelå en sådan kontrol. 

En konkret vurdering 

EF-Domstolen udtalte, at når man skulle vurdere 

spørgsmålet om kontrol, skulle man kigge på den nationale 

lovgivning, Setcos kontraktmæssige status og 

kontrolmekanismerne i vedtægterne. EF-Domstolen 

udtalte, at såfremt selskabets aktiviteter i vedtægterne 

var begrænset til ejernes (dvs. kommunernes) 

geografiske område, og kontrollen kunne udføres 

gennem vedtægtsmæssige organer bestående af 

repræsentanter med bestemmende indflydelse fra 

de respektive kommuner, ville der foreligge en sådan 

kontrol. Konkret var EF-Domstolen dog i tvivl om, 

hvorvidt de pågældende bestemmelser i realiteten 

blot var udtryk for ejeraftaler, hvilket kunne ændre 

resultatet. Dette spørgsmål overlod EF-domstolen til 

den nationale italienske domstol at afgøre. 

EF-Domstolens afgørelser kan læses på 

http://curia.europa.eu


Udbud 


NYT OM REGLER 

NYT FORSVARSDIREKTIV 

- EU-Direktiv 2009/81/EC om forsvars- og sikkerhedsudbud 

NATIONAL ANNONCERINGSPLATFORM 

FOR OFFENTLIGE INDKØB 

- Udbudsrådets anbefaling af 24. september 2009 



Forsvarsområdet har hidtil været undtaget for udbudspligt, 

men dette ændres med nyt EU-Direktiv. 

Et særligt område 

Hidtil er langt de fleste kontrakter på forsvars- og 

sikkerhedsområdet blevet tildelt uden udbud, fordi 

de eksisterende udbudsregler ikke var velegnede. 

Formålet med det nye direktiv er derfor at lave et 

regelsæt, der er skræddersyet til netop forsvars- og 

sikkerhedsområdet. 

De nye regler 

Det nye regelsæt adskiller sig på flere punkter fra 

de kendte udbudsdirektiver. Bl.a. vil udbud efter 

forhandling kunne benyttes som en af de almindelige 

udbudsformer, og ordregiver får mulighed 

for at kræve særlige garantier for informationssikkerhed 

og leveringssikkerhed. Herudover får de 

ordregivende myndigheder mulighed for at kræve, 

at leverandøren vælger sine underleverandører på 

en objektiv og konkurrencepræget måde, for derved 

at skabe mere konkurrence blandt små og mellemstore 

underleverandører. Endelig holder man stadig 

muligheden åben, for at enkelte særligt følsomme 

kontrakter kan undtages fra de nye regler, men langt 

de fleste kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet 

vil fremover være underlagt det nye direktiv. 

En analyse foretaget af Udbudsrådet viser, at 

mange offentlige opgaver bliver annonceret, men 

at erhvervslivet har svært ved at finde opgaverne. 

Løsningen kan være en stor national annonceringsplatform. 

Idéen med platformen 

Udbudsrådets undersøgelser viser, at det offentlige 

ikke får fuldt udbytte af reglerne om annonceringspligt, 

fordi erhvervslivet ikke altid ved, hvor de skal 

finde opgaverne. Derfor anbefaler Udbudsrådet, at 

der etableres en central annonceringsplatform, som 

vil medføre større gennemsigtighed. Dette vil gøre 

det lettere for erhvervslivet at finde de relevante 

opgaver. Samtidig kan det være med til at forenkle 

annonceringsprocessen for indkøberne i den offentlige 

sektor. Systemet skal imidlertid være så enkelt, 

at det ikke medfører større administrative byrder for 

den offentlige sektor. Foruden etablering af platformen 

anbefaler Udbudsrådet, at der iværksættes 

en informationsindsats for at informere om annonceringspligten. 

Læs pressemeddelelsen. 

Læs pressemeddelelsen.


Udbud 


IMPLEMENTERING 

AF KONTROL-DIREKTIVET 

- Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2007/66/EF 

af 11. december 2007 


Kontroldirektivet forventes implementeret i Danmark 

i januar 2010. 

Det fremgår af Statsministerens lovpakke, at det 

forventes, at Kontroldirektivet implementeres i 

Danmark i januar 2010 – samtidig med ændring af 

konkurrenceloven. Kontroldirektivet medfører en 

forbedret håndhævelse af udbudsreglerne - herunder 

en ændring af stand still-forpligtelsen, ændring 

af reglerne om opsættende virkning, indførelse af 

klagefrister og mulighed for at erklære en kontrakt 

uvirksom. 

Vi vil følge op med en nærmere gennemgang af 

reglerne, når de bliver endeligt implementeret i 

Danmark. 

Se kontroldirektivet her.


Udbud 


Kontakt 

Erik Bertelsen 

E-mail: erb@kromannreumert.com 

Tlf: 38 77 43 11 

Kromann Reumerts udbudsgruppe er ansvarlig for 

nyhedsbrevet og ledes af partnerne Jens Munk Plum 

og Erik Bertelsen. 

Jens Munk Plum 

E-mail: jmp@kromannreumert.com 

Tlf: 38 77 44 11 

Henvendelse om nyhedsbrevet kan ske til redaktør 

Jeppe Lefevre Olsen på jol@kromannreumert.com 

eller ved at kontakte udbudsgruppen på: 

Tlf.: 70 12 12 11 

Jeppe Lefevre Olsen 

E-mail: jol@kromannreumert.com 

Tlf: 38 77 43 08 

Miljøret og offentlig ret 

Kromann Reumert har etableret en særlig forretningsgruppe 

for miljøret og offentlig ret. Du kan 

læse mere om forretningsgruppen på vores hjemmeside 

www.kromannreumert.com, hvor du også 

kan tilmelde dig flere nyhedsbreve. 

København 


Sundkrogsgade 5 

DK-2100 København 

Danmark 


Fax: 70 12 13 11 

E-mail: cph@kromannreumert.com 

Århus 


Rådhuspladsen 3 

DK-8000 Århus C 

Danmark 


Fax: 70 12 14 11 

E-mail: arh@kromannreumert.com 

Dette nyhedsbrev kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Kromann 

Reumert påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte 

eller indirekte kan afledes af brugen af nyhedsbrevet. Dette 

gælder, hvad enten skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtig 

information i nyhedsbrevet eller af øvrige forhold, der relaterer sig 

til nyhedsbrevet.

Nyhedsbrev 11/2009 - Kromann Reumert

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?