SIP-børn - Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

· Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ·
ser om sammenhængen mellem den pågældende indsats og resultatet af denne indsats
relateret til det ønskværdige mål for indsatsen. Selve evalueringen er en efterprøvning
af disse antagelser. Ved efterprøvningen af antagelserne, kan der genereres ny
viden eller eksisterende viden kan nuanceres og udbygges. Denne nye viden bidrager
til at kvalificere de oprindelige antagelser. Der er altså tale om en dynamisk evalueringstilgang,
der løbende kan inddrage den nye viden, der genereres.
Programteori er et centralt begreb i virkningsevaluering. Programteorien er den eksplicitte
redegørelse for antagelserne om sammenhængen mellem indsatsen og resultatet
af indsatsen og hvordan disse forholder sig til de særlige ønskværdige mål for indsatsen.
Programteorien i virkningsevaluering beskriver ikke bare, at der antages at være en
sammenhæng mellem indsats og resultat, men også hvorfor og hvordan en given indsats
antages at føre til specifikke resultater. Det er den opstillede programteoris antagelser,
virkningsevalueringen løbende undersøger.
For at kunne evaluere programteorien skal programteorien kunne operationaliseres til
konkrete målbare parametre – indikatorer – som kan være retningsgivende for den
efterfølgende dataindsamling.
I det følgende afsnit beskrives, hvordan det ønskværdige mål for indsatsen er defineret i
SIP-åbens programteori og hvilke typer af indikatorer, der er udvalgt i SIP-åben til at
belyse denne programteori. Mål og typer af indikatorer, der også går igen i designet for
SIP-børn.
1.5. SIP-børns design
Målet med indsatsen ’anbringelse på døgninstitution’
Som beskrevet ovenfor, tager programteorien i virkningsevaluering afsæt i en identificering
af det ønskværdige mål for indsatsen. SIP-børn tager derfor også afsæt i en identificering
af det ønskværdige mål for indsatsen, der her er identisk med målet i SIP-åben.
Målet lyder derfor med en mindre omskrivning 4, således:
Målet med indsatsen ’anbringelse på døgninstitution’ er at skabe en forbedring af
barnets sociale, materielle, kulturelle og personlige situation, således at barnet opnår
bedre handlemuligheder set i forhold til den situation, barnet befandt sig i ved anbringelsen.
Dette formål med indsatsen kan formuleres til et evalueringsspørgsmål:
Under hvilke betingelser og på hvilke områder kan indsatsen ’anbringelse på døgninstitution’
skabe en forbedring af barnets sociale, materielle, kulturelle og personlige situation,
således at barnet opnår bedre handlemuligheder set i forhold til den situation,
barnet befandt sig i ved anbringelsen?
Udvælgelsen af indikatorer
For at kunne besvare evalueringsspørgsmålet opstilles der, som tidligere nævnt, kvalificerede
antagelser om sammenhængen mellem den pågældende indsats ’anbringel-
fagfolks erfaringer fra hverdagens praksis f) observationer, mens indsatsen foregår g) interviews med brugere
h) workshops hvor man fremkalder programteori gennem dialog, opgaver og forskellige kreative teknikker
(Dahler-Larsen 2003a:55 i Appel Nissen 2005).
4 Omskrivningen består i, at der i stedet for ’den unge’ henvises til ’barnet’ i SIP-børn.
Side 5