SIP-børn - Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

· Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ·
for at være sikker på, at den omsorg, barnet modtager, er i overensstemmelse med
barnets behov.
Respekt refererer her til anerkendelse af, at barnet ikke er et mindre værdigt individ,
fordi det har behov, det ikke selv kan varetage. Respekt indebærer også, at barnet
forudsættes at være kompetent til at forstå og udtrykke dets behov. Respekten vises
ved at behandle barnet, så det ikke degraderes i egne eller andres øjne og at det får
mulighed for at anvende de færdigheder, det har (ibid.: 31).
Med afsæt i Engsters omsorgsbegreb, vil vi således definere omsorg for børn anbragt
uden for hjemmet på følgende måde:
Fysisk tryghed (mad, tøj, hygiejne, fysisk udvikling, sundhed, fravær af fysiske overgreb
fra voksne eller andre børn)
Mulighed for at vedligeholde og udvikle færdigheder i forhold til overlevelse (praktiske
færdigheder) og deltagelse i samfundet (skolefærdigheder, sociale færdigheder,
fritid, herunder kammeratskaber, leg, interesser og social trivsel)
Trivsel herunder at forhindre og lindre smerte gennem omsorgs- og behandlingsindsatser
Omsorgsfuldhed (opmærksomhed på det enkelte barn, lytten, empati og respekt).
3.3. Betingelser for omsorg: Et sammenhængende børneliv
I forbindelse med at Schwartz udfolder sin model for barnets almene udviklingsopgave
påpeger hun, at det er en betingelse for at kunne yde omsorg – og dermed hjælpe
barnet til at forfølge sin udviklingsopgave – at der også foregår en personlig og praktisk
organisering af hverdagslivet for barnet, så barnet oplever sammenhæng på tværs af
de kontekster, det indgår i (2001:147).
Den praktiske og personlige organisering af barnets liv har særlig betydning for børn
anbragt uden for hjemmet, idet anbringelsen betyder, at der føjes endnu en livssammenhæng
til den kæde af livssammenhænge, som børnene i forvejen deltager i og på
tværs af. Disse livssammenhænge betegner Schwartz som udviklingsrum for at understrege,
at børn lærer forskellige kompetencer i forskellige sammenhænge (2007: 117).
Hun betoner, at det er vigtigt at forstå det enkelte anbragte barns livsverden for at
kunne forstå den mening, barnet tillægger verden (2007:107). Man skal med andre ord
tillægge sig en kontekstuel forståelse af barnet som situeret i de udviklingsrum, barnet
deltager i for at kunne understøtte barnets udviklingsbetingelser i disse (2007:128). Det
er således ifølge Schwartz (2007) en forudsætning for, at børnene kan gøre brug af anbringelsesstedet
som et udviklingsrum, at barnet oplever en meningsfuld kontinuitet og
sammenhæng i sit liv på tværs af de forskellige livssammenhænge, som det færdes i –
herunder institutionen. Når dette lykkes er der tale om ’et sammenhængende børneliv’,
et begreb vi vil uddybe i det følgende.
Samarbejde mellem forældre og professionelle
Schwartz (2007) påpeger, at et gensidigt, accepterende og respektfuldt samarbejde
mellem døgntilbuddet og barnets forældre eller andre betydningsfulde voksne for barnet,
er af afgørende betydning for, at barnet kan bruge institutionen som udviklingsmulighed.
Schwartz angiver således, at følelsen af indbyrdes tilknytning mellem det anbragte barn
og familien oftest opleves at være af stor betydning for begge parter. Barnets trivsel i
institutionen er tæt forbundet med fraværet af betydelige modsætninger og loyalitets-
Side 19