Analyse af unge med mistrivsel - Cabi
Analyse af unge med mistrivsel - Cabi
Analyse af unge med mistrivsel - Cabi
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Marianne Saxtoft · Kim Madsen<br />
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
Region Syddanmark<br />
Syddansk Uddannelses<strong>af</strong>tale<br />
Oktober 2012<br />
Oktober 2012
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
Marianne Saxtoft og Kim Madsen<br />
Copyright © 2012 CABI – Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats<br />
Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt <strong>med</strong> tydelig kildeangivelse.<br />
Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til CABI.<br />
Forsidefoto, layout og omslag: CABI<br />
1. udgave, oktober 2012.<br />
CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats<br />
Åboulevarden 70, 3.<br />
8000 Aarhus C<br />
Telefon: 86 12 88 55<br />
Fax: 86 12 88 66<br />
E-mail: cabi@cabiweb.dk<br />
CABI<br />
CABI er et selvejende videns- og formidlingscenter under Beskæftigelsesministeriet. Centrets<br />
formål er at indsamle, systematisere og formidle viden om det rummelige arbejdsmarked, herunder<br />
om beskæftigelsesindsatsen for udsatte grupper og virksomhedernes sociale engage-<br />
ment. CABI retter sin virksomhed primært mod indsatsen i jobcentrene og jobcentrenes samarbejde<br />
<strong>med</strong> virksomhederne. CABI tilbyder bl.a. erfaringsformidling, analyse, evaluering, metodeudvikling,<br />
netværk, hjemmeside, publikationer, konferencer, eksempelsamlinger, film og<br />
fortællinger.
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
Indhold<br />
1 Indledning 2<br />
1.1 Læsevejledning 3<br />
2 Trivsel og <strong>mistrivsel</strong> 4<br />
2.1 Hvad er trivsel 4<br />
2.1.1 Psykosocial trivsel 4<br />
2.1.2 Psykisk trivsel 4<br />
2.2 Hvad skaber trivsel for <strong>unge</strong> (i uddannelsessystemet) 4<br />
3 <strong>Analyse</strong>design 5<br />
3.1 Formål <strong>med</strong> analysen 5<br />
3.2 Dataindsamling 5<br />
4 Sammenfatning 8<br />
4.1 Resumé 8<br />
4.2 Anbefalinger 9<br />
5 De <strong>unge</strong>s vej igennem uddannelsessystemet 13<br />
5.1 De <strong>unge</strong>s vej igennem ungdomsuddannelsessystemet 13<br />
5.1.1 Unge der ikke kommer i gang <strong>med</strong> en uddannelse 14<br />
5.1.2 Unge der ikke fuldfører en påbegyndt uddannelse 15<br />
5.1.3 Unge, der ikke påbegynder en uddannelse, de er tilmeldt 16<br />
5.1.4 Fr<strong>af</strong>ald på de forskellige ungdomsuddannelser 17<br />
6 Omfang <strong>af</strong> <strong>mistrivsel</strong> 18<br />
6.1 Undersøgelser <strong>af</strong> <strong>mistrivsel</strong> i folkeskolen 18<br />
6.2 Undersøgelser <strong>af</strong> <strong>mistrivsel</strong> på ungdomsuddannelserne 22<br />
6.2.1 Den regionale sundhedsprofil 22<br />
6.2.2 DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø) 22<br />
7 Hvor i uddannelsesforløbet forekommer <strong>mistrivsel</strong> 24<br />
7.1 Hvor i uddannelsesforløbet forekommer <strong>mistrivsel</strong> 24<br />
7.1.1 Gennem folkeskolen 24<br />
7.1.2 I forbindelse <strong>med</strong> valg <strong>af</strong> ungdomsuddannelse 26<br />
7.1.3 Efter opstart på ungdomsuddannelse 26<br />
7.1.4 Ved overgange i ungdomsuddannelse 28<br />
7.1.5 Ved fr<strong>af</strong>ald på ungdomsuddannelse 28<br />
7.1.6 Ved overgang fra ungdomsuddannelse til videre uddannelse / job 28<br />
7.1.7 Ved nye personlige, helbredsmæssige og sociale hændelser 29<br />
8 Udfordringer i forhold til at sikre <strong>unge</strong>s trivsel i Region Syddanmark 30<br />
8.1 Et komplekst billede 30<br />
8.2 Fem overordnede udfordringer 31<br />
8.2.1 Udfordring 1: Mistrivsel grundlægges tidligt 31<br />
8.2.2 Udfordring 2: Manglende valgkompetence hos de <strong>unge</strong> 32<br />
8.2.3 Udfordring 3: Ungdomsuddannelsernes opbygning 33<br />
8.2.4 Udfordring 4: Det tværfaglige samarbejde 33<br />
8.2.5 Udfordring 5: Økonomi og administrativ praksis 33<br />
9 Hvad bliver der gjort i dag 34<br />
9.1 Forebyggelse <strong>af</strong>, opsporing og handling på <strong>mistrivsel</strong> 34<br />
9.1.1 Videregivelse <strong>af</strong> den <strong>unge</strong>s historik 34<br />
9.1.2 Visitations- og screeningssamtaler 35<br />
9.1.3 Generelle introforløb og særlige introforløb 35<br />
9.1.4 Særligt tilrettelagte grundforløb 36<br />
9.1.5 Parallelforløb 36<br />
9.1.6 Sammenhængende forløb 36<br />
9.1.7 Opmærksomme og dedikerede lærere 36<br />
9.1.8 Kultur, klassekultur og studiemiljø 37<br />
9.1.9 Tværsektorielt samarbejde og indsatsteams 38<br />
10 Handlingsanvisende løsningsforslag 39<br />
Side 1
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
1 Indledning<br />
Region Syddanmark har som mål, at 95 % <strong>af</strong> en ungdomsårgang i regionen får en ungdomsuddannelse.<br />
Nogle <strong>unge</strong> kommer ikke i gang <strong>med</strong> en ungdomsuddannelse efter at have forladt folkeskolen –<br />
mens andre <strong>af</strong>bryder en påbegyndt ungdomsuddannelse. Begge disse forhold er en hindring for<br />
at nå målet på de 95 %.<br />
Undersøgelser viser, at 25 % <strong>af</strong> de syddanske <strong>unge</strong> angiver personlige problemer som en væsentlig<br />
årsag til, at de ikke gennemfører en ungdomsuddannelse.<br />
Region Danmark ønsker at sætte fokus på <strong>mistrivsel</strong> blandt <strong>unge</strong> som barriere for at indfri må-<br />
let på 95 %.<br />
En arbejdsgruppe i Region Syddanmark skal komme <strong>med</strong> konkrete forslag til indsatser, der kan<br />
<strong>med</strong>virke til at styrke syddanske <strong>unge</strong>s trivsel (i aldersgruppen 13-25 år), således at der opnås<br />
en markant effekt på andelen <strong>af</strong> <strong>unge</strong>, der gennemfører en ungdomsuddannelse.<br />
Som input til arbejdsgruppens arbejde har Region Syddanmark ønsket at få gennemført en<br />
analyse <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong>. Denne undersøgelse har CABI gennemført i september 2012.<br />
Rapporten ”Ungeindsatsen i Syddanmark” fra Beskæftigelsesregionen<br />
Beskæftigelsesregion Syddanmark har i 2012 offentliggjort rapporten ”Ungeindsatsen i Syddanmark”,<br />
som er en analyse <strong>af</strong> indsatsen for offentligt forsørgede <strong>unge</strong> i Region Syddanmark.<br />
I denne gruppe <strong>af</strong> <strong>unge</strong> har ca. ¾ ingen uddannelse ud over folkeskolen.<br />
En <strong>af</strong> hovedpointerne i Beskæftigelsesregionens rapport er, at der er behov en samlet tværgående<br />
<strong>unge</strong>strategi i kommunerne samt samarbejde om og fælles mål i indsatsen over for <strong>unge</strong><br />
hos de involverede aktører: Jobcentret, social<strong>af</strong>delingen, børn- og <strong>unge</strong><strong>af</strong>delingen, UU, uddannelsesinstitutioner,<br />
a-kasser, virksomheder m.fl.<br />
CABI har h<strong>af</strong>t som mål <strong>med</strong> analysen <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong> at gå et spadestik dybere end<br />
rapporten fra Beskæftigelsesregionen. Dette gør vi ved at komme <strong>med</strong> anbefalinger til, hvor i<br />
de <strong>unge</strong>s uddannelsesforløb, at der er behov for indsatser samt beskrive, hvilke konkrete indsatser<br />
der virker i forhold til at øge trivslen blandt <strong>unge</strong>, således at flere fuldfører en ungdomsuddannelse.<br />
Side 2
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
1.1 Læsevejledning<br />
Afsnit 1 består <strong>af</strong> denne indledning.<br />
I <strong>af</strong>snit 2 definerer vi, hvad vi forstår ved trivsel og <strong>mistrivsel</strong>.<br />
Afsnit 3 beskriver designet <strong>af</strong> den gennemførte analyse.<br />
Afsnit 4 indeholder et resumé <strong>af</strong> rapporten og CABIs anbefalinger. Anbefalingerne udspringer <strong>af</strong><br />
eksisterende viden og erfaringer samt ny viden genereret i projektet og peger på, hvordan <strong>mistrivsel</strong><br />
blandt <strong>unge</strong> i Region Syddanmark kan forebygges og håndteres i forhold til at hjælpe de<br />
<strong>unge</strong> til en ungdomsuddannelse.<br />
Afsnit 5 sætter tal på, hvor mange <strong>unge</strong> i Region Syddanmark der ikke kommer i gang <strong>med</strong><br />
eller fuldfører en ungdomsuddannelse.<br />
Afsnit 6 belyser omfanget <strong>af</strong> <strong>mistrivsel</strong> blandt <strong>unge</strong> <strong>med</strong> udgangspunkt i kvantitative undersø-<br />
gelser <strong>af</strong> emnet.<br />
Afsnit 7 fokuserer på, hvor i uddannelsessystemet at <strong>mistrivsel</strong> forekommer.<br />
Afsnit 8 beskriver de udfordringer, der er i forhold til at skabe bedre trivsel blandt <strong>unge</strong> i Regi-<br />
on Syddanmark.<br />
Afsnit 9 omhandler hvad der bliver gjort i dag i Region Syddanmark for at forebygge, opspore<br />
og håndtere <strong>mistrivsel</strong> blandt <strong>unge</strong>.<br />
Afsnit 10 indeholder CABIs forslag til indsatser, der kan <strong>med</strong>virke til at forbedre trivslen blandt<br />
<strong>unge</strong> i Region Syddanmark.<br />
Bilaget i forlængelse <strong>af</strong> rapporten omfatter:<br />
1. Litteraturliste<br />
Side 3
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
2 Trivsel og <strong>mistrivsel</strong><br />
I dette <strong>af</strong>snit beskriver vi, hvad vi forstår ved trivsel og <strong>mistrivsel</strong>.<br />
2.1 Hvad er trivsel<br />
2.1.1 Psykosocial trivsel<br />
I denne rapport lægger vi os op <strong>af</strong> den definition, som Statens Institut for Folkesundhed (SIF)<br />
opererer <strong>med</strong> – nemlig psykosocial trivsel, som rummer både psykiske og sociale elementer.<br />
Nedenstående er taget fra oplæg, som professor Bjørn Holstein fra SIF har holdt.<br />
”Begrebet psykosocial trivsel har to komponenter:<br />
En følelsesmæssig komponent<br />
En funktionel komponent.<br />
Den følelsesmæssige komponent vedrører, hvordan man har det (velbefindende). Væsentlige<br />
elementer heri er livsglæde, selvværd, oplevet kontrol, sociabilitet – men også <strong>mistrivsel</strong>, emotionelle<br />
problemer, stress og frem<strong>med</strong>gørelse.<br />
Den funktionelle komponent handler om, hvordan man f<strong>unge</strong>rer i relation til sig selv og sine<br />
omgivelser (psykosocial funktion). Væsentlige elementer er adfærdsproblemer (f.eks. hyperaktivitet)<br />
samt personlige og sociale kompetencer.<br />
Psykosocial trivsel er en kombination <strong>af</strong> to fænomener: En følelse <strong>af</strong> velbefindende og en evne<br />
til at f<strong>unge</strong>re godt <strong>med</strong> sig selv og sine omgivelser. Psykosocial trivsel er både en respons på<br />
forhold i omgivelserne og et beredskab til at tilpasse sig og forme sine omgivelser.”<br />
2.1.2 Psykisk trivsel<br />
Senere i rapporten vil vi bruge resultater fra Sundhedsstyrelsens rapport ”Psykisk <strong>mistrivsel</strong><br />
blandt 11-15-årige”, som er lavet <strong>af</strong> SIF. Heri anvendes begrebet ”psykisk <strong>mistrivsel</strong>”, som i<br />
følge professor Bjørn Holstein alene omfatter den følelsesmæssige dimension <strong>af</strong> begrebet psykosocial<br />
trivsel.<br />
Mistrivsel opstår, når den <strong>unge</strong> ikke har kompetencerne til at navigere i livet.<br />
2.2 Hvad skaber trivsel for <strong>unge</strong> (i uddannelsessystemet)<br />
Psykiatrifonden, som bl.a. arbejder <strong>med</strong> <strong>unge</strong> og uddannelse, har opstillet følgende:<br />
”For de <strong>unge</strong> er trivsel<br />
• at føle sig tryg<br />
• at være del <strong>af</strong> et fællesskab<br />
• at have nogen at snakke <strong>med</strong><br />
• at tro på sig selv<br />
• at føle sig tilpas og føle, at man hører til<br />
• at turde fortælle, hvis man har det svært<br />
• at få støtte når man har brug for det.”<br />
(kilde: ”Støtte til sårbare elever”, Psykiatrifonden 2012)<br />
Side 4
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
3 <strong>Analyse</strong>design<br />
Dette <strong>af</strong>snit beskriver formålet <strong>med</strong> den gennemførte analyse, og hvorledes data til analysen er<br />
indsamlet.<br />
3.1 Formål <strong>med</strong> analysen<br />
Formålet <strong>med</strong> analysen <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong> er at give Region Syddanmark et fakta- og evi-<br />
dens baseret videngrundlag for at udvikle og forbedre indsatsen over for <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong>.<br />
Indsatserne skal resultere i, at flere <strong>unge</strong> fastholdes i uddannelse og fuldfører en ungdomsuddannelse.<br />
3.2 Dataindsamling<br />
Metoder og kilder<br />
Der er indsamlet kvantitative data om <strong>unge</strong>, trivsel og uddannelse via forskellige kilder, bl.a.:<br />
Eksisterende rapporter<br />
Statistikbanken hos Danmarks Statistik<br />
DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø).<br />
Adskillige rapporter om <strong>unge</strong>, trivsel og uddannelse er gennemgået for at identificere indsatser,<br />
der virker over for <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong>. De vigtigste <strong>af</strong> de undersøgte rapporter kan ses i litte-<br />
raturlisten i bilag 1.<br />
Der er gennemført tre fokusgrupper <strong>med</strong> <strong>unge</strong> og fire fokusgrupper <strong>med</strong> aktører i indsatsen<br />
over for <strong>unge</strong>, samt individuelle interview <strong>med</strong> skoleledere og vejledere på syv udvalgte ungdomsuddannelsesinstitutioner<br />
i Region Syddanmark.<br />
Fokusgrupper<br />
Formålet <strong>med</strong> fokusgrupperne <strong>med</strong> de <strong>unge</strong> var at få belyst, hvad der skaber trivsel, og hvad<br />
der giver <strong>mistrivsel</strong>, og hvilke udfordringer der opstår i løbet <strong>af</strong> de <strong>unge</strong>s uddannelsesforløb.<br />
Hovedformålet <strong>med</strong> fokusgrupperne <strong>med</strong> aktørerne var at få indblik i, hvordan der arbejdes<br />
<strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong> blandt <strong>unge</strong>. Dels forebyggende, dels opsporende og dels i håndteringen og<br />
hvem der gør det – samt hvilke barrierer, der er for at øge trivslen blandt <strong>unge</strong>.<br />
To fokusgrupper har fokuseret på tiden før valg <strong>af</strong> ungdomsuddannelse. Meningen her<strong>med</strong> er at<br />
få belyst <strong>unge</strong>, som endnu ikke har truffet et valg om fremtiden. Én gruppe <strong>med</strong> <strong>unge</strong> og én<br />
gruppe <strong>med</strong> aktører.<br />
To andre fokusgrupper har fokuseret på fr<strong>af</strong>aldne på erhvervsuddannelser for at få belyst, hvad<br />
der er på færde hos denne gruppe <strong>af</strong> <strong>unge</strong>. Igen én gruppe <strong>med</strong> <strong>unge</strong> og én gruppe <strong>med</strong> aktører<br />
omkring denne <strong>unge</strong>-gruppe.<br />
De sidste to grupper skulle fokusere på fr<strong>af</strong>aldne på gymnasiale uddannelser <strong>med</strong> samme for-<br />
mål som for grupperne <strong>med</strong> fr<strong>af</strong>aldne på erhvervsuddannelser. Vores observationer vedrørende<br />
gymnasiale uddannelser er hentet fra en fokusgruppe <strong>med</strong> <strong>unge</strong>, som er i gang <strong>med</strong> HF på VUC<br />
Side 5
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
Fyn, og som får særlig støtte undervejs i forløbet. Samt en fokusgruppe <strong>med</strong> undervisere og<br />
studievejledere på VUC Fyn og sagsbehandler fra jobcenter Odense, som tilrettelægger denne<br />
indsats.<br />
I alle grupper <strong>med</strong> <strong>unge</strong> har lokale aktører været involveret i at håndplukke <strong>unge</strong>, som har udvist<br />
<strong>mistrivsel</strong>.<br />
Ungegrupper<br />
VUC Fyn (6 deltagere)<br />
Elsesminde Produktionsskole (9 deltagere)<br />
Haderslev Ungdomsskole (9 deltagere)<br />
VUC Fyn blev udvalgt efter dialog <strong>med</strong> arbejdsgruppen, som ønskede, at en større by i regio-<br />
nen blev repræsenteret i undersøgelsen.<br />
Elsesminde Produktionsskole blev udvalgt som et sted, hvor det ville være muligt at komme i<br />
dialog <strong>med</strong> <strong>unge</strong>, der har forsøgt sig <strong>med</strong> en erhvervsuddannelse men er droppet ud.<br />
Haderslev Ungdomsskole er blevet udvalgt, fordi de tilbyder en særlig dagskole for <strong>unge</strong>, som<br />
ikke er klar til at vælge uddannelse og derfor har brug for støtte til <strong>af</strong>klaring.<br />
Aktørgrupper<br />
Ungenetværket i Haderslev<br />
- politi, PPR, misbrugsrådgivning, efterværnstilbud, børn og <strong>unge</strong>rådgivning, UU-vejleder,<br />
SSP-konsulent/gadeplans<strong>med</strong>arbejder<br />
Aktører i Middelfart<br />
- sagsbehandlere fra jobcenter, UU-vejleder, skolekonsulent og SSP-konsulent<br />
Produktionsskoleforeningen<br />
- repræsenteret ved sekretariatsleder, produktionsskoleledere og vejledere<br />
VUC Fyn<br />
- <strong>med</strong> deltagelse <strong>af</strong> undervisere, studievejledere, sagsbehandler fra jobcenter<br />
Haderslev og Middelfart er udvalgt, fordi de arbejder <strong>med</strong> netværk omkring den <strong>unge</strong>. Vores<br />
ønske var derfor at søge at høste deres erfaringer <strong>med</strong> denne samarbejdsform – samt hvilke<br />
udfordringer der er heri.<br />
Det var oprindeligt ikke tanken at involvere produktionsskoleforeningen, men vi valgte at arrangere<br />
en fokusgruppe <strong>med</strong> foreningen. Det skyldes, at observationer i projektet fik vores<br />
fokus rettet imod også at undersøge, hvordan der skabes sammenhæng fra forløbene på pro-<br />
duktionsskolerne og ind i den <strong>unge</strong>s videre uddannelsesforløb.<br />
Side 6
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
Individuelle interview<br />
Formålet <strong>med</strong> de individuelle interview <strong>med</strong> udvalgte ungdomsuddannelsesinstitutioner var at<br />
belyse best practise omkring forebyggelse og håndtering <strong>af</strong> <strong>mistrivsel</strong> blandt <strong>unge</strong> og mulighederne<br />
for at overføre denne praksis til andre uddannelsesinstitutioner.<br />
De individuelle interview <strong>med</strong> institutioner er gennemført <strong>med</strong> to grupper <strong>af</strong> institutioner:<br />
Institutioner <strong>med</strong> en høj gennemførelsesprocent for at få indblik i, hvad de gør for at<br />
fastholde eleverne og skabe trivsel<br />
Institutioner <strong>med</strong> en lavere gennemførelsesprocent for at få indblik i, hvilke udfordrin-<br />
ger de står overfor.<br />
Derudover er de valgt ud fra spredning på geogr<strong>af</strong>i, fag, skoleform, størrelse og indsigt i, hvor-<br />
dan de arbejder <strong>med</strong> <strong>unge</strong>, hvilket der er opnået indsigt i via research på institutionerne.<br />
Følgende institutioner er interviewet: EUC Syd, Sønderborg Statsskole, Faaborg Gymnasium,<br />
Nordfyns Gymnasium, SoSu-skolen Esbjerg, Svendborg Erhvervsskole, Kjærgård Landbrugs-<br />
skole.<br />
Eksempelvis Kjærgård Landbrugsskole er som udgangspunkt ikke repræsentativ for majoriteten<br />
<strong>af</strong> ungdomsuddannelser i Region Syddanmark, idet det er en kostskole. Vi har valgt at interviewe<br />
skolen alligevel grundet dens høje gennemførelsesprocent (84 %) og <strong>med</strong> henblik på at<br />
undersøge, hvad andre institutioner muligvis kan uddrage <strong>af</strong> Kjærgårds tilgang og erfaringer.<br />
Side 7
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
4 Sammenfatning<br />
4.1 Resumé<br />
I Region Syddanmark er omkring 18 % <strong>af</strong> en <strong>af</strong>gangsårgang fra folkeskolen ikke i gang <strong>med</strong> en<br />
uddannelse to år efter at have forladt folkeskolen i 2009.<br />
De 18 % udgøres <strong>af</strong> omkring 12 %, som har <strong>af</strong>brudt en uddannelse, der er påbegyndt efter<br />
folkeskolen, og omkring 6 %, der ikke er kommet i gang <strong>med</strong> en uddannelse efter folkeskolen.<br />
Mistrivsel kan være en <strong>med</strong>virkende årsag til, at de ikke kommer i gang <strong>med</strong> en uddannelse<br />
eller <strong>af</strong>bryder.<br />
Det vurderes, at når <strong>mistrivsel</strong> er årsag til, at <strong>unge</strong> ikke fuldfører eller kommer i gang <strong>med</strong> en<br />
ungdomsuddannelse, så skyldes det <strong>mistrivsel</strong>, som de bringer <strong>med</strong> sig fra tidligere i deres liv,<br />
og som der ikke er blevet taget ordentligt hånd om tidligere.<br />
Undersøgelser viser, at op imod 20 % <strong>unge</strong> i 9. klasse lider <strong>af</strong> psykisk <strong>mistrivsel</strong> – her<strong>af</strong> 6-7 %<br />
<strong>med</strong> alvorlige trivselsmæssige problemer, svarende til 1.100-1.300 <strong>unge</strong>. Allerede i 5. klasse<br />
ses psykisk <strong>mistrivsel</strong> hos op imod 18 % <strong>af</strong> børnene. Disse tal indikerer, at mistrivslen er til<br />
stede allerede i 5. klasse og sandsynligvis også langt tidligere. Der synes derfor at være mulighed<br />
for at spotte <strong>mistrivsel</strong> ganske tidligt – og at søge at håndtere det tidligt, så der ikke i<br />
samme omfang bringes <strong>mistrivsel</strong> <strong>med</strong> ind i ungdomsuddannelsessystemet.<br />
En indgriben så tidligt som muligt – i folkeskolen eller før – vurderes at være <strong>af</strong>gørende for at<br />
øge trivslen blandt <strong>unge</strong> i Region Syddanmark. Uden en tidlig indgriben og håndtering <strong>af</strong> de<br />
<strong>unge</strong>s udfordringer, sker der en ophobning <strong>af</strong> dårlige oplevelser, som øger mistrivslen.<br />
En sådan indsats fjerner ikke den aktuelle udfordring <strong>med</strong> de <strong>unge</strong>, der i dag og formodentlig<br />
de næste mange år møder ungdomsuddannelsessystemet <strong>med</strong> et liv præget <strong>af</strong> <strong>mistrivsel</strong>.<br />
Det vurderes, at ungdomsuddannelsessystemet i Region Syddanmark i den nuværende situation<br />
tager imod mindst 1.500-2.000 <strong>unge</strong>, som mistrives, direkte fra folkeskolen. Hertil kommer<br />
yderligere et antal <strong>unge</strong>, der søger en ungdomsuddannelse uden at komme direkte fra folkeskolen.<br />
Der er sandsynlighed for, at denne sidste gruppe bidrager væsentligt til mistrivslen.<br />
Den regionale sundhedsprofil fra 2010 viser, at blandt 16-24-årige uden erhvervsuddannelse er<br />
der en forhøjet forekomst <strong>af</strong> personer <strong>med</strong> dårligt mentalt helbred. Det må antages, at de, der<br />
søger ind på ungdomsuddannelserne, kommer fra denne gruppe uden erhvervsuddannelse.<br />
Et gennemgående fællestræk for <strong>unge</strong>, som mistrives, er fravær <strong>af</strong> ansvarlige og gennemgående<br />
voksne, som har de nødvendige forudsætninger og resurser til at støtte de <strong>unge</strong>. Både når<br />
det gælder personlige, faglige og sociale barrierer i forhold til uddannelse. Og når det gælder<br />
støtte til at navigere i et komplekst og uigennemsigtigt uddannelsessystem for den <strong>unge</strong>.<br />
Erfaringer viser dog, at disse barrierer kan <strong>af</strong>hjælpes, så den <strong>unge</strong> bliver bedre til at mestre<br />
livet og øger chancen for at gennemføre en uddannelse.<br />
Side 8
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
4.2 Anbefalinger<br />
Anbefalingerne nedenfor adresserer, hvad der skal til for at øge trivslen blandt <strong>unge</strong> i Region<br />
Syddanmark, så flere gennemfører en ungdomsuddannelse.<br />
Kultur og bærende værdier er grundlaget for succes<br />
En meget væsentlig observation i undersøgelsen er, at kultur og bærende værdier i arbejdet<br />
<strong>med</strong> de <strong>unge</strong> er helt <strong>af</strong>gørende for at lykkes <strong>med</strong> at skabe øget trivsel og hjælpe de <strong>unge</strong> til at<br />
lykkes <strong>med</strong> en ungdomsuddannelse.<br />
Redskaber og metoder kan ikke stå alene.<br />
De steder (institutioner og netværk omkring de <strong>unge</strong>), hvor det lykkes at hjælpe den <strong>unge</strong> til<br />
og igennem en uddannelse på trods <strong>af</strong> svære forudsætninger, er hvor indsatsen er præget <strong>af</strong><br />
en fælles tilgang baseret på en række grundlæggende værdier, hvor<strong>af</strong> de væsentlige er:<br />
Anerkendende tilgang til de <strong>unge</strong> og hinanden<br />
At følge op og holde fast<br />
En holdning om, at ”vi skal blande os og sige det, vi ser”<br />
Skabelse <strong>af</strong> et fælles ”vi” – ”vi er…” og ”vi gør…”<br />
Bevidsthed om, at ”det vi leder efter, finder vi”<br />
Bevidsthed om, at ”det vi snakker om, får vi mere <strong>af</strong>”<br />
De voksne er rollemodeller og lever selv værdierne.<br />
Herunder hører også, at trivsel er et fælles anliggende, idet trivsel både handler om at trives<br />
<strong>med</strong> sig selv og <strong>med</strong> sine omgivelser (jf. definition <strong>af</strong> psykosocial trivsel i <strong>af</strong>snit 2).<br />
Disse værdier leves på uddannelsesinstitutionerne såvel som i det øvrige professionelle netværk,<br />
der omgiver de <strong>unge</strong>: Jobcenter, Børn- og Unge<strong>af</strong>deling, misbrugsrådgivning, UU, SSP<br />
m.fl.<br />
Som minimum det team, der arbejder <strong>med</strong> disse <strong>unge</strong>, er bærere <strong>af</strong> værdierne.<br />
Internationalt er der på folkeskoleniveau opnået succes <strong>med</strong> at sikre bedre trivsel via skoleba-<br />
serede interventioner. Disse interventioner har h<strong>af</strong>t et såkaldt ”whole school approach”, hvor<br />
det er hele skolen og alle på skolen, som inddrages i arbejdet <strong>med</strong> at skabe trivsel. Fokus er<br />
ikke kun på de <strong>unge</strong>, der mistrives.<br />
I Region Syddanmark ses eksempler på, at en hel skole lever og arbejder efter ovenstående<br />
værdier (á la ”whole school approach”). Og der ses eksempler på, at skoler etablerer særlige<br />
teams, der arbejder efter værdierne. Begge tilgange har i Region Syddanmark succes <strong>med</strong> at<br />
føre <strong>unge</strong> <strong>med</strong> svære forudsætninger igennem uddannelse.<br />
Side 9
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
Anbefaling 1: Udpeg risiko-<strong>unge</strong> tidligt<br />
I et forebyggende øje<strong>med</strong> anbefales det, at kommunerne i Region Syddanmark arbejder <strong>med</strong><br />
meget tidligt at spotte <strong>unge</strong>, som har en forøget risiko for <strong>mistrivsel</strong> og en forøget risiko for<br />
ikke at få en uddannelse eller et job og yder en forebyggende indsats over for disse.<br />
At spotte disse risiko-<strong>unge</strong> kan ske <strong>med</strong> udgangspunkt i deres familiemæssige og sociale bag-<br />
grund, idet undersøgelser viser, at der er en stærk sammenhæng mellem disse faktorer og<br />
<strong>unge</strong>s trivsel og deres chancer for at få en uddannelse og et job.<br />
Denne indsats har et forebyggende og langsigtet perspektiv.<br />
Anbefaling 2: Skab tilhørsforhold – ”det er vigtigt, at du er her”<br />
Fravær i skolen kan være en indikator på manglende trivsel, især når fravær gentager sig. I<br />
undersøgelsen hører vi, at fravær ofte fører til social og faglig eksklusion, hvilket igen øger risikoen<br />
for <strong>mistrivsel</strong> og fr<strong>af</strong>ald.<br />
Vi hører også om <strong>unge</strong>, som oplever en manglende interesse fra skole og lærerne i forhold til,<br />
om de <strong>unge</strong> kommer til undervisningen eller ej. Der bliver ikke spurgt til deres fravær.<br />
Det anbefales derfor at sætte fokus på, at ”det er vigtigt, at du er her”. Det handler basalt set<br />
om at skabe tilhør, hvilket er særligt vigtigt for <strong>unge</strong>, som ikke trives. Det handler om, at den<br />
<strong>unge</strong> føler, at der er brug for ham/hende. At han/hun betyder noget og er vigtig for, at undervisningen<br />
og dagligdagen på skolen f<strong>unge</strong>rer. Det binder eleven til skolen og forhindrer der<strong>med</strong><br />
fr<strong>af</strong>ald.<br />
Skolerne skal lægge linjen omkring at ”det er vigtigt, at du er her” helt fra starten og føre linjen<br />
konsekvent igennem. Det betyder omsorgsfuld opfølgning på fravær via samtaler <strong>med</strong> de <strong>unge</strong>,<br />
lige så snart fravær forekommer.<br />
Dette fokus kan understøttes i praksis på uddannelsesinstitutionerne gennem den måde, som<br />
undervisningen tilrettelægges på. Unge i undersøgelsen efterlyser mere samarbejde om opgaveløsning.<br />
Det giver fællesskab og får de <strong>unge</strong> til at ringe til hinanden, hvis én udebliver. Opgaven<br />
kan ikke løses, uden at alle er til stede.<br />
Gruppearbejdet og andre fælles aktiviteter er <strong>med</strong> til at skabe fællesskab og tilhørsforhold.<br />
Især på erhvervsuddannelserne er det udpræget, at dette miljø ikke eksisterer i dag – og det<br />
er vurderingen, at det får mange <strong>unge</strong> til at droppe ud.<br />
Anbefaling 3: Sæt fokus på det ønskede: Trivsel og glæde<br />
Fokus på at ”det er vigtigt at du er her” kan ikke stå alene. Det er også vigtigt at fokusere på.<br />
at ”det er vigtigt, at du har det godt”. Det drejer sig om fokus på det, der ønskes, nemlig trivsel<br />
og glæde – fremfor fokus på det, der ikke ønskes: Mistrivsel og fravær.<br />
Side 10
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
Anbefaling 4: Et stærkt tværfagligt beredskab og delt viden herom<br />
I den forbindelse skal der være det rette beredskab til at håndtere, hvad der måtte blive spottet<br />
<strong>af</strong> årsager til manglende trivsel, som kortlægges via samtalerne <strong>med</strong> den <strong>unge</strong> om fraværs-<br />
årsag – eller i andre sammenhænge.<br />
Lærere, vejledere etc. skal vide, hvem de kan henvise til, og hvem de kan søge hjælp hos, her-<br />
under også ledelsen på institutionen.<br />
Nogle kommuner etablerer tværfaglige teams bestående <strong>af</strong> sundhedsplejersker og børn- og<br />
<strong>unge</strong>rådgiver, som kan bistå <strong>med</strong> samtaler og rådgivning i forhold til det enkelte barn og barnets<br />
forældre. Lærere kan henvende sig direkte til teamet, når hun/han observerer tegn på<br />
<strong>mistrivsel</strong> hos en elev. Teamet har kompetence til at iværksætte konkrete foranstaltninger inden<br />
for nærmere <strong>af</strong>talte rammer. Princippet er at tage fat i problemet, inden det vokser sig<br />
stort og kræver mere indgribende indsatser.<br />
Det er ligeledes centralt, at personerne i det tværfaglige team kender hinanden og møder hinanden,<br />
da det gør det lettere at tage kontakt og diskutere udfordringer.<br />
Beredskabet skal være til rådighed men ikke tages i anvendelse per refleks. Det er vigtigt, at<br />
lærere og vejledere får kompetencerne til at kunne tage den indledende snak <strong>med</strong> eleven og<br />
har fokus på at <strong>af</strong>hjælpe årsagen, uden at et større system skal iværksættes.<br />
Anbefaling 5: Husk også lærerne<br />
Det er let at komme til primært at fokusere på, hvad der skal gøres for de <strong>unge</strong>. Det er imidlertid<br />
også <strong>af</strong>gørende at huske på lærerne og øvrige <strong>med</strong>arbejdere på skolerne, som de <strong>unge</strong> mø-<br />
der. De skal også trives og have det godt. Det handler blandt andet om, at de oplever at have<br />
ressourcerne, kompetencerne og opbakningen til at arbejde <strong>med</strong> trivsel – og at de oplever fokus<br />
på deres egen trivsel.<br />
Som de voksne på skolerne f<strong>unge</strong>rer især lærere men også vejledere som rollemodeller for<br />
eleverne – både <strong>med</strong> de gode og de dårlige vaner.<br />
Anbefaling 6: Vedholdende relation til troværdige og betydningsfulde voksne<br />
Der er store og individuelle forskelle i den indsats, der skal til for at opbygge en brugbar relati-<br />
on til den <strong>unge</strong>. Det kan være en opsøgende uddannelsesmentor, som giver den <strong>unge</strong> en hånd<br />
i ryggen gennem den <strong>unge</strong>s uddannelsesforløb, og som skal <strong>af</strong>hjælpe de personlige og sociale<br />
barrierer, som måtte opstå undervejs.<br />
Både produktionsskoler, erhvervsskoler og gymnasier fortæller, hvordan de tilrettelægger for-<br />
løb <strong>med</strong> tilknytning <strong>af</strong> få gennemgående og nærværende voksne. Undervisning, værkstedsfag<br />
og andre fælles aktiviteter giver tid til samvær og mulighed for læring og udvikling <strong>af</strong> relation<br />
gennem ”det fælles tredje” – også kaldet mesterlærepædagogikken. De fælles aktiviteter giver<br />
ramme og anledning til at komme et spadestik dybere <strong>med</strong> den <strong>unge</strong>s udviklingspunkter – et<br />
væsentligt element i arbejdet <strong>med</strong> den <strong>unge</strong>s trivsel og i <strong>af</strong>dækning <strong>af</strong> de barrierer, der ligger i<br />
vejen for den <strong>unge</strong>s mål.<br />
Side 11
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
Anbefaling 7: UU som bindeled<br />
UU bør spille en central rolle som bindeled mellem de mange aktører i den <strong>unge</strong>s uddannelsesforløb.<br />
UU har en særlig opsøgende rolle og opgave <strong>med</strong> skabe dialog <strong>med</strong> den <strong>unge</strong> og uddannelsesinstitutionen,<br />
så den <strong>unge</strong>s historik og erfaringer kvalificerer opstart og tilrettelæggelse <strong>af</strong> ud-<br />
dannelsesforløbet.<br />
Det er samtidig vigtigt at påpege, at UU ikke har viden om alle <strong>unge</strong>, som er udfordrede eller<br />
mistrives. UU kan således ikke gøre uddannelsesinstitutionerne opmærksomme på alle. Nogle<br />
vil først blive opdaget, når de har påbegyndt uddannelsen.<br />
I tilfælde, hvor uddannelsesforløbet <strong>af</strong>dækker særlige udfordringer, kan UU være indgang til en<br />
tværsektoriel <strong>unge</strong>indsats.<br />
Anbefaling 8: Cost-benefit analyse<br />
Hvad koster det at lave en tidlig, koordineret og sammenhængende indsats for disse <strong>unge</strong>? Vi<br />
foreslår, at der iværksættes cost-benefit analyser <strong>af</strong> 2–3 eksempler på ovenstående indsatser,<br />
som viser positiv effekt.<br />
Undersøgelsens observationer viser skoler, som inden for eksisterende rammer, herunder lovgivning,<br />
økonomi, struktur m.m. formår at lave en koordineret og sammenhængende indsats,<br />
som hjælper flere <strong>unge</strong> til at gennemføre uddannelse.<br />
SROI – social return on investment: Med baggrund i cost-benefit analyserne beskrives modeller<br />
for de investeringer, der skal gøres for at skabe koordinerede og sammenhængende forløb, så<br />
flere <strong>unge</strong> opnår uddannelse.<br />
Side 12
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
5 De <strong>unge</strong>s vej igennem uddannelsessystemet<br />
Omkring 6 % er ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse to år efter folkeskolen.<br />
Cirka 12 % har <strong>af</strong>brudt en ungdomsuddannelse og er ikke i gang <strong>med</strong> en uddannelse to efter<br />
folkeskolen.<br />
Markant større fr<strong>af</strong>ald på erhvervsuddannelser, hvor 33 % <strong>af</strong> de tilmeldte ikke er i gang <strong>med</strong><br />
uddannelsen et år efter studiestart (1.200 <strong>unge</strong>), sammenlignet <strong>med</strong> gymnasiale uddannelser,<br />
hvor 11 % <strong>af</strong> de tilmeldte ikke er i gang <strong>med</strong> uddannelsen et år efter studiestart (1.100 <strong>unge</strong>).<br />
På de gymnasiale uddannelser sker den største del <strong>af</strong> fr<strong>af</strong>aldet (9 %) inden for de første tre<br />
måneder efter studiestart.<br />
På erhvervsuddannelserne er fr<strong>af</strong>aldet inden for de første tre måneder (17 %) lige så stort som<br />
fr<strong>af</strong>aldet i de efterfølgende 9 måneder (16 %). Og der sker et ekstra fr<strong>af</strong>ald ved overgang til<br />
hovedforløbet.<br />
5.1 De <strong>unge</strong>s vej igennem ungdomsuddannelsessystemet<br />
Flowdiagrammet nedenfor viser, hvordan en ung kan flyde igennem ungdomsuddannelsessystemet,<br />
efter at denne forlader folkeskolen.<br />
8. klasse<br />
9. klasse<br />
10. klasse<br />
11. klasse<br />
Udd.forberedende<br />
forløb<br />
Påbegynder<br />
INGEN ungdomsuddannelse<br />
Påbegynder<br />
ERHVERVSuddannelse<br />
Påbegynder<br />
GYMNASIAL<br />
uddannelse<br />
Afbryder<br />
Fuldfører<br />
Afbryder<br />
Fuldfører<br />
Påbegynder NY<br />
ungd.uddannelse<br />
Påbegynder IKKE<br />
ny ungd.uddannelse<br />
Påbegynder NY<br />
ungd.uddannelse<br />
Påbegynder IKKE<br />
ny ungd.uddannelse<br />
Fuldfører<br />
Fuldfører<br />
INGEN<br />
ungdomsuddannelse<br />
Flowdiagrammet viser alene aktiviteter, der vedrører uddannelse. Den <strong>unge</strong> kan også have<br />
perioder <strong>med</strong> eksempelvis beskæftigelse eller på offentlig forsørgelse.<br />
Side 13<br />
AFSLUTTET<br />
ungdomsuddannelse
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
Der er tre væsentlige grupper <strong>af</strong> <strong>unge</strong>, som skal adresseres, for at nå målsætningen om, at 95<br />
% <strong>af</strong> en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse:<br />
Gruppe 1:<br />
Unge, der ikke kommer i gang <strong>med</strong> en uddannelse, efter at de forlader folkeskolen<br />
Gruppe 2:<br />
Unge, der ikke fuldfører en uddannelse, som de har påbegyndt efter folkeskolen<br />
Gruppe 3:<br />
Unge, der tilmelder sig en ungdomsuddannelse, men som ikke påbegynder den.<br />
5.1.1 Unge der ikke kommer i gang <strong>med</strong> en uddannelse<br />
Figur 3 nedenfor viser andelen <strong>af</strong> en <strong>af</strong>gangsårgang fra folkeskolen i Region Syddanmark, som<br />
2 år efter at have forladt folkeskolen, endnu ikke er startet på en uddannelse (en forberedende<br />
uddannelse eller en ungdomsuddannelse).<br />
Figuren viser en positiv tendens, nemlig at der henover tre år ses en voksende andel <strong>af</strong> de <strong>unge</strong>,<br />
som kommer i gang <strong>med</strong> en uddannelse inden for de første to år efter at have forladt folkeskolen.<br />
FIGUR 3. Ikke påbegyndt uddannelse efter folkeskolen (Region Syddanmark)<br />
6,8%<br />
6,3%<br />
Kilde: Egne beregninger på udtræk fra Statistikbanken hos Danmarks Statistik (tabel AF-<br />
GANG11, analyseår 2011)<br />
Afgangsårgang 2009 er den seneste årgang, som det er muligt at trække data på fra Danmarks<br />
Statistik, når man ønsker at se status to år efter <strong>af</strong>gang fra folkeskolen.<br />
5,7%<br />
Afgangsårgang 2007 Afgangsårgang 2008 Afgangsårgang 2009<br />
Side 14
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
5.1.2 Unge der ikke fuldfører en påbegyndt uddannelse<br />
Figur 4 nedenfor viser udviklingen i andelen <strong>af</strong> en års<strong>af</strong>gang i Region Syddanmark, som to år<br />
efter at have forladt folkeskolen har status <strong>af</strong> at have <strong>af</strong>brudt en påbegyndt uddannelse (forbe-<br />
redende uddannelse eller ungdomsuddannelse), og som ikke er i gang <strong>med</strong> en uddannelse.<br />
FIGUR 4. Afbrudt en uddannelse, som er påbegyndt efter folkeskolen (Region Syddanmark)<br />
14,7%<br />
Kilde: Egne beregninger på udtræk fra Statistikbanken hos Danmarks Statistik (tabel AF-<br />
GANG11, analyseår 2011)<br />
12,2%<br />
Af figur 4 fremgår det, at nyere <strong>af</strong>gangsårgange klarer sig bedre end tidligere årgange i forhold<br />
til at holde fast i uddannelse. Altså endnu en positiv tendens.<br />
11,6%<br />
Afgangsårgang 2007 Afgangsårgang 2008 Afgangsårgang 2009<br />
Side 15
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
5.1.3 Unge, der ikke påbegynder en uddannelse, de er tilmeldt<br />
Figur 5 nedenfor illustrerer, at der er en gruppe <strong>af</strong> <strong>unge</strong>, som tilmelder sig en ungdomsuddannelse<br />
men ikke dukker op. Det drejer sig om 6-7 % <strong>af</strong> de <strong>unge</strong>, der forlod folkeskolen i 2010<br />
(forskellen på anden og første søjle i figur 5).<br />
FIGUR 5. Afgangsårgang 2010 (Region Syddanmark)<br />
Kilde: Egne beregninger på udtræk fra Databanken hos Ministeriet for Børn og Unge samt fra<br />
Statistikbanken hos Danmarks Statistik (tabel AFGANG11, analyseår 2011)<br />
7,4 % <strong>af</strong> de <strong>unge</strong>, der forlod 9. og 10. klasse i 2010 i Region Syddanmark, havde ikke tilmeldt<br />
sig en ungdomsuddannelse via FTU (Fælles Tilmelding til Uddannelse).<br />
3 måneder efter at have forladt 9.-11. klasse havde 14,0 % ikke påbegyndt en uddannelse.<br />
Forklaringen herpå er <strong>med</strong> stor sandsynlighed, at de tilmeldte <strong>unge</strong> ikke er dukket op til ud-<br />
dannelsesstart.<br />
7,4%<br />
Ej tilmeldt sig uddannelse<br />
efter folkeskolen<br />
14,0%<br />
Ej påbegyndt udd. 3 mdr.<br />
efter <strong>af</strong>gang fra folkeskolen<br />
7,1%<br />
Ej påbegyndt udd. 1 år efter<br />
<strong>af</strong>gang fra folkeskolen<br />
Et år efter at have forladt folkeskolen (fra 9.-11. klasse) er andelen, der ikke har påbegyndt en<br />
uddannelse, tilbage på niveau <strong>med</strong>, hvor mange der ikke havde tilmeldt sig en ungdomsuddannelse<br />
umiddelbart efter at have forladt folkeskolen. Det kan enten skyldes, at de der ikke duk-<br />
kede op til den tilmeldte uddannelse, er begyndt på en ny uddannelse, eller at nogle <strong>af</strong> dem,<br />
der ikke havde tilmeldt sig en uddannelse efter folkeskolen er startet på en uddannelse. Sidstnævnte<br />
forklaring må dog antages at udgøre en ubetydelig del, idet tidligere viste tal fortæller,<br />
at andelen <strong>af</strong> en <strong>af</strong>gangsårgang, der ikke kommer i gang <strong>med</strong> en uddannelse ligger på ca. 6 %<br />
to år efter at folkeskolen er forladt.<br />
Umiddelbart er disse <strong>unge</strong>, der ikke dukker op til den tilmeldte uddannelse, altså tilbage på<br />
sporet efter et års tid.<br />
Bemærk i ovenstående, at andel tilmeldte <strong>unge</strong> er baseret på <strong>af</strong>gangselever fra 9. og 10. klasse<br />
– mens andele der ikke er påbegyndt en uddannelse efter 3 måneder henholdsvis et år er<br />
baseret på <strong>af</strong>gangselever fra 9.-11. klasse. Dette skyldes, at data er trukket fra to forskellige<br />
kilder og det er desværre ikke umiddelbart muligt at lave fuldt sammenlignelige kørsler. Men<br />
der er ingen tvivl om, at de angivne tal er retvisende, idet antallet <strong>af</strong> <strong>unge</strong> i de to populationer<br />
Side 16
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
kun adskiller sig fra hinanden <strong>med</strong> ca. 400 individer (som altså udgøres <strong>af</strong> 11. klasses elever)<br />
ud <strong>af</strong> omkring 17.500 elever.<br />
5.1.4 Fr<strong>af</strong>ald på de forskellige ungdomsuddannelser<br />
Syddanmarks Uddannelses<strong>af</strong>tales Effektmodel opgør fr<strong>af</strong>aldet blandt de <strong>unge</strong>, der har tilmeldt<br />
sig en ungdomsuddannelse.<br />
I 2011 har 92 % <strong>af</strong> de elever, der forlader folkeskolen efter 9. og 10. klasse i Region Syddanmark,<br />
tilmeldt sig en ungdomsuddannelse. 67 % har søgt en gymnasial uddannelse og 25 % en<br />
erhvervsuddannelse.<br />
Fr<strong>af</strong>ald opgøres for tilmeldte i 2009:<br />
Tre måneder efter studiestart er 9 % <strong>af</strong> de tilmeldte til en ungdomsuddannelse(som ikke nødvendigvis<br />
kommer direkte fra folkeskolen) faldet fra – svarende til cirka 1.200 <strong>unge</strong>. Efter 6<br />
måneder er i alt 11 % faldet fra. Og efter et år er 16 % (ca. 2.300 <strong>unge</strong>) faldet fra, således at<br />
84 % er i gang <strong>med</strong> den uddannelse, de tilmeldte sig året tidligere.<br />
Effektmodellen viser klare forskelle mellem de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne<br />
<strong>med</strong> hensyn til andelen <strong>af</strong> elever, der falder fra. Således sker der et markant større procentuelt<br />
fr<strong>af</strong>ald på erhvervsuddannelserne. I kr<strong>af</strong>t <strong>af</strong> at flere søger gymnasieuddannelserne er<br />
slutresultatet dog, at når der kigges på antal elever, så falder der omtrent lige mange fra, når<br />
man betragter situationen et år efter uddannelsesstart – cirka 1.100-1.200 elever på hver <strong>af</strong> de<br />
to uddannelsesveje.<br />
På erhvervsuddannelserne sker der et løbende fr<strong>af</strong>ald i løbet <strong>af</strong> det første år<br />
På erhvervsuddannelser er 17 % <strong>af</strong> de tilmeldte ikke i gang <strong>med</strong> uddannelsen tre måneder efter<br />
studiestart – svarende til cirka 630 <strong>unge</strong>. Et år efter studiestart er yderligere 16 % faldet<br />
fra, således at 67 % <strong>af</strong> de oprindeligt tilmeldte er i gang <strong>med</strong> den valgte uddannelse. I alt er<br />
omkring 1.200 <strong>unge</strong> faldet fra eller ikke startet på uddannelsen et år efter studiestart.<br />
På de gymnasiale uddannelser sker det største fr<strong>af</strong>ald inden for 3 måneder<br />
Blandt de <strong>unge</strong>, der tilmelder sig en gymnasieuddannelse, sker det største fr<strong>af</strong>ald før studiestart<br />
eller inden for de første tre måneder efter studiestart. 9 % er således ikke i gang <strong>med</strong> den<br />
tilmeldte uddannelse tre måneder efter studiestart. Et år efter studiestart er i alt 11 % <strong>af</strong> de<br />
tilmeldte ikke i gang <strong>med</strong> uddannelsen – svarende til, at omkring 1.100 er faldet fra eller ikke<br />
er startet på uddannelsen.<br />
Kilden til ovenstående tal og beregninger er publikationen ”Syddanmark Uddannelses<strong>af</strong>tales<br />
Effektmodel” (januar 2012, side 39).<br />
Det er væsentligt at bemærke, at Effektmodellens tal ikke siger noget om, hvor mange der er<br />
startet på en ny ungdomsuddannelse <strong>af</strong> de <strong>unge</strong>, der et år efter studiestart ikke længere er på<br />
den uddannelse de tilmeldte sig i 2009. Så <strong>af</strong> de 2.200 fr<strong>af</strong>aldne inden for det første år, vil en<br />
del have tilmeldt sig eller / og være i gang <strong>med</strong> en ny ungdomsuddannelse.<br />
I næste <strong>af</strong>snit vil vi belyse, hvor mange <strong>unge</strong> der mistrives i løbet <strong>af</strong> deres uddannelsesforløb.<br />
Side 17
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
6 Omfang <strong>af</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
Mistrivsel kan allerede opspores og håndteres, mens de <strong>unge</strong> går i folkeskole. 13-18 % <strong>af</strong> <strong>unge</strong><br />
i 5. klasse mistrives – og 14-21 % <strong>af</strong> de <strong>unge</strong> i 9. klasse, hvor de er ved at være klar til at forlade<br />
folkeskolen. Op imod 20 % <strong>af</strong> de <strong>unge</strong>, der starter en ungdomsuddannelse, har altså <strong>mistrivsel</strong><br />
<strong>med</strong> i bagagen. Dette svarer til omkring 3.500 <strong>unge</strong> fra en <strong>af</strong>gangsårgang i Region Syd-<br />
danmark. Og der kommer altså 3.500 nye til hvert år, hvor<strong>af</strong> de 1.100-1.300 mistrives i alvorlig<br />
grad.<br />
6.1 Undersøgelser <strong>af</strong> <strong>mistrivsel</strong> i folkeskolen<br />
Sundhedsstyrelsens rapport ”Psykisk <strong>mistrivsel</strong> blandt 11-15-årige” fra 2011 indeholder en<br />
række interessante resultater i relation til, hvor i folkeskolen de <strong>unge</strong> mistrives og på hvilke<br />
områder, de mistrives.<br />
Det skal bemærkes, at rapporten fra Sundhedsstyrelsen alene belyser psykisk <strong>mistrivsel</strong>, som<br />
er den følelsesmæssige komponent <strong>af</strong> psykosocial <strong>mistrivsel</strong> (jf. <strong>af</strong>snit 2.1). Den psykiske dimension<br />
synes at være den gængse måde at belyse <strong>mistrivsel</strong> blandt <strong>unge</strong>.<br />
Sundhedsstyrelsens rapport er baseret på Børneundersøgelsen, som gennemføres <strong>af</strong> Statens<br />
Institut for Folkesundhed hvert fjerde år. Den seneste undersøgelse er fra 2010, og det er resultater<br />
herfra, at der tages udgangspunkt i nedenfor. I Børneundersøgelsen måles psykisk<br />
trivsel på 12 trivselsindikatorer hos elever i 5., 7. og 9. klasse (se indikatorerne i figur 6 neden-<br />
for).<br />
FIGUR 6. De tolv indikatorer for psykisk <strong>mistrivsel</strong><br />
Hvis en ung har tre eller flere indikatorer på psykisk <strong>mistrivsel</strong>, har den <strong>unge</strong> ”tydelige trivsels-<br />
problemer”. Har den <strong>unge</strong> fem eller flere indikatorer på psykisk <strong>mistrivsel</strong>, er den <strong>unge</strong> ”trivselsmæssigt<br />
alvorligt belastet”. Lav livstilfredshed tæller ikke <strong>med</strong> i denne optælling <strong>af</strong> indika-<br />
torer.<br />
Emotionel <strong>mistrivsel</strong><br />
Ked <strong>af</strong> det<br />
Irritabel / i dårligt humør<br />
Nervøsitet<br />
Svært ved at fald i søvn<br />
Mistrivsel i skolen<br />
Synes ikke som skolen<br />
Oplevet pres fra<br />
skolearbejdet<br />
Ikke tryg i skolen<br />
Relationel <strong>mistrivsel</strong><br />
Ensomhed<br />
Føler sig ikke accepteret<br />
Føler sig udenfor<br />
Føler sig hjælpeløs<br />
Lav livstilfredshed<br />
Figur 7 nedenfor viser, hvor mange <strong>unge</strong> der har mindst tre og mindst fem indikatorer på psy-<br />
kisk <strong>mistrivsel</strong> (såkaldt ophobning <strong>af</strong> psykiske trivselsproblemer) på forskellige klassetrin. Gen-<br />
Side 18
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
nemsnitsalderen for de deltagende elever i 5. klasse er 11,8 år. De deltagende elever i 7. klasse<br />
har en gennemsnitsalder på 13,6 år og for eleverne i 9. klasse er den 15,8 år.<br />
FIGUR 7. Andel <strong>af</strong> folkeskoleelever ramt <strong>af</strong> psykisk <strong>mistrivsel</strong> i 2010 (landsplan)<br />
Kilde: Egne beregninger på grundlag <strong>af</strong> resultater fra ”Psykisk <strong>mistrivsel</strong> blandt 11-15-årige”,<br />
Sundhedsstyrelsen 2011<br />
Det er interessant at bemærke, at andelen stiger fra 5. til 7. klasse, men så falder igen i 9.<br />
klasse – dog til et lidt højere niveau end for 5. klasserne.<br />
Børneundersøgelsen fra 2002 viser samme tendens (stigning fra 5. til 7. klasse og efterfølgende<br />
fald fra 7. til 9. klasse), mens undersøgelsen fra 2006 viser en stigning henover klassetrinene.<br />
Den væsentlige konklusion, der kan træffes er, at flere er ramt <strong>af</strong> <strong>mistrivsel</strong> i 9. klasse end<br />
i 5. klasse.<br />
18,3%<br />
4,6%<br />
22,8%<br />
8,0%<br />
I ovenstående figur 7 er drenge og piger slået sammen, hvor de i Sundhedsstyrelsens rapport<br />
er vist selvstændigt, fordi der er klar forskel på omfanget <strong>af</strong> <strong>mistrivsel</strong> blandt drenge og piger.<br />
Der henvises til Sundhedsstyrelsens rapport for yderligere detaljer om disse forskelle.<br />
To indikatorer, som særligt mange <strong>unge</strong> slår ud på<br />
Der er to <strong>af</strong> de tolv indikatorer, som særligt mange <strong>unge</strong> slår ud på. Det drejer sig om at have<br />
”svært ved at falde i søvn” mindst én gang om ugen, hvilket gælder for omkring en fjerdedel <strong>af</strong><br />
de <strong>unge</strong>, uanset hvilket <strong>af</strong> de tre klassetrin der er tale om.<br />
Den anden indikator, hvor særligt mange <strong>unge</strong> slår ud, er ”oplevet pres fra skolearbejdet”, hvor<br />
andelen, der svarer ”noget” eller ”meget” oplevet pres fra skolearbejdet, vokser jo højere klas-<br />
setrin, der er tale om (24,6 % 27,2 % 38,5 %).<br />
20,8%<br />
5. klasse 7. klasse 9. klasse<br />
Har tydelige trivselsproblemer (mindst 3 indikatorer)<br />
Er alvorligt trivselsmæssigt belastet (mindst 5 indikatorer)<br />
6,5%<br />
Side 19
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
Andre interessante observationer<br />
Andelen, der er ”irriteret / i dårligt humør”, stiger <strong>med</strong> alderen (12,5 % 15,2 % 17,4 %).<br />
Andelen, der ”ikke rigtigt” eller ”slet ikke” kan lide skolen stiger <strong>med</strong> alderen (10,9 % 18,9<br />
% 22,2 %).<br />
På ingen <strong>af</strong> de tolv faktorer ses et signifikant fald i andelen <strong>med</strong> stigende alder.<br />
Livstilfredshed<br />
Figur 8 nedenfor viser andelen <strong>af</strong> folkeskoleelever, som vurderer deres livstilfredshed som lav.<br />
Livstilfredshed er én <strong>af</strong> de tolv <strong>mistrivsel</strong>sindikatorer. Tilfredshed <strong>med</strong> den <strong>unge</strong>s liv er målt på<br />
en skala, der kaldes Cantril-stigen, som går fra 0 til 10, hvor 0 betegner ”det værst tænkelige<br />
liv” og 10 betegner ”det bedst tænkelige liv”. Procenterne nedenfor viser andelen <strong>af</strong> elever, der<br />
bruger skalaens nederste del 0-5, hvilket er et internationalt anerkendt mål for lav livstilfreds-<br />
hed.<br />
FIGUR 8. Andel <strong>af</strong> folkeskoleelever <strong>med</strong> lav livstilfredshed i 2010 (landsplan)<br />
13,0%<br />
Kilde: Egne beregninger på grundlag <strong>af</strong> resultater fra ”Psykisk <strong>mistrivsel</strong> blandt 11-15-årige”,<br />
Sundhedsstyrelsen 2011<br />
15,5%<br />
Der er en klar sammenhæng mellem selvvurderet livstilfredshed og antallet <strong>af</strong> indikatorer på<br />
psykisk <strong>mistrivsel</strong>. Det er imidlertid også sådan, at nogle elever <strong>med</strong> lav livstilfredshed ikke<br />
samtidig har indikatorer på psykisk <strong>mistrivsel</strong>. Blandt elever uden nogen indikatorer på psykisk<br />
<strong>mistrivsel</strong> angiver 5-6 %, at de har lav livstilfredshed.<br />
13,9%<br />
5. klasse 7. klasse 9. klasse<br />
På basis <strong>af</strong> ovenstående resultater vælger vi at vurdere andelen <strong>af</strong> <strong>unge</strong>, der mistrives, som<br />
værende et sted imellem andelen <strong>med</strong> lav livstilfredshed og andelen <strong>med</strong> mindst tre indikatorer<br />
for psykisk <strong>mistrivsel</strong>.<br />
Det betyder, at vi vurderer, at 13-18 % <strong>af</strong> <strong>unge</strong> i 5. klasse mistrives – 4-5 % i udstrakt grad.<br />
Samt at 14-21 % <strong>af</strong> <strong>unge</strong> i 9. klasse mistrives – og 6-7 % i udstrakt grad.<br />
Side 20
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
I 2011 forlod 18.560 elever folkeskolen i Region Syddanmark ifølge Danmarks Statistik. I 2010<br />
var tallet 17.827. I 2011 kom de 7.671 fra 9. klasse og i 2010 var det 7.601 fra 9. klasse. Kun<br />
et fåtal forlader folkeskolen efter 8. klasse. Resten kommer fra 10. og 11. klasse.<br />
Der er ikke tal på, om elever i 10. og 11. klasse mistrives mere eller mindre end elever i 9.<br />
klasse. Under antagelse <strong>af</strong>, at alle der forlader folkeskolen – uanset om det er efter 8., 9., 10.<br />
eller 11. klasse – har samme omfang <strong>af</strong> <strong>mistrivsel</strong> som Sundhedsstyrelsens rapport viser for 9.<br />
klasser, og at trivselsbilledet er det samme i Region Syddanmark som på landsplan, så taler vi<br />
om, at i størrelsesordenen 2.500–3.500 elever mistrives, når de forlader folkeskolen – og<br />
1.000-1.300 mistrives i udstrakt grad.<br />
Mistrivsel og skolesøgning samt fuldførelse<br />
Det er ikke muligt at sige, hvor mange <strong>af</strong> disse der søger ind på ungdomsuddannelserne. Prin-<br />
cipielt kunne der være tale om, at de 6-7 %, der mistrives i alvorlig grad, netop repræsenterer<br />
de omkring 6 %, der ikke er kommet i gang <strong>med</strong> en uddannelse to år efter at have forladt fol-<br />
keskolen (se figur 3 i <strong>af</strong>snit 5). Såfremt dette er tilfældet, efterlader det en gruppe <strong>af</strong> 1.400-<br />
2.300 <strong>unge</strong>, som mistrives, når de forlader folkeskolen, og som søger ind i ungdomsuddannel-<br />
sessystemet.<br />
En undersøgelse fra SFI rapporterer om en mindre andel <strong>unge</strong> <strong>med</strong> lav livstilfredshed<br />
SFI har i 2010 gennemført en undersøgelse blandt børn og <strong>unge</strong>, hvor de også spørges til selvoplevet<br />
livstilfredshed på Cantril-stigen. SFIs tal viser, at forekomsten <strong>af</strong> lav livstilfredshed stiger<br />
<strong>med</strong> alderen, hvor de belyser 11-, 15- og 19-årige. SFIs undersøgelse rapporterer lidt lave-<br />
re tal for lav livstilfredshed end Sundhedsstyrelsens rapport, idet SFI opgør, at 3 % <strong>af</strong> de 11årige,<br />
8 % <strong>af</strong> de 15-årige og 10 % <strong>af</strong> de 19-årige har lav livstilfredshed, hvor Sundhedsstyrel-<br />
sens rapport angiver, at omkring 14 % <strong>af</strong> de 15-årige har lav livstilfredshed.<br />
Det er vores vurdering, at Sundhedsstyrelsens tal giver et mere retvisende billede, idet deres<br />
undersøgelse er mere repræsentativ. Deltagerne i undersøgelsen har skullet udfylde spørgeskemaet<br />
i en skoletime, og de 87,4 % <strong>af</strong> de deltagende elever gjorde dette. SFI skriver ligeledes<br />
følgende i deres rapport:<br />
”Vi ved, at befolkningsgrupper <strong>med</strong> få ressourcer sjældnere ønsker at deltage i surveyundersøgelser.<br />
Det gælder også for denne. Derfor må man forvente, at andelen, der befinder<br />
sig i en marginaliseringszone, reelt er noget højere. Vi foretog i undersøgelsen et estimat ved<br />
at anvende data fra registrene, som jo omfatter hele befolkningen, og nåede på det grundlag<br />
frem til, at andelen <strong>af</strong> marginaliserede eller udsatte børn og <strong>unge</strong> snarere nærmer sig 15 pct.”<br />
SFI lander altså på omtrent samme niveau for <strong>mistrivsel</strong> / lav livstilfredshed som Sundhedsstyrelsen.<br />
Side 21
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
6.2 Undersøgelser <strong>af</strong> <strong>mistrivsel</strong> på ungdomsuddannelserne<br />
Ingen nyere undersøgelser opgør omfanget <strong>af</strong> <strong>unge</strong>s <strong>mistrivsel</strong>, mens de er i gang <strong>med</strong> en<br />
ungdomsuddannelse.<br />
Den regionale sundhedsprofil for Region Syddanmark viser, at 12 % <strong>af</strong> alle 16-24-årige i regionen<br />
har dårligt mentalt helbred. Dette er inklusive <strong>unge</strong> i aldersgruppen, som ikke er i uddannelse.<br />
Særkørsel fra Dansk Center for Undervisningsmiljø indikerer <strong>med</strong> en vis usikkerhed, at op imod<br />
20-25 % de studerende på de gymnasiale uddannelser har fravær, som potentielt er begrundet<br />
i <strong>mistrivsel</strong>.<br />
Det er ikke lykkedes at finde nyere undersøgelser, der kan give en valid belysning <strong>af</strong> <strong>unge</strong>s<br />
trivsel, mens de er i gang <strong>med</strong> en ungdomsuddannelse.<br />
Elevtilfredsundersøgelserne (ETU), som nogle skoler anvender, undersøger og belyser elevtrivsel<br />
specifikt i forhold til uddannelsen og ikke elevens generelle trivsel.<br />
6.2.1 Den regionale sundhedsprofil<br />
Den regionale sundhedsprofil for Region Syddanmark (www.sundhedsprofil2010.dk) kan give et<br />
overordnet indtryk <strong>af</strong> omfang <strong>af</strong> <strong>mistrivsel</strong> blandt <strong>unge</strong> i aldersgruppen 16-24 år.<br />
Sundhedsprofilen viser, at 12 % <strong>af</strong> de 16-24-årige i Region Syddanmark har dårligt mentalt<br />
helbred. Blandt de i denne aldersgruppe, der er under uddannelse, har 12,1 % dårligt mentalt<br />
helbred. Unge under uddannelse fylder meget i gruppen <strong>af</strong> 16-24-årige, hvorfor tallene for un-<br />
ge under uddannelse slår kr<strong>af</strong>tigt igennem på hele gruppen <strong>af</strong> 16-24-årige.<br />
Sundhedsprofilen viser også, at 23,5 % <strong>af</strong> de 16-24-årige i Region Syddanmark, som ikke har<br />
en erhvervskompetencegivende uddannelse, har dårligt mentalt helbred.<br />
6.2.2 DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø)<br />
DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø) gennemfører trivselsundersøgelser for ungdoms-<br />
uddannelsesinstitutioner, men har ikke særligt mange deltagende institutioner.<br />
For skoleåret 2010-2011 havde de således kun fire deltagende gymnasier. Det er ikke muligt at<br />
få oplyst, hvilke institutioner der har deltaget – men ingen <strong>af</strong> dem er fra Region Syddanmark.<br />
981 elever har svaret på undersøgelsens spørgsmål.<br />
Vi har bedt om at få data på, hvor mange der har h<strong>af</strong>t fravær og hvad årsagen hertil har været.<br />
Fravær kan være en indikator for <strong>mistrivsel</strong>, og meget fravær kan være en indikator for, at den<br />
<strong>unge</strong> langsomt falder fra uddannelsen.<br />
På de fire gymnasier og HF, der har deltaget i undersøgelsen, har 83 % <strong>af</strong> eleverne h<strong>af</strong>t mindst<br />
én dags fravær inden for de seneste to måneder. 16 % har h<strong>af</strong>t seks eller flere dages fravær<br />
Side 22
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
inden for de seneste to måneder, og ca. 20 % har h<strong>af</strong>t 3-6 dages fravær. Resten (47 %) har<br />
h<strong>af</strong>t 1-3 dages fravær.<br />
”Egen sygdom” er dén årsag, der angives <strong>af</strong> flest som årsag til fraværet. Det gør 60 % <strong>af</strong> de 83<br />
%.<br />
27 % <strong>af</strong> de 83 % angiver ”Andre personlige problemer” som årsag til fraværet. Dette svarer til<br />
22 % <strong>af</strong> alle elever.<br />
3 % angiver ”har det ikke så godt i klassen” som årsag til deres fravær. Dette svarer til lidt<br />
under 3 % <strong>af</strong> alle elever.<br />
24 % <strong>af</strong> elever <strong>med</strong> mindst én dags fravær over de seneste to måneder angiver, at årsagen er,<br />
at de ikke kan komme op om morgenen. I fokusgruppeinterviewene har vi mødt <strong>unge</strong>, som<br />
fortæller, at de synes, at det er pinligt at komme for sent, og så bliver de hellere hjemme hele<br />
dagen frem for at komme til de efterfølgende timer. Og det kan så også gøre, at de bliver<br />
hjemme næste dag for at undgå at blive konfronteret <strong>med</strong>, at de ikke dukkede op dagen før.<br />
De kommer derved let ind i en dårlig spiral.<br />
Vi ved ikke, hvad ”andre personlige problemer” dækker over, men det kan være forhold som<br />
vedrører elevens generelle trivsel såsom lavt selvværd, konflikter i personligt netværk, selvskadende<br />
adfærd m.m.<br />
Vi kan <strong>med</strong> udgangspunkt i ovenstående tal ikke konkludere noget præcist om, hvor mange<br />
<strong>unge</strong> der mistrives, mens de går på gymnasiet og HF. Men tallene indikerer, at forekomsten <strong>af</strong><br />
<strong>mistrivsel</strong> kan ligge i niveauet 20-25 %, hvis der tages udgangspunkt i dem, der har fravær,<br />
som de begrunder i ”andre personlige problemer” og ”har det ikke så godt i klassen”.<br />
I næste <strong>af</strong>snit vil vi belyse, hvor i uddannelsessystemet der observeres <strong>mistrivsel</strong> hos de <strong>unge</strong>.<br />
Side 23
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
7 Hvor i uddannelsesforløbet forekommer <strong>mistrivsel</strong><br />
Mistrivsel observeres allerede tidligt i folkeskolen og ophober sig igennem folkeskolen.<br />
Derudover forekommer <strong>mistrivsel</strong> hos nogle <strong>unge</strong> i følgende situationer:<br />
1. I forbindelse <strong>med</strong> valg <strong>af</strong> ungdomsuddannelse<br />
2. Efter opstart på ungdomsuddannelse<br />
3. Ved overgange i ungdomsuddannelserne<br />
4. Ved fr<strong>af</strong>ald på ungdomsuddannelserne<br />
5. Ved overgang fra ungdomsuddannelse til videre uddannelse / job<br />
6. Ved nye personlige, helbredsmæssige og sociale hændelser.<br />
I dette <strong>af</strong>snit vil vi beskrive, hvor i de <strong>unge</strong>s uddannelsesforløb, at undersøgelsen peger på, at<br />
der observeres <strong>mistrivsel</strong> hos de <strong>unge</strong>. Vi beskriver forekomsten <strong>af</strong> <strong>mistrivsel</strong> ud fra begiven-<br />
heder eller hændelser, som kan føre til <strong>mistrivsel</strong> hos de <strong>unge</strong>.<br />
7.1 Hvor i uddannelsesforløbet forekommer <strong>mistrivsel</strong><br />
Nogle <strong>unge</strong> har <strong>mistrivsel</strong> <strong>med</strong> sig – hos andre opstår mistrivslen undervejs<br />
Nogle <strong>unge</strong> mistrives allerede, når de skal til at vælge og starte på en ungdomsuddannelse –<br />
og har gjort det i længere tid. Hos andre <strong>unge</strong> opstår mistrivslen, idet de skal til at vælge og<br />
starte på en uddannelse efter folkeskolen og også undervejs i uddannelsen – især når der er<br />
nogle skelsættende begivenheder eller skilleveje, såsom overgange fra grundforløb til hovedforløb<br />
på erhvervsuddannelserne og op til eksamener og karaktergivning.<br />
De <strong>unge</strong> kan blive i tvivl om deres valg <strong>af</strong> uddannelse. Hvis de ikke har et interesseret netværk<br />
at drøfte denne tvivl <strong>med</strong>, og som kan hjælpe dem <strong>med</strong> at holde fast, er der en overvejende<br />
risiko for, at de falder fra uddannelsen.<br />
7.1.1 Gennem folkeskolen<br />
Mistrivslen blandt <strong>unge</strong> ses allerede i folkeskolen. Det viser Sundhedsstyrelsens rapport om<br />
”Psykisk <strong>mistrivsel</strong> blandt 11-15-årige” fra 2011 (jf. <strong>af</strong>snit 6), og det påpeges også <strong>af</strong> respon-<br />
denterne i undersøgelsen – både de <strong>unge</strong> selv og de professionelle aktører omkring de <strong>unge</strong>.<br />
Beskrivelsen <strong>af</strong> mange <strong>unge</strong>s <strong>mistrivsel</strong> i uddannelsesforløbet er oftest fortællingen om negative<br />
erfaringer fra grundskolen. De mangler faglige succesoplevelser, mangler faglige forudsætninger<br />
og mangler forudsætninger for at tilrettelægge, strukturere og gennemføre uddannel-<br />
se/studie.<br />
Der kan være tale om egentlige kognitive begrænsninger og grundlæggende indlæringsvanskeligheder,<br />
og en del <strong>unge</strong> mangler på den baggrund indsigt i og forståelse for egen læring.<br />
Mange <strong>unge</strong> har oplevet mobning og har manglet hjælp til håndtering <strong>af</strong> dette fra lærere eller<br />
andre voksne. En <strong>af</strong> de <strong>unge</strong> fortæller:<br />
Side 24
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
”Hvad jeg gjorde for at få mobberiet til at holde op? Jeg gik til læreren. Hun sagde til dem, der<br />
mobbede, at de skulle stoppe. Men det gjorde de ikke. Så måtte jeg jo tage det i egen hånd og<br />
så slog jeg dem. Så holdt det op.”<br />
De har ofte sporadisk eller ustabil tilknytning til skolen. De føler sig ekskluderet <strong>af</strong> normale<br />
fællesskaber og søger ind i subkulturer <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> lignende erfaringer, hvor normer, aktiviteter,<br />
døgnrytme, bo- og levevaner, økonomi og anden livsstil er svært at forene <strong>med</strong> skole og<br />
uddannelse. Erfaringer som sætter sig som manglende selvværd og negative selvbilleder.<br />
”Jeg har været startet på 10. klasse på VUC to gange. Jeg gik så meget i byen, at jeg ikke kun-<br />
ne samle mig om min uddannelse. Det var ikke bare i weekenderne, at jeg gik i byen. Det var<br />
også i hverdagene. Som 16-årige startede jeg i gymnasiet, men droppede ud, da min far døde.<br />
Jeg var væk i et helt år. Da jeg blev mor for tre år siden som 21-årige, fik jeg et spark bagi. Da<br />
jeg havde et års barsel, fik jeg tid til at gå og tænke og finde ud <strong>af</strong>, at jeg ikke skulle gå i byen<br />
eller være på kontanthjælp. Og så startede jeg her på HF. Men det har da været hårdt. Men der<br />
har min vejleder hjulpet mig. Når man har oplevet mange fiaskoer, så er det godt at have nogen<br />
at snakke <strong>med</strong>, hvis man ikke helt tror på det. Jeg har været droppet ud <strong>af</strong> så mange ud-<br />
dannelsesforløb, så hvorfor skulle jeg kunne klare det denne gang. Den tanke kan godt dukke<br />
op, og så er det godt at have min vejleder at snakke <strong>med</strong>. Hun hjælper mig <strong>med</strong> at fornemme<br />
målet og holde mig fast. Ellers kan det let glide ud i sandet.”<br />
”Man har en dårlig selvtillid om det <strong>med</strong> skolen, fordi man er vant til fiaskoer. Man er inde i en<br />
ond cirkel. Og man går bare og bekræfter den dårlige opfattelse <strong>af</strong> sig selv.”<br />
Deres opvækst er præget <strong>af</strong> manglende kontakt til ansvarlige og brugbare voksne. Voksne der<br />
ikke har været der, voksne <strong>med</strong> svage forudsætninger, voksne <strong>med</strong> belastende livssituation<br />
<strong>med</strong> misbrug, psykisk sygdom, vold etc. Eller voksne uden tilknytning eller erfaring fra uddannelse<br />
eller job og manglende forudsætninger for vejledning og opbakning under skolegang og<br />
uddannelse.<br />
”Jeg har oplevet svigt fra min familie. Jeg har altid måttet gøre, hvad jeg ville. Det har faktisk<br />
været skolerne, der har holdt mig oppe. Det har været via gode lærere og gode klassekammerater.<br />
Uden det kunne jeg ikke fuldføre et skoleforløb.”<br />
Man skal hér også huske på, at uddannelsesmulighederne er blevet markant mere komplekse<br />
over årene, hvorfor det er svært for mange forældre (også velf<strong>unge</strong>rende) at hjælpe og rådgive<br />
deres børn – ligesom jobmulighederne også er blevet mere specialiserede. Dette perspektiv kan<br />
tale for, at det er statens / uddannelsessystemets opgave at vejlede og rådgive de <strong>unge</strong> og<br />
ikke forældrenes. Staten har gjort uddannelsessystemet mere komplekst at gennemskue og må<br />
derfor også påtage sig ansvaret for at guide dets borgere igennem.<br />
Andre <strong>unge</strong> har oplevet overgreb og andre traumatiske hændelser, lider <strong>af</strong> social angst og de-<br />
pressioner, har selvskadende eller anden invaliderende adfærd. Mange <strong>unge</strong> oplever en sorg<br />
over de mange svigt i deres liv og oplever sig som udbrændte pga. de belastende livsbetingel-<br />
ser.<br />
Hvordan træffer jeg gode valg, når jeg mangler gode erfaringer? Hvordan bærer jeg ansvaret<br />
uden erfaring for succes? Hvordan opnår jeg tillidsfuldt tilhør, når svigt er min erfaring? Hvordan<br />
indgår jeg i ”normale” sociale fællesskaber, når erfaringen er eksklusion?<br />
Side 25
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
Aktørerne på <strong>unge</strong>området møder <strong>unge</strong>, som mangler helt grundlæggende forudsætninger for<br />
at mestre deres liv. Nogle <strong>unge</strong> klarer deres liv på egen hånd fra dag til dag. Hvor skal jeg so-<br />
ve? Hvad skal jeg spise? Hvordan sk<strong>af</strong>fer jeg penge?<br />
Der kan være tale om <strong>unge</strong>, som mangler helt grundlæggende færdigheder som gode spisevaner,<br />
situationsfornemmelse, personlig fremtræden, påklædning, hygiejne, samtaleform og andre<br />
koder for normal omgang <strong>med</strong> andre mennesker. De <strong>unge</strong> har svært <strong>med</strong> at håndtere krav,<br />
kriser eller anden modgang. De har svært ved at holde ud og opgiver nemt. De har ofte svært<br />
ved at se deres egen andel i situationen og retter deres frustration mod omgivelserne.<br />
Niveauerne i beskrivelsen <strong>af</strong> de <strong>unge</strong>s udfordringer spænder fra svage faglige og studierelaterede<br />
forudsætninger til komplekse og mere behandlingskrævende personlige og sociale udfor-<br />
dringer.<br />
7.1.2 I forbindelse <strong>med</strong> valg <strong>af</strong> ungdomsuddannelse<br />
Valg <strong>af</strong> uddannelse kan være svært for mange <strong>unge</strong>. Nogle <strong>unge</strong> har ikke et klart billede <strong>af</strong>,<br />
hvad de gerne vil uddanne sig til eller arbejde <strong>med</strong>. I forbindelse <strong>med</strong>, at de forlader folkesko-<br />
len bliver de konfronteret <strong>med</strong>, at de skal vælge ungdomsuddannelse.<br />
Respondenter i undersøgelsen peger på, at de <strong>unge</strong> mangler kompetence til at vælge. Der pe-<br />
ges på, at <strong>unge</strong> der er tilstrækkeligt stærke fagligt til at søge ind på en gymnasial uddannelse,<br />
får tre yderligere år til at foretage valg <strong>af</strong> retning.<br />
Unge, som ikke er tilstrækkeligt bogligt stærke til at gå gymnasievejen, står derimod over for<br />
et svært valg, når de forlader folkeskolen. Mange er ikke parate til at tage dette valg.<br />
”Jeg tænker da i dag, at når man forlader folkeskolen, så er man stadig et barn. Man kan ikke<br />
træffe et valg om sin fremtid. Og så prøver man sig bare lidt frem”, udtaler en <strong>af</strong> de <strong>unge</strong> i<br />
fokusgrupperne.<br />
Idet de skal lave et valg, sker valget <strong>af</strong> uddannelse ikke altid ud fra et særligt indsigtsfuldt<br />
sted. Valget kan eksempelvis ske på baggrund <strong>af</strong>, at den <strong>unge</strong> kender nogen, der har gået på<br />
uddannelsen før. Eller fordi en onkel, en tante eller en anden de kender, arbejder inden for fa-<br />
get.<br />
Unge, der vælger på et uovervejet grundlag, bliver ofte overrasket over de nye rammer og vilkår,<br />
som de møder på det nye uddannelsessted. De har svært ved at finde sig til rette. Og de<br />
bliver i tvivl om, hvorvidt de har valgt rigtigt. Dette kan også ske for <strong>unge</strong>, der har søgt den<br />
gymnasiale vej.<br />
7.1.3 Efter opstart på ungdomsuddannelse<br />
Efter opstarten på den valgte ungdomsuddannelse oplever nogle <strong>unge</strong> at blive udfordret fagligt<br />
eller / og socialt. Nogle har søgt ind på en uddannelse, hvor der skal en helt anden indsats til<br />
for at følge <strong>med</strong> i faget, end de har været vant til.<br />
Den sociale udfordring synes sværere at håndtere på erhvervsuddannelserne. Dette uddybes<br />
nedenfor.<br />
Side 26
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
Alene mødet <strong>med</strong> de nye rammer og de nye krav kan for nogle <strong>unge</strong> få dem til at tvivle på, om<br />
de nu har foretaget det rigtige valg <strong>af</strong> uddannelse. De føler ikke, at de passer ind.<br />
Ovenstående faktorer bidrager til, at den <strong>unge</strong> mistrives. Mistrivslen <strong>med</strong> uddannelsen smitter<br />
også <strong>af</strong> på fritidslivet, hvor den <strong>unge</strong> ikke er lige så aktiv eller social som ellers. Nogle <strong>unge</strong> vil<br />
ikke acceptere denne <strong>mistrivsel</strong> og vælger på den baggrund at droppe ud <strong>af</strong> uddannelsen.<br />
”Da jeg læste til web integrator sad vi for os selv og arbejdede foran computeren hele dagen på<br />
skolen. Det bliver ma skør i hovedet <strong>af</strong>, og man har ingen kontakt til de andre. Når jeg kom<br />
hjem fra skole, gad jeg ikke noget. Og jeg var heller ikke så social og udadvendt som jeg pleje-<br />
de at være. Da jeg blev opmærksom på det, valgte jeg at droppe ud <strong>af</strong> uddannelsen.”<br />
7.1.3.1 Gymnasiale uddannelser<br />
Gymnasier oplever <strong>unge</strong>, som mangler grundlæggende faglige og studierelaterede forudsæt-<br />
ninger ved opstart på gymnasiet. En del <strong>af</strong> disse <strong>unge</strong> kommer fra familier, hvor de er første<br />
generation, som går gymnasievejen og derfor mangler indsigt og støtte på hjemmefronten. De<br />
har svært ved at overskue og prioritere deres hjemmeopgaver, bliver let usikre og ofte overbe-<br />
lastede. Eller de opgiver <strong>med</strong> henvisning til deres familiemæssige baggrund – det var nok alligevel<br />
for svært for mig.<br />
Andre <strong>unge</strong> er præget at svage netværk <strong>med</strong> brudte familier og andre personlige, sociale og<br />
helbredsmæssige belastninger.<br />
7.1.3.2 Erhvervsuddannelser<br />
Det er indtrykket, at erhvervsuddannelserne i høj grad er målrettet <strong>unge</strong>, der er bevidste om<br />
hvad de vil. Skoleledere på erhvervsskoler taler om elitære tilstande, hvor det gælder om at<br />
komme igennem skolen så hurtigt som muligt og få lært så meget som muligt <strong>med</strong> henblik på<br />
at få en <strong>af</strong> de efterstræbte praktikpladser og et job, så de kan komme til at tjene penge.<br />
Nogle <strong>unge</strong> er imidlertid ikke helt sikre på, hvad de vil – og har valgt en erhvervsuddannelseslinje<br />
for at prøve <strong>af</strong>, om det skulle være noget for dem. De skulle jo vælge et eller andet.<br />
Dette giver et crash mellem de to grupper <strong>af</strong> <strong>unge</strong>, og der dannes hurtigt kliker, som de <strong>unge</strong><br />
også fortæller understøttes <strong>af</strong> lærerne i form <strong>af</strong>, at de kategoriserer eleverne som ”de larmen-<br />
de”, ”de dygtige” og lignende.<br />
Resultatet er, at de svagere <strong>unge</strong> ikke føler sig trygge på uddannelsen. Uddannelsesformen på<br />
erhvervsskolerne understøtter heller ikke, at der skabes trygge rammer for eleverne. De er på<br />
skolen i relativt kort tid (sammenlignet <strong>med</strong> gymnasiale uddannelser). Erhvervsuddannelserne<br />
bliver derfor meget let individuelle forløb, hvor der ikke sker den store kammeratskabsdannelse.<br />
Dette er en vigtig pointe i forhold til <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong>, som ofte har et svagt netværk.<br />
Når de starter på en uddannelse, hvor det sociale fællesskab spiller en underordnet rolle, får de<br />
problemer.<br />
For at dæmme op for, at svagere eller u<strong>af</strong>klarede <strong>unge</strong> har svært ved at gebærde sig i det or-<br />
dinære uddannelsesforløb på erhvervsskolerne, har nogle erhvervsskoler etableret særlige forløb<br />
til de svagere elever. Fordelen ved dette er, at de <strong>unge</strong> får tid til at lære og til at udvikle<br />
relationer.<br />
Side 27
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
Nogle erhvervsskoler forsøger sig <strong>med</strong> fælles morgenmad og fælles motion for hele skolen for<br />
at skabe større fællesskab. De <strong>unge</strong>, der har prøvet dette, omtaler det som positivt.<br />
7.1.4 Ved overgange i ungdomsuddannelse<br />
Uddannelsesforløbene omfatter forskellige overgange, hvor de <strong>unge</strong> oplever udfordringer, som<br />
kan føre til <strong>mistrivsel</strong>.<br />
7.1.4.1 Gymnasiale uddannelser<br />
Gymnasierne oplever <strong>unge</strong>, som har det svært i forbindelse <strong>med</strong> karaktergivning, i forbindelse<br />
<strong>med</strong> de store opgaver, i eksamenssituationen osv.<br />
7.1.4.2 Erhvervsuddannelser<br />
Praktikplads<br />
Der kan opstå manglende tro på fremtiden og en opgivenhed, når det opleves som svært eller<br />
umuligt at finde en praktikplads for den <strong>unge</strong>. Den <strong>unge</strong> risikerer at gå i sort og miste retningen<br />
og motivationen til at uddanne sig.<br />
Miljøet på arbejdspladsen<br />
Der er eksempler på, at de <strong>unge</strong> oplever et miljø i praktikvirksomheden, som de ikke ønsker at<br />
være en del <strong>af</strong> og derfor dropper ud <strong>af</strong> uddannelsen, selvom de egentlig har været glade for<br />
faget og uddannelsen hidtil. Det fører til en vis desillusion omkring deres fremtid, som de havde<br />
forestillet sig skulle ligge inden for det pågældende fag. De skal derefter til at vælge ny retning<br />
– og det kan føre til en periode <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong>.<br />
”Jeg fandt ud <strong>af</strong>, at håndværkermiljøet ikke var mig. Det var for hårdt for psyken. De trynede<br />
én på lærepladsen. Det var dét, der udløste mine psykiske vanskeligheder.”<br />
En anden ung fortæller: ”På min praktikplads startede de <strong>med</strong> at drikke øl klokken syv om<br />
morgenen, og så skulle de lige have en klokken 9 og én klokken 11 og så videre. Det havde jeg<br />
ikke lyst til. Det er ikke godt for helbredet at leve på den måde. Så der valgte jeg at stoppe.”<br />
7.1.5 Ved fr<strong>af</strong>ald på ungdomsuddannelse<br />
Fr<strong>af</strong>ald fra en ungdomsuddannelse kan for nogle <strong>unge</strong> føre til forvirring og usikkerhed, og det<br />
kan være svært at finde tilbage på sporet. Fr<strong>af</strong>ald fra en ungdomsuddannelse opfattes <strong>af</strong> nogle<br />
som et nederlag. Jævnfør også foregående <strong>af</strong>snit vedrørende overgange.<br />
7.1.6 Ved overgang fra ungdomsuddannelse til videre uddannelse / job<br />
Undersøgelsens fokus er på, hvordan flere <strong>unge</strong> får en ungdomsuddannelse. Derfor har videre<br />
uddannelse ikke været i fokus. Men der er risiko for, at <strong>unge</strong> der har været på <strong>af</strong>veje men nu<br />
har gennemført en ungdomsuddannelse i et godt miljø og <strong>med</strong> god støtte, kan opleve nye problemer,<br />
hvis denne ønsker at læse videre på en videregående uddannelse.<br />
Side 28
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
En <strong>af</strong> de <strong>unge</strong> udtaler: ”Jeg kan da godt være bekymret for, hvordan det skal gå mig, når jeg<br />
slutter her <strong>med</strong> at få huen på. Jeg vil gerne læse videre. Men hvordan bliver det at starte et nyt<br />
sted. Her er det så rart og trygt at være.”<br />
Et gymnasium fortæller, at en stor andel <strong>af</strong> deres elever gennemfører videregående uddannelse.<br />
De tror, at skolens fokus på udvikling <strong>af</strong> elevernes livsmestring har betydning for dette resultat.<br />
7.1.7 Ved nye personlige, helbredsmæssige og sociale hændelser<br />
Nogle <strong>unge</strong> kan opleve udfordringer undervejs i uddannelsesforløbet, hvis der opstår nye personlige,<br />
helbredsmæssige eller sociale hændelser i deres liv. Der kan være tale om skilsmisse,<br />
svær sygdom eller dødsfald i familien. Der kan være tale egen sygdom eller ulykke, som æn-<br />
drer den <strong>unge</strong>s tilværelse. Det kan være økonomiske, boligmæssige eller andre sociale forudsætninger,<br />
som ændres.<br />
Side 29
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
8 Udfordringer i forhold til at sikre <strong>unge</strong>s trivsel i<br />
Region Syddanmark<br />
En væsentlig udfordring er, at der ikke bliver reageret tilstrækkeligt og tidligt nok på <strong>unge</strong>s<br />
<strong>mistrivsel</strong>, som ofte kan spottes tidligt i folkeskolen. De <strong>unge</strong> fortæller, at de kommer til de<br />
voksne tidligt <strong>med</strong> deres problemer, men oplever ikke at blive imødekommet. Der synes at<br />
være en vis berøringsangst blandt lærere og vejledere, som er de personer, de <strong>unge</strong> kommer<br />
til grundet tillid. Denne berøringsangst bunder sandsynligvis i uklarhed om ansvars- og rollefordeling<br />
og hvilke muligheder for støtte, der kan henvises til.<br />
Det virker som om, at det først er, når de <strong>unge</strong> møder ungdomsuddannelsessystemet, hvor der<br />
ikke længere er undervisningspligt, og hvor taksameter-princippet træder i kr<strong>af</strong>t og mistrivslen<br />
derfor får økonomiske konsekvenser, at mistrivslen bliver taget alvorligt. Og også fordi, at der<br />
er fokus på, at 95 % <strong>af</strong> de <strong>unge</strong> skal have en ungdomsuddannelse.<br />
Der opstår også <strong>mistrivsel</strong> i forbindelse <strong>med</strong> overgangen til ungdomsuddannelserne<br />
8.1 Et komplekst billede<br />
Billedet <strong>af</strong> de udfordringer, der er i forhold til at skabe øget trivsel blandt <strong>unge</strong> i Region Syddanmark,<br />
er forholdsvist komplekst. Der er mange komplekse sammenhænge og årsager til<br />
<strong>mistrivsel</strong>.<br />
Vi har valgt at udpege fem overordnede udfordringer.<br />
Fokus er på at øge trivslen blandt <strong>unge</strong> <strong>med</strong> henblik på, at flere <strong>unge</strong> formår at fuldføre en<br />
ungdomsuddannelse, end tilfældet er i dag. Nogle <strong>unge</strong>, som egentlig mistrives, evner at klare<br />
sig godt i skolen og fuldføre en ungdomsuddannelse. De evner at sætte deres <strong>mistrivsel</strong> i baggrunden,<br />
mens de tager deres uddannelse. Mistrivslens konsekvenser ses måske så først senere.<br />
Denne sidste gruppe <strong>af</strong> <strong>unge</strong> adresserer vi ikke specifikt i beskrivelsen <strong>af</strong> udfordringerne.<br />
Side 30
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
8.2 Fem overordnede udfordringer<br />
8.2.1 Udfordring 1: Mistrivsel grundlægges tidligt<br />
Som nævnt tidligere har 14-20 % <strong>af</strong> en ungdomsårgang <strong>mistrivsel</strong> <strong>med</strong> sig, når de forlader<br />
folkeskolen – her<strong>af</strong> 6-7 % i alvorlig grad. Mistrivslen er allerede til stede tidligt i folkeskolen.<br />
Eksempelvis er der en høj andel <strong>af</strong> børn <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong> allerede i 5. klasse. Andelen <strong>med</strong> mis-<br />
trivsel øges jo højere klassetrin, der er tale om. Dette indikerer, at mistrivslen blandt <strong>unge</strong> ikke<br />
bliver håndteret i tilstrækkelig grad – og at der er mulighed for at sætte tidligere ind.<br />
Mistrivslen kan have mange årsager men grundlægges ofte tidligt i barndommen. Den hænger<br />
blandt andet sammen <strong>med</strong> barnets familiemæssige, sociale og etniske baggrund. I forhold til<br />
uddannelse kan barnet blive præget forskelligt alt efter den familie og den omgangskreds barnet<br />
vokser op i, idet der eksisterer forskellige erfaringer <strong>med</strong> og holdninger til uddannelse, som<br />
barnet bliver præget <strong>af</strong>. Barnet oplever faglige og sociale nederlag i folkeskolen, som kommer<br />
til at præge den <strong>unge</strong>s selvbillede i forhold til uddannelse og fremtidsmuligheder.<br />
Undersøgelser viser, at forældres opbakning betyder meget for den <strong>unge</strong>s chancer for at få<br />
succes <strong>med</strong> og fuldføre en uddannelse. Denne støtte er der ikke altid automatisk, hvorfor der er<br />
behov for at søge at understøtte den.<br />
Der kan også ligge et stort pres (fra bl.a. forældres side) på de <strong>unge</strong>s skuldre i forhold til at<br />
lykkes <strong>med</strong> uddannelse. Et pres, som den <strong>unge</strong> kan have svært ved at leve op til.<br />
Denne udfordring peger på en indsats lang tid før, at den <strong>unge</strong> nærmer sig tiden for valg <strong>af</strong><br />
ungdomsuddannelse.<br />
Både de <strong>unge</strong>, lærere, UU-vejledere, sagsbehandlere og andre som møder de <strong>unge</strong> i deres<br />
praksis fortæller, at <strong>unge</strong>, som mistrives, har været synlige for mange gennem grundskolen.<br />
En ung fortæller:<br />
”Hvis jeg tænker tilbage på min klasse i folkeskolen, kunne jeg allerede den gang sige, hvem<br />
der ville klare sig godt, og hvem der ville få det svært!”<br />
En anden ung fortæller:<br />
”Alle kunne da se, at jeg lavede noget lort og gik sammen <strong>med</strong> de forkerte, men der var ingen,<br />
der greb ind!”<br />
Kendetegnende for langt de fleste <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong> er fravær <strong>af</strong> ansvarlige og brugbare<br />
voksne i deres private og personlige netværk. Her er ikke i tilstrækkelig grad nogen, som holder<br />
øje <strong>med</strong> dem og er opsøgende i forhold til grundlæggende behov som mad, søvn, tryghed<br />
m.m. Eller som er opsøgende i forhold til skole, fritid, kammerater m.m.<br />
Den <strong>unge</strong>s <strong>mistrivsel</strong> skal altså i langt de fleste tilfælde opspores uden for dette private og per-<br />
sonlige netværk – i daginstitutionen, skolen, uddannelsesinstitutionen, fritidstilbud eller andet.<br />
Observationerne viser, at der ofte først bliver reageret på disse <strong>unge</strong>s <strong>mistrivsel</strong>, når de i 5. –<br />
6. klasse ”…..begynder at bøvle rundt og reagere udadtil” , siger en UU-vejleder. Reaktionen<br />
tager ofte udgangspunkt i den <strong>unge</strong>, som et problem for skolen og klassen og i mindre grad i<br />
den <strong>mistrivsel</strong>, der ligger bag den <strong>unge</strong>s frustration. Det kan skyldes, at den enkelte lærer op-<br />
Side 31
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
lever sig alene <strong>med</strong> opgaven og mangler synlige og tilgængelige støttesystemer, eksempelvis<br />
tværfaglige teams <strong>med</strong> social- og sundhedsfaglig, pædagogisk og psykologisk ekspertise og<br />
<strong>med</strong> andre tilbud og redskaber i forhold til det enkelte barn. En lettere og synlig adgang til sådanne<br />
teams kunne fremme en tidligere opsporing <strong>af</strong> <strong>unge</strong>s <strong>mistrivsel</strong>.<br />
De <strong>unge</strong>s manglende forudsætninger for at navigere i de komplekse systemer på egen hånd<br />
nødvendiggør en opsøgende og håndholdt guidning og opfølgning <strong>af</strong> den enkelte <strong>unge</strong>, så den-<br />
ne ikke ”farer vild” på uddannelsesrejsen. Og tallene for disse <strong>unge</strong> viser, at de ofte må gå omveje<br />
for at nå deres mål.<br />
De <strong>unge</strong> fortæller, at de har brug for voksne, som er opsøgende i forhold til helt grundlæggende<br />
forhold som økonomi, bolig, transport, <strong>af</strong>klaring <strong>af</strong> faglige forudsætninger og mål, opfølg-<br />
ning på mål og <strong>af</strong>klaring <strong>af</strong> næste skridt. De har brug for opsøgende indsats i forhold til praktik,<br />
skolegang, netværk og andre sociale sammenhænge, som de indgår i. De har brug for en vedholdende<br />
voksen, som er opsøgende i forhold til, hvordan de mestrer deres liv, og som stiller<br />
sig til rådighed som en god samtalepartner.<br />
Der har været kontakt til rigtig mange forskellige voksne undervejs i den <strong>unge</strong>s forløb, uden<br />
der er sket en egentlig <strong>af</strong>dækning og <strong>af</strong>klaring <strong>af</strong> den <strong>unge</strong>s <strong>mistrivsel</strong>. Så hvad skal der til?<br />
Observationerne peger ikke overraskende på det helt grundlæggende relationsarbejde i forhold<br />
til disse <strong>unge</strong>. Deres opvækst har ofte været præget at sporadisk og usammenhængende kontakt<br />
til troværdige og betydningsfulde voksne. Mange mangler helt grundlæggende tillid og tro<br />
på at blive mødt og forstået <strong>med</strong> de behov, de har. De mangler erfaring for, hvordan man gør,<br />
og hvad man kan bruge sådan en relation til.<br />
De har i stedet lært at klare sig uden denne relation – lært at klare sig på trods <strong>af</strong> fraværet <strong>af</strong><br />
denne relation. Mange har sporadisk erfaring fra gode relationer, som ikke holdt og har på for-<br />
skellig vis lært at skærme sig mod svigt.<br />
8.2.2 Udfordring 2: Manglende valgkompetence hos de <strong>unge</strong><br />
Undersøgelsen peger på, at mange <strong>unge</strong> ikke har kompetencerne til at foretage valg om uddannelse,<br />
når de forlader folkeskolen. Ikke alle ved, hvad de vil, eller hvad det, de vil, indebæ-<br />
rer og kræver <strong>af</strong> dem. Ligesom de mange uddannelsesmuligheder gør det svært for den <strong>unge</strong><br />
at overskue vejen frem.<br />
Især <strong>unge</strong>, der ikke har evnerne til at komme ind på de gymnasiale uddannelser – for derved<br />
at få nogle ekstra år til at tænke over vejen frem – er udfordret på, at de skal træffe et valg<br />
om fremtiden i en tidlig alder.<br />
Denne udfordring peger på en tidligere indsats omkring hjælp til <strong>af</strong>klaring <strong>af</strong> den <strong>unge</strong>s ønsker<br />
og mål i forhold til uddannelse og erhverv – samt vejlednings- og brobygningsforløb, visitationssamtaler<br />
etc. for at sikre, at den <strong>unge</strong> lander det rigtige sted (som kan være et <strong>af</strong>klarings-<br />
forløb). Sigtet er et klart, realistisk og selvmotiveret mål, som den <strong>unge</strong> skal hjælpes til at<br />
fastholde eller justere, når der fås erfaringer. Der er behov for en gennemgående voksen figur,<br />
som den <strong>unge</strong> kan drøfte sine ønsker og erfaringer <strong>med</strong>.<br />
Side 32
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
8.2.3 Udfordring 3: Ungdomsuddannelsernes opbygning<br />
Ungdomsuddannelserne er som udgangspunkt opbygget efter en fast skabelon og en forventning<br />
om, hvilket fagligt niveau den <strong>unge</strong> skal have, inden denne starter på uddannelsen.<br />
Idet flere <strong>unge</strong> søger ungdomsuddannelser, er der alt andet lige flere <strong>unge</strong> <strong>med</strong> dårligere forudsætninger,<br />
som starter en ungdomsuddannelse. Disse <strong>unge</strong> har svært ved uden videre at<br />
passe ind i skabelonen og kommer hurtigt bagud. De har behov for særlig opmærksomhed og<br />
tid til håndtering <strong>af</strong> faglige, sociale eller andre udfordringer.<br />
På erhvervsuddannelserne er der en særlig udfordring for de svagere <strong>unge</strong>, idet der ikke er det<br />
sociale miljø, som de har behov for, for at føle sig trygge.<br />
8.2.4 Udfordring 4: Det tværfaglige samarbejde<br />
Unge <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong> er ofte i kontakt <strong>med</strong> flere aktører. Det kan være Børne- og Unge<strong>af</strong>delingen<br />
i kommunen, UU-vejledningen, jobcenteret m.fl. Hver <strong>af</strong> disse instanser har deres egen<br />
dagsorden og deres egen lovgivning. En væsentlig udfordring er at få tværfaglighederne til at<br />
spille sammen i en helhedsorienteret indsats <strong>med</strong> den <strong>unge</strong> i centrum, da det er et væsentligt<br />
element i at lykkes <strong>med</strong> at hjælpe den <strong>unge</strong> videre.<br />
Flere steder er man rykket tættere sammen i netværk <strong>af</strong> aktører på <strong>unge</strong>området for at skabe<br />
synergi og større sammenhæng mellem forskellige tilbud. Der er tale om både strategiske net-<br />
værk og netværk <strong>af</strong> praktiske aktører på tværs <strong>af</strong> sektorer, uddannelsesinstitutioner m.m.<br />
Den største udfordring for disse netværk er bevægelsen fra de strategiske og generelle samar-<br />
bejde til en helt konkret udmøntning for den enkelte <strong>unge</strong>. Der peges i observationerne på et<br />
behov for konkrete og målrettede initiativer, hvor der arbejdes systematisk <strong>med</strong>:<br />
Fælles metode og mål i arbejdet <strong>med</strong> konkrete <strong>unge</strong><br />
Fælles kompetence- og praksisudvikling på tværs i netværket<br />
Fælles organisations- og ledelsesstrategi og -udvikling<br />
Aktørerne i netværkene fortæller, hvordan forskellige lovgivninger, økonomiske rammer, organisatoriske<br />
og ledelsesmæssige enheder, kulturer og traditioner skaber forskellige for-<br />
forståelser og tilgange til de <strong>unge</strong>, til hinanden og til den indsats, der er brug for.<br />
Rigtig mange aktører har en aktie og et ansvar i den <strong>unge</strong>s forløb og forskelle i tilbud og ram-<br />
mebetingelser kan føre indsatsen i hver sin retning. Den <strong>unge</strong> kan ikke navigere i det på egen<br />
hånd og aktørerne fortæller om de mange resurser, de skal bruge på at skabe sammenhæng<br />
for den <strong>unge</strong> og for hinanden. Og der kaldes på en vedholdende organisatorisk og ledelses-<br />
mæssig indsats.<br />
8.2.5 Udfordring 5: Økonomi og administrativ praksis<br />
Økonomiske rammer og forskellig administrativ praksis danner barrierer for de rigtige løsninger<br />
for den <strong>unge</strong> og for de praktisk udførende aktører. Der bruges mange resurser på at skabe<br />
sammenhæng.<br />
Side 33
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
9 Hvad bliver der gjort i dag<br />
I dette <strong>af</strong>snit gennemgår vi eksempler på indsatser, som er observeret i undersøgelsen: Hvad<br />
bliver der gjort og hvem gør det? Både i forhold til at forebygge, opspore og handle på opsporet<br />
<strong>mistrivsel</strong>.<br />
Det er svært at lave en helt præcis skelnen mellem, hvornår der er tale om forebyggelse, opsporing<br />
og handling på opsporet <strong>mistrivsel</strong>. Derfor gennemgår vi indsatserne i forhold til omtrentligt,<br />
hvornår i uddannelsesforløbet de forekommer.<br />
9.1 Forebyggelse <strong>af</strong>, opsporing og handling på <strong>mistrivsel</strong><br />
Alle peger på de udfordringer, der ligger i overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne.<br />
Andre udfordringer bliver synlige, når den <strong>unge</strong> forlader velkendte og strukturerede<br />
rammer, og når kendte fællesskaber skiftes ud <strong>med</strong> nye.<br />
9.1.1 Videregivelse <strong>af</strong> den <strong>unge</strong>s historik<br />
Hos flere aktører omkring de <strong>unge</strong> gøres der en indsats for at forebygge trivsel hos den <strong>unge</strong><br />
ved at give den <strong>unge</strong>s historik videre til ungdomsuddannelserne.<br />
En række <strong>af</strong> de <strong>unge</strong>s udfordringer er allerede kendte gennem grundskolen og beskrives <strong>af</strong> UU i<br />
den <strong>unge</strong>s uddannelsesplan og bringes videre til næste trin på uddannelsesstigen.<br />
Det kan handle om, at den <strong>unge</strong> har nogle særlige vanskeligheder eller / og behov, som skolen<br />
skal tage hensyn til.<br />
Observationerne viser, at praksis for dialog og samarbejde mellem UU og ungdomsuddannelserne<br />
i den <strong>unge</strong>s overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne spænder fra den obliga-<br />
toriske uddannelsesplan til en opsøgende og konkret dialog mellem UU og den konkrete uddannelsesinstitution<br />
og i nogle tilfælde <strong>med</strong> inddragelse <strong>af</strong> den <strong>unge</strong>s forældre.<br />
UU Middelfart er opsøgende i forhold til <strong>unge</strong>, som har brug for støtte i forbindelse <strong>med</strong> overgang<br />
til ungdomsuddannelse. Ud over den obligatoriske uddannelsesplan har UU-vejlederen en<br />
dialog <strong>med</strong> det konkrete uddannelsessted sammen <strong>med</strong> den <strong>unge</strong>.<br />
I nogle kommuner er der samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, som sikrer en an-<br />
svarlig overlevering <strong>af</strong> <strong>unge</strong>, som dropper ud <strong>af</strong> én uddannelse. Den institution, som den <strong>unge</strong><br />
forlader, hjælper til <strong>med</strong> en <strong>af</strong>klaring <strong>af</strong>, hvad den <strong>unge</strong> så skal.<br />
”Det kan godt være, at en ung, der dropper ud <strong>af</strong> HF hér, ønsker at skifte til HTX på en anden<br />
skole, men jeg siger til den <strong>unge</strong>, at jeg ikke vil anbefale den anden skole at tage imod ham,<br />
fordi han ikke kan passe sine lektier. Så jeg siger til den <strong>unge</strong>, at før jeg vil anbefale ham til en<br />
anden skole, så skal han over for mig bevise, at han kan møde stabilt og lave sine lektier her<br />
på min skole i en periode på tre måneder.”<br />
Selv om den <strong>unge</strong>s udfordringer skal fremgå <strong>af</strong> uddannelsesplanen, viser observationerne, at<br />
både de <strong>unge</strong>, produktionsskolen, erhvervsskolen og gymnasiet oplever sig på bar bund, når<br />
den <strong>unge</strong> møder op efter <strong>af</strong>slutning <strong>af</strong> 9 til 10 år i folkeskolen.<br />
Side 34
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
9.1.2 Visitations- og screeningssamtaler<br />
Stort set alle skoler, der er interviewet i undersøgelsen, <strong>af</strong>holder screeningssamtaler <strong>med</strong> de<br />
<strong>unge</strong> <strong>med</strong> henblik på at <strong>af</strong>dække særlige forhold, som der skal tages højde for i tilrettelæggel-<br />
sen <strong>af</strong> den <strong>unge</strong>s forløb.<br />
Kjærgård Landbrugsskole fortæller, hvordan de allerede i april måned <strong>af</strong>holder visitationssam-<br />
tale <strong>med</strong> den <strong>unge</strong> og dennes forældre. Her laves den første vurdering <strong>af</strong> den <strong>unge</strong>s behov for<br />
støtte, så det kan tilrettelægges inden den <strong>unge</strong> starter uddannelse til august. I nogle tilfælde<br />
skønnes det, at den <strong>unge</strong> <strong>med</strong> fordel kan starte praktikforløb hos arbejdsgiver, så der er et<br />
skelet <strong>af</strong> faglige og arbejdspladsbaserede erfaringer, som eleven kan hægte teorien på, når han<br />
starter på skolen.<br />
Den <strong>unge</strong>s forældre inddrages i visitationssamtalen, hvor der laves <strong>af</strong>taler om den støtte og<br />
opbakning, som forældrene kan yde under uddannelsesforløbet; herunder hjælp til at finde<br />
praktikplads og opbakning til samarbejde <strong>med</strong> skole og <strong>med</strong> praktiksted.<br />
”Hav altid næste skridt klar, når du arbejder <strong>med</strong> <strong>unge</strong> mennesker!” siger en skoleleder.<br />
Den tidlige visitationssamtale og de <strong>af</strong>taler, der laves, er <strong>med</strong> til at tydeliggøre det kortsigtede<br />
perspektiv i uddannelsesforløbet. Når den <strong>unge</strong> forlader folkeskolen og de kendte rammer i<br />
juni, er næste skridt tilrettelagt og kendt <strong>af</strong> den <strong>unge</strong> og dennes forældre.<br />
”At jeg er ordblind blev først opdaget, da jeg begyndte på VUC. I folkeskolen har de aldrig testet<br />
mig for ordblindhed, selvom min mor har sagt det til dem.”<br />
9.1.3 Generelle introforløb og særlige introforløb<br />
Uddannelsesinstitutionerne har erfaret, at overgangen fra grundskolen kræver en særligt tilrettelagt<br />
indsats, hvor der skabes viden om den enkelte <strong>unge</strong>. Der tilrettelægges på baggrund<br />
her<strong>af</strong> både generelle introducerende forløb og særligt tilrettelagte forløb for <strong>unge</strong> <strong>med</strong> særlige<br />
behov.<br />
De mere generelle forløb spænder over en bred vifte <strong>af</strong> kendte tilbud til nyudviklede og målret-<br />
tede tilbud og tager <strong>af</strong>sæt i graden <strong>af</strong> kompleksitet, der skal håndteres; f.eks.:<br />
Brobygningsforløb inden <strong>af</strong>slutning <strong>af</strong> folkeskolen<br />
Særligt tilrettelagt erhvervs- og uddannelsesvejledning<br />
Kombinationsforløb i samarbejde <strong>med</strong> produktionsskolerne<br />
Screening og test <strong>af</strong> faglige forudsætninger ved start på uddannelse – vurdering <strong>af</strong><br />
støttebehov<br />
Generel uddannelses- og studieforberedende forløb ved opstart<br />
Individuelle samtaler og coachende tilbud relateret til uddannelse og studie<br />
Tilbud om uddannelsesmentorer, sociale mentorer m.m.<br />
Særlige <strong>af</strong>dækkende og <strong>af</strong>klarende forløb <strong>med</strong> fokus på personlige og sociale forudsætninger<br />
– kombineret <strong>med</strong> fagspecifikke fag<br />
Særlige <strong>af</strong>dækkende og <strong>af</strong>klarende forløb kombineret <strong>med</strong> tilbud om bo-træning og<br />
træning <strong>af</strong> daglige færdigheder.<br />
Side 35
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
9.1.4 Særligt tilrettelagte grundforløb<br />
Både SoSu-skolen i Esbjerg og EUC Syd har erfaringer for helt særligt tilrettelagte grundforløb,<br />
som omhandler både konkrete faglige mål, men også handler om udvikling <strong>af</strong> elevens personlige<br />
og sociale færdigheder. Erfaringen er, at en gruppe <strong>unge</strong>, som tilmeldes skolen, har så store<br />
udfordringer, at de ikke er i stand til at klare sig/begå sig på de ordinære grundforløb. Gennem<br />
de særligt tilrettelagte forløb <strong>af</strong>dækkes elevens udfordringer og eleven øver sig i mere hensigtsmæssige<br />
handlemåder, som gør vedkommende klar til uddannelse eller i nogle tilfælde<br />
<strong>af</strong>klaring til andre tilbud, som eks. behandling m.m.<br />
9.1.5 Parallelforløb<br />
På Nordfyns Gymnasium tilrettelægger man generelle introducerende forløb ved studiestart. De<br />
<strong>unge</strong>, der har brug for særlig støtte, tilbydes parallelle samtaler hos studievejledere, der tilbyder<br />
forløb <strong>med</strong> individuelle kognitive udviklingstilbud. Skolen lægger vægt på adskillelse <strong>af</strong> den<br />
almindelige undervisningssituation og de særlige støttetilbud. Dels oplever eleven inklusion og<br />
dels opleves frirum fra ”problemer” – det bliver tydeligere at se sig selv som mere end ”hende<br />
<strong>med</strong> problemer”.<br />
9.1.6 Sammenhængende forløb<br />
Undersøgelsens observationer peger på størst effekt <strong>af</strong> den forebyggende indsats, når den finder<br />
sted i et sammenhængende forløb, hvor tid til samvær <strong>med</strong> eleven over længere tid bidrager<br />
til den <strong>unge</strong>s refleksioner, læring, trivsel og udvikling. Eksempelvis via et tre-årigt gymna-<br />
sieforløb eller VUC-forløb, kostskoleformen, fleksible EGU-forløb i forlængelse <strong>af</strong> produktionsskoleforløb/heldagsskole<br />
eller på anden måde længerevarende tilknytning til kendte og stabile<br />
voksne <strong>med</strong> betydning for den <strong>unge</strong>.<br />
Flere produktionsskoler har fået tildelt kompetence til at gennemføre EGU-forløb. De opnår<br />
der<strong>med</strong> sammenhæng mellem den praksisnære vejledningsindsats på produktionsskolernes<br />
værksteder og den efterfølgende praktik i virksomhederne og de fleksible EGU-forløb.<br />
Middelfart Produktionsskole oplever denne model føre til flere ordinære uddannelsesforløb for<br />
mange <strong>af</strong> deres EGU-elever.<br />
9.1.7 Opmærksomme og dedikerede lærere<br />
De <strong>unge</strong> fortæller, at nærværende, troværdige og engagerede lærere og vejledere har <strong>af</strong>gøren-<br />
de betydning for deres forløb. De føler sig mere forpligtede og ansvarlige. De voksne er vigtige<br />
rollemodeller både som personer og som fagpersoner. De giver status og betydningsfuld identi-<br />
fikation.<br />
Der er store og individuelle forskelle i den indsats, der skal til for at opbygge en brugbar relati-<br />
on til den <strong>unge</strong>. Et netværk <strong>af</strong> <strong>unge</strong>aktører fortæller, hvordan de tilbyder den <strong>unge</strong> en opsøgende<br />
uddannelsesmentor, som giver den <strong>unge</strong> en hånd i ryggen. Uddannelsesmentoren skal<br />
være den røde tråd gennem den <strong>unge</strong>s vej gennem uddannelsesforløbet, og skal <strong>af</strong>hjælpe de<br />
personlige og sociale barrierer, som måtte opstå undervejs.<br />
Både produktionsskoler, erhvervsskoler og gymnasier fortæller, hvordan de tilrettelægger forløb<br />
<strong>med</strong> tilknytning <strong>af</strong> få gennemgående og nærværende voksne. Undervisning, værkstedsfag<br />
og andre fælles aktiviteter giver tid til samvær og mulighed for læring og udvikling <strong>af</strong> relation<br />
Side 36
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
gennem ”det fælles tredje” – også kaldet mesterlærepædagogikken. De fælles aktiviteter giver<br />
ramme og anledning til at komme et spadestik dybere <strong>med</strong> den <strong>unge</strong>s udviklingspunkter – et<br />
væsentligt element i opsporingen <strong>af</strong> den <strong>unge</strong>s <strong>mistrivsel</strong> og i <strong>af</strong>dækning <strong>af</strong> de barrierer, der<br />
ligger i vejen for den <strong>unge</strong>s mål.<br />
En opmærksomhed på elevens fravær, øjeblikkelig og opsøgende kontakt, når det sker, konkrete<br />
og synlige redskaber og tydelig opgave- og ansvarsplacering <strong>med</strong> mulighed for konkret<br />
handling er <strong>af</strong>gørende for at forebygge en deroute og eksklusion fra de normale fællesskaber.<br />
I Odense befinder sagsbehandler fra jobcenter og UU-vejledere sig på uddannelsesinstitutionen<br />
på bestemte tidspunkter hver uge, så både den <strong>unge</strong> og skolen kan henvende sig, hvis den<br />
<strong>unge</strong> har brug for særlig støtte.<br />
9.1.8 Kultur, klassekultur og studiemiljø<br />
Uddannelsesinstitutionerne arbejder på forskellig vis <strong>med</strong> klassekultur og studiemiljø <strong>med</strong> høj<br />
grad <strong>af</strong> rummelighed og hjælpsomhed. Sønderborg Statsskole fortæller, hvordan man håndterer<br />
enkelte elevers særlige udfordringer i åbenhed <strong>med</strong> eleven og resten <strong>af</strong> klassen, og der<strong>med</strong><br />
skaber videre rammer for ”normalitet”. Nordfyns Gymnasium fortæller, hvordan de adskiller<br />
personlige/private udfordringer, så tilknytning til klassen og det faglige arbejde bliver et frirum,<br />
hvor eleven kan opleve sig som alle andre. De personlige udfordringer drøftes <strong>med</strong> studievejle-<br />
der/coach uden for undervisningssituationen.<br />
En erhvervsskole fortæller, hvordan kostskoleformen udnyttes til at skabe rammer for træning i<br />
daglige færdigheder, personlig udvikling, sociale kompetencer og inklusion. Skolen tilknytter<br />
fritids<strong>med</strong>arbejdere, frivillige lektiehjælpere, den faglige ungdomsorganisation ligesom elevens<br />
forældre og arbejdsgivere inviteres til arrangementer ved <strong>af</strong>slutning på grundforløb og andre<br />
markeringer undervejs i uddannelsesforløbet. Skolens lærere, ledere o.a. italesætter og lever<br />
vedholdende efter skolens værdier, krav og forventninger, så de er synlige i omgangen <strong>med</strong><br />
hinanden, <strong>med</strong> eleven, <strong>med</strong> forældre og <strong>med</strong> arbejdsgivere.<br />
Landbrugsskolens kostskoleform betyder, at læreren møder eleven i en lang række situationer,<br />
som ligger ud over det rent skolemæssige. Og eleven skal lære at indgå sammen <strong>med</strong> andre<br />
<strong>unge</strong> i alle døgnets 24 timer. Det giver mulighed for træning i helt grundlæggende daglige fær-<br />
digheder.<br />
”Skoleformen giver mulighed for større nærvær mellem lærer og elev og for fælles succesoplevelser.<br />
Men det kræver også nærværende ledelse, som er opmærksom på de udfordringer, læreren<br />
står i!” siger forstanderen.<br />
En gruppe <strong>unge</strong> fortæller, hvad produktionsskolens rammer betyder for oplevelsen <strong>af</strong> fællesskab,<br />
hvor elever og lærere skaber et ”vi” og et ”her gør vi/er vi” <strong>med</strong> høj grad <strong>af</strong> tilhør, gensi-<br />
dig tillid, respekt og ansvarlighed. Der er en opsøgende og nysgerrig interesse for den enkelte<br />
og for hinanden præget <strong>af</strong> omsorg, krav og forventninger og inddragelse og involvering.<br />
”Her på produktionsskolen er det også sådan, at vi bliver rost for meget små ting. Det gør, at vi<br />
vokser. Så får vi lyst til at yde mere, når der ikke skal mere til for at blive rost.”<br />
”Her kan vi bare være os selv.”<br />
Side 37
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
Kjærgård Landbrugsskole bruger en ”demokratimodel” til udvikling <strong>af</strong> den fælles hverdag på<br />
skolen. Hver fredag holdes lærermøde, hvor en elevrepræsentant fra hvert hold fremlægger<br />
elevernes forslag og kritik til forhold på holdene og på skolen. I samme møde har lærerne forslag,<br />
som elevrepræsentanterne bringer tilbage til holdene. Der er på skolen udviklet et sæt<br />
leveregler, som gælder for hvert hold. Reglerne er udarbejdet sammen <strong>med</strong> eleverne og tages<br />
op til revision, hver gang der starter et nyt hold.<br />
9.1.9 Tværsektorielt samarbejde og indsatsteams<br />
Det er ikke alle udfordringer og alle <strong>unge</strong>, som bliver ”opfanget” via visitations- og screenings-<br />
samtaler eller overleveret historik. Noget opstår først, når den <strong>unge</strong> forlader velkendte og<br />
strukturerede rammer, og når kendte fællesskaber skiftes ud <strong>med</strong> nye i forbindelse <strong>med</strong> start<br />
på en ungdomsuddannelse.<br />
Både erhvervsskoler, gymnasier og produktionsskoler fortæller, at de rykker tættere sammen<br />
<strong>med</strong> de kommunale <strong>unge</strong>indsatser og tilrettelægger særlige forløb – både individuelle og for<br />
grupper <strong>af</strong> <strong>unge</strong> – i forbindelse <strong>med</strong> overgangen fra folkeskolen. Der er tale om både mere generelle<br />
introducerende forløb, og der er tale om helt specifikke og målrettede forløb tilrettelagt<br />
for særlige målgrupper.<br />
Faaborg Gymnasium oplever udvikling <strong>af</strong> tættere samspil <strong>med</strong> de kommunale <strong>unge</strong>indsatser,<br />
hvor der udvikles et tydeligere billede <strong>af</strong> de konkrete aktørers roller og opgaver. Det øgede<br />
samarbejde er <strong>med</strong> til at kvalificere de konkrete løsninger, der skal til for at hjælpe specifikke<br />
<strong>unge</strong>.<br />
I Haderslev Kommune har man etableret distriktsopdelte teams <strong>af</strong> børn-og <strong>unge</strong><strong>med</strong>arbejdere,<br />
som står til rådighed <strong>med</strong> rådgivning og konkrete indsatser i forhold til børn, som mangler støtte.<br />
Lærerne kan henvende sig direkte til teamet, som kan iværksætte konkrete indsatser <strong>med</strong><br />
meget kort varsel. Princippet er hurtig henvendelse – hurtig handling.<br />
Side 38
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
10 Handlingsanvisende løsningsforslag<br />
I dette <strong>af</strong>snit gennemgår vi vores forslag til indsatser, der er påkrævet for at øge trivslen<br />
blandt <strong>unge</strong> i Region Syddanmark i forhold til at hjælpe dem til at fuldføre en ungdomsuddan-<br />
nelse. Forslagene slår ned på de steder, hvor der forekommer <strong>mistrivsel</strong> hos de <strong>unge</strong> i løbet <strong>af</strong><br />
deres uddannelsesforløb.<br />
Som omtalt i <strong>af</strong>snit 5.3 forekommer <strong>mistrivsel</strong> blandt <strong>unge</strong> følgende steder i deres uddannelsesforløb:<br />
gennem folkeskolen<br />
i forbindelse <strong>med</strong> valg <strong>af</strong> ungdomsuddannelse<br />
efter opstart på ungdomsuddannelse<br />
ved overgange i ungdomsuddannelsen<br />
ved fr<strong>af</strong>ald på ungdomsuddannelser<br />
ved nye personlige, helbredsmæssige og sociale hændelser<br />
Handlinger<br />
Forebyggelse og opsporing i folkeskolen:<br />
strategi, tydelig kommunikation og action ved 1. fraværsdag<br />
handlingsparat tværfagligt team <strong>af</strong> sundhedsplejerske, socialrådgiver, psykolog tilgængelig<br />
for lærer, som møder bekymringsbørn<br />
inddragelse <strong>af</strong> barnets netværk og tydelige <strong>af</strong>taler om roller, opgaver og opfølgning<br />
arbejdet <strong>med</strong> klassemiljø og inklusion <strong>af</strong> eleven<br />
Ved valg <strong>af</strong> ungdomsuddannelse:<br />
konkret og praksisnære vejlednings- og brobygningsforløb<br />
anvendelse <strong>af</strong> virksomhedspraktik som uddannelses<strong>af</strong>klarende aktivitet<br />
tilbud om uddannelses<strong>af</strong>klarende forløb på produktionsskole eller heldagsskole<br />
tilknytning <strong>af</strong> en opsøgende uddannelsesmentor, som uddannelses- og socialguide, som<br />
følger <strong>med</strong> gennem uddannelsesforløbet<br />
Ved opstart på erhvervsuddannelse:<br />
dialog mellem den <strong>unge</strong>, UU-vejleder, ungdomsuddannelse og forældre/netværk<br />
visitationssamtale inden <strong>af</strong>gang fra folkeskolen <strong>med</strong> tydeligt fokus på opstart <strong>af</strong> uddannelse<br />
(næste skridt er klart)<br />
<strong>af</strong>dække særlige behov for støtte og have støtten klar, når den <strong>unge</strong> starter<br />
klar og tydeligt uddannelsesforberedende introforløb tilpasset de enkelte elevgrupper<br />
inddragelse <strong>af</strong> forældre/netværk, praktikværter og andre, som kan støtte den <strong>unge</strong>s<br />
uddannelsesforløb<br />
Side 39
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
Ved opstart på gymnasieuddannelsen<br />
dialog mellem den <strong>unge</strong>, UU-vejleder, studievejleder, forældre for <strong>unge</strong> <strong>med</strong> særlige<br />
behov<br />
grundigt og konkret fagligt og studierelateret introduktionsforløb<br />
screening <strong>af</strong> elevens faglige og studierelaterede forudsætninger<br />
etablering <strong>af</strong> særlige faglige, personlige og sociale støttetilbud<br />
Ved overgange gennem erhvervsuddannelsen:<br />
offensiv og opsøgende indsats for praktikpladser/elevpladser sammen <strong>med</strong> elev og<br />
forældre (næste skridt er klart)<br />
forberede eleven og praktikværten på konkrete faglige og personlige mål. Lave en tydelig<br />
<strong>af</strong>tale om gensidige forventninger og opfølgning fra vejleder og evt. mentor<br />
sikre sammenhængende og tillidsfulde relationer for den <strong>unge</strong><br />
inddrage elev, praktikværter og forældre i markeringer <strong>af</strong> overgange i uddannelsesforløb<br />
eks. <strong>af</strong>slutning på grundforløb o. lign.<br />
Ved overgange gennem gymnasieuddannelsen<br />
være opmærksom på fagligt udfordrede elever ved karaktergivning<br />
eksamensforberedende tilbud til udfordrede elever<br />
tilbyde studierelateret vejledning ved nye fag/opgaver<br />
Ved fr<strong>af</strong>ald på ungdomsuddannelsen<br />
En del <strong>unge</strong> oplever flere omvalg gennem uddannelsesforløbet, men erfaringer viser, at<br />
de finder den rette vej, hvis de følges <strong>af</strong> betydningsfuld og gennemgående voksen.<br />
Ved nye personlige, helbredsmæssige og sociale hændelser i ungdomsuddannelsen<br />
strategi, tydelig kommunikation og action ved 1. fraværsdag<br />
handlingsparat tværfagligt team <strong>af</strong> børn- og <strong>unge</strong>rådgiver, jobcentersagsbehandler,<br />
UU-vejleder tilgængelig for den <strong>unge</strong> og for lærer<br />
inddragelse <strong>af</strong> den <strong>unge</strong>s netværk og tydelige <strong>af</strong>taler om roller, opgaver og opfølgning<br />
på den <strong>unge</strong>s <strong>mistrivsel</strong><br />
arbejde <strong>med</strong> rummelighed og inklusion i klassen<br />
hjælp til mestring <strong>af</strong> egen livssituation<br />
Side 40
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>unge</strong> <strong>med</strong> <strong>mistrivsel</strong><br />
____________________________________________________________________<br />
BILAG 1: Litteraturliste over de væsentligste rapporter<br />
anvendt i analysen og til uddybende læsning<br />
”Psykisk <strong>mistrivsel</strong> blandt 11-15-årige 2011 – bidrag til belysning <strong>af</strong> skolebørns mentale sundhed”,<br />
Sundhedsstyrelsen 2011<br />
”Støtte til sårbare <strong>unge</strong>. Anbefalinger til udvikling og implementering <strong>af</strong> politikker og beredskaber<br />
på erhvervsuddannelserne”, Psykiatrifonden 2010<br />
”Når det er svært at være ung i Danmark – <strong>unge</strong>s trivsel og <strong>mistrivsel</strong> i tal”, Center for Ungdomsforskning,<br />
2010<br />
”Børn og Unge i Danmark – Velfærd og Trivsel 2010”, SFI (Det Nationale Forskningscenter for<br />
Velfærd), 2010<br />
”Vejen mod de 95 % - en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet, del 1”,<br />
Center for Ungdomsforskning, 2009<br />
”Vejen mod de 95 % - en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet, del 2”,<br />
Center for Ungdomsforskning, 2009<br />
”Fr<strong>af</strong>ald på de gymnasiale uddannelser, del 1”, Uni-C, 2009<br />
”Fr<strong>af</strong>ald på de gymnasiale uddannelser, del 2”, Uni-C, 2009<br />
”Fr<strong>af</strong>ald på de gymnasiale uddannelser, del 3”, Uni-C, 2009<br />
”Unges fr<strong>af</strong>ald på erhvervsskolerne – Hvad gør de ”gode skoler””, AKF, 2009<br />
”Fr<strong>af</strong>all i utdanning for 16-20 åringer i Norden”, Nordisk Ministerråd, 2010<br />
”Kortlægning <strong>af</strong> elevfravær i de nordiske lande”, Rambøll for Undervisningsministeriet, 2011<br />
”Fr<strong>af</strong>ald i erhvervsuddannelserne”, Christian Helms Jørgensen (red.), Roskilde Universitetsfor-<br />
lag, 2011<br />
Side 41