FORSKELSBEHANDLING n Af Dorte Schmidt · Mikkel Østergaard - Der var engang én på et kursus, der sagde til mig, at jeg er så arbejdsliderlig, at jeg finder mig i hvad <strong>som</strong> helst. Det gør jeg nu ikke. Men jeg er nok sådan en, der tænker, at det hele nok skal blive bedre med tiden, siger Malene Kristoffersen, der fik 5.000 kroner mindre i løn end sin kollega for det samme arbejde.
<strong>Udnyttet</strong> <strong>som</strong> <strong>fleksjobber</strong> Forskelsbehandling er forbudt Loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet er klokkeklar: § 1. Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. FORSKELSBEHANDLING Malene Kristoffersen fik 5.000 kroner mindre i løn end sin kollega, skønt de udførte præcis de samme arbejdsopgaver. Og da hun gjorde arbejdsgiveren opmærk<strong>som</strong> på, at forskelsbehandling rent faktisk er ulovligt på det danske arbejdsmarked, blev hun fyret. Malene kristoffersen var glad, da både hun og hendes veninde fik arbejde hos Bing & Nørgaard Catering i københavn. På det tidspunkt havde hun ellers et fleksjob hos en konditor, men da hun havde klaget over, at han ikke ville betale ekstra for søndagsarbejde, vidste hun, at hun snart skulle finde noget andet. allerede under den første samtale med cateringfirmaets ejer, Jonas Bing, forklarede hun, hvad et fleksjob er. og da han tilbød en løn på 25.000 kroner om måneden, slog hun til. det var også den løn Malenes veninde fik, da hun startede i jobbet 1. december 2009. Men da Malene selv begyndte 1. januar, fik hun en ansættelseskontrakt, hvor lønnen lå på kun 20.000 kroner. - da jeg gjorde opmærk<strong>som</strong> på fejlen, sagde han bare, at jeg først skulle vise mit værd, og at jeg derefter kunne få mere i løn fra 1. juni, fortæller hun. Samme arbejdsopgaver Malene tog kontrakten med ind til Hk service Hovedstaden og fik at vide, at der var flere fejl i den. Men da hun havde skrevet den under, var den ikke sådan lige at ændre. at hendes veninde fik mere i løn for præcis det samme arbejde, betegnede Hk <strong>som</strong> klart ulovligt. Men Malene var glad for sit nye job og tænkte, at det nok skulle blive ændret hen ad vejen. ifølge kontrakterne havde de to veninder præcis samme arbejdsopgaver. de skulle begge udføre almindeligt kontor- og regnskabsarbejde, svare telefon og mail fra kunder samt sælge frokostaftaler til virk<strong>som</strong>heder. Uretfærdig forskelsbehandling Malene er go<strong>dk</strong>endt til fleksjob efter flere diskosprolapser, og derfor betaler kommunen to tredjedele af hendes løn. Hun kan kun holde til at arbejde 17 timer om ugen. samtidig er hun nødt til at svømme og træne næsten dagligt for at holde ryggen ved lige og sig selv smertefri. <strong>som</strong> <strong>fleksjobber</strong> er hun omfattet af den gældende overenskomst på området, uanset om arbejdsgiveren har indgået en overenskomst med Hk eller ej. alligevel opfyldte hendes kontrakt heller ikke aftalerne om pension og fritvalgsordning. - Men det, der virkelig pinte mig, var forskelsbehandlingen. For hvorfor skulle jeg dog spises af med mindre i løn, fordi jeg er <strong>fleksjobber</strong>? det er da både urimeligt og uretfærdigt, siger Malene. Dårlig stemning Før påske skrev hun en mail til sin arbejdsgiver om, at hun gerne ville tale med ham om sin løn. Hun gjorde samtidig opmærk<strong>som</strong> på, at det faktisk var ulovligt at forskelsbehandle sine medarbejdere. - På det tidspunkt var jeg ikke specielt glad for mit arbejde mere. der var en dårlig stemning på arbejdspladsen. det var <strong>som</strong> om, vi ikke måtte være glade i arbejdstiden. grinede vi, blev vi øjeblikkeligt sat på plads, fortæller hun. samtidig hørte det til dagens orden at få skæld ud. Hun husker blandt andet en dag, hvor hun havde en aftale om at mødes med en potentiel kunde kl. 10. da hun var alene på kontoret, satte hun <strong>som</strong> aftalt telefonen videre ud til køkkenet, så medarbejderne derude kunne tage den, hvis nogen ringede. - det lykkedes mig at sælge en Hk serViCe · oktoBer 2012 7