SIP-børn - Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

· Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ·
et varieret fritidsliv kan også rumme muligheden for, at den unge har tid fri fra aktiviteter,
dvs. tid hvor den unge selv kan bestemme, hvad der skal ske (egen tid til afslapning
og underholdning), og at den unge i øvrigt har en vis indflydelse på, hvilke
fritidsaktiviteter han/hun skal deltage i, eller som tilbydes,
et varieret fritidstilbud kan også rumme muligheden for, at den unge kan dyrke et
fritidsliv både på og uden for institutionen. Dvs. at indsatsen hæmmer oplevelsen af
isolation (på institutionen) og giver den unge en mulighed for og oplevelse af at
kunne deltage i andre praksisfællesskaber,
samlet set kan man antage, at en sådan varieret indsats kan bidrage til at fremme
den unges muligheder for at deltage i forskellige ungdomskulturelle fællesskaber
såvel som en positiv ungdomskultur på institutionen.
Säfvenbom & Samdahl (2000 i Nielsen 2008:40) har undersøgt anbragtes fritidsliv sammenlignet
med ikke-anbragte børns og konkluderer, at anbragte børn tilsyneladende
har behov for støtte fra medarbejdere for at deltage i fritidsaktiviteter uden for institutionen.
Fx en medarbejder der kender børnene og deres behov og som kan følge børnene
til fritidsaktiviteter uden for institutionen.
Olsen og Dahl (2008 i Egelund 2009: 173) har også fokus på anbragte børns fritidsliv i
deres interviewundersøgelse. De påpeger, at ønsket om sammenhæng er et gennemgående
tema i de 27 interviews af børn og unge mellem 9 og 16 år, de har foretaget.
Anbragte børns fritidsliv og deres syn på dette hænger sammen med anbringelsesformen
og de voksne omsorgspersoners evne til at skabe sammenhæng på tværs af de
arenaer barnets liv udspiller sig indenfor. Børn oplever mest sammenhæng, hvis de er
anbragt i plejefamilie, hvor deltagelsen i fritidsaktiviteter forekommer naturlig og uproblematisk
og hvor børnene bakkes op i deltagelsen. De institutionsanbragte børn har
ofte et tilsvarende aktivt fritidsliv, men disse børn opfatter det anderledes. På institutionen
skal fritidslivet indgå i institutionens kollektive regler og rutiner og er derfor mere tilrettelagt.
Derudover er der tendens til, at børnene opfatter fritidsaktiviteterne som en
del af det pædagogiske program, som de selv ikke har så meget indflydelse på. Fritidsaktiviteterne
kan i så fald opleves som en voksenstyret pligt og ikke som en meningsfuld
selvvalgt udfoldelse.
Ovenstående indikerer, at børn har behov for at blive støttet i og have mulighed for at
deltage i et varieret fritidsliv. Et varieret fritidsliv indebærer, at barnet har mulighed for
både at deltage i fælles fritidsaktiviteter og forfølge individuelle interesser. Et varieret
fritidsliv indebærer også, at aktiviteterne så vidt muligt tager afsæt i barnets ønsker og
at der er mulighed for at deltage i aktiviteter i lokalsamfundet – også selvom dette indebærer,
at der skal bruges ressourcer ved at barnet skal følges eksempelvis. Endelig
indikerer ovenstående, at det er vigtigt, at der skabes et bindeled på tværs af barnets
livssammenhænge fx ved at aktiviteterne koordineres og der bakkes op i forhold til
dem.
Praktiske færdigheder
Af arbejdspapirerne til SIP-åben fremgår det, at:
hvorvidt den unge under anbringelsen får mulighed for at deltage i og have ansvar
for praktiske opgaver og derigennem kan tilegne sig praktiske færdigheder synes
væsentligt for, om den unge besidder elementære forudsætninger for at klare sig
efter anbringelsen,
set i forhold til, at mange anbragte unge har andre problemstillinger i livet, de skal
forholde sig til, kan det at kunne klare sig i dagligdagen efter anbringelsen og erfare
funktionalitet i dagligdagen være en stor hjælp.
Side 47