Analyse af unge med mistrivsel - Cabi

More documents

Recommendations

Info

Analyse af unge med mistrivsel ____________________________________________________________________ Anbefaling 1: Udpeg risiko-unge tidligt I et forebyggende øjemed anbefales det, at kommunerne i Region Syddanmark arbejder med meget tidligt at spotte unge, som har en forøget risiko for mistrivsel og en forøget risiko for ikke at få en uddannelse eller et job og yder en forebyggende indsats over for disse. At spotte disse risiko-unge kan ske med udgangspunkt i deres familiemæssige og sociale bag- grund, idet undersøgelser viser, at der er en stærk sammenhæng mellem disse faktorer og unges trivsel og deres chancer for at få en uddannelse og et job. Denne indsats har et forebyggende og langsigtet perspektiv. Anbefaling 2: Skab tilhørsforhold – ”det er vigtigt, at du er her” Fravær i skolen kan være en indikator på manglende trivsel, især når fravær gentager sig. I undersøgelsen hører vi, at fravær ofte fører til social og faglig eksklusion, hvilket igen øger risikoen for mistrivsel og frafald. Vi hører også om unge, som oplever en manglende interesse fra skole og lærerne i forhold til, om de unge kommer til undervisningen eller ej. Der bliver ikke spurgt til deres fravær. Det anbefales derfor at sætte fokus på, at ”det er vigtigt, at du er her”. Det handler basalt set om at skabe tilhør, hvilket er særligt vigtigt for unge, som ikke trives. Det handler om, at den unge føler, at der er brug for ham/hende. At han/hun betyder noget og er vigtig for, at undervisningen og dagligdagen på skolen fungerer. Det binder eleven til skolen og forhindrer dermed frafald. Skolerne skal lægge linjen omkring at ”det er vigtigt, at du er her” helt fra starten og føre linjen konsekvent igennem. Det betyder omsorgsfuld opfølgning på fravær via samtaler med de unge, lige så snart fravær forekommer. Dette fokus kan understøttes i praksis på uddannelsesinstitutionerne gennem den måde, som undervisningen tilrettelægges på. Unge i undersøgelsen efterlyser mere samarbejde om opgaveløsning. Det giver fællesskab og får de unge til at ringe til hinanden, hvis én udebliver. Opgaven kan ikke løses, uden at alle er til stede. Gruppearbejdet og andre fælles aktiviteter er med til at skabe fællesskab og tilhørsforhold. Især på erhvervsuddannelserne er det udpræget, at dette miljø ikke eksisterer i dag – og det er vurderingen, at det får mange unge til at droppe ud. Anbefaling 3: Sæt fokus på det ønskede: Trivsel og glæde Fokus på at ”det er vigtigt at du er her” kan ikke stå alene. Det er også vigtigt at fokusere på. at ”det er vigtigt, at du har det godt”. Det drejer sig om fokus på det, der ønskes, nemlig trivsel og glæde – fremfor fokus på det, der ikke ønskes: Mistrivsel og fravær. Side 10
Analyse af unge med mistrivsel ____________________________________________________________________ Anbefaling 4: Et stærkt tværfagligt beredskab og delt viden herom I den forbindelse skal der være det rette beredskab til at håndtere, hvad der måtte blive spottet af årsager til manglende trivsel, som kortlægges via samtalerne med den unge om fraværs- årsag – eller i andre sammenhænge. Lærere, vejledere etc. skal vide, hvem de kan henvise til, og hvem de kan søge hjælp hos, her- under også ledelsen på institutionen. Nogle kommuner etablerer tværfaglige teams bestående af sundhedsplejersker og børn- og ungerådgiver, som kan bistå med samtaler og rådgivning i forhold til det enkelte barn og barnets forældre. Lærere kan henvende sig direkte til teamet, når hun/han observerer tegn på mistrivsel hos en elev. Teamet har kompetence til at iværksætte konkrete foranstaltninger inden for nærmere aftalte rammer. Princippet er at tage fat i problemet, inden det vokser sig stort og kræver mere indgribende indsatser. Det er ligeledes centralt, at personerne i det tværfaglige team kender hinanden og møder hinanden, da det gør det lettere at tage kontakt og diskutere udfordringer. Beredskabet skal være til rådighed men ikke tages i anvendelse per refleks. Det er vigtigt, at lærere og vejledere får kompetencerne til at kunne tage den indledende snak med eleven og har fokus på at afhjælpe årsagen, uden at et større system skal iværksættes. Anbefaling 5: Husk også lærerne Det er let at komme til primært at fokusere på, hvad der skal gøres for de unge. Det er imidlertid også afgørende at huske på lærerne og øvrige medarbejdere på skolerne, som de unge mø- der. De skal også trives og have det godt. Det handler blandt andet om, at de oplever at have ressourcerne, kompetencerne og opbakningen til at arbejde med trivsel – og at de oplever fokus på deres egen trivsel. Som de voksne på skolerne fungerer især lærere men også vejledere som rollemodeller for eleverne – både med de gode og de dårlige vaner. Anbefaling 6: Vedholdende relation til troværdige og betydningsfulde voksne Der er store og individuelle forskelle i den indsats, der skal til for at opbygge en brugbar relation til den unge. Det kan være en opsøgende uddannelsesmentor, som giver den unge en hånd i ryggen gennem den unges uddannelsesforløb, og som skal afhjælpe de personlige og sociale barrierer, som måtte opstå undervejs. Både produktionsskoler, erhvervsskoler og gymnasier fortæller, hvordan de tilrettelægger for- løb med tilknytning af få gennemgående og nærværende voksne. Undervisning, værkstedsfag og andre fælles aktiviteter giver tid til samvær og mulighed for læring og udvikling af relation gennem ”det fælles tredje” – også kaldet mesterlærepædagogikken. De fælles aktiviteter giver ramme og anledning til at komme et spadestik dybere med den unges udviklingspunkter – et væsentligt element i arbejdet med den unges trivsel og i afdækning af de barrierer, der ligger i vejen for den unges mål. Side 11
Page 1 and 2: Marianne Saxtoft · Kim Madsen Anal
Page 3 and 4: Analyse af unge med mistrivsel ____
Page 11: Analyse af unge med mistrivsel ____
Page 43: Analyse af unge med mistrivsel ____

Analyse af unge med mistrivsel - Cabi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?