SIP-børn - Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

· Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ·
Mange børn anbragt uden for hjemmet har en diagnose, men det vides dog ikke om
diagnoserne er kommet før eller efter anbringelserne. Antallet af diagnoser ændres ikke
markant i alderen 7-11 år fremgår det af SFIs forløbsundersøgelse. Dette antyder, at
diagnoserne enten konstateres som et led i anbringelsesproceduren, eller at børnene
har dem med sig fra før anbringelsen, eller at diagnoserne er konstateret i forbindelse
med skolestart (Egelund et al. 2008 i Egelund et al. 2009:92).
Det problemniveau (målt i forhold til skoleproblemer og SDQ) børnene fremviser tidligt i
anbringelsesforløbet forbliver stabilt igennem anbringelsen ifølge forløbsundersøgelsen(Egelund
et al. 2008: 308).
Som det også fremgik af målgruppebeskrivelsen i Kapitel 2, har børn, der anbringes,
adskillige personlige problemer – både i forhold til oplevelser af omsorgssvigt eller overgreb
og adfærdsmæssige, psykiske og fysiske problemer. Oplevelser og problemer der
kan antages at have betydning i forhold til det enkelte barns forudsætninger for at varetage
sin udviklingsopgave, opnå en forbedret social, kulturel, materiel og personlig
situation og dermed forbedrede handlemuligheder.
På baggrund af ovenstående antages det, at barnets fysiske, psykiske og funktionelle
begrænsninger og ressourcer har betydning for indsatsen, dens resultater og effekter.
Det antages, at jo færre risikofaktorer, der er knyttet til barnets personlige situation, jo
mere vil barnet have det fornødne overskud til sin udviklingsopgave. Og omvendt at
indsatsen må tage afsæt i barnets hele situation og dermed også de problemstillinger
og ressourcer barnet har med sig ind i anbringelsen.
6. Indsatsen ’anbringelse på institution’
Hvis målet for indsatsen er, at den skal forbedre børns sociale, materielle, kulturelle
og personlige handlemuligheder, set i forhold til barnets situation ved anbringelsen, er
det ikke kun barnets situation ved anbringelsen, der er væsentlig. Det er ligeså væsentligt,
hvilken indsats man kan antage kan bidrage til at forbedre barnets sociale, kulturelle,
materielle og personlige handlemuligheder.
I det følgende vil vi begrunde og udvikle indikatorer på indsatsens kvalitet og resultater.
I første omgang vil vi beskrive de centrale elementer i indsatsen, vi antager i særlig grad
har betydning for kvalitet og resultater af indsatsen.
6.1 Centrale forhold i indsatsen
Af arbejdspapirerne til SIP-åben fremgår det, at
kontrollerede undersøgelser viser, at anbringelsen i sig selv udgør en risiko-faktor – i
nogle tilfælde som signifikant betydningsbærende – og at forskelle mellem forskellige
anbringelsesformer har betydning for børns udviklingsmuligheder.
Det er en forskningsmæssig udfordring at beskrive, om eventuelle resultater er en funktion
af indsatsen eller andre faktorer, når man ikke kender indholdet af indsatsen. (Appel
Nissen 2005). Appel Nissen skriver, at man kan forsøge at opstille meningsfulde indikatorer
på indsatsen, så det bliver muligt at opstille hypoteser om, hvordan indsatsen
virker ind på barnets situation, og hvilke sammenhænge, der kan være mellem indsats
og resultat. En væsentlig udfordring i SIP er derfor at udvikle indikatorer, der baserer sig
på kvalificeret procesviden, så det bliver muligt at sige noget om, hvilke betingelser i
Side 37