Gasteknik nr. 3, juni 2004 [PDF] - Dansk Gas Forening

Energipolitisk Redegørelse 2004
Målet for regeringens energipolitik
er at skabe velfungerende
energimarkeder med
rammer, der sikrer omkostningseffektivitet,forsyningssikkerhed,
miljøhensyn og en
effektiv anvendelse af energien.
Markederne skal være gennemskuelige,
og der skal være
effektiv konkurrence. Det sikrer
energiforbrugerne så lave
energipriser som muligt.
29. marts 2004 indgik regeringen
to meget væsentlige
energipolitiske aftaler med et
bredt flertal i Folketinget. Den
ene aftale omfatter en fremtidssikring
af energiinfrastrukturen.
Den anden fastlægger
rammerne for udbygning med
vindmøller og et mere velfungerende
elmarked.
Det er vigtigt, at energipolitikken
også bidrager til et bedre
miljø. Den nye CO 2-kvoteordning
er et centralt element
i en omkostningseffektiv opfyldelse
af Danmarks klimaforpligtelser.
Med lovforslaget
om CO 2-kvoter implementerer
Danmark EUs kvotehandelsdirektiv,
som skal skabe et
fælles europæisk marked for
handel med CO 2-kvoter.
Store investeringer
Energisystemet er præget
af store investeringsbehov
med lange tidshorisonter.
Udvikling af ny teknologi eller
nye energiressourcer kræver
ofte mange års forsknings-
og udviklingsarbejde.
Det indgår derfor i de nye
energipolitiske aftaler, at
der skal udarbejdes to handlingsplaner
om henholdsvis
den fremtidige infrastruktur
og energiforsyning og om
Figur 1:
Udviklingen i årligt overskud
fra DUCs aktiviteter i
Nordsøen 1984–2042
(2003-priser).
øget energieffektivisering.
Regeringen vil indbyde sektoren
og andre interesserede
parter til at komme med indspil
i forbindelse med udarbejdelsen
af handlingsplanerne.
Olie- og gas
Produktionen fra Nordsøens
olie- og gasfelter er den væsentligste
årsag til, at Danmark
siden 1997 har været selvforsynende
med energi. Den teknologiske
udvikling har gjort
det muligt at udnytte større og
større dele af den olie, der er
fundet i Danmark. Fortsætter
udviklingen, kan endnu større
andele af olien hentes op fra
felterne. Det er desuden muligt,
at der findes nye olie- og
gasfelter i Danmark. I løbet af
2004 planlægges der gennemført
en 6. udbudsrunde for nye
tilladelser til efterforskning og
produktion af olie og gas.
Et skøn over mulighederne
for olieproduktion viser, at der
er baggrund for produktion af
næsten dobbelt så meget olie
på dansk område, som der allerede
er produceret. Det vil
betyde, at Danmark kan være
selvforsynende med olie og
gas i mange år endnu.
Den intensivering af tilsynet
med olie- og gasproduktionen,
der er iværksat, skal bla. sikre
moderne produktionsmetoder,
så mest mulig af den fundne
olie og gas bliver indvundet,
ENERGIPOLITIK
Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K)
fremlagde i april en redegørelse i Folketinget om
energipolitiske foranstaltninger. Gasteknik bringer
her et uddrag med speciel vægt på de afsnit, der
har særlig interesse for gasbranchen.
REDIGERET AF JENS UTOFT, GASTEKNIK
inden produktionen fra felterne
opgives.
Den danske undergrund giver
også flere steder mulighed
for at producere varmt
vand – såkaldt geotermi – som
kan udnyttes til fjernvarme.
Mulighederne afhænger af
en række tekniske og økonomiske
forhold. Et demonstrationsanlæg
for udnyttelse
af geotermisk energi er under
opførelse i København.
Infrastruktur
Det er besluttet i de seneste
energipolitiske aftaler, at der
skal udarbejdes en national
handlingsplan for den fremtidige
infrastruktur frem mod
2010. Målet er at sikre en høj
grad af forsyningssikkerhed,
skabelsen af velfungerende
konkurrencemarkeder og indpasning
af vedvarende energi.
Handlingsplanen skal endvidere
belyse den fremtidige
energiforsyning, samspillet
og integration af forskellige
energiteknologier samt perspektiverne
for den fremtidige
energiforsyning frem til 2025,
herunder anvendelse af nye
energiteknologier.
Handlingsplanen omfatter
større nye kabelforbindelser i
Danmark og forstærkning og
nyanlæg af udlandsforbindelser.
Økonomi- og erhvervsministeren
fremlægger inden
1. marts 2005 oplæg til hand-
lingsplanen for den fremtidige
infrastruktur.
Decentral kraftvarme
Cirka 25% af den samlede
elproduktion kommer fra
decentrale kraftvarmeanlæg.
Regeringen ønsker at sikre et
mere velfungerende elmarked,
også for de mindre elproducenter,
med en større reguleringsevne
og bedre udnyttelse
af de decentrale værker.
Derfor gennemføres en omlægning
af støtten for eksisterende
decentral kraftvarme,
der sikrer værkerne det samme
samlede støtteniveau som
under den hidtidige treledstarif.
Støtten reguleres i forhold
til udviklingen i elprisen.
Varmeprisen må ikke stige
som følge af omlægningen.
Støtten fastsættes individuelt
for det enkelte værk således,
at den samlede støtte afspejler
størrelsen af den støtte,
som værket har opnået under
treledstariffen. Støtteperioden
er 20 år fra anlæggets første
tilslutning til nettet, dog
mindst 15 år fra 1. januar
2004. Der etableres en 2 årlig
overgangsordning for værker
under 10 MW, og en særlig
fleksibel ordning for de små
værker på eller under 5 MW.
Andet
Redegørelsen indeholder
desuden afsnit om
• Markedsorientering af vindkraften
• Nye afregningsregler for biogasanlæg.
• Forskning og udvikling
• Privat ankenævn for el- gas-
og varmesektoren.
• Stramning af bygningsreglementet
• Etablering af energimæssige
service- og eftersynsordninger
af kedler og ventilationsanlæg
• Handlingsplan for øget energieffektivisering.
4 Gasteknik 3/2004