Analyse af unge med mistrivsel - Cabi

More documents

Recommendations

Info

Analyse af unge med mistrivsel ____________________________________________________________________ 8 Udfordringer i forhold til at sikre unges trivsel i Region Syddanmark En væsentlig udfordring er, at der ikke bliver reageret tilstrækkeligt og tidligt nok på unges mistrivsel, som ofte kan spottes tidligt i folkeskolen. De unge fortæller, at de kommer til de voksne tidligt med deres problemer, men oplever ikke at blive imødekommet. Der synes at være en vis berøringsangst blandt lærere og vejledere, som er de personer, de unge kommer til grundet tillid. Denne berøringsangst bunder sandsynligvis i uklarhed om ansvars- og rollefordeling og hvilke muligheder for støtte, der kan henvises til. Det virker som om, at det først er, når de unge møder ungdomsuddannelsessystemet, hvor der ikke længere er undervisningspligt, og hvor taksameter-princippet træder i kraft og mistrivslen derfor får økonomiske konsekvenser, at mistrivslen bliver taget alvorligt. Og også fordi, at der er fokus på, at 95 % af de unge skal have en ungdomsuddannelse. Der opstår også mistrivsel i forbindelse med overgangen til ungdomsuddannelserne 8.1 Et komplekst billede Billedet af de udfordringer, der er i forhold til at skabe øget trivsel blandt unge i Region Syddanmark, er forholdsvist komplekst. Der er mange komplekse sammenhænge og årsager til mistrivsel. Vi har valgt at udpege fem overordnede udfordringer. Fokus er på at øge trivslen blandt unge med henblik på, at flere unge formår at fuldføre en ungdomsuddannelse, end tilfældet er i dag. Nogle unge, som egentlig mistrives, evner at klare sig godt i skolen og fuldføre en ungdomsuddannelse. De evner at sætte deres mistrivsel i baggrunden, mens de tager deres uddannelse. Mistrivslens konsekvenser ses måske så først senere. Denne sidste gruppe af unge adresserer vi ikke specifikt i beskrivelsen af udfordringerne. Side 30
Analyse af unge med mistrivsel ____________________________________________________________________ 8.2 Fem overordnede udfordringer 8.2.1 Udfordring 1: Mistrivsel grundlægges tidligt Som nævnt tidligere har 14-20 % af en ungdomsårgang mistrivsel med sig, når de forlader folkeskolen – heraf 6-7 % i alvorlig grad. Mistrivslen er allerede til stede tidligt i folkeskolen. Eksempelvis er der en høj andel af børn med mistrivsel allerede i 5. klasse. Andelen med mistrivsel øges jo højere klassetrin, der er tale om. Dette indikerer, at mistrivslen blandt unge ikke bliver håndteret i tilstrækkelig grad – og at der er mulighed for at sætte tidligere ind. Mistrivslen kan have mange årsager men grundlægges ofte tidligt i barndommen. Den hænger blandt andet sammen med barnets familiemæssige, sociale og etniske baggrund. I forhold til uddannelse kan barnet blive præget forskelligt alt efter den familie og den omgangskreds barnet vokser op i, idet der eksisterer forskellige erfaringer med og holdninger til uddannelse, som barnet bliver præget af. Barnet oplever faglige og sociale nederlag i folkeskolen, som kommer til at præge den unges selvbillede i forhold til uddannelse og fremtidsmuligheder. Undersøgelser viser, at forældres opbakning betyder meget for den unges chancer for at få succes med og fuldføre en uddannelse. Denne støtte er der ikke altid automatisk, hvorfor der er behov for at søge at understøtte den. Der kan også ligge et stort pres (fra bl.a. forældres side) på de unges skuldre i forhold til at lykkes med uddannelse. Et pres, som den unge kan have svært ved at leve op til. Denne udfordring peger på en indsats lang tid før, at den unge nærmer sig tiden for valg af ungdomsuddannelse. Både de unge, lærere, UU-vejledere, sagsbehandlere og andre som møder de unge i deres praksis fortæller, at unge, som mistrives, har været synlige for mange gennem grundskolen. En ung fortæller: ”Hvis jeg tænker tilbage på min klasse i folkeskolen, kunne jeg allerede den gang sige, hvem der ville klare sig godt, og hvem der ville få det svært!” En anden ung fortæller: ”Alle kunne da se, at jeg lavede noget lort og gik sammen med de forkerte, men der var ingen, der greb ind!” Kendetegnende for langt de fleste af unge med mistrivsel er fravær af ansvarlige og brugbare voksne i deres private og personlige netværk. Her er ikke i tilstrækkelig grad nogen, som holder øje med dem og er opsøgende i forhold til grundlæggende behov som mad, søvn, tryghed m.m. Eller som er opsøgende i forhold til skole, fritid, kammerater m.m. Den unges mistrivsel skal altså i langt de fleste tilfælde opspores uden for dette private og personlige netværk – i daginstitutionen, skolen, uddannelsesinstitutionen, fritidstilbud eller andet. Observationerne viser, at der ofte først bliver reageret på disse unges mistrivsel, når de i 5. – 6. klasse ”…..begynder at bøvle rundt og reagere udadtil” , siger en UU-vejleder. Reaktionen tager ofte udgangspunkt i den unge, som et problem for skolen og klassen og i mindre grad i den mistrivsel, der ligger bag den unges frustration. Det kan skyldes, at den enkelte lærer op- Side 31
Page 1 and 2: Marianne Saxtoft · Kim Madsen Anal
Page 3 and 4: Analyse af unge med mistrivsel ____
Page 31: Analyse af unge med mistrivsel ____
Page 43: Analyse af unge med mistrivsel ____

Analyse af unge med mistrivsel - Cabi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?