Dan Turèll - Bruun Rasmussen

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER
Knud
På auktion med
Knud Odde brød igennem
med bandet Sort Sol, men
bassisten er også maler og
tillige en aktiv gæst hos
Bruun Rasmussen.
Vi møder den alsidige kunstner
i Apis Templet, Frederiksberg
Have, hvor han er i
fuld gang med at sætte en
lille eksklusiv udstilling op.
Efter de hektiske år med
Sort Sol har Knud Odde
(f. 1955) i højere grad helliget
sig den visuelle kunst.
Af Peter Beck
Du er både musiker, maler og tekstforfatter.
Hvordan startede det hele?
Jeg startede med at tegne og male,
fra jeg var helt lille. Samtidig var
jeg meget interesseret i pop- og
beatmusik og sad klistret til radioen,
hver søndag der var Top 20.
Jeg syntes den musik, der kom
frem dengang i 60’erene med bl.a.
Beatles og Rolling Stones var
enormt spændende.
Det var lidt af en tilfældighed, at
jeg selv begyndte at spille. Jeg
48 AUKTIONSLIV
kendte trommeslageren Thomas,
en klassekammerats fætter, og vi
begyndte at købe nogle af de
første punksingler, der kom frem. I
den forbindelse snakkede vi om, at
det kunne være skægt at lave et
punkband. Så mødte vi de to andre:
Jeg købte en bas til 500 kr. og
lærte et par greb, og så var vi et
orkester! I den forstand har jeg
egentlig aldrig betragtet mig selv
som inkarneret musiker; det har
snarere været det at skrive tekster
og musik, lave cover og billeder,
som jeg har været helt tosset med.
Det var en stor dag, da vi selv kom
på hitlisten. Det havde jeg aldrig
regnet med; det tog jo så også
nogle år!
Som musiker har du været en del af
et sammentømret kollektiv, som
maler står du alene foran lærredet –
hvordan oplever du de to situationer ?
I virkeligheden er de to verdener
ikke så væsentforskellige. Tit når
du maler har du en ubevidst dialog
med malertraditionen. Den danske
kender jeg personligt utroligt godt,
og jeg går nogle gange ind i en
dialog med de kunstnere, som interesserer
mig i en specifik periode.
På den måde er du alligevel ikke så
alene igen!
I musikken er det smukt, når 4-5
mennesker får det hele til at gå op
i en højere enhed, hvilket naturligvis
er meget sværere, fordi det
kræver en masse kompromisser. Så
meget desto flottere er det også,
når det lykkes! I det hele taget har
det været meget godt at have de
to arbejdsformer at veksle imellem.
Hvilke berøringsflader er der mellem
din musiske karriere og dit arbejde
med billedkunsten?
Jeg har lært meget om æstetiske
og kunstneriske processer gennem
mit arbejde som musiker. Jeg har jo
ikke nogen formel kunstuddannelse,
men bruger helt sikkert min erfaring
med bandet som en form
for ballast. Noget af det centrale
ved Sods og Sort Sol var, at vi hele
tiden holdt fast i vores meget specielle
udtryk selvom det ikke var
populært de første 10 år. Det viste
sig, at det var faktisk var det rigtige;
at det er vigtigt at holde fast
i det, der ligger inde bagved – det,
man virkelig har lyst til i stedet for
at give op og gå i en anden retning.
Det kan svare sig at blive ved.