Nyhedsbrev 11/2009 - Kromann Reumert

Kromann Reumert
Udbud
Nyhedsbrev 11/2009
KLAGENÆVNET FOR UDBUD
KLAGENÆVNET LEMPER
PRAKSIS OM INHABILITET
- Klagenævnets kendelse af 14. september 2009,
Konsortiet Vision Area mod Københavns Bymuseum
Af advokatfuldmægtig Tobias Hjelm Andersen
En tilbudsgiver havde anvendt firmaet ”Spild af Tid ApS”
som underleverandør, selvom firmaet havde bistået med
at udarbejde udbudsmaterialet. Klagenævnet fandt, at
dette var i overensstemmelse med udbudsreglerne.
Baggrund for sagen
Udgravningerne til Cityring Metroen i København er
de hidtil største i Nordeuropa. I den anledning ønskede
Københavns Bymuseum at opføre en udendørs multimedie
installation, hvor borgere kunne få indblik i hovedstadens
1000-årige historie. Firmaet ”Spild af Tid ApS”
havde udarbejdet den grafiske del af idéoplægget, som
efterfølgende blev en del af udbudsmaterialet. Under
selve udbuddet fungerede firmaet som underleverandør
for én af tilbudsgiverne, og spørgsmålet var, om dette var
i strid med udbudsreglerne.

Kromann Reumert
Udbud
Nyhedsbrev 11/2009
Restriktiv praksis
I den tidligere sag ”Hedeselskabet Miljø og Energi
A/S mod Sønderjyllands Amt” fra 2006 havde klagenævnet
fundet, at en tilbudsgiver havde fået en utilbørlig
konkurrencefordel, fordi tilbudsgiveren havde
udarbejdet skitser, der indgik i udbudsmaterialet. I
den nævnte sag udgjorde konkurrencefordelen kun
18.000 kr., men dette var tilstrækkeligt. Da ”Spild
af Tid ApS” havde lavet arbejde for 39.900 kr., talte
dette således for, at der også i denne sag var sket
brud på udbudsreglerne.
Ny kurs fra klagenævnet
Klagenævnet kom frem til, at der ikke forelå en utilbørlig
konkurrencefordel. Man lagde vægt på, at
opgaven havde været begrænset, og at idéoplægget
havde været tilgængeligt for alle tilbudsgivere i en
længere periode. Klagenævnet har hermed fastsat
en ny, mere lempelig praksis på området.
Flyvefærdig: Forsvarskommandoens
udbud af flykapacitet godkendt
- Klagenævnets kendelse af 1. oktober 2009,
Cimber Air A/S mod Forsvarskommandoen
Af advokat Malene Lystoft Zabel
Forsvarskommandoen havde ikke begået evalueringsfejl
ved vurderingen af de indkomne tilbud på
flykapacitet.
Sagens baggrund
Forsvarskommandoen udbød i juni 2008 to
kontrakter. Den ene vedrørte køb af flykapacitet til
transport af forsvarets personel, materiale og forsyninger
(”Air Lift Capacity”), og den anden salg af
eventuel overskydende kapacitet i flyene samt flyvetimer,
som Forsvarskommandoen ikke selv kunne
udnytte (”Broker Services”). Kendelsen vedrører
overvejende kontrakten om Air Lift Capacity.
Kontrakten om Air Lift Capacity blev udbudt som
begrænset udbud, og tre tilbudsgivere blev prækvalificeret
og afgav efterfølgende tilbud. Forsvarskommandoen
vurderede, at ingen af de indkomne tilbud
var konditionsmæssige, og valgte herefter at udbyde
kontrakten efter reglerne om udbud efter forhandling.
Efter at have modtaget tre nye tilbud, meddelte
Forsvarskommandoen den 25. november 2008, at
alene et af de tre indkomne tilbud var konditionsmæssige.
Kontrakten ville derfor blive tildelt konsortiet
Adagold-Inversija.
Efter korrespondance med Cimber Air A/S, som
påstod, at afvisningen af selskabets tilbud var uberettiget,
valgte Forsvarskommandoen alligevel at tage
tilbuddet fra Cimber Air A/S i betragtning.
Den 19. december 2008 besluttede Forsvarskommandoen
imidlertid at tildele kontrakten om Air Lift
Capacity til Adagold-Inversija. Cimber Air A/S indgav
herefter en klage til Klagenævnet for Udbud.
Udbuddet er tidligere omtalt i et af vores nyhedsbreve,
idet klagenævnet udskilte spørgsmålet om afvisning
af Cimber Air A/S’ klage til separat behandling. I en
kendelse fra 7. maj 2009 besluttede klagenævnet, at
Cimber Air A/S’ klage ikke skulle afvises.
Klage over Forsvarskommandoens evaluering
Cimber Air A/S’ klagepunkter vedrørte næsten alle
evalueringen af de indkomne tilbud. Cimber Air A/S
klagede bl.a. over, at Forsvarskommandoen efter
Cimber Air A/S’ opfattelse lagde et forkert antal
flyvetimer til grund ved evalueringen af de indkomne
tilbud, samt at Forsvarskommandoen havde sammenblandet
tildelingskriterier og udvælgelseskriterier ved
at vurdere de tilbudte flys egnethed til opgaven.
Klagenævnet afviste begge påstande.

Kromann Reumert
Udbud
Nyhedsbrev 11/2009
Ordregiver har ikke pligt til
at kontrollere oplysningerne i tilbuddene
Forsvarskommandoen havde desuden ikke handlet
i strid med udbudsreglerne ved ikke at kontrollere
rigtigheden af en række oplysninger fra den vindende
tilbudsgiver.
•
•
Klagenævnet gav derudover Forsvarskommandoen
medhold i, at Forsvarskommandoen havde anvendt
den vægtning, som fremgik af udbudsbetingelserne.
Tildelingsbeslutning tilbagekaldt,
uden at udbuddet blev annulleret
Det var derimod i strid med udbudsreglerne,
at Forsvarskommandoen, efter at have tildelt
kontrakten til Adagold-Inversija, besluttede at tilbagekalde
denne beslutning og herefter gennemføre
en evaluering af Adagold-Inversija’s og Cimber Air
A/S’ tilbud. Klagenævnet henviste i den forbindelse
til sin kendelse fra 4. august 2009 (Mölnlycke Health
Care ApS mod Region Hovedstaden), som er omtalt
i et tidligere nyhedsbrev.
Da klagenævnet vurderede, at Cimber Air A/S’ første
tilbud var ukonditionsmæssigt, gav klagenævnet ikke
Cimber Air A/S medhold i, at Forsvarskommandoen
havde været uberettiget til at overgå til udbud efter
forhandling.
Klagenævnet har i flere kendelser slået fast, at en
ordregiver som udgangspunkt ikke har pligt til at
kontrollere rigtigheden af oplysninger, som fremgår
af et tilbud.
Dette udgangspunkt kan dog fraviges, hvis det er
åbenbart, at oplysningerne fra en tilbudsgiver er
forkerte.
Fakta
Udbud ikke annulleret
Cimber Air A/S fik alene medhold i, at Forsvarskommandoen
havde sammenblandet et tildelingskriterium
og et udvælgelseskriterium vedrørende
kontrakten om Broker Services. Klagenævnet valgte
derfor at afvise Cimber Air A/S’ påstand om, at
Forsvarskommandoens tildelingsbeslutninger skulle
annulleres.
Ventetidspukkel nedbragt effektivt
i Region Nordjylland
- Klagenævnets kendelse af 30. september 2009,
Dansk Erhverv mod Region Nordjylland
Af advokatfuldmægtig Jacob Ølgaard
Et mindstekrav om, at tjenesteydelser skulle udføres
i regionsområdet eller inden for en bestemt afstand
heraf, var fastsat ud fra saglige hensyn og derfor ikke
i strid med ligebehandlingsprincippet.
Region Nordjylland offentliggjorde i februar to
annoncer på sin hjemmeside med henblik på at
indhente tilbud på tre rammeaftaler om forskellige
operationer og undersøgelser. Rammeaftalerne var
omfattet af Udbudsdirektivets bilag om B-ydelser.
Regionen havde derfor ikke iværksat et egentligt
EU-udbud, men alene offentliggjort annoncerne i
henhold til tilbudslovens afsnit II.
Efter udløbet af tilbudsfristen modtog klagenævnet
en klage fra Dansk Erhverv, der var af den opfattelse,
at et mindstekrav i udbudsbetingelserne var i
strid med ligebehandlingsprincippet, og at regionens
tilbudsindhentning derfor skulle annulleres.
Geografisk afstandskrav som mindstekrav
Sagens stridspunkt var et mindstekrav, hvoraf det
fremgik, at tilbudsgiverne skulle kunne udføre de
pågældende operationer, behandlinger og undersø-

Kromann Reumert
Udbud
Nyhedsbrev 11/2009
gelser i regionens område eller inden for en nærmere
angivet afstand fra dette område. For nogle af
tjenesteydelserne var den maksimale afstand fra
regionsområdet 60 km, mens den for andre af tjenesteydelserne
var 100 km.
Dansk Erhverv mente, at disse afstandskrav gjorde
rammeaftalerne uattraktive for tilbudsgivere uden
for de geografiske grænser, og at kravene var usaglige
og diskriminerende. Mindstekravet var derfor i
strid med ligebehandlingsprincippet.
Region Nordjylland var derimod af den opfattelse, at
afstandskravene var begrundet i såvel saglige som
tvingende almene hensyn. Regionen tænkte her
specielt på, at rammeaftalerne var en del af bestræbelserne
på at nedbringe den ventetidspukkel, der
opstod i kølvandet på den store overenskomstkonflikt
på sundhedsområdet. Afstandskravene skulle
sikre den mest effektive udnyttelse af ventetidspunkter.
Erfaringsmæssigt havde det således vist sig,
at patienter ikke var villige til at rejse særlig langt
uden for regionens grænser for at blive behandlet.
Uden afstandskravene ville regionen derfor ikke
være sikker på, at patienterne ville benytte sig af
aftalerne.
behandling. Klagen fra Dansk Erhverv blev derfor
ikke taget til følge.
Minimumskrav ikke i strid med
ligebehandlingsprincippet
- Klagenævnets kendelse af 29. september 2009,
Lekolar A/S mod Sydjysk Kommuneindkøb
Af advokatfuldmægtig Jacob Ølgaard
Et krav om, at tilbud som minimum skulle omfatte
90 % af produkterne på tilbudslisten, var ikke i strid
med det udbudsretlige ligebehandlingsprincip.
Fire sønderjyske kommuner iværksatte i marts
gennem den fælleskommunale indkøbscentral
”Sydjysk Kommuneindkøb” et EU-udbud for en
rammekontrakt om indkøb af formnings- og beskæftigelsesmaterialer
til brug for bl.a. daginstitutioner,
skoler og SFO’er i de fire kommuner.
Tre virksomheder afgav tilbud på kontrakten, mens
en fjerde i stedet valgte at klage til klagenævnet.
Klagen blev ikke tillagt opsættende virkning, og
Sydjysk Kommuneindkøb indgik derfor kontrakt med
den vindende tilbudsgiver.
Klagenævnets afgørelse
Klagenævnet gav regionen medhold og henviste
til, at regionen ikke geografisk havde begrænset
adgangen til at afgive tilbud på rammeaftalerne,
men alene stillet krav om, at operationer, behandling
og forundersøgelser skulle ske inden for et bestemt
område. Og dette var sket ud fra et sagligt hensyn,
nemlig hensynet til regionens patienter og den effektive
udnyttelse af rammeaftalen.
Klagesagen
Klager i sagen, Lekolar A/S, nedlagde påstand om, at
indkøbscentralen havde overtrådt ligebehandlingsprincippet
ved at fastsætte et krav om, at der skulle
afgives tilbud på minimum 90 % af tilbudslistens
produkter. Tilbudslisten var efter klagers opfattelse
så lang, at kun en enkelt leverandør på det danske
marked ville kunne afgive et tilbud, der opfyldte
dette krav.
Klagenævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte
regionens konkrete skøn over den afstand,
som patienter var villige til at rejse for at modtage
Indkøbscentralen gjorde på den anden side
gældende, at 90-%-kravet var begrundet i ønsket
om at få en leverandør med et bredt varesortiment,

Kromann Reumert
Udbud
Nyhedsbrev 11/2009
og at målgruppen for udbuddet ikke kun var det
danske marked, men også det europæiske marked.
Klagenævnet gav uden nærmere begrundelse Sydjysk
Kommuneindkøb medhold og afviste derfor klagen
fra Lekolar A/S, hvis argumentation da også faldt en
smule i værdi, ved at alle de tre tilbud, indkøbscentralen
modtog, opfyldte 90-%-kravet.
UNDTAGELSE FRA ANNONCERINGSPLIGTEN
KRÆVER GODE GRUNDE
- Klagenævnets kendelse af 15. september 2009,
Almenbo a.m.b.a. mod Den selvejende almene boligorganisation
Boligorganisationen Nygårdsparken
Af advokatfuldmægtig Nina Petri
Almen boligorganisation kunne ikke undgå annonceringspligt,
da det havde været muligt at planlægge
og gennemføre det ønskede samarbejde på en sådan
måde, at annonceringspligten blev overholdt.
Klagesagens baggrund
Den selvejende almene boligorganisation Boligorganisationen
Nygårdsparken (”Nygårdsparken”)
opsagde – samtidig med sin udtræden af andelsselskabet
Almenbo (”Almenbo”) – parternes aftale om
andelsselskabets administration af Nygårdsparkens
lejligheder.
Nygårdsparkens udtræden af Almenbo skete med
henblik på fusion med den selvejende almene boligorganisation
Brøndby Boligselskab. Fusionen blev
imidlertid ikke vedtaget, og de to almene boligorganisationer
indgik i stedet en samarbejdsaftale.
Samtidig hermed indgik Nygårdsparken en 1-årig
administrationsaftale med foreningen Lejerbo, som
tillige administrerede Brøndby Boligselskab lejligheder.
Almenbo klagede herefter til klagenævnet over
manglende forudgående annoncering af aftalen om
administration af Nygårdsparkens 504 lejligheder.
Klagenævnets afgørelse
Efter det oplyste om aftalens værdi lagde klagenævnet
til grund, at administrationsaftalen var omfattet af
tilbudsloven. Aftalen var derfor som udgangspunkt
underlagt annonceringspligt.
Klagenævnet fandt det ikke godtgjort, at forholdene
omkring fusionsplanerne og samarbejdsaftalen
samt administrationsaftalens karakter kunne føre til,
at undtagelserne i tilbudsloven fandt anvendelse.
Nygårdsparken havde haft mulighed for at planlægge
og gennemføre samarbejdet på en sådan
måde, at annonceringspligten blev overholdt, og
derfor havde Nygårdsparken været forpligtet til at
foretage annoncering.
Klagenævnet udtalte, at Nygårdsparken ved sin tilsidesættelse
af annonceringspligten havde handlet
groft i strid med udbudsreglerne.
Undtagelser til
annonceringspligten
Det fremgår udtrykkeligt af tilbudsloven, at annonceringspligten
ikke gælder i de særlige tilfælde, der fremgår af
udbudsdirektivets artikel 31. Annonceringspligten kan
desuden fraviges, i det omfang det er nødvendigt til
beskyttelse af væsentlige hensyn til offentlige interesser,
hvor fortrolighed efter kontraktens særlige karakter er
påkrævet.
Fakta
Almenbo havde desuden nedlagt påstand om annullation
af administrationsaftalen. Henset til at klagen
først var indgivet, mere end ½ år efter at Almenbo
blev bekendt med forholdet, samt at aftalen alene var
indgået for 1 år, fandt klagenævnet ikke grundlag for

Kromann Reumert
Udbud
Nyhedsbrev 11/2009
at annullere Nygårdsparkens aftale med foreningen
Lejerbo.
SKAL BEGRUNDELSEN VÆRE
PÅ DANSK ELLER ENGELSK?
- Klagenævnets kendelse af 11. september 2009,
Mecanoo Architecten b.v. mod Århus Kommune
Af advokat Jacob Fenger
Tilbuddenes karakter og omfang har betydning for
forhandlingsomfanget. Klagenævnet evaluerer ikke
tilbud. Krav om engelsksproget underretning og
begrundelse.
Århus Kommune iværksatte udbud af totalrådgivningskontrakt
for et multimediehus på havnen i
Århus med en økonomisk ramme på mere end 1,3
mia. kr. En forbigået hollandsk tilbudsgiver klagede
over en række påståede overtrædelser af principperne
om ligebehandling og gennemsigtighed.
Et forhandlingsforløb kan ikke omfatte alt
Klageren var bl.a. utilfreds med, at klageren under
forhandlingerne med kommunen ikke var blevet
oplyst om nogen specifikke tekniske forhold – bl.a.
indkørselsforhold til p-arealer - som ordregiver ville
tillægge vægt under tilbudsvurderingen.
forhold, der indgik som underkriterier til tildelingskriteriet
”det økonomisk mest fordelagtige tilbud”,
var i strid med udbudsreglerne. Klageren anførte, at
kommunen ikke kunne anse tilbuddene for ligestillede
på nogle konkrete punkter, når de ikke samtidig
indeholdt de samme løsningsforslag.
Klagenævnet afviste klagerens synspunkter, med
henvisning til at det er fast praksis i klagenævnet, at
nævnet ikke foretager en relativ bedømmelse af de
forskellige tilbud. Eller med klagenævnets egne ord,
så erstatter klagenævnet ikke ordregivers skøn med
sit eget.
Underretning og begrundelse
skulle være givet på engelsk
Klageren havde i overensstemmelse med udbudsbetingelser
affattet sit tilbud på engelsk, ligesom
forhandlingerne mellem kommunen og klageren var
foregået på engelsk.
Kommunen havde på dansk underrettet klageren
om tildelingsbeslutningen og efterfølgende afgivet
en dansksproget begrundelse. Underretningen var
givet til en dansksproget person, der havde været
kontaktperson for klageren i forbindelse med
forhandlingerne og tilbudsafgivelsen. Begrundelsen
var fremsendt til alle tilbudsgivere på dansk.
Klagenævnet udtalte, at der ikke af direktivets ligebehandlingsprincip
kan udledes et krav om, at alle
forhold i teknisk komplicerede og omfattende tilbud
skal belyses under forhandlingen. Ordregiver har i
sådanne tilfælde ret til at fokusere på de væsentligste
elementer i tilbuddene. Klagenævnet tog således
ikke klagepunktet til følge.
Klageren gjorde imidlertid gældende, at kommunens
undladelse af tillige at underrette klageren,
herunder fremsende begrundelse, på engelsk var
en overtrædelse af direktivets regler om ligebehandling
og gennemsigtighed samt en overtrædelse af
begrundelsesreglerne i ”stand still”-bekendtgørelsen
(2006/588).
Klagenævnet evaluerer ikke tilbuddene
Klageren gjorde herudover gældende, at ordregivers
vurdering af nogle arkitektoniske og tekniske
Klagenævnet gav klageren medhold i dette forhold.
Nævnet lagde vægt på, at tilbuddene efter udbudsbetingelserne
kunne afgives på enten dansk og

Kromann Reumert
Udbud
Nyhedsbrev 11/2009
engelsk, og at disse sprog tillige ville være kontrakt-
og forhandlingssprog, ligesom forhandlingerne
med klageren var foregået på engelsk. Under disse
omstændigheder skulle ordregiver dels have underrettet
om tildelingsbeslutning, dels givet en summarisk
begrundelse på engelsk.
Overtrædelsen førte dog ikke til annullation af tildelingsbeslutningen.
Kendelserne kan læses på
klagenævnets hjemmeside www.klfu.dk.
KONKURRENCESTYRELSEN
Ordregivers henvisninger til
europæiske standarder
i udbudsmateriale skal tilføjes
”eller tilsvarende”
- Konkurrencestyrelsens udtalelse af 25. august
2009, Klage over EU-udbud af hjælpemidler.
Af advokatfuldmægtig Niels Ibsen
Konkurrencestyrelsen udtalte i en sag om en række
kommuners udbud af genbrugsmidler, at en ordregivers
henvisning til europæiske standarder skulle
tilføjes ”eller tilsvarende” for at leve op til udbudsdirektivets
regler om kravspecifikation.
Sagens faktiske omstændigheder
Egedal Kommune m.fl. udbød i februar 2009 en
rammeaftale om genbrugshjælpemidler. Rammeaftalen
var opdelt i delaftaler, hvorefter hver kommune
indgik separate aftaler om den enkelte delaftale med
den valgte leverandør. Konkurrencestyrelsen (KS)
modtog i april 2009 en klage fra Wel-Med/Scanbio
ApS over udbuddet.
Klagen vedrørte en række punkter, herunder at
ordregiver havde handlet i strid med udbudsdirektivets
artikel 23, stk. 3, ved ikke at tilføje ”eller tilsvarende”
i forbindelse med henvisninger til tekniske
standarder. Klager fik medhold heri, da udbudsdirektivets
artikel 23, stk. 3, litra a, sidste pkt. udtrykkeligt
foreskriver, at henvisninger til standarder skal efterfølges
af udtrykket” eller tilsvarende”.
Ikke praksis på området – og ikke annullation
KS udtalte, at der ikke sås at være praksis på området,
og fandt i den konkrete sag, at det ville være uproportionalt
at anbefale at annullere udbuddet alene
på grund af denne overtrædelse. Dette underbyggede
KS bl.a. med, at ordregiver efter udbudsdirektivets
artikel 23, stk. 4, ikke kan afvise et tilbud, der
på passende måde godtgør, at det lever op til de
krav, der er fastsat i de pågældende standarder, som
ordregiver har henvist til.
KS opfordrede dog i sin udtalelse direkte til, at ordregiver
i fremtidige udbud i forbindelse med henvisning
til standarder tilføjer ”eller tilsvarende”.
KS fandt desuden, at ordregiver konkret ikke havde
handlet i strid med udbudsdirektivets artikel 23, stk.
2, om ”ubegrundede hindringer for konkurrence
med hensyn til offentlige kontrakter” og de EU-retlige
principper ved at kræve, at én tilbudsgiver skulle
kunne levere alle typer madrasser i en delaftale, idet
kravet var sagligt begrundet.
Ny ordregiver kunne ikke tilslutte sig
en indgået rammeaftale
Det fremgik af udbudsmaterialet, at Fredensborg
Kommune overvejede kommunens løsning på hjælpemiddelområdet,
og at Fredensborg Kommune
derfor skulle kunne tilslutte sig rammeaftalen.
KS påpegede af egen drift, at det ville være en
overtrædelse af udbudsdirektivets artikel 32, stk. 2,

Kromann Reumert
Udbud
Nyhedsbrev 11/2009
2. afsnit, såfremt Fredensborg Kommune efterfølgende
tilsluttede sig rammeaftalen, som de andre
kommuner havde indgået. Det var således alene de
kommuner, der oprindeligt havde indgået rammeaftaler
med leverandørerne, der kunne trække på disse
aftaler.
Det fremgår af udbudsdirektivets art. 23, stk. 2, at: ”De
tekniske specifikationer skal give tilbudsgiverne lige
muligheder, og de må ikke bevirke, at der skabes ubegrundede
hindringer for konkurrence med hensyn til offentlige
kontrakter.”
Udtalelserne kan læses på Konkurrencestyrelsens
hjemmeside www.ks.dk.
EF-DOMSTOLEN
ITALIENSK AFFALDSSAG om undtagelse
til reglen om udbudspligt
- EF-Domstolens dom af 10. september 2009,
Sea Srl mod Comune di Ponte Nossa
Af advokatfuldmægtig Tobias Hjelm Andersen
EF-Domstolen har igennem sin retspraksis udviklet en
undtagelse til reglerne om udbudspligt. Undtagelsen
gælder visse offentligt ejede selskaber, og sagen
vedrørte rækkevidden af denne undtagelse.
Sagens baggrund
Fakta
En italiensk kommune – Comune di Ponte Nossa -
var minoritetsaktionær i aktieselskabet Setco, der
beskæftigede sig med indsamling, transport og bortskaffelse
af byaffald. De øvrige aktionærer var alle
kommuner i samme geografiske område. Comune
di Ponte Nossa havde tildelt Setco en kontrakt uden
at afholde udbud, og spørgsmålet var, om dette var i
overensstemmelse med EU-reglerne.
Undtagelsen til udbudspligt
EU-udbudsdirektiver medfører i mange tilfælde en
pligt til at afholde udbud, og selv uden for direktivernes
anvendelsesområde gælder principperne
om ligebehandling, gennemsigtighed og forbud
mod diskrimination i et vist omfang. EF-Domstolen
har imidlertid undtaget visse kontrakter helt fra
udbudspligt. Dette gælder de tilfælde, hvor en juridisk
enhed – for eksempel et aktieselskab – er ejet
og kontrolleret af offentlige myndigheder, og hvor
hovedparten af erhvervsaktiviteterne udføres for
selvsamme offentlige myndigheder. Det er imidlertid
et krav, at kontrollen svarer til den kontrol, som
myndighederne fører med deres egne tjenestegrene.
Sagen om Setco angik derfor primært spørgsmålet
om, hvornår der forelå en sådan kontrol.
En konkret vurdering
EF-Domstolen udtalte, at når man skulle vurdere
spørgsmålet om kontrol, skulle man kigge på den nationale
lovgivning, Setcos kontraktmæssige status og
kontrolmekanismerne i vedtægterne. EF-Domstolen
udtalte, at såfremt selskabets aktiviteter i vedtægterne
var begrænset til ejernes (dvs. kommunernes)
geografiske område, og kontrollen kunne udføres
gennem vedtægtsmæssige organer bestående af
repræsentanter med bestemmende indflydelse fra
de respektive kommuner, ville der foreligge en sådan
kontrol. Konkret var EF-Domstolen dog i tvivl om,
hvorvidt de pågældende bestemmelser i realiteten
blot var udtryk for ejeraftaler, hvilket kunne ændre
resultatet. Dette spørgsmål overlod EF-domstolen til
den nationale italienske domstol at afgøre.
EF-Domstolens afgørelser kan læses på
http://curia.europa.eu

Kromann Reumert
Udbud
Nyhedsbrev 11/2009
NYT OM REGLER
NYT FORSVARSDIREKTIV
- EU-Direktiv 2009/81/EC om forsvars- og sikkerhedsudbud
NATIONAL ANNONCERINGSPLATFORM
FOR OFFENTLIGE INDKØB
- Udbudsrådets anbefaling af 24. september 2009
Af advokatfuldmægtig Tobias Hjelm Andersen
Af advokatfuldmægtig Tobias Hjelm Andersen
Forsvarsområdet har hidtil været undtaget for udbudspligt,
men dette ændres med nyt EU-Direktiv.
Et særligt område
Hidtil er langt de fleste kontrakter på forsvars- og
sikkerhedsområdet blevet tildelt uden udbud, fordi
de eksisterende udbudsregler ikke var velegnede.
Formålet med det nye direktiv er derfor at lave et
regelsæt, der er skræddersyet til netop forsvars- og
sikkerhedsområdet.
De nye regler
Det nye regelsæt adskiller sig på flere punkter fra
de kendte udbudsdirektiver. Bl.a. vil udbud efter
forhandling kunne benyttes som en af de almindelige
udbudsformer, og ordregiver får mulighed
for at kræve særlige garantier for informationssikkerhed
og leveringssikkerhed. Herudover får de
ordregivende myndigheder mulighed for at kræve,
at leverandøren vælger sine underleverandører på
en objektiv og konkurrencepræget måde, for derved
at skabe mere konkurrence blandt små og mellemstore
underleverandører. Endelig holder man stadig
muligheden åben, for at enkelte særligt følsomme
kontrakter kan undtages fra de nye regler, men langt
de fleste kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet
vil fremover være underlagt det nye direktiv.
En analyse foretaget af Udbudsrådet viser, at
mange offentlige opgaver bliver annonceret, men
at erhvervslivet har svært ved at finde opgaverne.
Løsningen kan være en stor national annonceringsplatform.
Idéen med platformen
Udbudsrådets undersøgelser viser, at det offentlige
ikke får fuldt udbytte af reglerne om annonceringspligt,
fordi erhvervslivet ikke altid ved, hvor de skal
finde opgaverne. Derfor anbefaler Udbudsrådet, at
der etableres en central annonceringsplatform, som
vil medføre større gennemsigtighed. Dette vil gøre
det lettere for erhvervslivet at finde de relevante
opgaver. Samtidig kan det være med til at forenkle
annonceringsprocessen for indkøberne i den offentlige
sektor. Systemet skal imidlertid være så enkelt,
at det ikke medfører større administrative byrder for
den offentlige sektor. Foruden etablering af platformen
anbefaler Udbudsrådet, at der iværksættes
en informationsindsats for at informere om annonceringspligten.
Læs pressemeddelelsen.
Læs pressemeddelelsen.

Kromann Reumert
Udbud
Nyhedsbrev 11/2009
IMPLEMENTERING
AF KONTROL-DIREKTIVET
- Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2007/66/EF
af 11. december 2007
Af advokatfuldmægtig Tobias Hjelm Andersen
Kontroldirektivet forventes implementeret i Danmark
i januar 2010.
Det fremgår af Statsministerens lovpakke, at det
forventes, at Kontroldirektivet implementeres i
Danmark i januar 2010 – samtidig med ændring af
konkurrenceloven. Kontroldirektivet medfører en
forbedret håndhævelse af udbudsreglerne - herunder
en ændring af stand still-forpligtelsen, ændring
af reglerne om opsættende virkning, indførelse af
klagefrister og mulighed for at erklære en kontrakt
uvirksom.
Vi vil følge op med en nærmere gennemgang af
reglerne, når de bliver endeligt implementeret i
Danmark.
Se kontroldirektivet her.

Kromann Reumert
Udbud
Nyhedsbrev 11/2009
Kontakt
Erik Bertelsen
E-mail: erb@kromannreumert.com
Tlf: 38 77 43 11
Kromann Reumerts udbudsgruppe er ansvarlig for
nyhedsbrevet og ledes af partnerne Jens Munk Plum
og Erik Bertelsen.
Jens Munk Plum
E-mail: jmp@kromannreumert.com
Tlf: 38 77 44 11
Henvendelse om nyhedsbrevet kan ske til redaktør
Jeppe Lefevre Olsen på jol@kromannreumert.com
eller ved at kontakte udbudsgruppen på:
Tlf.: 70 12 12 11
Jeppe Lefevre Olsen
E-mail: jol@kromannreumert.com
Tlf: 38 77 43 08
Miljøret og offentlig ret
Kromann Reumert har etableret en særlig forretningsgruppe
for miljøret og offentlig ret. Du kan
læse mere om forretningsgruppen på vores hjemmeside
www.kromannreumert.com, hvor du også
kan tilmelde dig flere nyhedsbreve.
København
Kromann Reumert
Sundkrogsgade 5
DK-2100 København
Danmark
Tlf.: 70 12 12 11
Fax: 70 12 13 11
E-mail: cph@kromannreumert.com
Århus
Kromann Reumert
Rådhuspladsen 3
DK-8000 Århus C
Danmark
Tlf.: 70 12 12 11
Fax: 70 12 14 11
E-mail: arh@kromannreumert.com
Dette nyhedsbrev kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Kromann
Reumert påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte
eller indirekte kan afledes af brugen af nyhedsbrevet. Dette
gælder, hvad enten skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtig
information i nyhedsbrevet eller af øvrige forhold, der relaterer sig
til nyhedsbrevet.