Analyse af unge med mistrivsel - Cabi

More documents

Recommendations

Info

Analyse af unge med mistrivsel ____________________________________________________________________ 9 Hvad bliver der gjort i dag I dette afsnit gennemgår vi eksempler på indsatser, som er observeret i undersøgelsen: Hvad bliver der gjort og hvem gør det? Både i forhold til at forebygge, opspore og handle på opsporet mistrivsel. Det er svært at lave en helt præcis skelnen mellem, hvornår der er tale om forebyggelse, opsporing og handling på opsporet mistrivsel. Derfor gennemgår vi indsatserne i forhold til omtrentligt, hvornår i uddannelsesforløbet de forekommer. 9.1 Forebyggelse af, opsporing og handling på mistrivsel Alle peger på de udfordringer, der ligger i overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Andre udfordringer bliver synlige, når den unge forlader velkendte og strukturerede rammer, og når kendte fællesskaber skiftes ud med nye. 9.1.1 Videregivelse af den unges historik Hos flere aktører omkring de unge gøres der en indsats for at forebygge trivsel hos den unge ved at give den unges historik videre til ungdomsuddannelserne. En række af de unges udfordringer er allerede kendte gennem grundskolen og beskrives af UU i den unges uddannelsesplan og bringes videre til næste trin på uddannelsesstigen. Det kan handle om, at den unge har nogle særlige vanskeligheder eller / og behov, som skolen skal tage hensyn til. Observationerne viser, at praksis for dialog og samarbejde mellem UU og ungdomsuddannelserne i den unges overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne spænder fra den obligatoriske uddannelsesplan til en opsøgende og konkret dialog mellem UU og den konkrete uddannelsesinstitution og i nogle tilfælde med inddragelse af den unges forældre. UU Middelfart er opsøgende i forhold til unge, som har brug for støtte i forbindelse med overgang til ungdomsuddannelse. Ud over den obligatoriske uddannelsesplan har UU-vejlederen en dialog med det konkrete uddannelsessted sammen med den unge. I nogle kommuner er der samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, som sikrer en an- svarlig overlevering af unge, som dropper ud af én uddannelse. Den institution, som den unge forlader, hjælper til med en afklaring af, hvad den unge så skal. ”Det kan godt være, at en ung, der dropper ud af HF hér, ønsker at skifte til HTX på en anden skole, men jeg siger til den unge, at jeg ikke vil anbefale den anden skole at tage imod ham, fordi han ikke kan passe sine lektier. Så jeg siger til den unge, at før jeg vil anbefale ham til en anden skole, så skal han over for mig bevise, at han kan møde stabilt og lave sine lektier her på min skole i en periode på tre måneder.” Selv om den unges udfordringer skal fremgå af uddannelsesplanen, viser observationerne, at både de unge, produktionsskolen, erhvervsskolen og gymnasiet oplever sig på bar bund, når den unge møder op efter afslutning af 9 til 10 år i folkeskolen. Side 34
Analyse af unge med mistrivsel ____________________________________________________________________ 9.1.2 Visitations- og screeningssamtaler Stort set alle skoler, der er interviewet i undersøgelsen, afholder screeningssamtaler med de unge med henblik på at afdække særlige forhold, som der skal tages højde for i tilrettelæggel- sen af den unges forløb. Kjærgård Landbrugsskole fortæller, hvordan de allerede i april måned afholder visitationssamtale med den unge og dennes forældre. Her laves den første vurdering af den unges behov for støtte, så det kan tilrettelægges inden den unge starter uddannelse til august. I nogle tilfælde skønnes det, at den unge med fordel kan starte praktikforløb hos arbejdsgiver, så der er et skelet af faglige og arbejdspladsbaserede erfaringer, som eleven kan hægte teorien på, når han starter på skolen. Den unges forældre inddrages i visitationssamtalen, hvor der laves aftaler om den støtte og opbakning, som forældrene kan yde under uddannelsesforløbet; herunder hjælp til at finde praktikplads og opbakning til samarbejde med skole og med praktiksted. ”Hav altid næste skridt klar, når du arbejder med unge mennesker!” siger en skoleleder. Den tidlige visitationssamtale og de aftaler, der laves, er med til at tydeliggøre det kortsigtede perspektiv i uddannelsesforløbet. Når den unge forlader folkeskolen og de kendte rammer i juni, er næste skridt tilrettelagt og kendt af den unge og dennes forældre. ”At jeg er ordblind blev først opdaget, da jeg begyndte på VUC. I folkeskolen har de aldrig testet mig for ordblindhed, selvom min mor har sagt det til dem.” 9.1.3 Generelle introforløb og særlige introforløb Uddannelsesinstitutionerne har erfaret, at overgangen fra grundskolen kræver en særligt tilrettelagt indsats, hvor der skabes viden om den enkelte unge. Der tilrettelægges på baggrund heraf både generelle introducerende forløb og særligt tilrettelagte forløb for unge med særlige behov. De mere generelle forløb spænder over en bred vifte af kendte tilbud til nyudviklede og målret- tede tilbud og tager afsæt i graden af kompleksitet, der skal håndteres; f.eks.: Brobygningsforløb inden afslutning af folkeskolen Særligt tilrettelagt erhvervs- og uddannelsesvejledning Kombinationsforløb i samarbejde med produktionsskolerne Screening og test af faglige forudsætninger ved start på uddannelse – vurdering af støttebehov Generel uddannelses- og studieforberedende forløb ved opstart Individuelle samtaler og coachende tilbud relateret til uddannelse og studie Tilbud om uddannelsesmentorer, sociale mentorer m.m. Særlige afdækkende og afklarende forløb med fokus på personlige og sociale forudsætninger – kombineret med fagspecifikke fag Særlige afdækkende og afklarende forløb kombineret med tilbud om bo-træning og træning af daglige færdigheder. Side 35
Page 1 and 2: Marianne Saxtoft · Kim Madsen Anal
Page 3 and 4: Analyse af unge med mistrivsel ____
Page 35: Analyse af unge med mistrivsel ____
Page 43: Analyse af unge med mistrivsel ____

Analyse af unge med mistrivsel - Cabi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?