SIP-børn - Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

· Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ·
3. Evalueringens fokus og centrale begrebsdefinitioner
I dette kapitel vil vi uddybe vores perspektiv på målet med anbringelsen og hvordan
indsatsen kan bidrage til dette mål. Dette afsnit vil have karakter af, at være en sammenfatning/uddybning
af dele i afsnittet: ’Afgrænsning af evalueringsspørgsmålet’ fra
SIP-åben.
Man kan se de problemer hos barnet, der giver anledning til anbringelsen ud fra et udviklingspsykologisk
perspektiv. Her ses barnets problemer som forårsaget af svigt i primærrelationerne
– fx som omsorgssvigt af fysisk- og/eller psykisk art. Omsorgssvigt der
antages at have konsekvenser for barnets udvikling på sigt. Det vil sige, at man her ville
have et problemorienteret og bagudrettet perspektiv på barnet. I et udviklingspsykologisk
perspektiv inddrages barnets aktuelle situation og handlemuligheder, de strukturer
der konstituerer disse og/eller barnets eget perspektiv på sin situation og handlemuligheder
i mindre grad. Et sådant bagudskuende perspektiv er ikke uproblematisk, da det
dels kan fastholde barnet – og synes på barnet – i et problemfokuseret bagudrettet
perspektiv, dels underkende de sociale situationer, der er med til at skabe barnets faktiske
handlemuligheder og oplevede handlemuligheder.
Ovenstående illustrerer, at det perspektiv man anlægger i forhold til barnet og barnets
problemer har betydning for, hvordan man vurderer institutionens opgave i forhold til
det anbragte barn. Derfor vil vi det følgende redegøre for det perspektiv, der er på
institutionens opgave i SIP-børn. Et perspektiv der bygger på perspektivet i SIP-åben.
Formålet med anbringelsen ses i SIP-åben og i SIP-børn som helt overordnet at vedrøre
barnets socialisering 16 og sociale integration 17. I den forståelsesramme der ligger til
grund for de to SIP-programmer, bliver det dobbeltsidige ved socialiseringsprocessen
imidlertid søgt betonet, hvilket Denciks begreb om barnets autosocialisation bidrager til.
Dette begreb anlægger et dynamisk perspektiv på barnets udvikling – socialisering –
hvilket betyder, at der i højere grad er mulighed for at inddrage barnets handlinger,
perspektiver og konkrete situation. I figuren nedenfor er vist de dimensioner, der former
barnets livsrum. Barnets livsrum, der ifølge Dencik, er det rum, der kan ses som rammerne
for barnets udvikling. Livsrummet er konstitueret af dimensionerne materielle, kulturelle
og sociale forhold.
16 Socialisering defineres i SIP-åben som ’Den proces, hvorigennem et individ internaliserer de vurderinger og
adfærdsmønstre der er gældende i samfundet’ (Dencik 1999:21 i Appel Nissen 2005:15). Der ligger i begrebet
som Nissen skriver (2005:15), at da samfundet er foranderligt, er normerne for, hvad der skal internaliseres,
foranderlige.
17 At opleve at være socialt integreret indebærer at kunne genkende sig selv i den sociale helhed, man
indgår i og at accepteres som værende den, man er i denne sociale helhed (Dencik 1999:21 i Appel Nissen
2005: 16).
Side 13